Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 00. februar 2007
2. udkast
Betænkning
over
 Forslag til lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted
[af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Transport- og energiministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2006 og var til 1. behandling den 18. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 9. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 86. Den 11. januar 2007 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Komitéen for bedre bebyggelse på Amager.
Deputationer
Endvidere har Komitéen for bedre bebyggelse på Amager mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
Til § 1
  1) I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, nævnte undersøgelser og projekteringer skal bl.a. omfatte:
1)  At sporkapaciteten på Københavns Hovedbanegård og på strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Østerport Station udbygges i form af to nye fjernspor med placering under Bernstorffsgade samt ved en ombygning af Nørreport Station.
2)  At der som minimum etableres standsningssteder ved Ny Ellebjerg Station, Hvidovre Hospital, Ishøj, Greve, Køge Nord og Vemmedrup/Bjæverskov.
3)  At den del af strækningen, der løber gennem Kulbanevej til sydsiden af Holbækmotorvejen ved Hvidovre Hospital, anlægges i en tunnel.
4)  At den del af strækningen, der løber langs Holbækmotorvejen anlægges på sydsiden af motorvejen så tæt på motorvejen som muligt, at de to sydlige spor på Holbækmotorvejen inddrages på strækningen fra kommune-grænsen mellem Københavns og Hvidovre Kommuner til Avedøre Havnevej samt at jernbanen anlægges på en dæmning ved passagen af Vallensbæk Sø.
5)  At der anlægges en godsbaneforbindelse fra Køge Nord til Køge Havn.
6)  Forslag til, hvor og hvordan støjbegrænsende foranstaltninger kan opstilles, således at gældende støjgrænser overholdes.«
[Krav til VVM undersøgelse af Nybygningsløsningen]
Af  transport- og energiministeren, tiltrådt af <>:
Til § 9
  2) Stk. 1 affattes således:
»§ 9. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.«
[Ændret ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstillerne finder det nødvendigt, at det ved et ændringsforslag bliver præciseret, at VVM-undersøgelsen af Nybygningsløsningen skal omfatte en række konkrete anlæg og projekter, som vil sikre, at der i projekteringen af banen i videst muligt omfang tages hensyn til miljø og støjbegrænsning, samt at der tages højde for, at kapaciteten mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport vil skulle udvides, hvis man vælger Nybygningsløsningen.
Det foreslås for det første, at VVM-undersøgelsen kommer til at omfatte, at man udvider sporkapaciteten på Københavns Hovedbanegård og på strækningen fra Hovedbanegården til Østerport Station i form af to nye fjernspor, som placeres under Bernstorffsgade og desuden skal Nørreport Station ombygges i fornødent omfang.
For det andet, skal VVM-undersøgelsen omfatte, at der etableres flere standsningssteder på nybygningsløsningen, end de to stationer ved Ny Ellebjerg og Køge Nord, som der opereres med i lovforslaget. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes, at behovet for eventuelle andre stationer kan vurderes, men forslagsstillerne finder det vigtigt, at man allerede nu sikrer sig, at der på basis af passagerunderlag, lokale arbejdspladser, korrespondance til andre trafikmidler m.v. etableres standsningssteder ved som minimum Hvidovre Hospital (RE-tog), Ishøj (RE-tog), Greve (RE- og IC-tog), Køge Nord (RE- og IC-tog) og Vemmedrup/Bjæverskov (RE-tog).
For det tredje skal Nybygningsløsningen anlægges som en cut-and-cover-tunnel på den del af linjeføringen, der forløber gennem Kulbanevej og frem til dens placering på sydsiden af Holbæk-motorvejen umiddelbart før Hvidovre Hospital.
For det fjerde skal Nybygningsløsningen linieføres så tæt på Holbækmotorvejen, som overhovedet muligt, det vil sige på sydsiden af denne, fra Hvidovre til Vallensbæk Sø, som skal passeres på en dæmning. Herfra føres banen under Motorring 4 til vestsiden af denne, hvorefter den løber frem til Køge Nord og Ringsted. I forbindelse med placeringen på sydsiden af Holbækmotorvejen vil det være nødvendigt at inddrage de 2 sydlige spor på motorvejen på en ca. 1,5 km. lang strækning fra kommunegrænsen mellem Københavns og Hvidovre Kommunerog frem til Avedøre Havnevej. Herved undgås, at der skal nedrives boligblokke på nordsiden af Holbækmotorvejen, ligesom der heller ikke sker en belastning af det tætte, lave byggeri på Allingvej.
For det femte, skal der anlægges en godsbaneforbindelse fra Køge Nord til Køge Havn, således der sikres gode jernbaneforbindelser til og fra Bornholmstrafikken, der anløber Køge Havn.
Endelig for det sjette skal VVM-undersøgelsen komme med et bud på, hvor og hvordan der kan opstilles støjbegrænsende foranstaltninger med henblik på, at de gældende støjgrænser overholdes.
Til nr. 1
Det foreslås, at ikrafttrædelsen ændres, således at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
 Kim Andersen (V)  Kristian Pihl Lorentzen (V)  Jacob Jensen (V)  Flemming Damgaard Larsen (V) fmd. Karsten Nonbo (V)  Walter Christophersen (DF)  Jørn Dohrmann (DF)  Henriette Kjær (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF)  Poul Andersen (S)  Magnus Heunicke (S)  Klaus Hækkerup (S)  Jens Christian Lund (S)  Jytte Wittrock (S)  Martin Lidegaard (RV)  Poul Henrik Hedeboe (SF)  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 108
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra transport- og energiministeren |
2 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Forslag til ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
Kopi af breve fra Komitéen for bedre bebyggelse på Amager |
5 |
1. udkast til betænkning |
6 |
Ændringsforslag, fra transport- og energiministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 108
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om i hvilken grad, det vil være muligt at benytte allerede udarbejede rapporter og undersøgelser om 5. spors løsningen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om det i VVM undersøgelsen af Nybygningsløsningen vil indgå at tracéet i så vidt omfang som muligt følger den eksisterende motorvejs linieføring, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om forøgelse af sporkapaciteten ved Københavns Hovedbanegård i form af to nye fjernspor fra Østerport til Hovedbanegården, som placeres under Bernstorffsgade, samt en ombygning af Nørreport, vil indgå i VVM-undersøgelsen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om flere end de 2 stationer i Køge Bugt området, der opereres med p.t., indgå i VVM undersøgelsen af Nybygningsløsningen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om VVM undersøgelsen af Nybygningsløsningen vil lade indgå, at banen anlægges i en tunnel ved Kulbanevej, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om VVM undersøgelsen af Nybygningsløsningen vil lade indgå, at linieføringen placeres så tæt på motorvejen som overhovedet muligt, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om det ud fra et langsigtet perspektiv kunne være hensigtsmæssigt både at etablere Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om en bredere dialog med beboerne, pendlerklubberne, de grønne organisationer m.fl., således borgerne ikke kun inddrages i en høringsfase, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om kommentar til L 108 - bilag 4, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |