Socialistisk Folkepartis bemærkninger
Generelle bemærkninger
Den finanslov, der vil blive båret igennem af Dansk Folkeparti og regeringen, lider af flere afgørende mangler.
For det første prioriteres privat forbrug endnu engang højere end den offentlige velfærd. I august forudså regeringen en stigning i det private forbrug i 2007 på 2 pct. Dobbelt så meget som stigningen i de offentlige velfærdsudgifter. Finanslovaftalerne ændrer ikke væsentligt på dette misforhold. Det på trods af, at et flertal af danskerne synes, at skolekøkkener skal have lige så høj prioritet som samtalekøkkener, og at feriekolonier er mindst lige så vigtige som eksotiske ferierejser.
For det andet er miljø- og energisatsningen helt rudimentær. Det er selvfølgeligt altid noget, at man er holdt med direkte at skære ned - efter 5 spildte år - men det er langt fra godt nok. Det betyder, at de pæne ord om en grøn energipolitisk satsning i statsministerens åbningstale kun var snak - finansministeren og Dansk Folkeparti er åbenbart så meget imod, at der ikke bliver sat penge af.
For det tredje er finansloven på grænsen af det økonomisk forsvarlige. Regeringen har ved flere lejligheder med rette påpeget, at dansk økonomi kører på kapacitetsgrænsen, og at en lempelse af finanspolitikken vil være uansvarlig. Nationalbanken er gået skridtet videre og har anbefalet en stramning. Alligevel laver man nu en finanslovaftale, som i kraft af delvis finansiering med engangsindtægter og statslige udbytter må vurderes som let ekspansiv. Det er der kun een grund til, nemlig at regeringen sætter skattestoppet over den økonomiske stabilitet.
Der er dog også enkelte punkter, hvor der er grund til at rose. Det gælder ikke mindst den offentlige forskning, som i regeringens første fem år var et spareobjekt - udgifterne faldt som andel af BNP - men som endelig har fået et løft, så det nu ser ud til, at Danmark vil leve op til Barcelona-erklæringens mål om i 2010 at bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning. Der er tale om en sag, hvor SF ihærdigt har presset regeringen, og det er glædeligt, at det har givet resultat. Bedre sent end aldrig.
SF har i år valgt kun at fremsætte få ændringsforslag til finanslovforslaget. Ændringsforslag, der markerer retningen for den politik, som oppositionen - det andet Danmark - efter SF’s mening bør føre. Vi kunne fremsætte mange andre forslag til finansloven, for der er meget der trænger til at blive lavet om, men vi har valgt at nøjes med markere en del af SF’s samlede politik.
Eftersom SF ikke mener, at der er grundlag for en lempelse af finanspolitikken, er vores ændringsforslag lidt mere end fuldt finansierede, idet vi foreslår udgifter på ca. 3,4 mia. kr. og indtægter og besparelser på ca. 4,0 mia. kr.
Udover de forslag, der er nævnt nedenfor, vil SF stemme imod forslaget om at sænke sodavandsafgiften, hvilket bidrager med yderligere 80 mio. kr. til finansieringen af SF’s ændringsforslag.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 512
Regeringen har gentagne gange skåret ned på ulandsbistanden, så den i 2007 er 3,4 mia. kr. mindre end den ville have været, såfremt målsætningen om at bruge 1 pct. af BNI var blevet fastholdt. Det er et meget stort beløb, så stort, at det kan gøre en afgørende forskel. Beløbet er f.eks. så stort, at hele Afrika kan forsynes med myggenet mod malaria.
Regeringen har nu besluttet at fastlåse nedskæringerne på 0,2 pct. af BNI i og med, at den har lagt sig fast på en målsætning om at bruge 0,8 pct. af BNI på bistand. Men regeringen har grebet til kreativ bogføring, da den skulle leve op til sin egen målsætning:
Den har nemlig indregnet gældslettelse på trods af, at den gæld, som Danmark letter ulandene for, næsten uden undtagelse er gæld, der vedrører gamle danske eksportkreditter. Denne kreditordning blev lavet af hensyn til dansk erhvervsliv, ikke af hensyn til ulandene, og ordningen har som helhed givet et pænt overskud. Men i sagens natur har der også været tab - det var ligesom til at forvente i en garantiordning. Nu skal bistandsrammen helt urimeligt belastes med disse tab, selv om der reelt er tale om penge, der flyttes fra Udenrigsministeriet til eksportkreditordninger og i kraft af deres overskud videre til finansministeriet og statskassen.
SF foreslår, at gældslettelsen fastholdes, men at den egentlige ulandsbistand udvides med et tilsvarende beløb, altså 426 mio. kr. Beløbet tilføres til konto 06.36.03 på en ny underkonto og reserveres til bekæmpelse af malaria. Der tilføres yderligere penge de følgende år - i takt med at ulandsbistanden genoprettes, så den igen svarer til 1 pct. af BNI.
Til nr. 513, 522 og 523
Regeringen har skåret kraftigt ned på bemandingen i skattevæsenet, selv om kvaliteten af ligningen sagtens kunne forbedres. Mange går fri for skat, de burde betale. Det gælder fra multinationale selskaber over folk, der handler aktiver uden at opgive fortjenester til håndværkere og andre, der udfører masser af sort arbejde.
SF foreslår, at der afsættes 400 mio. kr. til at ansætte ca. 1.000 ekstra i SKAT. Det forventes forsigtigt, at det vil give et ligningsprovenu på 800 mio. kr. fordelt ca. ligeligt på person- og selskabsskat.
Til nr. 514
Den kommunale strukturreform blev solgt på, at den ville sætte gang i forebyggelsen. Det er også helt nødvendigt, for fremtidens velfærdssamfund skal i langt højere grad forebygge. Men forebyggelsen er kommet skidt fra start. Når den kommunale økonomi underlægges et jerngreb, er det forståeligt nok svært at finde de nødvendige penge til den investering, som forebyggelse jo er.
SF foreslår, at der afsættes en forebyggelsespulje på 1,2 mia. kr., og at udmøntningen af denne forhandles nærmere med kommuner og regioner. SF’s udspil er, at pengene skal gå til:
Til nr. 515 og 516
De offentlige udgifter til medicin udgør nu næsten 11 mia. kr., og udgiften vokser med næsten ½ mia. kr. om året. Regeringen har ikke gjort nok for at begrænse denne udgiftsstigning.
SF har to forslag:
· der indføres et prisstop på medicin - forventet provenu 200 mio. kr.
· sygehusapotekerne skal kunne sælge medicin til private - det vil øge konkurrence og give dem nye indtjeningsmuligheder - forventet provenu 300 mio. kr.
Samtidig foreslår SF, at der oprettes en forskningsfond med et budget på 50 mio. kr. årligt til offentlig forskning i nye medikamenter og behandlinger, som lægemiddelindustrien ikke har interesse i på grund af udsigt til manglende rentabilitet, til forskning i om eksisterende dyre præparater er bedre end ældre, billigere præparater og i om der findes bedre ikke-medicinske behandlinger. Midlernes anvendelse skal ske i samarbejde med Nordisk Cochrane Center og Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen. Indsatsen forventes at føre til en væsentlig begrænsning i stigningen i udgifterne til medicin
Til nr. 517
Finanslovaftalen er udtryk for en klar arbejdsdeling i dansk økonomisk politik under Thor Pedersen og Pia Kjærsgaard: Kommunerne tvinges til det beskidte arbejde i form af nedskæringer på blandt andet børnepasning og ældreomsorg, og så kan det borgerlige folketingsflertal med brede ulvesmil uddele små gaver til en række gode formål.
Det er smart. For smart. For det undergraver kommunernes muligheder for at yde borgerne en ordentlig service. Det foreligger nu dokumentation for, at der er skåret i velfærden i mange kommuner. Og selv i de kommuner, hvor der ikke direkte er skåret, er der skuffede forventninger: Selv borgerligt sindene vælgerne har svært ved at forstå misforholdet mellem den voldsomme vækst i også det luksusprægede privatforbrug - og så de ringe og nedslidte forhold i store dele af den offentlige sektor.
SF foreslår, at der påbegyndes en genopretning ved at tilføre kommunerne 1,5 mia. kr. ekstra. Heraf fremkommer 1.315 mio. kr. fra en forøgelse af bloktilskuddet, mens 185 mio. kr. kommer, ved at nedsættelsen af grundskylden for landbruget bortfalder.
En gennemsnitskommune med ca. 56.000 indbyggere vil modtage ekstra 15,3 mio. kr.
Til nr. 518
Regeringen mener, at landbruget skal kompenseres for tab i forbindelse med midtvejsreformen af EU’s landbrugspolitik. Det er absurd af to grunde: For det første har landbruget ikke tab, men gevinst, hvad adskillige undersøgelser viser. For det andet er det angiveligt regeringens politik at arbejde for en afskaffelse af EU’s landbrugspolitik og undgå en renationalisering af landbrugsstøtten. Men en overgang fra EU-støtte til statsstøtte betalt via særregler i skattesystemet er netop en fastholdelse og renationalisering af landbrugsstøtten.
Der er derfor tale en ren nepotisme, når regeringen - uden tvivl anført af det gamle bondeparti Venstre - vil kompensere landbruget for denne omlægning.
Til nr. 519
Med den meget positive udvikling for økologiske fødevarer på såvel hjemmemarkedet som eksportmarkeder, er der behov for en større omlægning af primærproduktion, hvis den danske økonomi og danske natur skal have gavn af opsvinget.
En omlægning af ca. 10.000 ha. årligt til økologisk drift, vil kræve yderligere 61,5 mio. kr. i omlægnings- og miljøbetinget støtte (idet de samlede udgifter over en 5 års forpligtigelsesperiode skal afsættes på finansloven i det år hvor en femårlig aftale bliver indgået). Den økologiske sektor forventer dog en omlægning, der er større end 10.000 ha. årligt. Derfor foreslås afsat 70 mio. kr. årligt. Ca. halvdelen dækkes ind af EU-midler, mens resten finansieres af staten.
Ændringen finansieres ved en udvidelse af rammen for landdistriktsprogrammet. Den samlede ramme på 6,6 mia. kr. (uden bruge af frivillig modulation, som et folketingsflertal helt urimeligt har fravalgt) muliggør en årlig ramme på ca. 900 mio. kr., hvor regeringen har valgt kun at anvende 520 mio. kr. Det svar til ca. 60 pct. af det mulige. Det betyder blandt andet, at der er afsat for lidt til omlægning til økologisk drift.
I praksis har regeringen reduceret miljøindsatsen i landdistriktsprogrammet 2007-2008 med ca. 500 mio. kr. Det svarer nogenlunde til den nye indsats fra miljøministeriet, som led i miljømilliarden. Miljømilliarden finansieres med besparelser på miljøordninger under landdistriktsprogrammet.
Til nr. 520
Det er tydeligt, at der stadig er store problemer med at overholde reglerne for dyrevelfærd
i de danske kvæg- og svinestalde. Forøgelsen af frekvensen af velfærdsbesøgene fra 2 til 5 pct.
sammenholdt med, at besøgene skulle være uanmeldte, medførte en markant stigning i antallet
af politianmeldelser og -indskærpelser. Stadig er det dog kun hvert 20. år en landmand
bliver kontrolleret, hvilke slet ikke er tilstrækkeligt. SF foreslår derfor at øge antallet
af uanmeldte velfærdsbesøg fra 5 til 10 pct. i kvæg og svinebesætninger.
I ministeriets rapport fra 2005 dette vurderet til følgende:
En øgning af frekvensen vil ikke alene betyde, at flere besætninger udpeges til kontrol, men vil også - idet kontrollen skal være uanmeldt - betyde flere forgæves besøg, hvilket er ressoucebelastende. Hvis det antages, at regionernes ressourcebehov til stikprøvekontrollen i besætninger fordobles ved en kontrolfrekvens på 10 pct., svarer dette til et øget ressourcebehov på ca. 6,2 årsværk eller 3,2 mio. kr., hvis 2004-tallene lægges til grund. Det anslås herudover, at Fødevarestyrelsen centralt, der i 2004 havde et ressourceforbrug på 6 årsværk eller 3,5 mio. kr., får et merbehov på mindst 1 årsværk eller 0,6 mio. kr. til at opgøre og evaluere flere resultater, behandle et øget antal klagesager, behandle et øget antal henvendelser fra regionerne etc.
I denne udregning er dog medtaget andre besætningstyper end kvæg og svin (pelsdyr, heste
etc.), hvorfor udgiften til forslaget forventes at kunne holdes på 3,5 mio. kr.
Transporter af levende dyr er en skamplet på Danmark, og det hjælper ikke, at de regler,
som EU har fastsat er endnu ringere. Hvis man så blot sikrede, at de danske regler blev
overholdt, ville det dog være noget. Men det gør man ikke - reglerne bliver konsekvent
overtrådt af den enkle grund, at det kan betale sig at tage den sjældne bøde. Afsløringen af, at der i stor stil bliver fusket med de danske regler om bedre forhold for dyr, som transporteres over 8 timer, er blot det seneste eksempel på dette.
SF foreslår en forbedret kontrol. Mindst 10 pct. af alle langvejs-dyretransporter skal kontrolleres
- sådan som et flertal i Fødevareudvalget tidligere har lagt op til. Desuden skal der
være mulighed for at tage en dyrlæge med ved kontrollen. Der afsættes 20 mio. kr. til
formålet
Sagerne med de mange kødskandaler viser med stor tydelighed, at den danske fødevarekontrol
ikke fungerer godt nok. Regeringen har rettet en smule op på det, men langt fra
nok. Heller ikke veterinærkontrollen fungerer godt nok. Der er brug for ekstra 25 mio. kr.
Til nr. 521
Der er brug for en gennemgribende grøn omstilling og en revolution på energiområdet. Men regeringen og slet ikke Dansk Folkeparti vil bruge de nødvendige penge på miljøområdet. SF foreslår derfor, at der afsættes en pulje på 400 mio. kr. i 2007 og 700 mio. kr. i hvert af årene 2008-2010, der skal bruges til at fremme udviklingen af og markedsmodning af grøn teknologi, herunder
Disse aktiviteter skal følges op med offentlig regulering, der sikrer en efterspørgsel efter grønne teknologi: Krav til offentlige indkøb, krav om brug af partikelfiltre og SCR-katalysatorer for dieselbiler i større byer, krav til stalde i større landbrug etc. Derved opnås en maksimal udvikling af ny teknologi, hvor staten skaber et marked og understøtter den teknologiske udvikling, men hvor det er virksomhederne, der finder frem til de bedste og grønneste teknologier.
Til nr. 524
Indføres gradvis over 4 år med det slutmål, at handels- og servicevirksomheder betaler samme energiafgifter som private husholdninger. Det vil udløse en række energibesparelser, som er både privat- og samfundsmæssigt rentable, og skabe efterspørgsel efter tilhørende teknologier. Der er også tale om en billig måde at reducere det danske CO2-udslip på. Forslaget begrænses til handels- og servicevirksomheder, der har ret beskedne energiudgifter - typisk under 2 pct. af omsætningen - og som sjældent konkurrerer med udlandet.
Provenuet er på 3,5 mia. kr., når forslaget er fuldt gennemført. 900 mio. kr. i 2006.
Til nr. 525
To skadelige og uretfærdige rabatordninger fjernes:
Til nr. 526
Bryggeriforeningen har åbenbart udøvet et dygtigt lobbyarbejde over for Dansk Folkeparti, siden man har kunnet få dette parti til at fremsætte krav om lavere sodavandsafgift - selv om alle med øjne i hovedet kan se, at det stigende forbrug af sodavand er et samfundsproblem. Det forslag er SF naturligvis imod.
Der er et tværtimod brug for at gøre usunde føde- og drikkevarer dyrere og sunde og økologiske varer billigere. SF mener, at der skal et udredningsarbejde til for at finde ud af, præcist hvordan.
Der er dog et akut behov for at hæve afgiften på chokolade og sukkervarer. Den har ikke været reguleret i 9 år, og er derfor blevet udhulet med ca. 250 mio. kr. Hertil kommer, at EU’s sukkerreform vil betyde lavere priser på sukker, hvilket gør et løft af afgiften nødvendigt, hvis vi skal undgå et yderligere fald i (den relative) pris på slik og chokolade.
SF foreslår et løft på 5 kr. pr. kilo, hvilket vil give et provenu på ca. 500 mio. kr.
Til nr. 527
Ved finanslovaftalen 2005 besluttede regeringen at bøje sig for et helt urimeligt krav om at fjerne passagerafgiften på flyrejser over to år. Allerede i år har det ført til en betydelig stigning i antal flyrejser, og hermed forbundet øget udslip af drivhusgasser (og is-partikler, der også bidrager til drivhuseffekten).
Hvis statsministerens åbningstale i Folketinget om en omlægning af energipolitikken stod til troende, så ville regeringen have omgjort den uansvarlige beslutning om at fjerne afgiften på flyrejser. Men man skal åbenbart ikke tro på statsministeren.
SF foreslår, at afgiften genindføres og samtidig bliver omlagt, så den kommer til at afhænge af brændstofforbruget.
Socialdemokratiets bemærkninger
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 528
Der gennemføres en samlet besparelse på 303 mio. kr. på de såkaldte blandede kreditter og privatsektorprogrammerne. I alt har regeringen foreslået, at der skal bruges 580 mio. kr. på disse programmer i 2007. Disse midler er opført under den danske udviklingsbistand, som Socialdemokraterne ønsker i højere grad skal fattigdomsorienteres og i mindre grad rettes mod dansk erhvervsliv.
Til nr. 529
Aldrig i historien har vi haft så stor en global velstand, men alligevel lever ca. hvert femte menneske på jorden – mere end 1 mia. mennesker – et liv i ekstrem fattigdom, og uligheden mellem den rigeste og fattigste del af verden er vokset.
Selv om der også er fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom globalt, går udviklingen i nogle af verdens fattigste lande specielt i Afrika den forkerte vej. I det sydlige Afrika er 23 lande eksempelvis fattigere i dag, end de var i 1975. Hver dag dør der 15.000 mennesker i Afrika af sygdomme, der nemt kan forebygges eller kureres – AIDS, malaria, tuberkulose, komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel. Til sammenligning er vores rigdom nærmest ufattelig. Vi er den første generation, der både har midler og know-how nok til at komme den massive fattigdom til livs. Spørgsmålet er, om vi vil det.
Danmark bør yde en langt mere aktiv støtte til at nå verdenssamfundets målsætninger – de såkaldte 2015 mål – om bl.a. at halvere fattigdommen senest i 2015. I en globaliseret verden er det også i vores egne interesser.
Regeringen har i stedet gennemført massive besparelser på Danmarks internationale indsats, ikke mindst bistand til miljøfremme og fattigdomsbekæmpelse. Regeringen har også svigtet den mangeårige, brede danske enighed om, at Danmarks bidrag til verdens fattigste skal stå i et bestemt og rimeligt forhold til vores velstand, målt ved bruttonationalindkomsten (BNI). Hvor Danmark tidligere som princip anvendte en hundrededel – angivet som 1 pct. af BNI – af vores velstand på verdens fattigste, har regeringen bragt ulandsbistanden ned til en stadigt mindre del af vores velstand. Regeringen har sat en foreløbig bundmålsætning på 0,8 pct. af BNI. For at rette op på den negative udvikling foreslår Socialdemokraterne at styrke udviklingsbistanden med 1,5 mia. kr.:
• Udviklingsbistand til verdens fattigste og miljø-, freds- og stabilitetsindsatser. De løbende evalueringer af dansk bistand og internationale sammenligninger viser, at vi er helt i top med effektiviteten af vores bistand. Derfor anser vi det for afgørende, at Danmark kommer tilbage på sporet mod en gradvis genopretning af bistanden til 1 pct. af BNI til de fattigste lande og befolkninger i verden. Der må samtidig prioriteres flere midler til miljø-, freds- og stabilitetsindsatser. I de lande hvor et regime ikke vil eller kan sikre befolkningens basale rettigheder, skal vi – f.eks. via NGO aktiviteter – øge indsatsen for den uskyldige fattige befolkning og de demokratiske kræfter, som undertrykkes i disse regimer.
Regeringen har sparet penge på den danske indsats til støtte af civilsamfundet. Den udvikling vil vi have vendt, da et aktivt og levedygtigt civilsamfund er en afgørende forudsætning for fremme af demokrati, menneskerettigheder og en bæredygtig udvikling. Der er især brug for en målrettet indsats inden for bekæmpelse af HIV/AIDS, og konfliktforebyggelse ikke mindst i Afrika, øget bidrag til fremme af seksuelle og reproduktive rettigheder i den 3. verden, øget støtte til indsats for børn i den 3. verden, herunder hjælp til forældreløse børn, styrkelse af faglige rettigheder herunder at forebygge globaliseringens negative sider samt øget støtte til civilsamfund, der arbejder for at fremme demokrati og menneske rettigheder.
• Etablering af en EU matchpulje under NGO-kontoret i Udenrigsministeriet. Danske NGO’er kan søge midler fra denne pulje, hvis de lykkes med at få EU støtte til et konkret bistandsprojekt. Midlerne til en sådan EU matchpulje bør være midler, som tages af de midler bistandsområdet bliver tilført ekstra i 2007.
• Markedsføring af Danmark. Der er behov for bedre markedsføring af Danmark i udlandet. Vi afsætter 100 mio. kr. til dette finansieret ved omprioriteringer i Udenrigsministeriet.
Til nr. 530
Socialdemokraterne foreslår, at der i 2007 finansieres 1 mia. kr. ved ekstraordinært udbytte fra statslige virksomheder. Denne indtægtsform er anvendt ved mange finanslovaftaler og mange statslige virksomheder med DONG i spidsen har i disse år store ekstraordinære indtægter, der bør komme samfundet til gode. Den konkrete fordeling mellem selskaberne bør aftales i forbindelse med finanslovforhandlingerne.
Til nr. 531
Det er ødelæggende for Danmarks fremtidsmuligheder, at regeringen har finansieret kortsigtede erhvervsskattelettelser med besparelser på erhvervspolitikken, som på sigt skal udvikle virksomheder gennem en stærk konkurrence og større anvendelse af viden og forskning. Det er tværtimod nødvendigt at gennemføre en total sanering af de eksisterende nationale, regionale og lokale erhvervsfremmeordninger med henblik på en bedre organisering og større målrettethed. Hertil kommer, at regeringen stort set har fjernet enhver mulighed for at understøtte en regional udvikling i erhvervspolitikken. Vi foreslår nedenstående initiativer indenfor en ramme af 200 mio. kr.
Regeringens konsekvente nedprioritering af regional- og turismepolitikken har ført til forringede vilkår for regioner, der ikke fungerer i tæt fysisk samspil med København og Århus. Socialdemokraterne mener, at hele Danmark skal have udbytte af mulighederne i videnssamfundet. Den kommende reform af den kommunale struktur bør indeholde hensyn til en hensigtsmæssig udvikling i den regionale erhvervspolitik. Med større regioner og kommuner bliver der mulighed for at samtænke den regionale erhvervspolitik og effektivisere den regionale erhvervsservice, som mange virksomheder har stor glæde af. Det er vigtigt, at fremtidens regionale niveau bliver i stand til at bidrage til en bred erhvervsudvikling i samarbejde med regionens kommuner.
Det er paradoksalt, at jo mere globaliseret verden bliver, desto større bliver behovet for et skarpt fokus på regionale og lokale forhold. Det gælder ikke mindst for erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. Flere og flere af de politisk bestemte forhold, der kan styrke erhvervslivets konkurrencemuligheder, ligger på regionalt niveau og kræver et tæt samspil mellem mange politikområder. For at sikre en balanceret udvikling foreslår Socialdemokraterne at styrke indsatsen for regional udvikling. Det er vigtigt, at den regionale erhvervspolitik tænkes bredt, så elementer som arbejdsmarkedspolitik, infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation står centralt. Her skal stat, regioner, udkantsområder og kommuner spille sammen både om organisation og økonomi i udviklingen af vidensvirksomheder overalt i landet. Derfor prioriterer vi den regionale erhvervspolitik via en opfølgning på erhvervsredegørelserne for Jylland/Fyn, Storstrøm/Vestsjælland og Bornholm, ligesom vi ønsker en forstærket indsats i forhold til den regionale turismeudvikling.
Danmark skal bruge flere midler på innovation. Konkret foreslår vi, at der satses på at udvikle hjælp til mindre og mellemstore virksomheder. Undersøgelser viser, at de virksomheder, der udvikler nye måder at producere og yde service, klarer sig bedst. Samtidig ved vi, at potentialet til lave nye innovationer i især små og mellemstore virksomheder er stort.
Der er brug for, at man i langt højere grad end i dag udvikler erhvervspolitiske instrumenter, der bedst muligt understøtter dansk erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder. Særligt i forhold til den erhvervsrettede forskning i såvel offentligt som privat regi er der behov for, at små og mellemstore virksomheder får del i videnskabelse og anvender den i udviklingen af ny teknologi og produktionsformer. De såkaldte GTS-ordninger, der hjælper virksomheder med teknologi og innovation, skal styrkes. GTS skal i højere grad end i dag målrette deres tilbud til små og mellemstore virksomheder. Det kræver bedre information om tilbuddene fra GTS, men det kræver også en ændret funktion i GTS, der i dag primært anvendes af større virksomheder.
Forbrugerrådet, der arbejder for at sikre danske forbrugeres rettigheder over for bl.a. erhvervslivet, har siden 2001 været udsat for besparelser. I lyset af erhvervslivets mange ressourcer skaber det en fortsat ubalance mellem virksomhedernes interesser og den enkelte forbrugers interesser. Derfor er der behov for at sikre og opprioritere uafhængige talerør for brugerne.
Til nr. 532
Mindre reduktion af øvrige erhvervstilskud bidrager med 240 mio. kr.
Til nr. 533
Kriminalitet er et brud på de normer og værdier den socialdemokratiske vision for Danmarks fremtid bygger på. Vi tror på værdien af levende lokalsamfund, hvor vi alle trygt kan udfolde os. Kriminalitet skaber utryghed og usikkerhed. Når kriminaliteten stiger er det børn og unge af de familier, Socialdemokraterne vil give en bedre fremtid, som har størst risiko for at havne i kriminalitetens ulyksaligheder. Det er derfor helt afgørende for Socialdemokraterne, at der sættes tidligt, kontant og effektivt ind mod kriminaliteten – og dens årsager.
Kriminaliteten forandrer sig, og desværre er VK-regeringen uden sammenhængende svar på en række af disse forandringer. Regeringen har skabt kaos i Kriminalforsorgen. Fængslerne er overfyldte, vold og trusler mod ansatte er et stort problem, og der mangler behandlingstilbud, som kan sikre færre gengangere i vore fængsler og dermed færre ofre for ny kriminalitet. Regeringen prioriterer ikke det forebyggende arbejde højt nok, og støtten til ofrene for kriminaliteten halter. Der er behov for et opgør med VK-regeringens passivitet og usammenhængende politik. Socialdemokraterne foreslår nedenstående initiativer inden for en samlet ramme på 200 mio. kr.
Socialdemokraterne har gentagne gange advaret mod regeringens politik og konsekvenserne for mÃ¥let om at unge ikke havner i kriminalitet. Socialdemokraterne foreslÃ¥r derfor tre initiativer over for unge kriminelle: Â
• Hurtigere straf til unge kriminelle. Sagsbehandlingstiden for sager om kriminalitet begÃ¥et af unge mellem 15 og 17 Ã¥r skal reduceres væsentligt. Derfor foreslÃ¥r Socialdemokraterne en sÃ¥kaldt â€30-20-10-dages-model†for myndighedernes behandling af sager, som vedrører 15 – 17 Ã¥rige unge kriminelle. Politiet skal kun have 30 dage til at bringe sagen for domstolene, som har maksimalt 20 dage til at afsige dom. De sociale myndigheder skal inden 20 dage følge op pÃ¥ den foreløbige handlingsplan, som de i dag skal udarbejde senest 7 dage, efter den unge kriminelle er identificeret af politiet. Kriminalforsorgen fÃ¥r 10 dage til at iværksætte afsoning eller samfundstjeneste. Og de sociale myndigheder fÃ¥r 10 dage til at fÃ¥ placeret den kriminelle unge pÃ¥ eksempelvis en sikret institution.
• Konsekvent og effektiv forebyggelse af kriminalitet. SSP-samarbejdet (samarbejdet mellem politi, skole og sociale myndigheder) virker kriminalpræventivt, hvis det prioriteres. Desværre er der nogle kommuner, der ikke prioriterer samarbejdet højt nok. Der bør derfor i hver politikreds ansættes en tværkommunal medarbejder fra politikredsens kommunale socialforvaltninger. Målet er at sikre en tidligere og mere effektiv forebyggelse af ungdomskriminalitet.
• Trygheden tilbage til utrygge boligomrÃ¥der. Socialdemokraterne foreslÃ¥r et nyt partnerskab til sikringen af mere trygge og levende lokalsamfund. Partnerskabet skal udgøres af stat, kommuner, Landsbyggefonden og boligselskaber. MÃ¥let er at etablere â€Projekt trygt og levende lokalsamfundâ€, hvor der i fællesskab bygges flere boliger, sikres mere byfornyelse af den allerede eksisterende boligmasse og etableres beboerrÃ¥dgivere i landets hÃ¥rdest belastede boligomrÃ¥der.
Regeringen har skabt kaos i Kriminalforsorgen. Fængslerne er overfyldte. Antallet af tilfælde af vold, trusler og overfald mod ansatte i Kriminalforsorgen er store. Socialdemokraterne har støttet regeringens skærpelser for vold, voldtægt, narko- og organiseret kriminalitet. Men Socialdemokraterne har hver gang advaret mod det kaos regeringen samtidig har kastet Kriminalforsorgen ud i. For at løse dette problem foreslår Socialdemokraterne tre initiativer:
• Styrket behandling af indsatte – færre nye ofre for kriminalitet. Succeskriteriet for en velfungerende Kriminalforsorg er færre gengangere i fængslerne. Derfor skal behandlingen af de indsatte forbedres. En meget stor del af de indsatte i Kriminalforsorgen har udover kriminalitet også problemer med alkohol- og narkomisbrug. En betingelse for en mere succesfuld behandlingsindsats er, at behandlingen mod alkohol- og narkomisbrug styrkes.
• Bedre muligheder for undervisning under afsoning. De indsattes muligheder for at modtage undervisning under afsoning skal også forbedres, så der sikres reelle muligheder for bl.a. at færdiggøre grundskolen og forberede sig til en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og dermed bane vej for en tilværelse baseret på lønindkomst i stedet for kriminalitet.
• Styrkelse af Kriminalforsorgen i Frihed. For at forhindre indsattes tilbagefald til kriminalitet skal der sikres et bedre udslusningsforløb fra vore fængsler. Kriminalforsorgen i Frihed spiller her en vigtig rolle som tilsynsførende og vejleder for et nyt og kriminalitetsfri liv for tidligere indsatte. Socialdemokraterne mener, at Kriminalforsorgen i Frihed skal styrkes.
Erstatningsnævnet yder erstatning og godtgørelse for forbrydelser som vold, voldtægt, røveri og manddrab. Som offer for en forbrydelse har man sÃ¥ledes krav pÃ¥ erstatning, men efter Socialdemokraternes opfattelse har ofre forbrydelser ogsÃ¥ mere end det. Man har ogsÃ¥ krav pÃ¥ en anstændig behandling. I dag er sagsbehandlingstiden urimelig lang. Socialdemokraterne vil have ventetiden helt væk. For at sikre disse forbedringer foreslÃ¥r Socialdemokraterne følgende to initiativer:   Â
• Hurtigere erstatning til ofre for kriminalitet. Er man offer for en forbrydelse, skal man kunne få sin ansøgning om erstatning behandlet med det samme.
• KonfliktrÃ¥d skal gøres landsdækkende og permanent. KonfliktrÃ¥d er et supplement til den sædvanlige retsforfølgning. Det er frivilligt for offer og gerningsmand, om de vil mødes i konfliktrÃ¥d. FormÃ¥let er dels at ofre for kriminalitet kan fÃ¥ løst op for deres angst og vrede, dels at lade gerningsmænd tage ansvar for deres handlinger og sætte sig ind i ofrenes situation for pÃ¥ den mÃ¥de at modvirke senere kriminalitet. Forsøgsordningen med konfliktrÃ¥d har vist sig at være en stor succes. Socialdemokraterne foreslÃ¥r, at konfliktrÃ¥dsordningen gøres permanent og landsdækkende.Â
I mange offentlige institutioner udøver offentligt ansatte vagtvirksomhed. Men de er ikke er omfattet af de uddannelseskrav, der er pålagt private vagter. Arbejdet og de situationer, der skal håndteres, er imidlertid de samme. Socialdemokraterne foreslår derfor:
• Uddannelseskrav for offentligt ansatte vagtfunktionærer. Det uddannelseskrav, der har eksisteret siden 1987 til privat ansatte vagter, udvides til at omfatte offentlig ansatte vagtfunktionærer.
Datatilsynet har i de senere år fået stadig flere opgaver som følge af informationssamfundets mange muligheder for registrering, informationsindsamling og samkøring af data. Behovet for at sikre borgernes retssikkerhed og privatliv vil derfor fremover være stigende. Socialdemokraterne foreslår derfor, at bevillingerne til Datatilsynet genoprettes.
Til nr. 534
Det er vigtigt med en aktiv og visionær boligpolitik, der skal sikre gode, rummelige og sunde boliger i stimulerende omgivelser til alle – uanset indkomst og social status. Det danske boligmarked kendetegnes desværre ved større og større ulighed. I de senere år har mange ejere oplevet store værdistigninger, mens lejerne ikke på samme måde har fået del i samfundets kraftige vækst. Flere og flere familier udsættes af deres boliger, fordi de ikke kan betale deres husleje. Alle undersøgelser viser, at det specielt er kontanthjælpsloftet, starthjælp og introduktionsydelse der gør at selv velfungerende familier ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Regeringen har foretaget omfattende besparelser på boligområdet de senere år. Regeringen har skåret i boligsikringen til de lavtlønnede, skåret i pensionisternes boligydelse og foreslår indhug i landsbyggefonden. Socialdemokraterne afviser disse forringelser. For at forbedre boligforholdene foreslår Socialdemokraterne følgende initiativer indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr. :
• Indsats i udsatte boligområder. Mange børn bor i ghettolignende områder, hvor størstedelen af dem de møder på deres vej, er uden for arbejdsmarkedet, har dårligere uddannelse end gennemsnittet og belastet af massive sociale problemer herunder kriminalitet og misbrug. De ghettoiserede boligområder er med til at fastholde mange børn i en negativ social arv, samt til at kriminelle miljøer får lov at udvikle sig. Socialdemokraterne vil arbejde for, at landsbyggefonden får øgede muligheder for at investere i belastede boligområder både i form af bygningsmæssige/arkitektoniske investeringer og i form af støtte til sociale tiltag. Socialdemokratiets mål er at bosætningsmønstret ændres i de almene boliger, så andelen af beboere med indvandrerbaggrund inden for et tiår nedbringes til maksimalt 25 pct. Det er forudsætningen for en vellykket integration i lokalsamfundet.
• Byfornyelse og kvarterløft. De seneste års markante nedskæringer af byfornyelsen er både urimelig og en svækkelse af velfærdssamfundets sammenhængskraft. Mange mennesker bor i dag i boliger uden tidssvarende installationer som toilet og bad, og der er således fortsat behov for bedre boliger.
• Styrkelse af civilsamfundet. Den negative sociale arv og ghettoiseringen bekæmpes mest effektivt gennem inddragelse af frivillige organisationer, der arbejder med eksempelvis lektiehjælp, mentorprojekter, kvindegrupper, godt naboskab og tryghed i boligområderne. Socialdemokraterne foreslår en særlig pulje til initiativer til styrkelse af civilsamfundet.
• Tilgængelighed. Den demografiske udvikling bevirker, at Danmark fra omkring 2015 vil opleve et massivt behov for passende boliger til vore ældre. En gruppe, der lever længere og som på sigt skal blive længere på arbejdsmarkedet, og som derfor vil stille krav om et aktivt og meningsfyldt seniorliv – også når det gælder boligen. Derfor må vi allerede nu modernisere og nybygge, så der bliver boliger nok til denne befolkningsgruppe. Samtidig kan Danmark ikke være bekendt, at handicappede i dag stadigvæk skal kæmpe for at have en egnet bolig. Handicappede er en ressource og bidrager til en mere mangfoldig beboersammensætning. Socialdemokraterne foreslår derfor en del af reserven anvendt til etablering af tilgængelighed på de danske folkeskoler, erhvervsskoler og gymnasier samt til bedre adgang til sundhedsklinikker. Desuden vil vi fremsætte forslag om en styrkelse af bygningsreglementet så bedre tilgængelighed for personer med handicap sikres.
Til nr. 535
Landets lejere er dog ikke blot blevet forbigået – de er faktisk blevet straffet. Det er sket ved, at de er blevet pålagt at betale en stor del af udgifterne til nybyggeriet. Et byggeri, der i disse år består af mange ældre- og plejeboliger. Fra 2002 til 2006 er landet lejere blevet pålagt at betale 8 mia. kr. til nybyggeriet. Regeringen forslår at denne politik forsættes – og at der yderligere tages 850 mio. kr. fra landets lejere i 2007. Den uretfærdighed skal der rettes op på. Løsningen er hverken at straffe mennesker i beskæftigelse eller landets boligejere. Der er en langt mere direkte løsning på den stigende ulighed: Stop tyveriet af lejernes penge. Lejernes penge skal i stedet anvendes til vedligeholdelse af deres boliger og til huslejenedsættelser. 850 mio. kr.
Til nr. 536
Denne reserve skal bruges til en større indsats mod nedslidning og sygefravær. Det er hårdt at arbejde i plejesektoren – både fysisk og psykisk. Det er et arbejde, som fortjener den største respekt. Personalet udfører for eksempel mange tunge løft i løbet aften arbejdsdag og mange går hjem med en følelse af, at de ikke har haft tid til at give hver enkelt ældre den omsorg, de gerne ville. For ansatte i plejesektoren er risikoen for at få en arbejdsskade mere end dobbelt så stor som for alle andre faggrupper. Mange ansatte overvejer at søge væk fra ældreplejen. Samtidig stiller udviklingen med flere ældre krav om flere ansatte fremover. Sygefraværet i plejesektoren har rekord på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøet og trivslen blandt de ansatte i ældreplejen skal derfor forbedres. Hvis sygefraværet reduceredes til det halve, vil det tilføre området 1.000 nye medarbejdere ifølge FOA. Socialdemokraterne foreslår, at der afsættes 100 mio. kr. i 2007 til indsatsen mod nedslidning og sygefravær.
Støtten gives til kommuner, som gør en indsats for at ændre belastende arbejdsgange og rutiner for ansatte, så der bliver mindre nedslidning og lavere sygefravær. Også det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres. Mange ansatte oplever pres og stress, fordi de ikke føler, at de har tid nok til de ældre. Udover vores forslag om flere ansatte, og klarere aftaler mellem kommunerne og de ældre, som vil forbedre de ansattes psykiske arbejdsmiljø, foreslår vi også, at der igangsættes flere konkrete initiativer, som giver de ansatte bedre værktøjer til at tackle svære og stressede situationer i hverdagen.
Til nr. 537
Personalet i ældreplejen gør en kæmpe indsats og leverer et arbejde, vi ikke kan undvære. Det er et arbejde, der kræver vores største respekt. Men der skal ansættes mere personale pÃ¥ landets plejehjem og i ældreplejen, hvis den personlige pleje skal forbedres, og der skal sikres god rengøring og mad af høj kvalitet. Socialdemokraterne vil afsætte 500 mio. kr. ekstra i 2007 til kommunerne, som skal bruges til at styrke kvaliteten i den samlede ældrepleje. Det skal være oveni de allerede afsatte midler, som er aftalt med kommunerne. Dermed vil kommunerne fra 2007 fÃ¥ 1 mia. kr. ekstra til ældreplejen. Socialdemokraterne vil endvidere lette de mange administrative byrder, som denne regering har indført, sÃ¥ der kan flyttes midler fra â€varme kopimaskiner†til flere â€varme hænder†i ældreomsorgen. Derfor foreslÃ¥r vi:
Til nr. 538
Der er brug for skarpere fokus på det sociale område i vore lokalsamfund. Socialdemokraterne ønsker at styrke sammenhængskraften og forstærke indsatsen for de mennesker, der har behov for sociale tilbud. Socialdemokraterne foreslår derfor følgende initiativer inden for en samlet ramme på 260 mio. kr.
• Retssikkerhed på det sociale område. Socialdemokraterne ønsker en kortlægning af retssikkerheden på det sociale område. Der er især behov for at se på, hvorledes kommunerne følger den lovgivning, der er vedtaget af Folketinget, og på den enkelte borgers mulighed for, uden professionel hjælp, at sikre sin ret til ydelser efter den sociale lovgivning. Baggrunden for Socialdemokraternes ønske er gentagne tilbagemeldinger fra det kommunale område på såvel børneområdet, ældreområdet, socialpsykiatri og handicappede, hvor organisationer peger på, at retssikkerheden er mangelfuld i forhold til udmøntning af lovgivning til praksis, og at det såkaldte officialprincip (der bygger på, at man fra myndighedens side er ansvarlig for at få de nødvendige oplysninger fremskaffet for at der kan træffes en så rigtig afgørelse som overhovedet muligt) ikke fungerer for navnlig de svageste grupper.
• Ekstra indsats for hjemløse. Der er behov for flere boligtilbud til hjemløse. Hjemløse er meget forskellige, og mange har andre problemer udover hjemløshed. Derfor skal den sociale indsats integreres i botilbuddet. Indsatsen skal boligmæssigt, arbejdsmæssigt og socialt pege mod mere inklusion i samfundet.
• Indsatsen mod menneskehandel skal gøres permanent. Handel med mennesker – og særligt med kvinder til prostitution – er desværre et stigende problem i Danmark. Politiet vurderer, at der befinder sig ca. 3000 udenlandske kvinder i prostitution i Danmark, hvoraf et uvist antal kan have været udsat for kvindehandel. Siden 2003 har Reden – STOP kvindehandel ved hjælp af satspuljemidler drevet et botilbud for kvinder, som har været ofre for handel, udført opsøgende arbejde, betjent en telefonisk hotline, mv. Dette arbejde er med at afhjælpe mange problemer på området, men det er finansieret af midlertidige midler.
• Krisecentre i alle kommuner. Alle landets kommuner skal have en forpligtigelse til et kriseberedskab til modtagelse og behandling af kvinder, der udsættes for vold. Der er brug for større geografisk udbredelse af krisecentre for kvinder. For virkelig at gøre noget ved problemet bør der etableres en landsdækkende bo- og behandlingstilbud til kvinder og deres børn i alle kommuner. Indsatsen skal finansieres af satspuljen.
• Gældsrådgivning. Offentlig og privat gæld er i dag en af de største udfordringer på det socialpolitiske område. Gæld fastholder mennesker i fattigdom og kan i sig selv virke forhindrende i forhold til at komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Det offentlige kan være med til at hjælpe med mennesker med socialt nedbrydende privatøkonomiske problemer til en bedre tilværelse. Vi foreslår derfor, at der oprettes en offentlig gældsrådgivning. Rådgivningen skal ses som forløberen til egentlig gældssanering, hvor målet er, at folk svarer deres gæld og undgår at komme så langt ud, at sanering er nødvendig. Rådgivningen skal delvis finansieres ved, at kreditudbydere bidrager, sådan som det kendes fra spiludbydere.
Til nr. 539
Regeringen formår ikke at sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse. Man får ikke mest mulig sundhed for pengene, og på nogle områder er der desuden brug for flere midler. Og akkurat som indenfor ældreplejen kan man få indtryk af en Bermuda-trekant, hvor det er svært at udpege den ansvarlige. Professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, regionernes sygehusinstitut, DSI, som tidligere har givet gode karakterer til det danske sundhedsvæsen, vurderer i dag, at vi kun klarer os middelmådigt. Baggrunden for professor Søgaards vurdering er en sammenligning med udlandet, hvor vi tydeligvis halter bagefter de lande vi normalt sammenligner os med. Der er et overvældende antal eksempler, der samlet set dokumenterer eksistensen af grundlæggende problemer: Patientforeninger melder om meget lange udredningstider, der imidlertid sløres i de officielle statistikker. Resultaterne under det Nationale Indikator Projekt bekræfter udbredte problemer med at leve op til standarderne. Indenfor børne- og ungdomspsykiatrien er det evident, at mange møder uacceptabelt lange ventetider. En patientforening oplyser, at et reference-program (anbefalinger af den nyeste og bedste behandling) for behandling af blodpropper i hjernen er blevet unødigt bremset i ministeriet. På forebyggelsesområdet opnås der heller ikke maksimal sundhed for pengene: Der er således meget markante sociale forskelle i det forventede antal leveår (især leveår uden langvarig sygdom), de forskellige grupper opnår. Den samlede konklusion er, at regeringen ikke sørger for rammer, der resulterer i et sundhedsvæsen i international topklasse. De mange gode resultater, der opnås af de ansatte og af kommuner og regioner, sker snarere på trods af regeringen end på grund af den. Vi vil derfor indenfor en ramme på 500 mio. kr. fremme en række initiativer:
• Udbredelse af sundhedstjek: Regeringen og Dansk Folkeparti har gennem statstilskud og manglende udvikling af det offentlige sundhedsvæsen givet en gevaldig støtte til private sundhedsforsikringer – forsikringer der typisk har sundhedstjek som standard. Nu er tiden kommet til at udbrede sundhedstjek til de mest udsatte. Det er fordelingsmæssigt fornuftigt initiativ, og det er i øvrigt ogsÃ¥ mest omkostningseffektivt at mÃ¥lrette indsatsen dem med størst behov. Sundhedstjekkene skal sikre tidlig opdagelse af sygdomme, og skal omfatte tidlig sporing af folkesygdommene. Sundhedsstyrelsen konkluderer i en ny medicinsk teknologivurdering af sundhedstjek: â€Et tilbud om helbredsundersøgelse og en efterfølgende helbredssamtale hos den praktiserende læge giver mere sundhed uden at koste sundhedsvæsenet flere penge.†Derfor skal brugen af sundhedstjek udbredes. Megen af den øvrige forebyggelsesindsats vil have sundhedstjekket som igangsætter.
• Rene hænder og god hygiejne og på sygehusene. Det er nødvendigt og omkostningseffektivt at sætte en stopper for ringe hygiejne på landets sygehuse. Op til 80.000 mennesker årligt pådrager sig en infektion, når de ligger på sygehuset. Vi foreslår en national hygiejneplan, der skal indføre standarder for hygiejnen og rette fokus mod rengøring og rutiner.
• RÃ¥d for større patientsikkerhed. For at forbedre patientsikkerheden pÃ¥ de danske sygehuse foreslÃ¥r vi oprettet et â€RÃ¥d for større patientsikkerhedâ€. RÃ¥det skal bl.a. stÃ¥ for driften af indberetningssystemet for utilsigtede hændelser og udvikle metoder til at rette op pÃ¥ de brister i patientsikkerheden, som indberetningerne viser.
• Bedre forebyggelse af fedme. Der skal gennemføres en national handlingsplan til bekæmpelse af fedme. Der skal bl.a. gives sygesikringstilskud til overvægtige børn og unge mellem 0-18 år, der søger diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister.
• Forstærket forebyggelse af sygefravær. Alt for mange danskere fÃ¥r arbejdsrelaterede sygdomme. F.eks. er â€dÃ¥rlig ryg†en folkesygdom, som sender mange ud i langvarigt sygefravær, og nogle mÃ¥ permanent forlade arbejdsmarkedet. Stress og depression er ogsÃ¥ pÃ¥ hastig fremmarch blandt arbejdsrelaterede lidelser. De Ã¥rlige omkostninger, mÃ¥lt ved tabt produktion, er estimeret til at ligge i omegnen af 14 mia. kr. Vi foreslÃ¥r en styrkelse af indsatsen til hurtigere udredning og behandling af folk med arbejdsrelaterede sygdomme.
• Forbedret genoptræningsindsats. Der er i disse år problemer med at sikre genoptræningsplaner for alle patienter, der egentlig har behov for sådan en plan. I forbindelse med kommunalreformen overføres genoptræningsopgaver fra amter til kommuner, men regeringen har ikke sørget for, at opgaveoverførslen kan ske optimalt, og flere eksperter forudser mange praktiske problemer.
• Bedre tandpleje for udsatte grupper. Ældre og socialt udsatte grupper har ofte tandproblemer og får ikke altid den nødvendige behandling og tandpleje. Kommunerne skal gives mulighed for at tilbyde deres ældre og socialt udsatte borgere offentlig tandpleje. Det vil rette op på den markante sociale ulighed på tandområdet og begrænse skadesvirkningerne af langvarigt manglende tandpleje. Vi vil gradvist indføre et offentligt tilskud via sygesikringen til behandling af aggressiv paradentose.
• Bedre vilkÃ¥r for kronikere – patientskoler, rygerlunger og smertebehandling. Socialdemokraterne foreslÃ¥r en generel fremme af â€patientskoler,†og specifikt initiativer for patienter med rygerlunger (kronisk, obstruktiv lungesygdom), astma-patienter og mennesker med kroniske smerter. Tobaksrygning medfører alvorlige skader og næste nødvendige skridt er en intensiveret indsats i forhold til opsporing, opfølgning, rehabilitering og behandling af patienter med rygerlunger. Rygerlunger koster Ã¥rligt ca. 4.000 danskere livet og tallet er stigende. Tidlig opsporing og diagnosticering af sygdommen skal styrkes, sÃ¥ forværring af patienternes liv i videst mulige omfang undgÃ¥s.
• Astma. Astma er i dag den mest hyppige kroniske sygdom blandt børn og unge: 300.000 danskere ved, de har astma; af dem er 75.000 børn. Der skal udarbejdes konkrete anbefalinger til en forbedret indsats for forebyggelse og behandling af astma.
• Ernæringsrigtig mad under indlæggelse. Erfaringerne fra Hvidovre hospital viser, at man kan kombinere spændende og god mad med fleksibel levering og med sund økonomi. God mad kan spille en vigtig rolle i behandlingsforløbet. Det er vigtigt at dette gode eksempel følges op, og vi foreslÃ¥r en økonomisk støtte pÃ¥ til udbredelse af denne model.Â
Â
• Sundhedsrum. Der skal etableres en forsøgsordning med sundhedsrum, hvor stofmisbrugere uden sanktioner kan indtage medbragte stoffer under overvågning af sundhedsfagligt personale. Sundhedsrum vil øge hårdt belastede stofmisbrugeres overlevelse og forebygge smitte med hiv/aids, smitsom leverbetændelse og andre alvorlige infektionssygdomme.
• Behandlingsgaranti i psykiatrien. Indførelsen af en behandlingsgaranti skal også omfatte voksenpsykiatrien, hvor der også er betydelige ventetidsproblemer.
• Bedre behandling af gigtpatienter. Ca. 700.000 mennesker i Danmark har gigt, og mange af dem lever med kroniske smerter og forringet livskvalitet. Der er stort behov for tidligere indsats, hurtigere udredning og mere forskning i behandling af gigt.
• Mere menneskelig kommunikation og bedre dialog. Der er sÃ¥ mange rapporter fra patientforeninger om utilsigtet â€hÃ¥rd†kommunikation mellem sundhedssystemet og patienten, at det mÃ¥ vurderes, at der er tale om et systematisk problem, og ikke kun fÃ¥ enkeltstÃ¥ende tilfælde. Der er ogsÃ¥ rapporter om generelt utilstrækkelig oplysninger til og dialog med patienterne. For at udbrede god kommunikation foreslÃ¥r vi igangsættelse af et eller flere pilotprojekter. Erfaringerne fra dette projekt skal derefter udbredes i sektoren, sÃ¥ andre kan lære af erfaringerne.
Til nr. 540
Til forbedring af udsatte børns vilkår foreslås en reserve afsat til brug for bl.a. nedenstående formål:
Mere hjælp til voldsramte familier. Socialdemokraterne vil forbedre den psykologfaglige bistand på krisecentrene, herunder hjælp til børn af voldsramte kvinder, samt støtte et pilotprojekt med et langsigtet behandlingstilbud til kvinder og børn, der har forladt krisecentrene, men fortsat har behov for hjælp til at bryde ud af et voldeligt forhold.
Til nr. 541
Denne reserve skal bruges til at sikre bedre behandling af medicinske patienter. Socialdemokraterne ønsker at afsætte ekstra 200 mio. kr. til at forbedre indsatsen for især de ældre patienter med medicinske diagnoser som eksempelvis demens og diabetes. Socialdemokraterne vil tilføre det medicinske område flere ressourcer, så trængte afdelinger kan opnormeres/moderniseres og nye, forbedrede behandlingsmetoder samt mere effektiv medicin tages i brug.
Til nr. 542
Der gennemføres besparelser for 400 mio. kr. En liberalisering af reglerne for salg af sygehusmedicin vil kunne give en besparelse på de samlede medicinudgifter på 400 mio. kr.
Til nr. 543
En af de mest nærværende udfordringer er, at mange af landets kommuner er tvunget ud i omfattende besparelser som følge af ændret opgavefordeling, kommunesammenlægninger, en uforståelig udligningsreform – og nogle meget stramme økonomiske rammer fra regeringen.
Hvis kommunerne skal have mulighed for at udbygge velfærden, er det nødvendigt, at der afsættes en bevilling til genopretning af kommunernes økonomi på 1 mia. kr. Midlerne skal efter forhandling med kommunerne fordeles blandt de kommuner, der er tvunget ud i de største økonomiske problemer. Det økonomiske grundlag skal være i orden, før velfærden kan udbygges.
Til nr. 544 og 562
Udmøntning af velfærdsaftalen (Globaliseringsfond og nedslidningsfond).
Til nr. 545
Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal ophæves. I forbindelse med en forbedring af indsatsen overfor for syge blev det besluttet at lægge en begrænsning på 52 uger - eller 1 år - på udbetalingen af sygedagpenge. Ideen var at alle skulle have deres situation afklaret inden man mistede sygedagpengene. Realiteterne viser imidlertid, med regeringens egne tal, at begrænsningen på sygedagpenge betyder, at ca. 2.000 personer årligt tabes i sygedagpengesystemet: Fra sygedagpenge henvises de enten til kontanthjælp eller mister deres forsørgelsesgrundlag, fordi deres ægtefælle har indkomst. Det var ikke hensigten med varighedsbegrænsningen på sygedagpenge - og derfor bør begrænsningen ophæves. Hensigten er ikke, at flere skal være længere tid på sygedagpenge, men at de ikke skal miste deres forsørgelsesgrundlag mens det afklares, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller skal på pension. 300 mio. kr.
Ligeledes afskaffes tilskuddet til mindre virksomheders sygeforsikring – 140 mio. kr.
Til nr. 546
Med etableringen af forebyggelsesfonden vil der allerede i 2007 blive investeret 200 mio. kr. Socialdemokratiet ønsker at 100 mio. kr. reserveres til investeringer i bedre arbejdsforhold indenfor ældreplejen. Yderligere 100 mio. kr. skal anvendes til at forebygge nedslidning i de erhverv, der har den kraftigste nedslidning og det største sygefravær.
Til nr. 547
Starthjælp og introduktionsydelse skal afløses af kontanthjælp. Danmark har og skal fortsat have en stram udlændingepolitik. Men de udlændinge, der kommer til landet, skal have rimelig levevilkår. De skal ikke isoleres i fattigdom. Det strider med principperne i et moderne velfærdssamfund, og det fremmer ikke integration og fælles forståelse. Derfor skal disse særydelser, der er 30-40 procent lavere end kontanthjælpen, afskaffes. 300 mio. kr.
