L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
L 109 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Den 11. december 2006

J.nr.: 2005-05764

LHM

Til Folketingets Fødevareudvalg

NOTAT

Høringssvar fra organisationer over udkast til lov

om ændring af fiskerilov og om ophævelse af lov

om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i

tilfælde af krig eller under ekstraordinære for-

hold (Regler om puljefiskeri, skærpet straf for

overtrædelser i rekreativt fiskeri m.v. )

1. Baggrund

Udkast til lovforslag blev sendt i høring den 17. august 2006 til en række organisatio-

ner og myndigheder med svarfrist 7. september 2006. De modtagne høringssvar har

givet anledning til yderligere overvejelser og visse ændringer i lovforslaget i forhold til

det udkast der blev udsendt i høring. Ændringerne vedrører især regler for puljefiske-

ri.

Følgende organisationer har svaret:

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk

Amatørfiskerforening, Dansk Fisk, Dansk Fritidsfiskerforbund, Finansrådet, Forbru-

gerrådet, Foreningen Dansk Skaldyrsopdræt, Landsforeningen for Fiskesorteringer og

Samlecentraler i Danmark, 3 F Fagligt Fælles Forbund, Dansk Havfiskerforbund og

Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer.

Høringssvarene vedrører især lovforslagets hovedelementer, som er:

A. Opfølgning på iværksættelse af Ny Regulering,

som blev aftalt mellem regeringspartier-

ne og Dansk Folkeparti den 3. november 2005 og iværksat ved bekendtgørelse nr. 51 af

1. februar 2006 med senere ændringer. Disse bestemmelser vedrører for det første

rammer for puljefiskeri, bl.a. mht. etablering, styring samt konsekvenser af overtræ-

delser i puljefiskeri, idet fiskeri i puljer med indførelse af Ny Regulering forudsættes

fremover at få et større omfang. For det andet foreslås mulighed for, at kompetencen

til at træffe afgørelser i sager om bytning af fangstrettigheder – som kan foregå efter

indførelse af Ny Regulering – kan delegeres til producent- og brancheorganisationer

eller sammenslutninger heraf.

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

B. Skærpelse af straf ved overtrædelser af regler for lyst- og fritidsfiskeri (rekreativt fiskeri)

ved

indførelse af minimumsbøde på 2.500 kr. og mulighed for at frakende retten til at drive

lyst- og fritidsfiskeri i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for dette

fiskeri i en periode på op til 1 år.

I notatet behandles svar fra

organisationer

opdelt på emner. I bilaget findes kopi af hø-

ringssvar. Fødevareministeriets vurdering er anført med kursiv. I det omfang hørings-

svarene har givet anledning til ændringer vil det også fremgå af afsnittet med Fødeva-

reministeriets vurdering.

2. Høringssvar vedrørende regler for puljefiskeri

2.1. Generel ansvarsbestemmelse – ændringspunkt 8, ny § 36 a

Ifølge det lovudkast, som var sendt i høring ville enhver deltager i et puljefiskeri og

den, der varetager styring af et puljefiskeri, være ansvarlig for lovligheden af fiskeri,

som udøves i puljen, uanset om den pågældende personligt havde deltaget i fiskeriet.

2.1.1. Høringssvar

Danmarks Fiskeriforening og Landsforeningen af Fiskesorteringer & Samlecentraler i

Danmark har haft indvendinger mod bestemmelsen. Det anføres især, at bestemmel-

sen var for bred og upræcis og ville indebære objektivt ansvar.

Danmarks Fiskeriforening foreslår, at puljeansvar alene skal kunne pålægges ved

overskridelse af de fangstmængder, som puljens samlede fangstrettigheder giver mu-

lighed for at lande, - samt at overskridelse af puljens fangstmængder medfører reduk-

tion af puljens fangstrettigheder det følgende år med en mængde, der svarer til over-

skridelsen, evt. overskridelsen + 25 %. I grove tilfælde (overskridelser over 15 %) eller

gentagelsestilfælde kan reduktionen være op til 100 %.

3 F Fagligt Fællesforbund mener, at der bør præciseres et ansvar for administrator af

puljefiskeriet.

