Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 109:
Forslag til lov om ændring af fiskeriloven og om ophævelse af lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold. (Regler om puljefiskeri, skærpet straf for overtrædelser i rekreativt fiskeri m.v.). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 13/12 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Regeringen indgik i november 2005 aftale med Dansk Folkeparti om en ny regulering inden for fiskerierhvervet. Denne aftale har medført en række tiltag, der er med til at sikre dansk fiskeris muligheder i fremtiden. Det skal kort og godt igen være lønsomt at være fisker. Den nye fiskeriregulering tager udgangspunkt i fartøjskvoteandele. Det enkelte fartøj får således tildelt en andel af den samlede kvote. Den enkelte fisker får dermed mere frihed til at tilrettelægge sit fiskeri til glæde for både natur og økonomi.
     Når den enkelte fisker har fået tildelt sin fartøjskvoteandel, har han mulighed for at indgå i puljefiskeri, hvor de deltagende fartøjers tildelte fangstrettigheder indgår i en fælles pulje. Herfra kan de så udnyttes til fiskeri efter indbyrdes aftale med de deltagende fartøjer. Det er med til at sikre fiskerierhvervet flere fordele i form af øget fleksibilitet og mere effektivitet, effektiv udnyttelse af produktionsapparat, fartøjer m.v.

     Hvis fiskeren ikke ønsker at udnytte mulighederne, som puljefiskeri giver ham, kan han blot fiske den fartøjskvoteandel, han selv er blevet tildelt.
     Derudover indføres der en bytteordning, hvor fiskerne har mulighed for at bytte fangstmængde inden for det enkelte fangstår. Det er igen med til at gøre FKA-systemet fleksibelt for den enkelte fisker.
     Med de nævnte tiltag samt en investering på 260 mio. kr. om året i 2007 og 2008 til udvikling af dansk fiskeri og akvakultur tegner fremtiden atter lys for det danske fiskerierhverv både med hensyn til økonomi og bæredygtighed.
     Dette lovforslag følger op på aftalen om en ny regulering. Hovedtrækkene er: Der indføres visse rammer for puljefiskeri - det drejer sig bl.a. om den juridiske organisationsform - styring samt konsekvenser af overtrædelser i et puljefiskeri; der indføres hjemmel til delegation af beføjelser til private producent- og brancheorganisationer med henblik på, at disse kan træffe afgørelser i tilknytning til en bytteordning vedrørende fangstrettigheder mellem fartøjsejere.
     Et andet hovedområde i dette lovforslag er skærpede straffe og reaktioner ved lystfiskeres og fritidsfiskeres overtrædelse af regler. Disse stramninger skal sikre, at det står klart for enhver, at brud på reglerne ikke tolereres. Hovedtrækkene inden for dette område er: højere minimumsbøder ved overtrædelse af regler for det rekreative fiskeri; udelukkelse i op til 1 år fra reaktivt fiskeri i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af reglerne; krav om, at førere af fartøjer, der driver lystfiskeri, kontrollerer, at deltagerne har gyldigt fisketegn.
     Venstre støtter forslaget.

Jeg vil gerne bede ordføreren blive stående et øjeblik. Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Ole Glahn.

Jeg vil gerne spørge hr. Jens Kirk, hvordan hr. Jens Kirk mener at den aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, påvirker udviklingen i dansk fiskeri.
     Mener hr. Jens Kirk ikke, at dette med, at man har mulighed for at købe kvoter, samtidig med at man køber fiskerfartøjer, fører til en voldsom centralisering af fiskerierhvervet og dermed en større økonomisk risiko, fordi man skal finansiere disse fiskerfartøjer og kvotekøb med store lån, og det betyder, at man bliver meget belastet, og derfor må man udøve et fiskeri, hvor man ikke kan være så bæredygtig, som man ellers kunne være?

Med hensyn til det sidste må jeg til hr. Ole Glahn sige: Nej, jeg mener, det her er et stort fremskridt, fordi den enkelte nu ved, hvor man har at fiske. Vi kan også tilrettelægge fiskeriet sådan, at den enkelte har mulighed for at købe sig til mere. Og de transaktioner, der allerede har været, og den lyst, der er til det, og de lånemuligheder, der har vist sig
i bankerne, viser jo, at der er en optimisme i fiskeriet til virkelig at gå i gang med den opgave her. Alle er jo klar over, at der ikke bliver flere fiskere. Og Venstre har altså det syn på fiskeri, at det er bedre, at der er lidt færre i fiskeriet, som har det godt, end at der er mange, som har det skidt.

Nu kunne jeg høre, at hr. Jens Kirks forudsætning var, at man havde det godt. Nu ved jeg ikke, hvor godt man har det, hvis man har lånt mange penge og er meget hårdt presset i det fiskeri, man skal foretage. Jeg har i hvert fald den opfattelse, at det fører til, at man bliver nødt til at være mere økonomisk rationel i sin udvælgelse, og det vil sige, at de fisk, man lander, skal være nogle, der giver noget, og man kunne frygte, at det her vil give et større udsmid.
     Jeg vil gerne høre hr. Jens Kirks kommentarer til det, og om man også mener, at det her vil øge bæredygtigheden i fiskeriet.

Det mener ordføreren for Venstre absolut at det gør, for det her giver jo en mulighed for, at fiskeren nu kan tage på havet, når han mener, det er mest fordelagtigt. Det er jo ikke olympisk fiskeri mere, hvor det er med at være hurtigst muligt i en periode. Nu kan man hver især tilrettelægge det. Jeg kan sågar, hvis jeg ønskede at sælge is om sommeren i stedet for, give puljen, jeg er med i i et puljefiskeri, til en anden fisker i min pulje. Så det giver en masse muligheder og mere lyst på livet.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er fru Lene Hansen.

Jeg deler hr. Ole Glahns bekymring for fremtiden for dansk fiskeri, især for de små kystsamfund og de små fiskerihavne. Jeg kunne høre på Venstres ordfører, at det ikke var en bekymring, der var værd at tage med i overvejelsen.

     Kapitaliseringen af fiskene i havet betyder efter vores formening en meget, meget stor trussel imod et helt erhverv. Hvis vi kigger til Færøerne, kan vi jo se, at der tegner sig en økonomisk krise på baggrund af de værdier, der nu bliver trukket ud af fiskeriet.
     Er der slet ikke noget i den her ordning, som får Venstres ordfører til at ryste på hånden?

Nej, der et intet i den ordning her, der får hr. Jens Kirk til at ryste på hånden.
     Jeg er sikker på, at hver eneste fisker, der går i banken, har et budget med, og nu kan man lave et budget og banken kan se på det med en banks øjne og se: Det her er en god forretning. Det eneste, de ikke kan se, er selvfølgelig, hvor mange fisk der bliver de kommende år, men det vil gælde, uanset om vi har den ordning eller ikke har den ordning.
     Med hensyn til kapitalisering eller ikke kapitalisering, må vi jo sige, at hverken fru Lene Hansen eller hr. Jens Kirk har kunnet begynde at fiske før; det var jo dem, der havde fiskerettighederne, der kunne fiske før, og som havde ret til at fange fisk. Så det er der jo ikke ændret på.

Med formandens tilladelse må jeg måske have lov til at citere et par linjer fra Fiskeri Tidende her fra den 18. januar, og så vil jeg da gerne høre ordførerens kommentar til de linjer. Det er formanden for Færøernes Økonomiske Råd, der siger følgende:
     »Der bliver i disse år trukket betydelige midler ud af det færøske fiskerierhverv i forbindelse med salg og belåning af fiskerettigheder. Og det bekymrer os. Fiskererhvervet trækker veksler på fremtiden; veksler, som vi for sent ved, om der er dækning for.«
     Det er altså formanden for Det Økonomiske Råd på Færøerne, der har den bedømmelse af en udvikling, som Venstre har været med til at igangsætte her i Danmark.
     Ser ordføreren en mulig paralleludvikling her hen ad vejen?

Nej, det gør ordføreren for Venstre ikke, for det vil altid være sådan, at jeg med glæde ser på, at alle får noget godt ud af fiskeriet, og det vil også være sådan, at jeg ser med glæde på, at en mand laver et budget, som han mener er et godt budget, og som han har fået lavet ved hjælp af, at han har skaffet sig nogle flere fisk. Så jeg ser ikke den bekymring, som fru Lene Hansen ser på det område her.
     Det var en nødvendighed, at der skete noget med hensyn til at få gang i fiskeriet, så den enkelte ved, hvad man har at fiske efter i fremtiden, og det er også helt klart, at det er en stor fordel, at man kan tage på havet, hvornår man vil, og det er også en fordel, at man, hvis man er med i et puljefiskeri, kan sige: Lad de andre fiske; jeg har et andet erhverv, jeg kan lave penge på og få en lønindtægt.

Der er flere korte bemærkninger, og de næste er fra hr. Per Clausen.

Nu tegner der sig jo en udvikling inden for fiskeriet, som minder meget om landbrugets, nemlig at vi ender med at have få fiskere, formentlig med store både, og så forsvinder kystfiskeriet og det miljømæssigt rigtige fiskeri. Det har hr. Jens Kirk jo ingen problemer med, og det er sådan set ikke så overraskende, så det er ikke det, jeg vil bore i.
     Jeg vil spørge: Når vi nu tager det konkrete lovforslag, hvordan vil hr. Jens Kirk og Venstre så sikre sig, at der ikke kommer en masse - hvad skal man sige? - ulovligt optjente fiskerettigheder ind i det her? Ude blandt fiskerne snakker man jo meget om de her kvotejoller, som er både, som ikke har været ude at sejle i mange år, men som alligevel har fanget forbløffende mange fisk.
     Hvordan vil man, når man går over til den her nye ordning, sikre sig, at det ikke bliver trukket med ind og derfor skævvrider fordelingen af fiskene til skade for de hæderlige?

Nu er jeg sikker på, at man i Fiskeridirektoratet har vendt papirerne for hver enkelt fisker op til flere gange og har gennemgået det meget nøje og også er klar over, at der nok er nogle jollefartøjer eller små fartøjer, der har fisket knap så meget. Derfor er det jo også helt klart, at ved tildelingen af FKA'erne er det lavet sådan, at det især er de sidste år, der tæller mest i forhold til de foregående år.
     Så der er taget meget hensyn til det. Om der er en enkelt svipser, tør jeg ikke svare på, men jeg tror det ikke.

Jeg er glad for, at hr. Jens Kirk har det udgangspunkt, at det her nok er et rigtigt og reelt problem. Jeg skal så bare spørge hr. Jens Kirk, om han i udvalgsarbejdet er indstillet på, at vi kan bede fødevareministeren om at komme med en lidt mere grundig redegørelse for, hvad der er gjort, end fødevareministeren indtil nu har været villig til at gøre - i hvert fald i svarene på de spørgsmål, som jeg har stillet til ham.

     For jeg mener faktisk, at det her er et spørgsmål om, hvorvidt vi overhovedet kan regne med, at den tildeling af fisk, der nu sker, sker på et rimeligt, retfærdigt og ordentligt grundlag.

Jeg kan berolige hr. Per Clausen med, at det spørgsmål, hr. Per Clausen stiller, er endevendt meget og mange gange i Fiskeridirektoratet, og jeg er helt sikker på, at hvis det skulle være sådan, at hr. Per Clausen ønsker et notat, eller at de skal komme i Fødevareudvalget og forklare, hvad de har gjort for at undgå det her, så vil Venstre ikke være imod det.

Den sidste, der har bedt om korte bemærkninger, er hr. Kristen Touborg.

Jeg har et spørgsmål i forbindelse med hr. Jens Kirks udsagn om, at det her giver et mere bæredygtigt fiskeri. Det er jo en kendsgerning, at de, der skal ud at købe kvoter, kommer af med ret så mange penge for at forøge deres muligheder for at fiske, altså kommer til at give ret så mange penge for hvert kilo, de får forøget kvoten.
     Vil det ikke være en naturlig konsekvens af denne udvikling, at fiskerne vil være nødt til at være meget selektive, når de f.eks. er ude at fange torsk, og altså kun beholde de virkelig dyre torsk om bord i båden, fordi de simpelt hen ikke har råd til at bruge kvoten på en billigere del?
     Har hr. Jens Kirk tænkt på den måde og vendt den problemstilling?

Ja, der er tænkt på det, og jeg ved, at under de sidste fiskeriforhandlinger op til jul, lagde fødevareministeren meget vægt på, at vi kom over på en form for mere selektivitet i fiskeriet generelt i EU, og der er lagt stor vægt på det. Jeg ved, at med de netstørrelser osv., vi sætter
i værk, er den danske fisker godt klar over, at hvis vi også skal have et fiskeri i fremtiden, kan det ikke hjælpe, at vi smider det ud, som i grunden skulle være fremtiden.

Jeg tror ikke rigtig, at hr. Jens Kirk forstod, hvad spørgsmålet var. Det var ikke så meget det om generelt selektivt fiskeri, men spørgsmålet om, at hvis man som mindre fisker går ud og investerer et millionbeløb, så er man for at tjene pengene ind simpelt hen nødt til at nøjes med at tage de dyre torsk, og så må man lade de andre gå ud.
     En del af det bæredygtighedsprincip, regeringen snakker om, er, at vi skulle få mindre udsmid. Bekymrer det ikke regeringen, at det her kunne gå hen og give mere udsmid, fordi man er nødt til som fisker, der har sat sig i så store udgifter, kun at tage de virkelig dyre fisk med ind.

Jeg er fuldstændig klar over, at hr. Touborg er ude på at få ordet upgrading frem. Det er jeg ikke så bange for, for fiskerne ved godt, at der også skal være noget at fiske til næste år. Vi ved også, at fiskeriredskaberne efterhånden er ret selektive, og vi ved også, at nu kan de tage ud at fiske, når det er det rigtige tidspunkt at gøre det, og derfor mener jeg, at vi imødegår det, hr. Touborg mener med ekstra udsmid.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi over til næste ordfører, fru Lene Hansen.

Vi står i dag med et lovforslag, som er en opfølgning af en aftale, vi kalder Ny Regulering, og som blev indgået i november 2005 mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Det er en aftale, der har givet fiskerne ret til at sælge og belåne kvoteandele sammen med deres fartøj. Ny Regulering og dermed også dette lovforslag er ikke noget, der har groet i vores have, men alene hos regeringen og Dansk Folkeparti. Efter vores mening kan Ny Regulering hverken sikre et bæredygtigt fiskeri eller gavne fiskeriet bredt som erhverv eller som livsstil.
     Vi mener fortsat, at bestemmelsen om omsættelige kvoteandele er med til at lukke de små havnesamfund og med til at gældsætte fiskerne i en hidtil uset grad.
     I dag skal vi så tage stilling til, om vi skal indføre muligheden for puljefiskeri i Danmark. Overordnet set er der sådan set både gode og mindre gode ting i et system med fiskepuljer.

     På papiret giver en puljeordning mulighed for, at hvert enkelt skib inden for puljen kan sammensætte sit fiskeri på den mest hensigtsmæssige måde, men en forudsætning for, at systemet kan fungere optimalt, er efter vores mening, at de økonomiske incitamenter kan fremme det bæredygtige fiskeri, og det mener vi ikke er tilfældet på grund af Ny Regulering.
     Vi Socialdemokrater er meget i tvivl om, hvorvidt lovforslaget vil sikre et bæredygtigt fiskeri ved at formindske et udsmid af fisk, som jo i forvejen har været stort, fordi puljefiskeriets positive elementer ganske enkelt undermineres af kapitaliseringen af fiskeriet. Den medfører jo, at det kun kan betale sig for fiskerne at lande de dyreste fangster, og det vil betyde et endnu større udsmid af mindre fisk.
     Alle, der har fulgt fiskeriet de sidste mange år, ved godt, at det er et erhverv i dyb, dyb krise. Socialdemokratiet mener derfor, at der er brug for en ny fiskeripolitik, en ny regulering - men vi skal have et bredt flertal i Folketinget med - en fiskeripolitik, der i modsætning til Ny Regulering ikke kun favoriserer de store fartøjer og den kapitalstærke del af fiskeriet.
     Vi mener, at dette lovforslag, som er en forlængelse af aftalen om Ny Regulering, måske i kort tid vil kunne hjælpe et lille segment af fiskere til at overleve, men ikke på lang sigt. Så derfor går vi ind i udvalgsarbejdet med en god portion sund skepsis.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til næste ordfører, der er hr. Bent Bøgsted.

Lovforslaget her er jo en opfølgning på fiskeriaftalen, som blev vedtaget mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
     Det drejer sig om puljefiskeri, og det betyder, at fiskerne kan slå sig sammen i en pulje, der skal etableres i form af et aktie- eller anpartsselskab, et interessentskab eller en forening. I de her puljer indgår så deres fartøjer med kvote, og foreningen kan så planlægge, hvilke både der
f.eks. skal fange torsk eller tunge eller rødspætte, eller hvad det nu er. På den måde kan der opnås et mere rentabelt fiskeri, og der kan opnås maksimal udnyttelse af redskaberne og kvoterne, da der så bruges de fartøjer og redskaber, der er mest formålstjenlige at bruge - alt i alt en stor fordel for fiskerne. Etablering af puljen betyder også, at det er puljen som helhed, der har ansvaret for, at reglerne overholdes. Tilladelse til puljefiskeri skal have en varighed af 13 måneder, så vi er sikre på, at hele puljen er omfattet af det. Da det i et puljefiskeri med mange fartøjer vil kunne forekomme, at der fiskes ud over aftalte mængder, er der også hos fiskerne et ansvar for, at det ikke sker, og det er vigtigt at overholde. Det andet hovedelement i lovforslaget er skærpede straffe og reaktioner ved lystfiskeres og fritidsfiskeres overtrædelse af loven. Det er nødvendigt, da der er konstateret et højt antal overtrædelser. Desværre er der de sidste år konstateret 1.575 sager, og ved 1.000 overtrædelser var fangstredskaberne ikke mærkede, og man har dermed ikke kunnet finde ejerne af dem. Det er selvfølgelig et problem. Man kan jo så også sige, at det er sjældent, at de, der vil begå ulovligheder, reklamerer med det. Men vi skærper straffen som præventiv virkning, og så håber og tror vi selvfølgelig også på, at det skulle kunne mindske overtrædelserne. Der bliver også mere kontrol med, at lystfiskere har gyldigt fisketegn, når de skal ud at fiske. Derudover indeholder forslaget en del andre små ændringer, som er fornuftige, og sidst, men ikke mindst, at lov nr. 123 af 31. marts 1952 om kontrol med fiskeriet i tilfælde af krig, ophæves, da reglerne her bliver indflettet
i fiskeriloven. Dansk Folkeparti synes, det er et godt lovforslag, og vi støtter det selvfølgelig, da vi er en del af forliget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går tilbage til ordførerrækken, og den næste er hr. Allan Niebuhr.

Jeg vil godt tage udgangspunkt i det, som fru Lene Hansen sagde: at fiskeriet var i dyb krise. Det var fiskeriet tidligere, men med Ny Regulering, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i 2005, fulgt op af beslutningen om at tilføre fiskeriet og fiskerierhvervets følgevirksomheder 0,25 mia. kr. om året til akvakultur og til forædlingsindustrien samt til forskning og støtte omkring fiskeriet, og nu med reglerne bl.a. i forslaget her om puljefiskeri, så mener jeg faktisk, at fiskeriet nu er et begyndende rigtig sundt erhverv.
     Vi ser også meget, meget positive tegn fra fiskeriet omkring de tiltag, der er lavet. Fiskerne er blevet godt tilfredse. Fiskerne har mulighed for nu i modsætning til før med oprejst pande at gå ud og investere i deres fangstredskaber og både. De kan gå til banken nu, de har en langsigtet plan på minimum 8 år, som de kan gå i banken med, og det betyder jo også, at der nu er en langt større tro på fremtiden og et langt større samspil mellem finansieringen og fiskerne og deres muligheder.
     Jeg synes, det er meget positive tiltag, der er lavet, og derfor er det her selvfølgelig også noget, som vi er stolte af at være med til, og som vi vil arbejde videre på.
     Reglerne om puljefiskeri er en del af det, der gør, at vi sørger for mest mulig bæredygtighed inden for fiskeriet, nemlig ved at give mulighed for, at også de mindre både kan gå sammen i puljer og fange de her nichefisk, som det for den enkelte ville være for stor en omstilling at skulle gå ud at fange som enkeltbåd. Her har man altså muligheden for at gå sammen med andre og lave et puljefiskeri, således at vi også der får en større bæredygtighed i selve fiskeriet.
     Heri ligger så nogle specielle juridiske regler om, hvordan vi sikrer, at der ikke er nogen, der misbruger systemet omkring puljefiskeri, således at man har en mulighed for at følge op på det, hvis der er nogle, der vil prøve at blive lidt for smarte omkring puljefiskeri. Dér ligger der meget fornuft i det her lovforslag.
     Derudover er der den anden del af lovforslaget, nemlig det, at man giver mulighed for større sanktioner over for de lystfiskere, der har besvær med at finde ud af, hvordan man bruger den i øvrigt dejlige hobby, det er at være lystfisker, og går ud og misbruger systemet til skade for fiskene, fiskeproduktionen og for fiskenes fremtid.
     Det, der er kendetegnende, er, at hvad enten man er erhvervsfisker eller man er lystfisker, så er det vigtige, at man har en forståelse for, at der også skal være fisk til året efter og årene fremover, for at det her skal kunne være et bæredygtigt erhverv i længden.
     Så er det også utrolig vigtigt at holde fast i, at der selvfølgelig er nogle ting, som vi ikke kan gøre noget ved, men derfor er det også utrolig vigtigt, at fiskerne har en forståelse for, at fremtidens fiskeri også er direkte afhængigt af de kvoter, der bliver tildelt år for år.
     Alt i alt synes vi, at fiskeriet med de her forslag er på rette vej, og derfor støtter vi selvfølgelig også det forslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Per Clausen og derefter fru Lene Hansen.

Jeg vil bare spørge hr. Allan Niebuhr, om han tror, at den omfattende gældsætning, som fiskeriet er ude i nu, og som jo stiller meget store krav til den fremtidige indtjening, er den måde, hvorpå man bedst sikrer, at vi får et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri?

Jeg tror, at den gældsætning, der finder sted i øjeblikket, er en betydelig mere sund gældsætning, om jeg så må sige, end den gældsætning, der har fundet sted i årene, inden vi fik lavet den her regulering. Det er nemlig en gældsætning på baggrund af, at man har en tro på fremtiden.

Før var det måske netop, som fru Lene Hansen sagde før, krisen, der gjorde, at man var nødt til at lave en form for gældsætning.

     Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at siden vi har lavet aftalen »Ny regulering«, er der altså sket en opbremsning i ophug af gode og sunde fartøjer, hvilket skete før simpelt hen på grund af den krise, som fiskeriet var inde
i.
     Det ophug er stoppet, og det ser jeg som et sundhedstegn og et tegn på, at det altså nu igen kan betale sig at få bådene ud og fiske de fisk, der er på havet, inden for de lovlige kvoter. Så jeg synes, at den gældsætning, der sker i øjeblikket, sker på baggrund af en tro på fremtiden.

Nu plejer hr. Allan Niebuhr jo at svare på det, man spørger om, så derfor kan det ikke være tilfældigt, at han denne gang lod være med at svare.
     Må jeg gentage mit spørgsmål til hr. Allan Niebuhr: Tror hr. Allan Niebuhr, at den øgede gældsætning, der sker i fiskeriet, og det øgede krav til indtjening som følge af det
- for vi ved jo godt, at lån skal betales tilbage med renter og renters rente - vil føre til, at vi vil få et fiskeri, som fokuserer på at være bæredygtigt? Eller vil man være villig til f.eks. at lave udsmid af fisk, som sådan set er lovligt nok fanget, men hvor indtjeningen er lille, fordi man satser på, at man nok efterfølgende fanger nogle fisk, f.eks. torsk, der har den rigtige størrelse? Altså, risikerer vi ikke, at den politik, der nu føres, faktisk fører til, at vores fiskeri bliver betydelig mindre bæredygtigt, end det er i dag, hvis vi tager udgangspunkt i miljøet?

Nej, det tror jeg ikke, og igen henviser jeg til mit første svar. Når man investerer, fordi man tror på fremtiden, fordi man kan se, at der nu er nogle muligheder for en indtjening, så tror jeg ikke på, at det er nødvendigt at være så fantasifuld eller simpelt hen at se bort fra alt, hvad der hedder bæredygtighed, alt, hvad der hedder en fremtidssikring af fiskeriet.
     Jeg tror på, at de danske fiskere godt er klar over, at hvis de laver fup eller begynder at lave noget udsmid for at skaffe sig bedre fisk, så ødelægger de fremtidens fiskeri. Det tror jeg udmærket de er klar over.
     Så jeg tror på - og det var også det, jeg sagde - at det er en sund gældsætning, man er i gang med i øjeblikket, fordi det er en gældsætning i en fremtid, som man tror på. Det gør altså en forskel frem for at lave en gældsætning, fordi man er nødt til det, fordi man er trængt, fordi man ikke har andre muligheder for at skaffe sig til dagen og vejen. Nu gør man det, fordi man tror på fremtiden. Derfor er jeg ikke så bange for, at den gældsætning skal føre til noget, som vi ikke ønsker den skal føre til.

Jeg bliver meget nysgerrig, når hr. Allan Niebuhr siger, at det er en sund gældsætning, der i øjeblikket foregår inden for fiskeriet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren:
Hvordan kan en gældsætning være sund, når pantet for lånet er en sildestime, der måske er væk til næste år?

Jeg vil også godt bruge et andet og måske lidt mere forklarligt ord for en sund gældsætning, og det hedder en investering, altså det, at fiskerne nu tør gå ud og investere, fordi vi nu har skabt en mulighed for, at de også kan se, hvad der skal ske i årene fremover. Vi kan ikke love dem en kvote, det er fuldstændig korrekt, men ellers har vi skabt rammerne for en fremtid, som selv fiskerne i modsætning til tidligere kan se, at der altså nu er en tro på. Det er jo den tro, der gør, at de nu med oprejst pande kan gå til deres bank og forelægge hele deres forretningskoncept og dermed få skabt sig de investeringsmuligheder, der er igennem det at optage nogle lån.
     Så en sund gældsætning vil jeg hellere kalde en investering. Det er nok mere forståeligt i hvert fald. Bankerne plejer også at være ret gode til at kunne se, om det er en investering, der er fremtid i, når virksomheder kommer og vil investere.

Jeg vil da imødese med spændt forventning, hvad bankerne siger til værdien af det pant, som fiskerne kan stille i øjeblikket.
     Hr. Allan Niebuhr taler meget om tro på, at det her nu også er den rigtige vej. Hr. Allan Niebuhr tror ikke, at det vil være et problem med udsmid i fremtiden. Men lovgivningen skal jo ikke hvile så meget på tro som på en eller anden form for viden og sikkerhed. Hvilken sikkerhed har Det Konservative Folkeparti fået for, at den her lov om ny regulering og den opfølgende lov i dag ikke vil blive, jeg havde nær sagt et stort problem for miljøet, fordi udsmidet vil blive så meget større? Er der nogen sikkerhed?

Jeg kan ikke udstede sikkerhed for noget, som jeg ikke selv står inde for, og som jeg ikke selv har hånd om. Men jeg er overbevist om, at med den optimisme, der er i dansk fiskeri, er det helt klart, at man er i stand til, også inden for de rammer, der bliver udstukket, at få en sund forretning ud af fiskeriet i dag.
     Jeg kan ikke forstå, at fru Lene Hansen og andre socialdemokrater, der færdes blandt fiskerne, ikke får de samme positive tilbagemeldinger, som vi, der har været med til at lave aftalen, gør. For vi må indrømme, at det altså er svært for fiskerne at få armene ned over de aftaler, vi laver, i hvert fald når vi færdes blandt dem. Men det kan jo være, der er en anden dagsorden, når man er sammen med Socialdemokraterne. Det må der åbenbart være, for jeg er da helt overbevist om, at fru Lene Hansen og andre socialdemokrater færdes mere blandt fiskere, end bl.a. jeg gør.
     Der er da ingen tvivl om, at jeg i hvert fald oplever, at fiskerne er utrolig tilfredse med den aftale, der er lavet, og at den sikrer deres fremtid. Så tro eller ikke tro, der er i hvert fald noget med, at fiskerne tror på fremtiden, og det er jeg glad for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Glahn.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, er jo en konsekvens af den aftale, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Igen har oppositionen ikke haft mulighed for at være med i en fælles aftale; der køres blokpolitik, og det må vi jo leve med. Så vi har hverken lod eller del i den her aftale.
     Fra radikal side er vi meget imod aftalen, for vi mener overhovedet ikke, at det, som burde være i højsædet, nemlig at sikre et bæredygtigt fiskeri, bliver tilgodeset i tilstrækkelig grad. Vi mener også, at det her rammer specielt de mindre fiskere. På kort sigt bliver de rigere, fordi de nu kan sælge deres fiskerfartøjer til en højere pris, men på lang sigt er de altså uden arbejde.
     Vi mener, det giver en koncentration af fiskerierhvervet, som gør, at sårbarheden for de fiskere, som overlever, bliver betydelig større. Det viser sig ved, at de firmaer, som ejer disse fiskerfartøjer, bliver nødt til at optage store lån, og store lån giver en stor økonomisk sårbarhed og bliver en del af det omkostningsniveau, som skal gå til at betale renter og afdrag.
     Det vil sige, at det bliver økonomisk nødvendigt, at man bliver mere stringent med hensyn til, hvad man lander. Jeg bruger netop udtrykket lander, og ikke hvad man fisker, for det kunne godt være, man fiskede noget, som man ikke kunne se det økonomisk hensigtsmæssige i at lande, og derved er risikoen efter vores vurdering større for, at udsmidet bliver større. Dermed skader man faktisk den fiskebestand, som vi jo alle sammen er optaget af at bevare, men hvor nogle åbenbart er sat i en økonomisk situation, hvor de ikke synes de har mulighed for at gøre det.
     Det er jo et problem i det her samfund, at vi alle sammen gerne vil det gode, men i mange situationer er placeret sådan, så vi ikke føler, vi har handlingsmuligheder for at gøre det, og så gør vi noget, vi egentlig godt ved er uansvarligt i den større sammenhæng. Jeg er bange for, at det er den situation, der er kommet for dansk fiskeri. Nu skal jeg ikke trække forbindelser til landbruget i denne sammenhæng, men det kan vi jo komme ind på senere.
     Vi er enige i, at der er behov for en regulering af puljefiskeriet, fordi det i sig selv giver anledning til en uklar ansvarsfordeling og en stor risiko for overfiskning.
     Vi er enige i ministerens fjernelse af det objektive ansvar, som var med i det første lovudkast, men vi er generelt betænkelige ved ordningen. Vi vil nøje følge effekten af, at ministeren kan overdrage kompetencen til at træffe visse afgørelser om fartøjernes indbyrdes bytning af fangstrettigheder til producentorganisationer, brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf. Vi ser en række problemer i det forhold, men vil følge det nøjere.
     Så til den anden del af lovforslaget, som handler om det rekreative fiskeri: Der er vi altså noget usikre på, og nu bevæger jeg mig så fra fiskerisektoren op på landjorden, om man er i en situation, hvor man kommer til at skyde gråspurve med kanoner.
     Er der virkelig proportioner i den politik, man her lægger op til: at forfølge fritids- og amatørfiskere meget voldsomt og true med hårde straffe? Er konsekvensen af de ulovligheder, de begår, så voldsom for fiskeriet? Det vil vi gerne have belyst nøjere under udvalgsarbejdet.

     Vi har forståelse for Sportfiskerforbundets principielle holdning til at indføre regler: Hvis man gør det, så skal man også vurdere mulighederne for at kontrollere dem, og man bør følge dem op, hvis man har lavet dem.
     Hvis det er så problematisk med fritidsfiskeriet, må der også gennemføres en større kontrol, men det vil vi gerne have belyst under lovforslagets udvalgsbehandling. Så vi forholder os spørgende og åbent kritisk til det videre arbejde.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, og næste ordfører er hr. Kristen Touborg.

I november 2005 lykkedes det for ministeren, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti at lave et smalt forlig om en meget stor omlægning af dansk fiskeri, at kapitalisere retten til fiskeri i havet under dække af, at det ville være en fordel for især de mindre fiskere at kapitalisere retten til fiskeri i havet, samt at det ville indebære et langt mere skånsomt fiskeri, bl.a. med mindre udsmid. Jeg synes imidlertid, at det er lånte fjer, forligspartierne pynter sig med, for virkeligheden er, så vidt jeg kan se, en helt anden end det skønmaleri, ministeren maler. Forligspartierne er tilfredse med kapitaliseringen af fiskene i havet, for de har jo reddet bankerne og de store fartøjer fra nogle økonomiske problemer, de stod over for, problemer, som faktisk udelukkende kan tilskrives, at der har været meget store investeringer i fartøjerne, som der rent faktisk ikke var fisk nok i havet til at indfri. Kapitaliseringen kører derudad. Kvoterne på torsk i Nordsøen og Skagerrak handles for tiden til meget høje priser. Det er også, synes jeg, helt urealistiske priser, og der kan de små og mere ekstensive fiskerier faktisk ikke være med. Så de sælger til de store og til selskaber, som er oprettet til det samme formål. Det får nogle ret store konsekvenser for også de mindre fiskerihavne, ikke mindst fiskerihavnene, som ligger i de indre farvande, for der er en risiko for, at der bliver meget få erhvervsfiskere tilbage i de indre farvande. Jeg vil også godt henvise til, at der jo i dagspressen, specielt i den lokale dagspresse, udtrykkes stor bekymring over, hvad konsekvenserne bliver for de små havne og for den sags skyld for fremtiden i fiskeriet. Det andet element, man har satset på, er det, at det skulle være et mere bæredygtigt fiskeri, man skulle opnå ved det her. Udsmidet af store spisefisk er jo vokset i de senere år i takt med lavere og lavere kvoter osv. Det ved vi alle sammen, og det er en meget uheldig udvikling. Det tror jeg også vi alle sammen er enige om at man skal forsøge at komme væk fra. Jeg er bare alvorligt bange for, at det, regeringen og forligspartierne har sat i gang med kapitaliseringen, vil indebære, at man kommer til at se endnu større udsmid i alt fald i de mindre fiskerier, en- og tomandsbetjente både, fordi de jo er nødt til at tage den rigtig dyre fisk med i land, og den, der er billigere, føler de sig nødt til at smide ud igen, for de har jo sat sig i så stor en gæld, at kvoten slipper for tidligt op, hvis de også tager den billigere fisk hjem. Hr. Allan Niebuhr kunne ikke forstå, at det her ikke var en sundere gældsætning end det, vi har set hidtil. Jeg tror sådan set, at det, jeg står og beskriver her, er almindelig kapitalistisk økonomiteori, og jeg er lidt uforstående over for, at den konservative ordfører ikke kan se problemstillingen i det. Men det kan han åbenbart ikke, og det kan være, at vi kan få en drøftelse også af de ting under udvalgsarbejdet.

     Jeg skal melde fra SF, at vi vil gå ind i udvalgsarbejdet og kigge på de problemstillinger, men der er behov for, at det her lovforslag skal være væsentlig bedre, inden vi i hvert fald kan tilslutte os det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Clausen.

Det skal erkendes, at ikke alle de problemer, det danske fiskeri og miljøet i havene står over for, kan henføres til vedtagelsen af den nye reguleringsordning for fiskeri i Danmark. For grundlaget er fuldstændig håbløst. Grundlaget for den regulering er jo baseret på en accept af en EU-fiskeripolitik, som er så bureaukratisk, at jeg tror, at den næsten er uforståelig for de embedsmænd, der skal administrere den, og som også har den helt fantastiske evne, at den ikke er i stand til at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt bæredygtigt. Til gengæld er den i stor udstrækning i stand til at sikre, at fiskerne ikke kan leve af at fiske. Det er sådan set det udgangspunkt, vi har for at lave fiskeripolitik i Danmark, så længe vi accepterer de EU-ordninger, der eksisterer.
     Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Enhedslisten
i grunden synes, at det er der, vi skal starte, og at det er det, vi skal diskutere. For hvordan får vi en fiskeripolitik, der på den ene side sikrer havmiljøet, sikrer, at der stadig er fisk også til efterfølgende generationer, og på den anden side sikrer, at så mange som muligt får mulighed for at leve af fiskeri? Det, der er galt med den aftale, regeringen og Dansk Folkeparti har indført, er selvfølgelig først og fremmest, at den accepterer den grundlæggende EU-præmis, men også, at den formentlig sikrer, at der bliver så få som muligt, der i fremtiden kommer til at leve af fiskeri, og at de miljømæssige effekter bliver negative. Det er også det, vi allerede nu kan se. Vi kan se, hvordan de centraliseringstendenser, der er i fiskeriet, er blevet forstærket. For det er klart, at nogle mennesker er i stand til at låne mange penge og i stand til at opkøbe både med andele osv., mens andre sælger og afvikler. Det er ikke nødvendigvis så slemt for dem, der sælger, de tjener jo penge, men det er slemt for dansk fiskeris fremtid, det er slemt for beskæftigelsen, og det er slemt for levevilkårene i de fiskersamfund, som nu forsvinder. Så centraliseringen er altså en konsekvens af den her lovgivning, og jeg medgiver gerne, at et miljømæssigt forsvarligt fiskeri i fremtiden også ville kræve, at der forsvandt fiskere. Jeg ville bare ønske, at den måde, vi reducerede antallet af fiskere i Danmark på, var sådan, at vi startede med at fjerne det fiskeri, som var miljømæssigt mest belastende, i stedet for at starte med at fjerne det, som miljømæssigt er det mest fornuftige. Så udgangspunktet for den her lov er grundlæggende forkert. Ministeren sagde tidligere i dag, at han også mødte utilfredse mennesker. Jeg kunne forstå, at det var, når han mødte fiskere. Det udmærkede ved fiskere er jo, at hvis man snakker med tre fiskere, har man jo fire forskellige standpunkter på, hvordan problemerne skal løses. Men det, man
i hvert fald kan konstatere, er, at uroen blandt fiskerne i forlængelse af det her er vokset. Så bare to afsluttende bemærkninger, hvor jeg ser nogle meget store problemer, og jeg har været inde på begge i mine korte bemærkninger. Det ene er spørgsmålet om de her kvotejoller. Den ny regulering giver ret til, at fisk også kapitaliseres, og at fiskerne kan slutte sig sammen i puljer osv. Hvordan sikrer man sig, at det i virkeligheden ikke er dem, som har været bedst til at være kreative bogholdere, som løber med fisken i fremtiden? Der har jeg ærlig talt fået nogle nok troværdige, men ikke særlig præcise og særlig uddybende svar. Det andet er: Når nu kravet til at tjene penge, så mange som muligt, kommer endnu mere i forgrunden, fordi man også skal betale af på alle de her dejlige lån - vi ved alle sammen, at det er dejligt at låne og mindre dejligt at betale tilbage - hvordan sikrer vi så, at det ikke får den konsekvens, at fiskeriet bliver yderligere miljømæssigt belastet, fordi man smider fisk ud, som man ikke kan tjene så mange penge på, fordi man siger, at man håber på, at man får fat i nogle i næste måned eller næste måned igen, hvor der er større muligheder for at tjene penge? Alt det fører jo til, at Enhedslistens indgang til udvalgsarbejdet vil være kritisk og grundig, men det er ikke særlig sandsynligt, at vi ender med at kunne stemme for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Og så giver vi ordet til fødevareministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke i hvert fald flertallet af ordførerne for deres meget positive bemærkninger til lovforslaget, som også vidner om en engageret og konstruktiv holdning. Det lover godt for det videre arbejde med forslaget i Fødevareudvalget.
     Der er nogle, der er mere skeptiske, og sådan er det vel, når vi også siger, at forslaget her jo bl.a. indebærer, at vi skal have udmøntet den aftale, det forlig, regeringen og Dansk Folkeparti lavede. Vi må jo sige, at fiskeriet i dag er inde i en markant forandringsproces, og det smitter af på behovet for ændringer af fiskeriloven, som jo er en slags fiskeriets grundlov. Altså, regler må tilpasses og ajourføres, så de hele tiden tager højde for udviklingen.
     Må jeg ikke bare sige som indledning, at det jo alligevel er lidt tankevækkende at høre synspunkter blive fremført om, at fiskernes økonomi sådan startede med at blive skidt, da vi lavede en ny regulering. Med et tilbageblik i Fiskeribanken vil man hurtigt finde ud af, hvordan det så ud.
     Sandheden er, at den optimisme, der nu er kommet tilbage til fiskeriet, har været mange år om at komme. Den har selvfølgelig noget at gøre med dygtige fiskere, der tror på fremtiden, og som har den holdning, at det er vigtigt også at vide, hvad man har at gøre med i de næste år; at man ikke kan planlægge for 14 dage og med en månedlig ration, men må vide på lang sigt, hvad man har lov til at fiske, hvad ens andel er, så man kan gå ned i sin bank og sige: Nu ved jeg i hvert fald, at i de næste 8 år - mindst - er min andel sådan og sådan, så når nu I skal give mig nogle lån, behøver I jo ikke at tage jer betalt for, at der er en meget stor risiko ved, hvad min andel er, for I kan se her, hvad den er. Det er så klart, at det selvfølgelig afhænger af kvoterne, der bliver fastsat, hvor mange fisk den giver mig.
     Vi må jo ikke lade det komme som en overraskelse for os, at den sikkerhed, at man nu ved, hvad ens andel er, er noget, der er med til at sikre, at man har nemmere ved at få finansieret sine investeringer. Det gælder sådan set nøjagtig ligesom i resten af samfundet, at sikkerhed for, hvordan fremtiden vil blive, i høj grad er medvirkende til, at man har en chance for at få finansieret tingene.
     Lovforslaget spænder jo over flere væsentlige emner. Jeg vil nævne nogle inden for både det erhvervsmæssige fiskeri og det rekreative fiskeri, dvs. lyst- og fritidsfiskeriet.
     Først vil jeg knytte nogle bemærkninger til det erhvervsmæssige fiskeri. Hvis vi kigger på det, som jeg nævnte lige før, udviklingen i fiskekvoterne fremover, ja, så kan hverken jeg eller nogen anden garantere noget. Men det, jeg kan garantere, er, at vi fra regeringens side i et så bredt samarbejde som muligt vil søge at etablere de bedst mulige rammer for, at fiskerierhvervet kan udvikle sig under de ydre vilkår, som der måtte være.
     Og der er, som jeg nævnte, i høj grad positive og optimistiske ting at hæfte sig ved. Først og fremmest har den ny regulering, der nu gennemføres, skabt den optimisme, jeg før omtalte, om en god fremgang for erhvervets økonomi, og der er sat gang i en strukturtilpasning i takt med erhvervets ønsker. Det hænger også sammen med, at erhvervet udviser både tilpasningsevne og initiativer med hensyn til at se muligheder for udvikling.
     Det hjælper jo ikke, at vi forsøger at sige, at alle fiskere kan blive ved med at være fiskere, når vi godt ved, at der er for få fisk til for mange fiskere. Det er vi da nødt til at være ærlige og sige. Ellers kan fiskerne jo med rette sige: Jamen hvorfor står I og siger det? I kan da se, hvor mange fisk vi kan fange, hvor meget vi kan tjene på det, og hvor mange vi er om det.
     Det hænger jo ikke sammen, og derfor har vi også haft en ophugningsordning og en runde, hvor vi kort før jul vedtog loven om udvikling af støtte til fiskeri- og akvakultursektoren. Den lov giver jo mulighed for, at vi i de næste 2 år kan støtte udviklingsprojekter i den sektor med op til 250 mio. kr. om året, hvoraf halvdelen finansieres af EU.
     Det gjorde vi, fordi vi før den ordning havde en ordning, hvor vi lagde ud med 240 mio. kr. til en ophugningsrunde. De, der ville ud af fiskeriet, skulle også kunne komme det. Jeg mener, at vi med det nye tiltag med de
250 mio. kr. sætter ekstra gang i udviklingsprojekter, som kan give muligheder såvel inden for det traditionelle erhvervsfiskeri som inden for fiskeopdræt og akvakultur i det hele taget. Som nævnt er der jo med afsæt i den politiske aftale fra november 2005 mellem regeringen og Dansk Folkeparti netop fra den 1. januar i år indført ny regler for erhvervsfiskeriet, som betyder en grundlæggende ændring i hele reguleringen af fiskeriet, en modernisering og en forenkling, som giver fiskerierhvervet øget fleksibilitet, bedre muligheder for at planlægge investeringer samt i det hele taget muligheder for mere rationel drift af fiskeriet. Det har vi savnet i mange år, og i dag kan vi da i hvert fald glæde os over, at det endelig er kommet, og man kan se, hvordan man reagerer på det. Så det har været ønsket længe.

     Med udgangen af 2006 fik fiskerne tildelt promilleandele af de forskellige kvoter, og vi har nu med virkning fra den
1. januar i år iværksat de nye procedurer med tildeling af årsmængder på basis af de tildelte promilleandele. Så er der rammer for puljefiskeri, der er et centralt element i lovforslaget. Det har været en udtrykkelig forudsætning ved aftalen om en ny regulering, at der skulle være mulighed for puljefiskeri. Puljefiskeri betyder, at deltagerne i en pulje efter nærmere aftale kan fiske med deres fartøjer på de andre deltageres fangstområder. Ved fiskeri i puljer kan fiskerne opnå en stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres fiskeri. F.eks. kan der i puljefiskeri fiskes med de fartøjer, der er mest velegnede til fiskeri af en bestemt art, således at det ikke så ofte bliver nødvendigt, at det enkelte fartøj skal rigge om til nyt fiskeri, og der vil også blive bedre mulighed for at få opfisket mindre mængder af den art, som det enkelte fartøj ikke alene vil kunne finde økonomi i at opfiske. Man må jo også sige, at miljøet i den grad er blevet tilgodeset, fordi det jo netop er meget bedre, at det er færre både, som skal sejle ud og fange de fisk, end at der er mange både. Og ifølge lovforslaget lægges der op til, at der fastsættes visse overordnede rammer for fiskeri i puljer, bl.a. for at skabe bedre regler med hensyn til ansvar og konsekvenser i tilfælde af overtrædelser af reglerne. Jeg forventer helt klart, at puljefiskeriet kommer til at omfatte rigtig mange fartøjer. Ifølge lovforslaget bliver der bl.a. mulighed for at fastsætte regler om styring og indberetning, og hvis det viser sig nødvendigt, vil der også kunne fastsættes regler om det maksimale antal deltagere i en pulje - men lad os nu se. Bestemmelsen om puljefiskeriet skal i øvrigt sikre, at der ikke kan blive særlige muligheder for overtrædelse af reglerne i forbindelse med puljefiskeri, og det vil også generelt være til gavn for erhvervet, at reglerne ved overtrædelse i forbindelse med puljefiskeri kan håndhæves lige så konsekvent som ved overtrædelse i forbindelse med individuelt fiskeri. Også i relation til EU har vi en pligt til at sikre en rimelig konsekvent overholdelse af reglerne, selv om jeg håber og tror, at vi heldigvis ikke vil få meget brug for det. Jeg tror nemlig, at de fleste fiskere ikke vil være interesseret i at overtræde reglerne, men erfaringerne viser desværre, at overtrædelser kan forekomme, og derfor må reglerne for puljefiskeri nødvendigvis tage højde for den situation. Kravet om, at puljefiskeri skal organiseres i form af et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller en forening, betyder, at et puljefiskeri vil være en såkaldt juridisk person, og som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er en sådan organisationsform nødvendig for, at vi kan håndhæve reglerne ved eventuelle overtrædelser i puljefiskeri. Her er jo tale om, at håndhævelse i form af f.eks. en reduktion af fangstmængden kan få konsekvenser for de øvrige deltagere i puljefiskeriet. Hvis puljefiskeriet ikke var en juridisk person, ville en sådan håndhævelse ikke kunne foregå, da der så ville være tale om, at en person pålægges en sanktion på grund af en overtrædelse, han ikke var skyldig
i. Det ville kun kunne ske, hvis man anvendte et såkaldt objektivt, individuelt ansvar, og det accepteres normalt ikke
i dansk ret. Kravet om solidarisk hæftelse mellem deltagerne eller sikkerhedsstillelse på de 125.000 kr., når et puljefiskeri organiseres som en forening, er begrundet med, at der bør være mulighed for at effektuere et eventuelt bødekrav mod et puljefiskeri. Er dette ikke tilfældet, vil en bødesanktion jo ikke kunne få betydning og dermed ikke være egnet til at forhindre overtrædelse. Baggrunden for, at lovforslaget ikke indeholder et tilsvarende krav for de øvrige organisationsformer, altså aktieselskaber, anpartsselskaber og interessentskaber, er, at der her i forvejen er enten et lovkrav om en bestemt kapital eller en solidarisk hæftelse mellem deltagerne. Det er mit indtryk, at de fleste, der deltager i puljefiskeri, i forvejen vil vælge at etablere sig i en af de organisationsformer, som vil blive krævet efter lovforslaget, altså aktieselskaber, anpartsselskaber, interessentskab eller forening. Så de foreslåede regler for puljefiskeri kan måske ved en første gennemlæsning synes lidt indviklede, men de hænger logisk og juridisk godt sammen, og efter min bedste opfattelse vil de udgøre nogle gode og fornuftige rammer for, at puljefiskeri kan udvikle sig til gavn for danske fiskere. Havde vi forsømt at fastsætte sådan nogle rammer, kunne det i sig selv være en grund til, at puljefiskeri ikke ville få den fremtid, jeg tror det har. Jeg vil så bare her til sidst knytte nogle kommentarer til et andet vigtigt område i lovforslaget, nemlig skærpede sanktioner ved overtrædelse af regler for lyst- og fritidsfiskeri. Efter min opfattelse er det helt utilfredsstillende, at vi igennem flere år har set ca. 500 overtrædelser om året i det rekreative fiskeri, samtidig med at der synes at blive flere og flere af de mere grove overtrædelser. Den gældende minimumsbøde for sådanne overtrædelser har i en årrække været på 1.000 kr., og det er min vurdering, at en bøde i den størrelsesorden i de fleste tilfælde vil være for lav til effektivt at forhindre overtrædelser.

     Med forslaget hæves minimumsbøden til 2.500 kr. for hver overtrædelse, og hvis en overtrædelse har grov eller gentagen karakter, bliver det muligt at kombinere en bødestraf med frakendelse af retten til at drive lyst- og fritidsfiskeri i op til 1 år. Jeg forventer, at det her sanktionsniveau vil medføre større respekt for overholdelse af reglerne, og håber, at der i løbet af et års tid vil kunne konstateres en nedgang i antallet af overtrædelser - en udvikling, der vil betyde en mere bæredygtig udnyttelse af de begrænsede ressourcer og samtidig forbedre fiskerimulighederne for alle de lovlydige lyst- og fritidsfiskere.
     Et andet væsentligt element i lovforslaget vedrørende lystfiskeri, der drives fra fartøjer, er, at forslaget indeholder en bestemmelse om, at førere af fartøjer, hvorfra der foregår lystfiskeri, skal sikre sig, at deltagerne, før de går om bord, har et gyldigt fisketegn. Der foregår i stigende omfang lystfiskeri fra arrangerede fisketure. Det ved vi, og det finder jeg i sig selv positivt, det er en god og sund fritidsfornøjelse. Men jeg vurderer, at det er rimeligt, at der er et vist ansvar hos de ansvarlige fartøjsførere for, at lystfiskeriet om bord kun udøves af personer, der opfylder kravene om gyldigt fisketegn.
     Der bør være en fælles interesse i, at de regler overholdes. Provenuet for fisketegn går jo til at støtte det rekreative fiskeri på forskellig måde, bl.a. ved udsætning af fiskeyngel.
     Jeg er klar over, at de pågældende organisationer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer - det, vi kalder SME - og Dansk Havfiskerforbund, er betænkelige ved den bestemmelse. Og jeg vil bare sige, at der jo ikke er tale om, at fartøjsførere skal kunne gøres ansvarlige for manglende fisketegn hos nogle deltagere på en lystfiskertur. Hvis de
f.eks. får oplysninger af de pågældende lystfiskere, som senere viser sig at være forkerte, og som de ikke har haft mulighed for at tjekke på stedet, skal de jo ikke drages til ansvar for det. Med hensyn til det andet, der bliver sagt, nemlig at der kan være et vist ubehag ved, at en fartøjsfører kan blive nødt til at afvise en deltager, som ikke har fisketegn, så kan det løses ved, at fartøjernes ejere benytter sig af muligheden for at få adgang til at sælge fisketegn. Et dagtegn koster 30 kr., så det kan man løse på den måde. Jeg skal måske for en ordens skyld lige sige, at forslaget om ophævelse af loven fra 1952 om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold er, som det fremgår af lovforslaget, kombineret med, at bestemmelser fra denne lov overføres til fiskeriloven, efter at der er sket de nødvendige tilpasninger som følge af udviklingen siden 1952. Det er blot for at understrege, at de nødvendige regler på området opretholdes.

Tak til fødevareministeren. Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Det er først hr. Per Clausen og så fru Lene Hansen. Værsgo, hr. Per Clausen.

Jeg er enig med fødevareministeren i, at man ikke kan forestille sig, at den fiskerflåde, som eksisterer i dag eller eksisterede sidste år, også kan eksistere i fremtiden. Det er jeg sådan set enig med ministeren i. Men jeg vil bare spørge ministeren, om han er overbevist om, at den aftale, han har været med til at lave, er en, der fører til, at vi bevarer og udvikler den del af fiskeriet, som er det miljømæssigt mest bæredygtige, og om det er den her måde, hvorpå vi udvikler og bevarer den del af fiskeriet, som trods alt er den, der giver den største beskæftigelse.

Jeg tror, det er helt afgørende, når man skal udvikle et bæredygtigt fiskeri, at man skruer reglerne sammen på en sådan måde, at fiskerne også kan leve af at være fiskere. Det er klart, at det er frustrerende, hvis man skal prøve på at overleve som fisker, at være bragt i en situation, hvor man, på grund af at vi skærer kvoterne ned, heller ikke får en ordning, som gør, at man selv kan udvirke, at man kan komme til at leve af det. Det er helt klart.
     Jeg var selv på Island og oplevede, at når man får sådan en ordning, kommer der en helt anden bæredygtig fornemmelse, en helt anden økonomisk fornemmelse ind hos fiskerne, som jo er interesseret i, at der er fisk i mange år fremover, fordi de nu ved, hvad deres andel er, og hvad deres part er i det.
     Jeg siger bare, at vi er nødt til ærligt og ligeud at sige til hinanden, som det er, for det er det bedste - over for fiskere som over for alle andre: Det er jo logisk, at vi ikke kan skrue en ordning sammen, hvor vi har mange flere fiskere, end der er fisk til. Så skulle vi i hvert fald lave nogle helt andre systemer, og det er der jo ingen der foreslår. Så vi skal sige det ærligt, som det er. De, der gerne vil ud, har vi givet mulighed for at komme ud, og de, der vil blive ved med at være fiskere, får nogle gode forhold at være fiskere under. Jeg tror på, at det er den bedste ordning, man kan give, og jeg er sikker på, at det danske fiskerierhverv vil genrejse sig som et meget stolt erhverv.

Det synes jeg jo jeg har hørt fødevareministeren sige før. Men det, jeg spurgte om, var, om den model, som ministeren og Dansk Folkeparti og Venstre og Konservative har valgt, og som jo går ud på at fokusere ensidigt på markedskræfterne, også er en model, der gør, at det fiskeri, der overlever, er det miljømæssigt mest bæredygtige og det fiskeri, som skaber mest beskæftigelse både på fiskerkutterne og i land; eller om det er de store fiskerkuttere, som i realiteten ikke skaber meget beskæftigelse hverken på bådene eller i Danmark, og som fisker på en på alle måder miljømæssigt dårlig måde, der overlever.
     Det, der er spørgsmålet, det, der er kernen, er jo ikke bare, om vi vil have et fiskeri i Danmark fremover, men hvilket fiskeri vi vil have. Det synes jeg bare ikke ministeren svarer på, det overlades til markedskræfterne, og så går det jo, som det går.

Jeg kan slet ikke genkende det billede. Jeg kender ikke til, at store kuttere og store fiskeribåde ikke skulle være med til at skabe beskæftigelse, i så tilfælde er det helt nyt for mig. Jeg tror meget på, at puljefiskeriet er noget af det, der vil give en fremtid, særlig for kystfiskere. Jeg kan se, at det særlig er kystfiskere, der for øjeblikket har travlt med at lave puljefiskeri.
     Jeg tror i den grad, at det er godt, og jeg tror i den grad, at det giver optimisme og skaber beskæftigelse. Man kan også godt mærke, hvis man kommer ude i kystsamfundene og fiskerisamfundene, at der er en begejstring og en optimisme. Det skyldes selvfølgelig også, at vi laver nogle regler, der er nemme for dem at håndtere, men det er mest af alt, fordi de selv er begejstrede, dygtige, visionære, fordi de har lyst og mod og ikke går af vejen for at gøre en indsats, og det er det, der vil gøre, at vi får et stolt fiskerierhverv til at genrejse sig.
     Må jeg ikke bare minde om, at mange, mange både kan blive udstyret bedre i fremtiden med de 260 mio. kr., vi nu har afsat til kølefaciliteter om bord. Det betyder, at man kan optimere værdien af fisk. Det ligger lige for, man skal bare lave investeringerne, og med den investering og med den nye fiskerireform, vi har lavet, tror jeg helt klart vi har skabt grundlaget, særlig når man tænker på, at det er nogle visionære folk, der nok selv kan vise igen og igen, at de godt kan gøre en indsats og tage teten - og de kan også løfte opgaven.

Der er rigtig mange gode takter i det her lovforslag, og vi kunne f.eks. sagtens støtte hele anden halvdel af det, der handler om restriktionerne og skærpede straffe osv. Men vi er altså lidt betænkelige ved den første del, der handler om puljefiskeri, fordi vi mener, at puljefiskeri naturnødvendigt, havde jeg nær sagt, vil komme til at forøge udsmidet af rent økonomiske årsager. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren ser en mulighed for at bygge en eller anden form for sikkerhed ind i lovforslaget, der eventuelt kunne forhindre den udvikling i at accelerere.

Tillad mig med et glimt i øjet at sige, at jeg overraskes lidt over, at det er venstrefløjen i Folketinget, der er imod sådan en puljeordning, der jo har med kollektivitet at gøre, og hvor man går ind i et fællesskab og samler sine kræfter. Det synes jeg er lidt overraskende, men lad det så bare ligge.
     Men ellers vil jeg godt sige, at det jo er tankevækkende, at puljefiskeriet gør lige det modsatte af det, spørgeren fører frem her. Puljefiskeri er jo med til, at man kan fiske på hinandens rettighedsområder og dermed mindske det udsmid, der er. Hele reguleringen er med til, at man slet ikke skal begynde at lave udsmid, fordi man får sin årsmængde, det, som man kan fiske på et helt år.
     Alt i alt er det måske netop det, der skulle gøre, at Socialdemokratiet skulle stemme for lovforslaget, men jeg forstår, at det mere er den restriktive del til sidst, som Socialdemokratiet er tilhænger af. Det er jeg ked af, for lige det første er med til at hindre og formindske udsmid og med til at sikre større mulighed for et overskud til fiskerne, fordi de kan gå sammen og sige: Skal vi ikke fiske de her fisk med din båd, i stedet for at vi skal blive ved med begge at sejle derud? Det koster brændstof, det generer miljøet, og der går for mange arbejdstimer med det.
     Alle mulighederne ligger der, så derfor ærgrer det mig lidt, at det ikke lige er det med puljerne, der er grunden for Socialdemokratiet til at sige, at de godt kunne gå med.

Nu skal man jo nok passe på, at man ikke taler sig væk fra muligheden for at få flere partier til at bakke op om det her lovforslag. Min bekymring er en reel bekymring, som vi har, og som vi egentlig gerne vil sikre at der bliver taget højde for i lovforslaget.

     Men lad mig gå ind på en anden boldgade. Jeg spurgte Venstres ordfører, om ikke udviklingen på Færøerne kunne give anledning til bekymring. Det affærdigede han. Jeg går ud fra, at ministeren meget nøje har fulgt med i udviklingen på Færøerne, og jeg kunne tænke mig at høre, om ministeren ser en parallel udvikling, som man er i fare for at få skabt her
i Danmark, en udvikling, der også, som det nævnes i Fiskeritidende, kunne komme til at betyde en ny økonomisk krise for fiskeriet.

Jeg følger så meget med, at jeg simpelt hen har besøgt Færøerne et par gange for at se, hvad de laver. Men den model, der er på Færøerne, er meget forskellig fra den, der er her i Danmark. På Færøerne har de haft en meget mere fri omsætning, men hos os, hvor vi har de her andele, som ikke er kvoter, man bare kan sælge, men andele, man sælger sammen med sin båd, har vi en helt, helt anden sikring for, at vi ikke får den samme udvikling.
     Omvendt må jeg også sige, at jeg kan se, hvad Færøerne kan, hvilke både de har, og hvilke arbejdspladser de har skabt. Jeg kan se, hvordan de har optimeret hele økonomien i en fisk, fordi de simpelt hen har så store frysefaciliteter og så store både, at de, når de ligger på havet, fryser det ned med det samme. De fileterer og laver det hele, for de har sådan set fabrikken med derud. Det er klart, at der er fremtid i det, hvilket jo gør, at Færøerne er kommet langt foran.
     Men det er rigtigt, at de har set nogle penge komme ud af systemet, som jeg slet ikke ser på samme måde i Danmark, hvor vi i højere grad ser penge komme ind i systemet, fordi der er godt med folk, der vil investere i det. Det er sådan set dejligt at se. Der er også banker, der fortæller om, at de godt vil give penge til det. Så håber jeg bare, at Socialdemokratiet vil være med, og jeg skal gerne komme i udvalget og gerne svare på alle spørgsmål, for kunne vi blive flere, ville det i den grad glæde mig.

Det var fru Lene Hansens spørgsmål eller rettere sagt ministerens svar til fru Lene Hansen om puljefiskeriet, der får mig til at stille spørgsmål. Jeg vil helt klart sige, at der er fordele ved puljefiskeri. Det er der slet ingen tvivl om. Der er sådan set heller ingen af os, der har sat spørgsmålstegn ved, at der er nogle fordele ved det. Men vores bekymring går på det, at kvoten har været så dyr at købe ind, at de mennesker, der deltager i puljefiskeriet, er undergivet de kapitalistiske økonomiske love, og for at strække kvoten længere er de nødt til kun at ilandbringe de virkelig dyre torsk. Det er den bekymring, jeg hører fru Lene Hansen har, og den har jeg altså også. Har ministeren ingen svar på det eller ingen fornemmelse af, at det kunne være et problem?

Jo, men det virker lige omvendt. Med puljefiskeri har man nu mulighed for meget bedre at tilrettelægge sit fiskeri, meget bedre sikre, at man ikke behøver at lave udsmid, fordi man simpelt hen kan tage hele årsrationen, og man kan endda gå flere sammen og bruge årsrationerne samlet. Så man kommer slet ikke i konflikt med reglerne så hurtigt, som man gør i dag.
     Det andet er selvfølgelig, at man slet ikke må lave udsmid på den måde, som det bliver beskrevet her, for man skal bringe fisken i land, hvis den er fanget. Her har vi netop sikret os, at når kvoten er så stor - meget større end
i dag, når vi får en årsration - vil man have meget bedre muligheder for at bringe fisken i land, fordi det ikke er afgørende, om man fanger fisken på det ene tidspunkt eller på det andet tidspunkt. Det er den store fordel, der er ved det. Så jeg ser det lige omvendt, altså at der er nogle store fordele ved det i stedet for. Det håber jeg vi også får mulighed for at diskutere i udvalget, for det med puljefiskeri er jo noget, som mange har efterspurgt, og det er lidt ærgerligt, at vi ikke er kommet i gang før nu, men nu er vi så kommet i gang. Det er godt, og det gør også, at man bliver mere effektiv, og at man i fællesskab kan løfte de her opgaver. Så jeg tror, at det bliver godt.

Så er det hr. Kristen Touborg for sin anden og sidste korte bemærkning.

Som jeg sagde i mit første spørgsmål, finder jeg også, at der er nogle fordele ved puljefiskeri, men jeg synes ikke, at ministerens svar rigtig går til biddet. Det er klart, at årsrationen er en fordel, men det hindrer jo ikke den omstændighed, at hvis man har givet en masse penge for en kvote, kan man blive nødt til - altså sammen i puljefiskeriet
- at have den underforståede holdning, at vi skal have de dyre fisk i land, for vores fælles kvote ophører jo. Jeg ser en risiko i, at det kunne være den udvikling, man går i gang med. Det var det, jeg prøvede at få ministeren til at forholde sig til. Nu prøver jeg så en gang mere.

Det har jo ikke noget at gøre med, at man skal strække en kvote. Jeg tror, at det, hr. Kristen Touborg mener, er, at man optimerer sin kvote, altså ved at man smider de fisk ud, man ikke vil have. Men det er ulovligt, og det er det i dag. Jeg har ingen mistillid til fiskere på den måde. At nogle kan overtræde det indimellem, slår vi jo til mod, men det her tror jeg ikke på. De har en ægte interesse i også at sørge for, at det her fiskeri er bæredygtigt og kan leve i mange år endnu, for de bliver jo en del af det, bl.a. fordi de også har investeret.

     Men jeg må sige, at et af fiskernes store problem jo var, at da de var gældsat før den her ordning, var de gældsat til Fiskeribanken og måtte afbetale på gæld, så de simpelt hen ikke havde penge nok til at kunne leve af det.
     Nu gør de det modsatte. Nu gældsætter de sig, som vi andre også gør, nemlig i en fremtid, i en udvikling, i en mulighed for at tjene penge og kunne betale dem igen. Jeg må sige, at jeg altså glæder mig over den optimisme, der er ude
i fiskerierhvervet, og jeg tror, at mange flere vil støde på den.

Tak til ministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.