Til nr. 548
Der er en tendens til, at Danmark udvikler sig i retning af et samfund, hvor de forskellige kulturelle grupper lever isoleret med egne normer og værdier uden at tage del i de forpligtelser og det fællesskab, der er grundlaget for sammenhængskraften i vores samfund. Vi har en række forslag, der skal bryde denne tendens og forbedre integrationen. En del af disse forslag præsenteres under bekæmpelse af fattigdom samt i forbindelse med vore arbejdsmarkeds-, bolig-, uddannelses- og socialpolitiske forslag. Udover disse initiativer foreslår vi at afsætte 30 mio. kr. til integrationsinitiativer
• Forstærket indsats mod tvangsægteskaber og overgreb. Ét tvangsægteskab er ét for meget. Trods 24-årsreglens indførelse ser vi stadig beviser på, at tvangsægteskaber forekommer og i nogle ulykkelige tilfælde medfører store menneskelige tragedier. Socialdemokraterne ønsker derfor at kriminalisere tvangsægteskaber og i højere grad ruste relevante danske ambassader i udlandet til at hjælpe danske statsborgere, der er ved at blive tvangsgift. Der skal afsættes midler til mere forskning i tvangsægteskabers årsager og omfang og i, hvilke midler der kan bringe tvangsægteskaber til ophør. Socialdemokraterne vil samtidig gennemføre en række sociale foranstaltninger med sigte på at komme tvangsægteskaberne til livs. En relativ stor andel af voldsramte kvinder er af udenlandsk herkomst. Flere af dem fastholdes i voldelige ægteskaber, fordi de frygter at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader deres mand. Socialdemokraterne ønsker at styrke disse kvinders retsstilling i forhold til at få forlænget deres opholdstilladelse, når volden kan dokumenteres.
• Bryd den negative sociale arv. Børn og unge, der vokser op i områder med mange socialt belastede beboere, og som selv har sociale problemer i familien, har større risiko at få et dårligt livsforløb. Men den negative sociale arv er ikke en naturlov. Vi har afsat midler under socialområdet til at sikre en pædagogisk og social indsats overfor udsatte børn og give institutionerne i de hårdt belastede kvarterer et løft.
• En indsats for sent ankomne unges uddannelse. De 16–25-årige flygtninge og indvandrere, der mangler grundlæggende færdigheder og danskkundskaber for at begynde på en ungdoms- eller voksenuddannelse, skal sikres undervisningstilbud. Et intensivt opkvalificerende uddannelsesforløb kan være afgørende for, at de unge får en fremtid på det danske arbejdsmarked.
• Øget integration mellem danske og udenlandske familier. En bedre dialog – gerne i form af flere venskaber – mellem indvandrere og danskere vil gøre det nemmere for indvandrere at komme ind i vores samfund, få indsigt i og respekt for de værdier, vores folkestyre bygger på. Mange danskere og udlændinge ønsker denne dialog. De er villige til at åbne deres hjem og deres bekendtskabskreds for hinanden, men mangler en indgangsvinkel. Derfor bør kommunerne indføre en ordning, hvor en frivillig dansk familie kobles med hver nytilkommen flygtningefamilie. De danske integrationsfamilier skal ikke have noget formelt ansvar for flygtningefamilierne, men skal fungere som en døråbner og vejleder til det danske samfund og den danske kultur.
• Uddannelsesindsats – religiøs formidling. Socialdemokraterne vil ikke finde sig i miljøer, der sætter religion og tradition over loven. Vi ønsker ikke at assimilere herboende muslimer med anden kulturel baggrund end dansk kultur; men vi vil fastholde, at demokrati, frihed og lighed er grundlæggende værdier, som gælder for alle i det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at de islamiske forkyndere formår at tolke islam ind i en vestlig kontekst, hvor netop disse værdier er gældende. Socialdemokraterne afsætter 4 mio. kr. til oprettelse af en dansk universitetsuddannelse i islam og introduktionskursus til herboende udenlandske religiøse forkyndere.
Til nr. 549
Den bedste sikring af fremtidens velfærd og arbejdspladser er investeringer i forskning og uddannelse. Hvert finansår har haft sin socialdemokratiske kamp for langsigtede og visionære investeringer i forskning og uddannelse. I velfærdsreformen lykkedes det endeligt at forhandle midler til forskning af en anseelig størrelse hjem. Således har Danmark nu ikke alene i ord, men også i konkret politisk handling, forpligtet sig til Barcelona-målsætningen om, at 1 procent af BNP skal gå til offentligt støttet forskning i år 2010. Konkret betyder aftalen, at Danmark i 2010 skal bruge i omegnen af 16 milliarder kroner om året på forskning i alt, hvilket vil sige et løft i forhold til i dag på ca. 4,6 milliarder kroner. For at styrke forskningen foreslår vi nedenstående initiativer i 2007, hvortil vi samlet afsætter 1.000 mio. kr.
• Styrket miljøforskning. Den siddende regering har udsultet dansk miljøforskning - eksempelvis Danmarks Miljøundersøgelse og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Socialdemokraterne ønsker en større indsats omkring grundvandsforurening, jordforurening og påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer. Ligeledes skal udvikling af ny miljøteknologi tilgodeses.
• En energi- og miljøpulje til Forskning, Udvikling og Demonstration. Der er stærkt brug for et forskningsmæssigt løft, hvor der afsættes de nødvendige midler til forskning, udvikling og demonstrationsprojekter. Socialdemokraterne foreslår derfor en handlingsplan, der på såvel kort som langt sigt kan fastholde Danmarks førerposition indenfor udvikling af alternative energiformer. Vi foreslår derfor, at der oprettes en energi- og miljøpulje til brug for initiativer allerede i 2007 Midlerne skal fordeles på en sådan måde, at der sker en fordobling gennem partnerskabsaftaler med erhvervsliv og andre investorer.
• Bioethanol til transportsektoren. Det er nødvendigt at reducere transportsektorens olieafhængighed og CO2-belastning, og derfor skal der investeres markant i udviklingen af biobrændsler, der kan erstatte olie til transportformål. Danmark skal opfylde EU-forpligtelsen om 5 pct. brug af bioethanol stigende til 10 pct. over 3 år. Derfor skal der gennemføres en gradvis markedsintroduktion baseret på tvungen iblanding af bioethanol. Samtidig skal der indgås aftaler om en hurtig opførelse af bioethanolproduktion på 1. generationsteknologi med de selskaber og investorer, der har tilkendegivet, at de er klar til og indstillet på at gå i gang med en egentlig produktion.
• Forskning i de samfundsmæssige omkostninger ved anvendelsen af fossile brændstoffer. Elpriserne afspejler ikke de sande samfundsmæssige omkostninger ved at producere elektriciteten. Det skyldes, at â€sideeffekterne†i form af forurening ikke regnes med. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) beregnet, at de samfundsmæssige miljø- og sundhedsmæssige omkostninger ved konventionel produktion i 2003 udgjorde 20 - 25 øre pr. kWh. Vindkraften skal sikres lige konkurrencevilkÃ¥r ved at de afledte omkostninger afspejler sig i markedsprisen.
• Fødevareforskning. I internationalt perspektiv har Danmark traditionelt været med i front indenfor fødevareforskning. 5 års nedprioritering af fødevareforskningen har dog ændret denne situation. Danmarks Fødevareforskning og Dansk Jordbrugsforskning har været udsat for omfattende besparelser i såvel bevillinger som personale. En målrettet forskningsindsats i sundere fødevarer og ernæringsforhold er en forudsætning for at sikre en fortsat udvikling af dansk fødevareproduktion og fødevaresikkerhed til gavn for den enkelte dansker. De fortsat faldende basisbevillinger til fødevareforskningen betyder samtidig, at Danmark går glip af betydelige forskningsmidler fra EU, da disse forskningsprojekter ofte forudsætter national medfinansiering på 50 pct. Der skal derfor afsættes midler til fødevareforskning
• Læringsteorier, pædagogik, undervisningsformer. Danmark er blandt de førende lande inden for læringsteorier, pædagogik og undervisningsformer. Indenfor f.eks. problembaseret undervisning er Danmark således i verdensklasse. Socialdemokraterne ser et stort potentiale i at videreudvikle og udbygge den forskning, Danmark har inden for dette felt. Socialdemokraterne ser det som et særligt mål at eksportere viden på dette område til andre landes uddannelsesinstitutioner, virksomheder mm.
• Sundhedsforskning. Dansk sundhedsvidenskabelig forskning har høj international klasse. F.eks. har Danmark traditionelt ligget i den absolutte top hvad angår klinisk forskning. Men behovet er stærkt stigende, og Danmark mister terræn, hvis ikke der gives en saltvandsindsprøjtning nu. Socialdemokraterne ønsker at satse stort på den sundhedsvidenskabelige forskning.
• IT forskning, herunder udvikling af teknologier til computerspil bl.a. til undervisningsbrug. Danske spiludviklere har imponeret med deres kreative evner til at udvikle og nytænke software, og netop spilbranchen er blandt de hastigst voksende på verdensplan. Derfor foreslår Socialdemokraterne etableringen af et hus til forskning i og udvikling af computerspil under ledelse af Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning. Socialdemokraterne foreslår endvidere oprettelse af et nyt, selvstændigt IT-sikkerhedsråd, der arbejder uafhængigt af Videnskabsministeriet. Derudover skal der ske en generel styrkelse af IT-forskningen.
