Betænkning afgivet af Socialudvalget den 8. februar 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Revision af reglerne om magtanvendelse)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2006 og var til 1. behandling den 16. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 8. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 65. Den 14. december 2006 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget er imod lovforslaget, fordi Enhedslisten ser det i sammenhæng med regeringens øvrige tiltag, hvor der åbnes for, at man kan tjene penge på socialt arbejde, bl.a. friplejeboliger. Det er altid en svær balance at give tilladelse til magtanvendelse over for andre mennesker, særlig på områder som dette, hvor magtanvendelse i mange tilfælde kan undgås ved mere personale, løbende uddannelse og efteruddannelse af personalet og udvikling af pædagogiske metoder, således at personalet har god tid til at snakke med en dement ældre og få opbygget en tillid, der gør, at man kan børste tænder, vaske hår m.v. uden at skulle bruge magt.

Når et firma skal tjene penge på socialt arbejde, kan der være en risiko for, at man for at spare penge bruger magt i større omfang.

Enhedslisten er imod, at firmaer skal kunne tjene penge pÃ¥ socialomrÃ¥det. Enhedslisten ønsker, at drift af sociale institutioner kun skal være mulig for selvejende institutioner, foreninger og lign., og at de skal underlægges de samme reguleringer som de offentligt ejede institutioner med hensyn til offentlighedsloven, forvaltningsloven m.v. og magtanvendelsesreglerne.

 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Hans Andersen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Gudrun Laub (V) nfmd.  Inger Beinov Støjberg (V) Â  Pia Kristensen (DF) fmd.  Mia Falkenberg (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Hüseyin Arac (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Lise von Seelen (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 106

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning