Den næste sag på dagsordenen var:
11) Anden behandling af lovforslag nr. L 102:
Forslag til lov om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 7/12 2006. Første behandling 19/1 2007. Betænkning 28/2 2007).

Der var stillet 3 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

SF har stillet 1 ændringsforslag til loven. Af loven fremgår det, at de regionale vækstfora skal udpege medlemmer, som skal have afgørende indflydelse på, hvilke projekter der skal udføres, og hvilke projekter der altså skal nyde fremme. Vi synes, det er meget rimeligt, at man i stedet for vælger medlemmer fra regionsrådene, altså vælger folkevalgte frem for medlemmer, som er udpeget. Det synes vi er en god måde at gøre det på demokratisk set, så det er grunden til, at vi har stillet det her ændringsforslag, og det håber vi så kan blive gennemført.

Tak til hr. Kristen Touborg. Så er det fru Kirsten Brosbøl som ordfører.

Først og fremmest skal jeg sige, at Socialdemokraterne bakker op om SF's ændringsforslag. Vi støtter også det ændringsforslag, som er stillet af ministeren. Det var jo sådan, at i løbet af udvalgsbehandlingen af det her forslag kom ministeren i tanke om efter at have haft besøg af forskellige interessenter fra skovbrugets side, at det måske var fornuftigt nok, at man også i det her forslag tænker skovbruget ind på lige fod med jordbruget. Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at regeringen er kommet på bedre tanker undervejs og selv har valgt at stille det her ændringsforslag, som retter op på den skævhed, der har været
i forhold til også at sikre midler til skovbruget fra landdistriktsmidlerne. Når det så er sagt, er der nogle forhold, der gør, at Socialdemokraterne ikke støtter det samlede forslag, og det hænger selvfølgelig sammen med, at forslaget her bemyndiger ministeren til at sætte rammerne, ikke mindst de økonomiske rammer, for landdistriktspolitikken i Danmark. De rammer er aftalt på forhånd med Dansk Folkeparti i en aftale fra efteråret, som Socialdemokraterne sammen med den øvrige opposition ikke ønskede at være en del af og ikke blev en del af af forskellige årsager. Det er selvfølgelig, fordi vi er uenige i den prioritering, regeringen laver, dels i forhold til de forskellige søjler, dels i forhold til, at man ikke benytter sig af den mulighed, der ligger i landdistriktspolitikken for at overføre flere midler til landdistriktspolitikken frem for at yde den traditionelle landdistriktsstøtte. Der er jo så sket det siden hen, at man i mandags med regeringens opbakning i EU har besluttet, at der ikke længere skal være muligheden for den frivillige modulation, som det hedder, altså at bruge flere midler fra den traditionelle landbrugsstøtte til landdistriktsudvikling. Det er vi rigtig, rigtig ærgerlige over, for vi mener, det er en oplagt mulighed for at gøre alvor af det signal, som også regeringen tidligere har sendt, om, at man ønsker at nedbringe den traditionelle landbrugsstøtte. Det har regeringen ikke ønsket at benytte sig af muligheden for, og det er jo også sådan, at Venstre i Europa-Parlamentet har været med til at stemme imod muligheden for, at Danmark bl.a. kan benytte sig af muligheden for frivillig modulation.

     Det er en skandale, at et regeringsparti stemmer på én måde i Europa-Parlamentet, men at regeringen bliver ved med at hævde, at man er indstillet på, at vi skal have muligheden for det her. Man har jo ikke fra regeringens side ønsket at benytte sig af den, men det er jo så en anden diskussion. Vi bliver simpelt hen afskåret fra muligheden for at bruge den frivillige modulation. Der er et kæmpe problem, som jeg synes regeringen bør gå ud og sige at man selvfølgelig er ked af, frem for at man bare stemmer for et kompromisforslag fra Kommissionen.

Tak til fru Kirsten Brosbøl. Så er det hr. Ole Glahn som ordfører.

På De Radikales vegne kan jeg sige, at vi ikke ønsker at stemme for forslaget. Vi vil hverken stemme for eller imod. Og det hænger sammen med, at vi er meget skuffede over, at regeringen ikke vil være med til at udnytte den mulighed, som EU giver, for, at vi frivilligt modulerer nogle penge fra en generel landbrugsstøtte og så over til en udvikling i landdistrikterne, herunder bl.a. til økologisk landbrug. Her kunne man jo sikre, at den form for landbrug, der producerer varer, der er en stor efterspørgsel på i dag, kunne få en endnu større ekspansion, end det har i dag.
     I morges kunne man høre i radioen, at problemet er, at vi ikke kan få økologisk korn nok til vores svin. Så der er i høj grad behov for, at vi sender klare signaler her fra Folketingets side om, at vi vil have investeret i økologi med en kraft, som er langt større end den, regeringspartierne har villet gå med til i forbindelse med disse landdistrikter.
     I øvrigt kan jeg så også sige, at vi støtter ændringsforslaget fra SF om, at regionerne skal være dem, der koordinerer fordelingen af erhvervsudviklingen.

Tak til hr. Ole Glahn. Så er det hr. Jens Kirk som ordfører.

I Venstre kan vi ikke støtte SF's forslag. Jeg må sige, at modulation troede jeg vi havde drøftet så meget her i dette høje Ting, og jeg forstår faktisk ikke, at oppositionen mener, at dansk landbrug ikke skal have samme konkurrencemuligheder som det øvrige landbrug i Europa. Jeg kunne forstå, hvis det var sådan, at det var lige og fair, i orden; at vi ønskede støtten aftrappet, men under lige og fair vilkår. Så må jeg sige til hr. Ole Glahn: Økologi - ja, der har hidtil hvert eneste år været så rigeligt med millioner til økologi, men de har måttet overføres til andre ting. Hvis det skulle vise sig, at der bliver behov for flere penge til økologi, er jeg sikker på, at vi vil gøre alle bestræbelser for at finde nogle flere penge i den tid, der kommer.

Jeg må sige til hr. Jens Kirk, at vi da er glade for, at der er kommet flere penge til økologi nu, men det er bare ikke nok, og det, der er afgørende for, at den udvikling kan fortsætte, er, at man ved, at man i de næste 7 år i landbruget kan planlægge efter, at vi her fra Folketingets side ønsker, at dansk landbrug omlægges.
     Så vil jeg gerne sige, når hr. Jens Kirk siger, at det ødelægger konkurrenceevnen for landbruget, at det forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan ødelægge konkurrenceevnen, når man får fast støtte pr. hektar, som man nu får med den nye CAP-reform. Det vil sige, at hver landmand får, efter hvor mange hektar han har. Derudover skal han drive sin jord og have sin produktion, og den produktion er han da altid interesseret i at gøre så rationel som muligt. Så selv om man nedsætter den direkte hektarstøtte lidt, vil landmanden da fortsat produktudvikle og produktivitetsudvikle sin produktion.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, at Venstre kan blive ved med at sige, at det ødelægger konkurrenceevnen.

Nu skal jeg jo ikke gøre mig klog på, hvilken skole hr. Ole Glahn har gået i, men det må være en kendsgerning, at hvis et erhverv i Danmark får betydelig mindre til produktion end samme erhverv i andre lande, bliver konkurrencen ulige.
     Det her vil jo også skubbe endnu mere til strukturudviklingen, og det tror jeg da hr. Ole Glahn er meget imod; det gælder i hvert fald det parti, han repræsenterer. Det har jo hidtil været sådan med økologi, at hvis der manglede penge, så fandt vi dem. Og til det her med, om det nu er sikret, vil jeg sige, at det vel er det, der gør, at landmanden lægger om eller ikke lægger om. De ved, hvad de har i øjeblikket, de ved, hvad de går ind til. Og det er sagt mange gange i denne sal, at hvis disse penge engang skulle blive brugt, vil vi være rede til at prøve at finde flere penge til ordningen.

Jeg kan altså ikke forstå, at Venstres ordfører, hr. Jens Kirk, siger, at det her specielt vil gå ud over det mindre landbrug og fremme strukturudviklingen. Jeg mener, at hvis vi havde en støtte, hvor man brugte noget af det, der i dag gives i generel støtte, til i stedet for specifikt at støtte de økologiske landbrug, ville man netop give mulighed for, at nogle økologiske deltidslandbrug, nogle fritidslandbrug og nogle fuldtidslandbrug ville kunne få en støtte - ikke en større hektarstøtte, men en støtte til, at den produktion, de skal udvikle, bliver mere rationel, sådan at prisen på økologiske varer kan komme ned, fordi der bliver satset på den form for produktion.
     Det er ikke det, vi oplever i øjeblikket. Der er satset på det mere kemiske landbrug, og det er der, man har udviklet sine produktivitetsgevinster. Nu er det tid til at opfinde og udvikle produktivitetsgevinster inden for økologien.

Jeg er godt klar over, at det ikke bliver nemt at overbevise en hr. Ole Glahn om tingenes tilstand, men det er jo en kendsgerning, at økologiske brug i gennemsnit er større end traditionelle brug. Det er dem, der også bruger stordriftsfordelene.
     Økologi: Skal vi ikke være enige om, at det med den medvind, de har i øjeblikket - og held med det - er ved at være tiden til at sige, at de skal begynde at klare sig på markedsmæssige vilkår? Det kan vel ikke være rigtigt, at vi skal indpakke et erhverv eller en driftsform i endnu mere støtte, end vi hidtil har gjort. Det må da være markedsvilkårene, der skal gælde. De har aldrig været bedre, end de er i øjeblikket, til at forlange den pris, det koster at producere produkterne.

Jeg har et spørgsmål i forbindelse med hr. Jens Kirks ordvalg om, om vi ikke kunne være enige om, at med den medvind, økologien har i øjeblikket, skal de til at køre på markedsvilkår. Jeg vil gerne spørge hr. Jens Kirk: Betyder det, at man inden for en overskuelig tid skal forvente at regeringen kommer med et forslag om at fjerne økologitilskuddet, eller hvad er det, Venstres ordfører egentlig står og insinuerer heroppefra?

Jeg kan berolige hr. Kristen Touborg med, at det er det ikke. Men vi mener, at den støtte, der gives i øjeblikket, er meget velafbalanceret i forhold til det marked, vi har. Når markedet for økologi er i medvind, vil det være forkert at sige, at der skal endnu mere til. Vi er villige til at finde mere til omlægning, men det må være nu, markedet skal begynde at vise sin værdi.

Det virker ikke, som om der er meget linje i den politik, Venstre har på økologiområdet, for så vidt jeg husker, var det et noget lavere beløb, der først blev sat af i indeværende år til økologi, væsentlig lavere end det beløb, der hidtil har været sat af. Derefter blev det forhandlet lidt op, men det er stadig væk mindre, end det var før. Så det virker ikke, som om der er ret meget sammenhæng i Venstres politik, heller ikke på det her område. Kan hr. Jens Kirk ikke belyse lidt nærmere, hvad der egentlig er Venstres holdning?
     Jeg er ikke helt sikker på, at det ikke er Venstres holdning, at der skal være ren markedsøkonomi, og at vi skal have tilskuddet væk fra økologien. Den måde, Venstre slingrer på i den her sag, gør, at sådan en mistanke er meget vanskelig at fjerne igen.

Nu har hr. Kristen Touborg jo aldrig haft den helt store tillid til ret mange, må man sige, men der er ingen skjult dagsorden i det her. Vi mener, at økologi er tilgodeset i landdistriktsloven med et godt beløb, og det er vel også en kendsgerning, at ved den omlægning i CAP-reformen, hvor vi bl.a. fik græsmarkerne ind, tilflød der en større del i gennemsnit til økologiske landmænd, fordi de pr. tradition har mere græs i deres sædskifte, end de havde før.