2.1.2. Fødevareministeriets vurdering

I lyset af ovennævnte høringssvar har ministeriet genovervejet spørgsmålet om ansvar ved

overtrædelser. § 36 a er ændret, således at den brede ansvarsbestemmelse for puljefiskeri er ud-

gået. I stedet er indsat bestemmelse ( § 36 b) om, at overfiskeri i et puljefiskeri medfører redukti-

on i de tildelte fangstrettigheder, som er knyttet til det pågældende puljefiskeri eller som i det

følgende år indgår i puljefiskeriet. Det forudsættes, at reduktionen kan overstige den konstate-

rede overskridelse af fangstrettighederne. Det forudsættes, at dette vil kunne ske på grundlag af

en samlet vurdering, hvor grovhed, gentagelse mv. vil kunne tillægges vægt.

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

Hermed vurderes fiskeriorganisationernes indsigelse at være imødekommet samtidig med, at det

sikres, at overfiskeri i et puljefiskeri kan håndhæves. Bestemmelsen skal sammenholdes med det

nedenfor i pkt. 2.4. anførte, om at der tillige forudsættes bestemmelse om, at puljefiskeri etable-

res i selskabsform.

I relation til udtalelsen fra 3 F Fagligt Fælles Forbund om ansvar for administrator bemærkes,

at Fødevareministeriet ikke finder, at der er behov for en særlig bestemmelse om ansvar for ad-

ministrator af et puljefiskeri. Hvis en administrator f.eks. medvirker til overtrædelse af fiskeri-

lovgivningen, vil han efter de almindelige strafferetlige regler kunne straffes herfor.

2.2. Konsekvenser af tilbagekaldelse af tilladelse til puljefiskeri ændringspunkt 11

Det oprindelige udkast til lovforslag indeholdt bestemmelse om, at tilbagekaldelse af

en tilladelse til puljefiskeri ville betyde, at samtlige deltagere i puljen ville være afskå-

ret fra at fiske på de af puljen omfattede fangstrettigheder i tilbagekaldelsesperioden,

samt at de af puljen omfattede fangstrettigheder ikke kunne overdrages i tilbagekal-

delsesperioden. Endelig indeholdt udkastet bestemmelse om, at samtlige deltagende

fartøjer i det pågældende puljefiskeri kunne udelukkes fra at deltage i et puljefiskeri i

det følgende år, samt at fiskerirettigheder, som i det følgende år blev tildelt fartøjet, ik-

ke kunne overdrages til andre fartøjer. Som følge af høringssvar og yderligere overve-

jelser er det sket væsentlige ændringer i lovforslaget mht. de nævnte punkter.

2.2.1. Høringssvar

Danmarks Fiskeriforening mener, at konsekvenserne af en tilbagekaldelse af tilladelse

til puljefiskeri i pkt. 11, ( § 37) bør overvejes nøje. Hvis konsekvensen er, at ingen af

puljedeltagerne kan fiske i tilbagekaldelsesperioden, er det et meget voldsomt indgreb,

og der er behov for at tidsbegrænse indgrebets varighed. Danmarks Fiskeriforening

kan ikke anbefale, at fartøjsejere pålægges begrænsninger med hensyn til overdragelse

ved køb/salg, der rækker ud over udgangen af det kalenderår, det var planlagt. Finder,

at det vil være et indgreb i den private ejendomsret, som er alt for indgribende i for-

hold til overtrædelsens karakter.

Finansrådet finder, at panthaveres retsstilling vil kunne forringes som følge af be-

stemmelsen i udkastet om, at tilbagekaldelse af tilladelse til puljefiskeri medfører, at de

af puljen omfattede fiskerirettigheder for den i afgørelsen om tilbagekaldelse fastsatte

periode ikke kan overdrages.

2.2.2. Fødevareministeriets vurdering

På baggrund af høringssvar og yderligere overvejelser er der foretaget ændringer i udkast til

lovforslag. Dette betyder bl.a., at tilbagekaldelse af tilladelse til at drive et puljefiskeri ikke med-

fører udelukkelse fra deltagelse i et puljefiskeri for fartøjsførere, som ikke har været skyldige i de

overtrædelser, som førte til tilbagekaldelsen.