Hr. Jens Kirk siger, at Venstre er imod at benytte sig af frivillig modulation, altså muligheden for at skære i den traditionelle landbrugsstøtte for at give flere midler til landdistriktsudvikling, af konkurrencehensyn.

Det siger jo ganske klart, at regeringen altså ikke har intentioner om at gå foran på det her område og sikre, at vi
i Danmark siger det, som regeringen ellers siger i ord, men ikke i handling, nemlig at vi er imod landbrugsstøtten, fordi den også på verdensplan er konkurrenceforvridende.

     Jeg vil gerne stille hr. Jens Kirk et spørgsmål i den forbindelse, for det er jo sådan, at Venstre i Europa-Parlamentet stemte imod det her om, at man kan benytte sig af muligheden for frivillig modulation i landene. Men regeringen har jo sådan set tilkendegivet, at man synes, at muligheden skal være der for, at f.eks. en kommende regering
- hvilket vi jo håber vi snart får - kan benytte sig af den mulighed, der er for frivillig modulation. Hvad er det egentlig, Venstre vil? Skal landene have mulighed for frivillig modulation eller ej?

Med den aftale, der blev indgået i mandags - var det vel - ligger det fast, at de to lande, som benytter sig af det i øjeblikket, England og Portugal, kan fortsætte med den ordning; de andre kan ikke. Men der er måske ved evaluering eller serviceeftersyn en lille mulighed i det - det skal vi lade være usagt. Men Venstre ønsker ikke en særskilt modulation i Danmark frivilligt, fordi det udhuler konkurrenceevnen for det danske landbrug.

Jamen vi har sådan set forstået budskabet om, at regeringen ikke ønsker at ændre på fordelingen mellem traditionel landbrugsstøtte og landdistriktsudvikling i Danmark; det har vi jo sådan set fået at vide ganske klart. Det, der er spørgsmålet her, er, om landene overhovedet skal have muligheden for at benytte sig af det. En kommende regering, som har en anden holdning til det, skal jo gerne have muligheden for at ændre på den politik, som regeringen fører på det her område.
     Der har regeringen tilkendegivet herhjemme, at man sådan set synes, det er fair nok, at det skal en kommende regering have muligheden for. Venstre har i Europa-Parlamentet stemt imod, at man skal have den mulighed. Hvad er egentlig Venstres politik på det her område?
     Samtidig kunne jeg jo også spørge Dansk Folkeparti om det, for faktisk er det sådan, at Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet har stemt for, mens man herhjemme har givet regeringen mandat og er gået med på regeringens kompromisforslag. Det er jo lidt besynderligt, at man ikke på den måde i Venstre og DF har en klar linje i forhold til, om man ønsker, at landene skal have mulighed for frivillig modulation.

Der er vist ikke nogen tvivl om, hvad man i regeringen ønsker her. Vi ønsker lige og fair behandling af jordbrugserhvervet
i Danmark - samme behandling, som erhvervet i de øvrige lande får. Det vil jo også blive sådan i fremtiden i forbindelse med servicetjek, at så skal hver regering melde ind, hvad de ønsker i fremtiden, når vi kommer så langt. Indtil da står det, vi har vedtaget, fast.

Tak til hr. Jens Kirk. Så er det hr. Allan Niebuhr som ordfører.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra De Konservatives side heller ikke kan støtte SF's ændringsforslag.
     Med hensyn til diskussionen om landdistrikterne vil jeg sige, at vi jo har taget den drøftelse omkring den frivillige modulation, altså at den ikke skulle bringes i anvendelse til at udjævne omkring landdistrikterne. Det fik så oppositionspartierne til surmulende at gå fra forhandlingerne, og det er nok mere det, der er problemet i dag: at man ikke kom med i den gode landdistriktsordning, som regeringen og Dansk Folkeparti fik vedtaget.
     Der er ingen tvivl om, at vi har det nøjagtig ligesom ordføreren fra Venstre: Den frivillige modulation ønsker vi ikke at tage i anvendelse på det område, der hedder landdistrikter, idet det er at bringe ulige balance ind omkring landbruget. Det ønskede vi ikke, og derfor afviste vi at bruge modulation i det her tilfælde.
     Der er ingen tvivl om, at landdistriktsreglerne her virkelig tilgodeser økologisk landbrug i en sådan udstrækning, at økologerne er utrolig godt tilfredse med det, vi har nået nu. Der må jeg så sige, at det efter vores bedste overbevisning er sket lidt på bekostning af miljøet, som har været med til at betale penge til, at vi har fået en god aftale hjem omkring det økologiske landbrug.
     Men der er jo heller ikke nogen tvivl om - det er blevet sagt flere gange under forhandlingerne - at vi er til sinds at se på det, hvis der skulle blive brug for flere penge til økologien, hvad der jo ikke har vist sig at være i de senere år, hvor der har været penge i overskud. Men vi er villige til at gå ind og se på det igen, hvis der virkelig skulle være så meget medvind i det.
     Samtidig må vi så også sige, at når økologisk landbrug er så meget i fremdrift, som tilfældet er i øjeblikket, er det vel også rimeligt, som hr. Jens Kirk var inde på, at se på markedsvilkårene, fordi økologisk landbrug jo på en eller anden måde også må kunne klare den konkurrence, det så er udsat for.
     Så vi vil gerne være med til at se på det, hvis der bliver mangel på støtte til opstart af økologi. Men vi mener, at økologerne har fået en stor håndsrækning ved vedtagelsen af de her landdistriktsmidler.

Når den konservative ordfører beklager, at der bliver gjort for lidt for miljøet og naturen med det her lovforslag, er jeg lidt uforstående over for logikken, for sådan som jeg oplever det, er regeringen jo ikke kommet med mere end 60 pct. af det, der var muligt, af det, der var gennemsnittet, af det, man egentlig ville på det her område.
     Hvis der var noget grundlag for den beklagelse, som De Konservative giver udtryk for her, kunne de jo sådan set bare have sørget for, at vi kom noget højere op end 60 pct. Så kunne man have sat det til 60 pct. eller 70 pct., og så var der sådan set rigelig plads både til bedre økologitilskud og til bedre miljøtilskud. Hvorfor har man valgt den linje, at man vil holde det helt nede på 60 pct. af gennemsnittet?

Spørgsmålet om, hvor hurtigt vi skulle gå i gang, var også et spørgsmål om, hvor langt det kunne bære, og derfor sagde vi, at en opstart i de første 2 år, en blød opstart, jo ikke betyder, at vi tager nogle af de penge, der senere vil tilgå landdistrikterne. De er der stadig væk, og de vil så komme ud
i år tre, fire og fem. Men vi har bare ingen tro på, at det vil være realistisk at få en igangsætning, der gør, at man vil kunne bruge 100 pct. allerede i de første år. Man skal jo først have fundet sine egne ben og komme på plads. Derfor tager vi en blød opstart, men pengene bliver ikke taget fra landdistrikterne. De bliver bare omfordelt i årene fremover, således at der bliver mere i år tre, fire og fem.

Der er stadig væk ikke meget sammenhæng i det, den konservative ordfører siger, for sagen er jo, at hvis De Konservative er nervøse for, at man ikke skulle kunne nå at bruge pengene i opstartsårene, vil jeg sige, at så ville der sådan set bare ske det, at de penge jo ville blive overført til de efterfølgende år. De var altså ikke gået tabt på nogen måde.
     Så hvis De Konservative nu alligevel skulle have taget fejl, hvis nu det er sådan, at man godt kan anvende de her penge i de første 2 år, har man altså sat en spærre ind for, at ildsjæle i landdistrikterne kan få lov at agere, sådan som de gerne vil.
     Jeg tror, det handler om noget helt andet, vil jeg sige til den konservative ordfører. Jeg tror, den anden begrundelse hedder finansministeren. Det er nok den grund, der egentlig er gældende for, at man foretrækker at starte helt nede på 60 pct. Så har det nok noget med skattestoppet at gøre og nogle finanslove; det er vist mere ærligt at sige det på den måde. Mon ikke, det er det?

Nej, det har hverken noget med finansministeren eller skatteloftet at gøre. Det her har noget at gøre med en realistisk opstart, også set i forhold til, hvordan man har brugt pengene i årene forud for den her aftale. Der har man jo virkelig haft overskud; man måtte lægge tilbage i kassen, fordi de ikke blev brugt. Derfor er der her tale om en realistisk opstart, som giver alle muligheder for, at man først finder sine ben. Og som sagt bliver der ikke taget en eneste krone. De bliver bare overført til de efterfølgende år, når vi har fået den her bløde opstart i 2007 og 2008.

Tak til hr. Allan Niebuhr. Er der flere, der ønsker at udtale sig. Ja, det gør fødevareministeren.

Det glæder mig at se, at et flertal er indstillet på at vedtage lovforslaget med det ændringsforslag vedrørende skovene, som jeg har stillet. Det glæder mig selvfølgelig også, at et mindretal bestående af S, RV, SF og Enhedslisten ønsker en bæredygtig og fremadrettet landdistriktspolitik, hvor nye udviklingsmuligheder og et stærkt lokalsamfund, en mangfoldig natur, et rent miljø og økologi er i centrum, frem for støtte til landbruget alene, og at de derfor som udgangspunkt er positivt stemt over for landdistriktsloven. Sådan skriver de.
     Det undrer mig så, at mindretallet ikke vil stemme for forslaget, og jeg vil da godt knytte et par bemærkninger til ændringsforslagene. Med det ændringsforslag, jeg har stillet vedrørende skovbruget, opnår skovbruget og skovbrugerne mulighed for at ansøge om tilskud på lige fod med jordbrugerne, når der under landdistriktsordningens akse 1 er tale om ens foranstaltninger for jordbrug og skovbrug.
     Der er jo blevet spurgt om det af hr. Kristen Touborg i forbindelse med SF's ændringsforslag vedrørende de regionale vækstfora, regionsrådene.

Jeg vil bare sige, at vi selvfølgelig skal sikre en god koordination mellem de forskellige niveauer lokalt, regionalt og statsligt i forhold til landdistriktsudviklingen. Men med hensyn til det konkrete forslag finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, for § 6, stk. 5, handler jo ikke om den overordnede koordination af landdistriktsstrategier, men om konkrete indstillinger til støtte af projekter.

     Forslaget flytter muligheden for indstillingsret vedrørende projekter under landdistriktsprogrammet fra de regionale vækstfora til regionsrådene, men det er jo netop vækstforaene, der har størst kompetence til at bedømme erhvervsudviklingsprojekter i landdistrikterne i et regionalt perspektiv. Der sidder folk fra erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og videninstitutioner, og her får vi den fagligt bedste behandling af projekterne.
     Det fremgår jo netop af bemærkningerne til lovforslaget, at det er de erhvervsrettede projekter, der kan indstilles via det regionale niveau.
     Af bemærkningernes pkt. 4.2 fremgår det, at kommunerne og de regionale vækstfora skal godkende, at de lokale strategier er i overensstemmelse med de fastlagte regionale og kommunale strategier. Det udmønter vi i en kommende bekendtgørelse om de lokale aktionsgruppers virke, og af den bekendtgørelse vil det så fremgå, at det bliver regionsrådene, der skal godkende, at de lokale strategier er
i overensstemmelse med regionale strategier; vækstforaene skal godkende, at de lokale strategier er i overensstemmelse med de regionale erhvervsudviklingsstrategier; og kommunen skal godkende, at de lokale strategier er i overensstemmelse med de kommunale strategier. Det hænger fuldstændig sammen, og her taler vi om noget, der er bredere end de enkelte erhvervsrettede projekter. Så vi kan ikke stemme for det af SF stillede ændringsforslag, og jeg ser frem til Tingets fortsatte velvillige behandling af lovforslaget.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 2 forkastedes, idet 48 stemte for, 65 imod.

Ændringsforslag nr. 3 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.