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

Det fremgår af lovforslaget, (ny § 37, stk. 2,) at hvis en tilladelse til et puljefiskeri tilbagekaldes,

skal det 14 dage efter tilbagekaldelsen meddeles ministeriet, hvorledes de af puljefiskeriet omfat-

tede fangstrettigheder skal fordeles mellem deltagerne.

Noget andet er, hvis en deltager i et puljefiskeri har gjort sig skyldig i en grov eller gentagen

overtrædelse, som resulterer i tilbagekaldelse af den pågældendes fiskeritilladelse. I en sådan si-

tuation vurderer Fødevareministeriet, at der bør være mulighed for at beslutte, at den pågæl-

dende fartøjsejer ikke kan få tilladelse til at deltage i puljefiskeri det følgende år. En bestemmelse

med de nævnte indhold fremgår af lovforslagets § 1, nr. 12 (ny § 37, stk.4). Det forudsættes, at

denne reaktion alene vil blive anvendt ved meget grove overtrædelser.

En afgørelse om tilbagekaldelse vil kunne indbringes for domstolene efter § 37, stk. 5, i fiskerilo-

ven.

Med de anførte ændringer vurderes organisationernes bemærkninger i det væsentlige at være

imødekommet.

2.3. Ad pkt. 22 ( § 130, stk. 5) Mulighed for forhøjet bødestraf ved overtrædelse i pul-

jefiskeri.

Ifølge udkastets pkt. 22, § 130, stk. 5, vil der være mulighed for at idømme en forhøjet

bøde, hvis en overtrædelse er begået med et eller flere fartøjer, der på overtrædelses-

tidspunktet indgik i puljefiskeri.

2.3.1. Høringssvar

Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at bestemmelsen udgår.

2.3.2. Fødevareministeriets vurdering

Fødevareministeriet finder fortsat, at der bør være mulighed for at idømme en forhøjet bøde ved

overtrædelse i puljefiskeri, således at bødefastsættelse kan blive tilstrækkelig følelig og med præ-

ventiv effekt. Dette er begrundet med, at puljefiskerier forudses at kunne blive meget store,

hvorfor bødeniveauer, der anvendes ved overtrædelser i individuelt fiskeri, kan forudses ikke al-

tid at ville være tilstrækkeligt følelige. Det vil være op til domstolene i de konkrete sager at fast-

sætte bødestørrelse på grundlag af samtlige relevante forhold.

2.4. Ny bestemmelse om at puljefiskeri skal etableres i selskabsform eller lignende

(ikke omfattet af det oprindelige udkast)

Den nye bestemmelse i lovudkastet har sammenhæng med de modtagne udtalelser

om, at der ikke bør være objektivt ansvar for overtrædelser i et puljefiskeri.

Efter nærmere overvejelser er Fødevareministeriet nået frem til, at et puljefiskeri bør

organiseres som aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller forening. Hvis et

puljefiskeri etableres som forening kræves efter forslaget enten, at deltagerne hæfter

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

personligt, for krav som puljefiskeriet måtte pådrage sig, eller at der stilles en sikker-

hed på 125.000 kr. i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.

Denne organisationsform vil indebære, at puljefiskeriet får karakter af at være en juri-

disk person, således at der i tilfælde af overtrædelser kan iværksættes administrative

reaktioner eller strafferetlige sanktioner, som kan få konsekvenser for det samlede pul-

jefiskeri. Dette er bl.a. relevant i forhold til bestemmelsen om mulighed for reduktion

af tildelte fangstmængder i tilfælde af overfiskeri i puljen, jf. pkt. 2.1.2., idet en sådan

reduktion i realiteten vil berøre samtlige deltagere i puljen, uanset om de konkret har

deltaget i overtrædelsen. Hvis puljefiskeriet ikke organiseres som juridisk person, vil

en reduktion af tildelte fangstmængder ikke kunne gennemføres, da der så ville være

tale om, at ikke-skyldige i en overtrædelse kunne påføres noget, der nærmer sig et ob-

jektivt individualansvar, som normalt ikke accepteres i dansk ret. Når et puljefiskeri

derimod er organiseret som en juridisk person, kan der over for puljefiskeriet iværk-

sættes administrative reaktioner i form af reduktion af fangstrettigheder eller bødes-

traf, jf. straffelovens 5. kapitel og § 130, stk. 4, i fiskeriloven om selskabsansvar.

Lovforslagets bestemmelse om sikkerhedsstillelse

på 125.000 kr. - i tilfælde, hvor deltagerne

ikke hæfter personligt - er begrundet med, at evt. bødekrav mod puljefiskeriet ville

blive illusorisk, hvis puljefiskeriet ikke besidder økonomiske midler. Det hører med i

billedet, at et puljefiskeri i de fleste tilfælde forudses alene at have karakter af et drifts-

fællesskab, og at fartøjer og fangstrettigheder ikke indskydes på ejerbasis.

Fødevareministeriet vurderer, at organisering som aktieselskab, anpartsselskab, inte-

ressentskab eller forening, i selskabsform eller lignende i forvejen i de fleste tilfælde vil

være det naturlige valg, når et puljefiskeri skal etableres, og at der derfor vil være tale

om en meget begrænset reel byrde for fiskerierhvervet.

Hertil kommer, at formålet med kravet er, at der skal være mulighed for at gennemfø-

re en konsekvent håndhævelse af overtrædelser i et puljefiskeri. Dette må anses for at

være til gavn for det samlede fiskerierhverv.

Fiskeriets organisationer er orienteret om, at der agtes indført krav om, at et puljefiske-

ri skal organiseres i selskabsform. De har ønsket, at puljefiskeri tillige skal kunne orga-

niseres som forening, hvilket er imødekommet.

Endvidere er udkastet til lovforslaget ændret med henblik på at sikre, at fangstret-

tigheder i et puljefiskeri skal være tilknyttet på en rimelig permanent basis, således at

der bliver en reel mulighed for at anvende administrative reaktioner i form af redukti-

on af fangstrettigheder eller strafferetlige sanktioner mod puljefiskeriet som følge af

overtrædelser. Der er derfor indsat en ny bestemmelse ( § 36 a), hvorefter a) en tilladel-

se til et puljefiskeri skal have en varighed på 13 måneder fra 1. januar det første år til 1.

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

februar i det følgende år, b) puljedeltagerne skal forpligte sig til at lade 2 års tildelinger

af fangstrettigheder indgå i puljefiskeriet, c) puljefiskeriet ikke må opløses i den perio-

de tilladelsen er givet for samt d) fangstrettigheder, der indgår i et puljefiskeri skal

forblive i puljefiskeriet i 13 månedersperioden.

Kravet om, at et puljefiskeri skal have en varighed på 13 måneder, - som betyder, at

puljen altid vil omfatte to års tildelinger af fangstrettigheder - er begrundet med, at

der herved sikres mulighed for at kunne reducere i fangstrettigheder på grund af over-

fiskeri, hvis fangstrettighederne for det pågældende år er opfisket.

Det vurderes nødvendigt med sådanne faste rammer for et puljefiskeri.

3. Delegationsbestemmelse

I forslaget er indsat en bestemmelse om, at kompetence til at træffe afgørelser i sager

om bytning af fangstrettigheder kan delegeres til producentorganisationer, brancheor-

ganisationer og sammenslutninger. Bestemmelsen i det i høring udsendte udkast var

formuleret mere bredt.

3.1. Høringssvar

Danmarks Fiskeriforening er enig i ændringen, som fremgår af det i høring udsendte

lovudkast, og anfører, at bestemmelsen åbner for, at organisationer i sektoren kan ad-

ministrere ordninger til fordeling af fangstmængder mv. 3 F Fagligt Fælles Forbund

ønsker en plads i de organisationer, som bliver sat til at administrere fordelingen af

kvoterne.

3.2. Fødevareministeriets vurdering

Efter nærmere overvejelser finder Fødevareministeriet, at formuleringen af delegationshjemme-

len præcist bør angive, hvad delegationen kan vedrøre, nemlig mulighed for at træffe afgørelser i

forbindelse med bytning af fangstmængder mellem fartøjsejere efter den nye reguleringsord-

ning. Det har ikke været hensigten at indføre mulighed for, at fiskeriets organisationer skulle

administrere ordninger til fordeling af disponible fangstmængder mv.

Da delegationsbestemmelsen i lovforslaget nu er udformet helt specifikt til at omfatte beføjelser

til at træffe afgørelse i konkrete sager under den bytteordning, der etableres efter Ny Regule-

ring, vurderes, at 3 F Fagligt Fælles Forbund ikke vil have behov for at blive repræsenteret i de

pågældende organisationer, hvortil der delegeres beføjelser.

4. Skærpede sanktioner ved overtrædelser af regler for lyst- og fritidsfiskeri (rekrea-

tivt fiskeri)

Ifølge lovudkastet indføres mulighed for at en person - i tilfælde af grov eller gentagen

overtrædelse af reglerne for lyst- og fritidsfiskeri - kan udelukkes fra dette fiskeri i en

periode på op til 1 år. Endvidere indføres en vejledende minimumsbøde på 2.500 kr.

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

pr. overtrædelse af reglerne for lyst- og fritidsfiskeri. Minimumsbøden er i dag 1.000

kr. Dog har der i meget grove overtrædelsessager været idømt bøder på op til 10.000

kr. Den foreslåede skærpelse er begrundet med relativt mange overtrædelser i det re-

kreative fiskeri, herunder især stigning i antallet af mere grove overtrædelser, som

vurderes at være udtryk for manglende præventiv effekt af de eksisterende sankti-

onsmuligheder.

I lovforslagets bemærkninger er i et skema opstillet en række overtrædelsestyper med

eksempler på foreslåede vejledende sanktioner kombineret med mulighed for udeluk-

kelse fra lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år.

4.1. Høringssvar

Danmarks Fritidsfiskerforbund mener, at de samme regler bør være gældende, både

for lystfiskere og fritidsfiskere, og at man bør tage højde for, at fredningsbælter er for

dårligt afmærket i Danmark. Forbundet ønsker, at det fremgår, at bestemmelsen om fi-

skeri inden for 100 m grænsen kun gælder nedgarn, idet mange lystfiskere fjerner ru-

ser, fordi de mener, de skal stå uden for 100 m grænsen. Forbundet mener, at regler for

fangst af undermåls- og fredede fisk måske skal lempes, og at reglen om omsætning af

fangst skal lempes. (Dvs. forbudet mod at omsætte fisk fanget ved fritidsfiskeri).

Danmarks Sportsfiskerforbund er generelt meget tilfreds med, at en række af forenin-

gens ønsker er blevet imødekommet i det nye lovudkast. Foreningen tror på, at den

skærpede strafferamme vil kunne få præventiv effekt. Er også meget tilfreds med be-

stemmelsen om fartøjsførers pligt til at sikre sig, at lystfiskere om bord kan bevise at

have gyldigt fisketegn. Har i øvrigt ønske om yderligere skærpelser m.v., bl.a.:



Generelt meget højere bøder end den foreslåede minimumsbøde på 2.500 kr.,

idet bødestørrelsen ikke står i relation til indtjeningsmulighederne ved bevidst

ulovligt fiskeri og ikke afspejler de store investeringer, som er lagt i retablering

af fiskebestande mv.



Bøderne bør pristalsreguleres.



Fiskeri med 4 -10 garn bør straffes med end højere bøde end minimumsbøden.



Der bør være en graduering, således at hvert ekstra garn straffes med mini-

mumsbøden.



Går ud fra, at ”garn” også dækker ”ruser”.



Båd og motor skal kunne konfiskeres ved visse typer af overtrædelser, f.eks. ved

fiskeri med mere end 10 redskaber, fiskeri af fredede fisk i gentagelsestilfælde,

manglende mærkning (uden navn og adresse) og ulovlig omsætning af fangst.



Krænkelse af fiskeriretten efter § 28, stk.1,

skal kunne undergives offentlig på-

tale i stedet for privat påtale, som gælder efter § 136.

§ 28.

Retten til at drive fiskeri i ferskvand tilkommer ejeren af den grund, der støder op til fiskevandet, medmindre an-

dre har erhvervet en særlig ret til fiskeri i fiskevandet.

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren



Personer, der har mistet fiskeretten, må ikke befinde sig på vandet i sin båd med

fiskeredskaber af nogen art.



Fiskeri i fredningsbælte ved vandløbenes udløb i søer og saltvand skal forbydes.



Ønsker lovhjemmel til, at personer, der opfisker moderfisk i henhold til udsæt-

ningsplaner, skal have lov til at færdes på private veje, der støder op til de van-

de, hvor elfiskeriet finder sted.



Ønsker af hensyn til de specielle forhold i Vadehavsområdet ophævelse af und-

tagelsen fra forbud mod nedgarn nærmere end 100 m fra alle danske kyster –

idet undtagelsen omfatter vestkysten af Skallingen og Vadehavsøerne.



Foreslår at der ved bekendtgørelse indføres forbud mod bundslæbende fiske-

redskaber i fjordområder og i øvrigt inden for en afstand til kysten på en sømil.

Dansk Amatørfiskerforening, mener, at der i skemaet i stedet for: ”Fritidsfiskeri inden

for 100 m fra kysten straffes med bøde på min. 2.500 kr. ” bør stå: ” Fiskeri med garn

inden for 100 m fra kysten straffes med bøde min. 2.500 kr.” Endvidere foreslås, at lyst-

fiskeri/trollingfiskeri nærmere end 75 m fra udsatte fiskeredskaber straffes med bøde

på min. 2.500 kr. Bøden for ikke at have indløst gyldigt fisketegn bør også hæves, da

nuværende bødestørrelse ikke har nogen effekt.

4.2. Fødevareministeriets bemærkninger

Dansk Fritidsfiskerforbunds ønske om lempelser i forskellige regler, bl.a. med henvisning til, at

det ikke er nemt at vurdere afstand helt præcist (100 m afstand til kysten), vurderes ikke at

harmonere med intentionerne i dette lovforslag, som netop er at opnå en nedgang i antallet af

overtrædelser i det rekreative fiskeri, bl.a. således at udsatte fisk og fredede arter kan beskyttes.

Lempelse af reglerne for fangst af fredede arter og undermålsfisk samt ophævelse af omsætnings-

forbuddet vil heller ikke harmonere med lovens beskyttelseshensyn og desuden ligge uden for

dette lovforslags rammer.

Fødevareministeriet kan imødekomme Danmarks Sportsfiskeriforbunds ønske om, at fiskeri med

mere end 4 garn vurderes som en grov overtrædelse, samt at antal ulovlige ruser sidestilles med

antal ulovlige garn i relation til, hvornår en overtrædelse betegnes som grov.

Forslaget om yderligere sanktioner vurderes ikke at være hensigtsmæssigt. Efter lovforslaget

indføres en vejledende minimumsbøde på 2.500 kr. pr. overtrædelse - mod 1.000 kr. efter den

gældende retspraksis – suppleret med muligheden for at inddrage retten til at udøve rekreativt

fiskeri i op til 1 år i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser. Samlet betyder dette en væ-

sentlig skærpelse af sanktionerne. Det vurderes rimeligt først at indhøste erfaringer med denne

sanktionsmodel og så efter et passende tidsrum vurdere effekten. Hvis det viser sig, at der ikke

som forventet kommer en nedgang i antallet af overtrædelser i det rekreative fiskeri, herunder

især i de grove overtrædelser, kan det overvejes at skærpe sanktionerne yderligere.

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

Efter § 136 i fiskeriloven om påtale i sager om krænkelse af fiskeriretten efter § 28, stk. 1, er ud-

gangspunktet privat påtale, dvs. civilt søgsmål, men der er mulighed for at anvende offentligt

påtale, hvis almene hensyn gør dette påkrævet. Det vil være op til anklagemyndigheden at vur-

dere dette på grundlag af indstilling fra fiskerimyndighederne. Det vurderes ikke hensigtsmæs-

sigt at indføre generel mulighed for offentlig påtale i denne type overtrædelsessager, hvor det er

private rettigheder, der overtrædes.

Sportsfiskerforbundets øvrige forslag om lovændringer kræver nøjere vurdering samt høring af

relevante parter og kan evt. overvejes i forbindelse med forberedelse af forslag til en senere æn-

dring af fiskeriloven. Dette gælder også forslaget om konfiskation af båd og motor i tilfælde af

visse overtrædelser. Efter de gældende regler kan der ske konfiskation af fangstredskaber, som er

anvendt ved ulovligt fiskeri, og af den ulovlige fangst eller værdien heraf. Konfiskation af båd og

motor ville kræve en udtrykkelig hjemmel og være en ganske indgribende sanktion.

Dansk Amatørfiskerforenings ønske om, at det kun skal være fritidsfiskeri med garn inden for

100 m fra kysten, der straffes med bøde min. 2.500 kr., imødekommes, idet dette også har været

hensigten. Skemaet med oversigt over eksempler på sanktioner i lovforslagets almindelige be-

mærkninger er som anført ikke udtømmende, og det vurderes, at også ulovligt trollingfiskeri bør

omfattes af minimumsbøden på 2.500 kr. Ønsket om at hæve minimumsbøden for ikke at have

indløst gyldigt fisketegn kan ikke imødekommes, da der ikke i dag betales bøde i en sådan situa-

tion, men en afgift, som er fire gange prisen på hhv. fritidsfiskertegn og lystfiskertegn. En forhø-

jelse kan kun ske efter de særlige procedurer, der gælder for skatte- og afgiftsforhøjelser.

5. Pligt for fartøjsfører, der sejler med lystfiskere, til at sikre sig at deltagerne er i

besiddelse af bevis for gyldigt lystfiskertegn og legitimation

Ifølge udkastet til lovforslag skal en fører af et fartøj, hvorfra der udøves lystfiskeri,

sikre sig, at alle deltagere er i besiddelse af legitimation og bevis for betalt, gyldigt lyst-

fiskeritegn. Forslaget er begrundet med, at det er indtrykket, at der i stigende omfang

foregår lystfiskeri på arrangerede fisketure med særlige fartøjer.

5.1. Høringssvar

Alle høringssvar har været positive med undtagelse af svar fra Dansk Havfiskerfor-

bund og Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer.

Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME), som er brancheorganisation for

ca. 110 fartøjer (lystfiskerfartøjer, chartersejlskibe, tur - og udflugtsbåde samt småfær-

ger m.m.), er ikke enig i antagelsen i lovudkastet om, at kontrollen med fisketegn vil

medføre administrative byrder på 400 timer om året ved anslået ca. 24.000 deltagere.

Sammenslutningen anfører, at der er ca. 400.000 deltagere om året, hvilket vil medføre

administrative byrder til kontrol på 6.668 timer om året, svarende til en årlig udgift på

666.800 kr. Baseret på oplysninger i lovforslaget om antal konstaterede overtrædelser i

de senere år antages endvidere, at der kun vil blive stoppet ca. 72 lovovertrædere om

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

året, hvilket vil medføre en udgift på 9.260 kr. pr. lovovertræder, der stoppes. Det an-

føres desuden, at fartøjsføreren har mulighed for at kontrollere legitimation, men om

et lystfiskernummer er falsk eller om det er ægte, men omhandler et fisketegn, der er

udløbet, har han ikke mulighed for at afgøre. Hvis fisketegn er købt over Internettet,

vil et sådant fisketegn kunne eftergøres af enhver, der er indehaver af en PC og en

printer. På grund af disse forhold mener sammenslutningen, at kontrollen i praksis vil

være umulig at verificere. Endvidere henvises til, at forslaget går imod regeringens er-

klærede politik om at nedsætte erhvervslivets administrative byrder med 25 % i perio-

den 2005 – 2010, og at det ikke kan være rigtigt, at de besparelser, som erhvervets res-

sortmyndighed, Søfartsstyrelsen, har gennemført og til stadighed gennemfører, skal

spises op af en anden myndigheds kontroltiltag, som dels er ineffektivt grænsende til

det uanvendelige, dels er omkostningstungt i en grad så forholdet mellem udgift og

muligt opnåeligt resultat er uantageligt.

Sammenslutningen har endvidere en række spørgsmål:



Hvilket ansvar pådrager en fartøjsfører sig, når han har gennemført den lovplig-

tige kontrol og har konstateret, at der er personer om bord uden gyldigt fiske-

tegn, som alligevel fisker.



SME går ud fra, at muligheden for at få frataget retten til lystfiskeri ved gentag-

ne eller grove overtrædelser alene gælder lystfiskere, men ikke fartøjsføreren,

som jo ikke foretager lystfiskeri, men derimod passagerskibsdrift.



SME finder ikke, at det i lovforslaget er defineret, om skibets reder har et ansvar,

eller om man alene pålægger fartøjsføreren et ansvar. Henviser til, at et skib kan

have flere førere.



SME konkluderer, at man fuldt ud støtter, at lystfiskeri uden gyldigt fisketegn

straffes, men finder det ikke rimeligt, at sammenslutningens medlemmer skal

pålægges så stor en administrativ byrde. Foreslår i stedet, at det gøres lovplig-

tigt at have opslag om bord, der oplyser om reglerne for lystfiskeri og besiddelse

af fisketegn.



SME henleder opmærksomheden på det ressourcebesparende i, at fiskerikon-

trollen i stedet for at borde lystfiskerfartøjer på søen møder op på havnen �½

time før afgang, fx i Helsingør Havn eller i Kalkbrænderi havnen.

Dansk Havfiskerforbund anfører bl.a., at der pålægges fartøjsføreren en opgave, som

efter forbundets opfattelse er ministeriets opgave og derved kommer til at påtage sig

en politilignende opgave at være ministeriets vagthund. Forbundet foreslår i stedet, at

fiskerikontrollen uanmeldt møder op en �½ time før afgang for at kontrollere fisketegn,

og hvis en person ikke har gyldigt fisketegn, skal der betales en sædvanlig afgift samt

L 109 - 2006-07 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

en bøde. Foreslår endvidere, at der ansættes særlige kontrollanter, som kunne få en

håndholdt computer, som fiskerikontrollen har, hvor det kan checkes, om en person

har betalt fisketegn.

5.2. Fødevareministeriets bemærkninger

Oplysninger om antal turfartøjer og årligt passagertal på ca. 400.000 har Fødevareministeriet

ikke grundlag for at anfægte. Skønnet over administrative byrder for erhvervet er derfor i lov-

forslaget anført til ca. 6.600 timer på årsbasis.

Fiskeridirektoratet oplyser, at det er korrekt, at det ikke altid vil være muligt for en fartøjsfører

at foretage en tilbundsgående kontrol af, hvorvidt en deltager på en tursejlads har betalt fiske-

tegn. Det er naturligvis ikke hensigten, at en fartøjsfører skal kunne blive ansvarlig i en sådan

situation, f.eks. hvis en deltager har oplyst forkert nummer for fisketegn.

Fødevareministeriet vurderer, at det er rimeligt at fartøjsførere, der sejler med lystfiskere, har et

vist ansvar for at sikre, så godt som det er muligt, at deltagerne har gyldigt lystfisketegn.

Sammenslutningen peger på, at det kan være ubehageligt at afvise deltagere, som viser sig ikke

at kunne bevise at være i besiddelse af gyldigt lystfisketegn. Fødevareministeriet kan hertil be-

mærke, at en løsning kunne være, at ejere af turfartøjer benytter sig af muligheden for at sælge

fisketegn om bord – et dagtegn koste 30 kr.

6. Vilkår ved etablering af opdrætsanlæg i saltvand

Lovudkastet indeholder en ny formulering af § 66, stk. 2, idet det bl.a. præciseres, at

der kan fastsættes vilkår om prøveudtagning. Det er fundet hensigtsmæssigt, at be-

stemmelsen indeholder angivelse af de væsentligste vilkår, der kan stilles, men der er

ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.

6.1. Høringssvar

Foreningen Dansk Skaldyropdræt

mener ikke, at der kan pålægges akvakulturbranchen

(Havbrug og Skaldyrsopdræt) at udtage og bekoste analyser af en evt. påvirkning af

dens aktiviteter i fjorde og på havet. Foreningen henviser til, at miljøet påvirkes af så

mange faktorer, som ikke har relation til aktiviteterne i opdrætsanlæg, at der ikke kan

gives et retvisende billede af opdrætsanlæggets påvirkning af bund eller vandmiljø.

6.2. Fødevareministeriets vurdering

Det er hensigten, at vilkår om prøveudtagning primært vil blive anvendt med henblik på at

kunne kræve prøveudtagning, hvis der er behov for at få oplysninger om havbunden på det sted,

hvor opdrætsanlægget er placeret.