Â
• Flere forskere og styrket forskerkarriere. Selvom Danmark officielt har satset pÃ¥ at styrke forskningen og indfri Barcelona-mÃ¥lsætningen i flere Ã¥r, er det faktisk indtil nu gÃ¥et den forkerte vej. Den siddende regering har de seneste Ã¥r nedprioriteret forskningen frem for at investere i forskningen. Det betyder, at Danmark risikerer at mangle kvalificeret forskerarbejdskraft, nÃ¥r vi i de kommende Ã¥r øger investeringerne markant. Derfor er det desto mere vigtigt, at vi allerede fra 2007 styrker basisforskningen med ansættelse af flere phd´er, adjunkter, lektorer mm. pÃ¥ landets universiteter og forskningsinstitutioner. PÃ¥ den mÃ¥de sikrer vi, at vi opnÃ¥r en passende forskervolume i tide til at kunne klare fremtidens udfordringer med massive investeringer i forskning. Â
• Det skal være mere attraktivt at være forsker. En forskerkarriere skal være attraktiv. Landets universiteter stÃ¥r overfor et generationsskifte og en øget konkurrence om unge talenter. Erhvervslivet efterspørger samtidigt stærke universitetsmiljøer til fremtidens forskning. Derfor skal karrieremulighederne styrkes med flere faste stillinger til nye forskertalenter. Socialdemokraterne vil gøre forskerkarrierer attraktive med flere faste stillinger ved at øge universiteternes basisbevillinger med følgende konkrete indsatsomrÃ¥der: i) 100 ekstra post-doc stillinger med minimum to Ã¥rs længde; ii) Oprettelse af 500 nye adjunktstillinger i perioden frem til 2012 og iii) Antallet af lektorstillinger skal øges med 500 over de næste fem Ã¥r. Ved fordelingen af midlerne skal der tages hensyn til den demografiske udvikling ved at styrke de forskningsomrÃ¥der, der i særlig grad bliver ramt af naturlig afgang og smÃ¥ Ã¥rgange. Ved rekruttering af nye forskere skal det tilstræbes at rekruttere flere kvinder.Â
• Tværfaglig forskning skal styrkes. De tværfaglige forskningsområder bryder de klassiske fagdiscipliner og skaber nye spændende forskningsområder. Det gælder indenfor f.eks. miljøområdet, IT, matematik og biologi, biomedicin, fødevarer, kunst og mange andre områder, hvor ny viden opstår på tværs af faste fagdiscipliner. Danmark har imidlertid en svag tradition for tværgående forskning, som gør det vanskeligere for forskere og forskerstuderende at opnå tværfaglige forskerstillinger. Socialdemokraterne ønsker at styrke de tværfaglige forskerdiscipliner.
• Internationalt forskningssamarbejde. Der skal investeres langt mere i at styrke danske forskeres internationale samarbejde i og udenfor EU. Flere af de stærke asiatiske økonomier investerer store summer i forskning og udvikling i disse år, og Danmark skal samarbejde på områder, hvor vi har international gennemslagskraft som indenfor miljø- og fødevareområdet. Når danske forskere indgår i EU-samarbejder, får Danmark adgang til langt flere ressourcer end vores egen indsats alene. Men Danmark har over de sidste mange år deltaget i færre EU forskningsprogrammer end tidligere, og den udvikling skal vendes. Socialdemokraterne ønsker at styrke Danmarks internationale forskningsposition. Der fokuseres på tre områder:
• Fælles investeringer med andre EU-lande. Danske forskningsråd skal have mulighed for at placere midler i fælles forskningstiltag i EU lande, når medlemslande tager initiativ til at gå sammen på et forskningsområde. Hermed kan danske forskere søge om midler, som de tidligere var afskåret fra. Forskningsrådene skal kunne placere midler indenfor energi, miljø-, sundheds- og fødevareområdet.
• EU-bonus. Der skal kunne udbetales en EU-bonus når forskningsinstitutioner modtager bevillinger fra EU. Bevillingen vil maksimalt være af samme størrelse som institutionen selv bidrager med. Endvidere skal der oprettes en særlig pulje, der kan ansøges, hvis et relevant projekt mangler det sidste skub for at kunne opnå bevillinger fra EU.
• International forskning. Socialdemokraterne ønsker at fremme de gode internationale initiativer, der allerede tages på landets universiteter. Her tænkes på universiteter, der med egne midler investerer i samarbejde udenfor EU/EØS i grundforskning eller på strategiske forskningsområder. Socialdemokraterne foreslår således, at der oprettes en pulje, der kan benyttes til at dække rejseomkostninger, ophold, dobbelt husførelse mm.
Til nr. 550
Denne reserve skal bruges til at sikre, at flere får en videregående uddannelse. Mindst halvdelen af de danske unge skal i 2015 have en videregående uddannelse. Det stiller en række krav til udvidelse af kapaciteten. Men det kræver også, at kvaliteten løftes. Det kan bl.a. gøres gennem nedenstående initiativer. Der afsættes 350 millioner til videregående uddannelser i 2007.
Til nr. 551
Uddannelsesniveauet i Danmark skal løftes. Målsætningen er, at mindst 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. I 2010 er målsætningen, at 85 procent gennemfører en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der skal investeres i øget kapacitet. Men flere pladser gør det ikke alene. Allerede i dag starter 95 procent på en ungdomsuddannelse, men alt for mange falder fra. Derfor skal kvaliteten af ungdomsuddannelserne løftes. Det største frafald findes på erhvervsskolerne. Her er frafaldet mellem 30 og 50 pct. Skal Danmark nå målsætningen, er det afgørende, at der sættes midler af til erhvervsskolerne. Socialdemokraterne foreslår nedenstående initiativer og afsætter i alt 350 mio. kr. til ungdomsuddannelserne i 2007.
Til nr. 552
Denne reserve skal bruges til sikring af:
• En ambitiøs og fælles folkeskole. Folkeskolen skal være verdens bedste og det sted, hvor alle børn i Danmark får et fælles fundament for deres videre liv. Folkeskolen er ved at blive opdelt i A- og B-skoler, hvor der er forskelle bl.a. i forhold til undervisningsmaterialer, placering i socialt stærke eller belastede områder og hvor megen efteruddannelse lærerne får. Flere forældre vælger enten privatskole eller en anden skole end distriktsskolen. I stedet for regeringens "frit-fravalg" af folkeskolen, vil Socialdemokraterne udvikle folkeskolen, så den bliver det oplagte førstevalg for forældrene, fordi den udgør den bedste uddannelsesmulighed til deres børn. Der afsættes 400 mio. kr. til disse nye initiativer til støtte for en ambitiøs og fælles folkeskole.
Med folkeskoleforligene er de første skridt taget til at løfte fagligheden og styrke evalueringskulturen. Næste skridt er at udvikle indholdet i skoledagen. Samtidig skal der sættes mere ind for at bryde den negative sociale arv. Socialdemokraterne mener:
Til nr. 553
Denne reserve skal bruges til en forbedret voksen- og efteruddannelsesindsats. Voksen- og efteruddannelsesområdet er med velfærdsforliget blevet styrket. Socialdemokratierne foreslår, at der afsættes 200 mio. kr. årligt af globaliseringsfondens midler til voksen- og efteruddannelse. Disse midler skal anvendes til at realisere de konkrete mål om flere voksenlærlinge og flere læse/stave kurser. Desuden skal der som aftalt i velfærdsforliget afsætte yderligere 1 mia. kr. til at styrke arbejdsmarkedsparters udvikling af voksen- og efteruddannelserne.
Til nr. 554
Det statslige kulturbudget er stagneret under den borgerlige regering, og samtlige nye tiltag er finansieret af tilsvarende nedskæringer i driften pÃ¥ alle statslige kulturinstitutioner med nedslidning og dÃ¥rligere kvalitet til følge. Vi foreslÃ¥r derfor nedenstÃ¥ende initiativer indenfor en samlet ramme pÃ¥ 248 mio. kr.Â
• Flere og bedre kulturtilbud i kommunerne. For at imødegÃ¥ den kulturelle ulighed i Danmark gennemføres kulturaftaler med samtlige nye storkommuner om en styrkelse af kulturtilbuddene i de enkelte kommuner. I aftalerne skal der fra statsligt hold specielt lægges vægt pÃ¥ oprettelse af kulturskoler for børn og unge samt en styrkelse af det lokale folkelige kulturarbejde og foreningsliv. Socialdemokraterne vil motivere kommunerne til at gennemføre en ordning med â€Ã¥rets kommunale kunstnerâ€. I fordelingen af midlerne skal der tages specielt hensyn til kulturelt- og ressourcesvage kommuner. Den enkelte kommune skal medfinansiere kulturaftalen med en tredjedel.
• 100 kunstnere udvikler 100 arbejdspladser/virksomheder. Der skal sættes mere turbo på at skaffe konkrete og praktiske erfaringer med udbyttet af et tæt samspil mellem kunstnere og arbejdspladser/virksomheder. Derfor vil Socialdemokraterne oprette en ordning, hvor der gives 100 virksomheder/arbejdspladser mulighed for at have en kunstner arbejdende i 1 år. Virksomheden/arbejdspladsen skal medfinansiere projektomkostninger, materialer m.m. mens staten dækker kunstnerens honorar for den pågældende periode.
• Filmsuccesen skal udbredes til hele Danmark. Dansk film har stor succes både indenlands og udenlands. Succes’en skal fortsættes med øget investering i flere filmproduktioner. Socialdemokraterne vil derfor styrke de regionale filmfonde i Vestdanmark og på Fyn ligesom Socialdemokraterne vil støtte oprettelsen af en filmfond i København der skal tiltrække internationale produktioner til Danmark.
• Produktionsstøtte til produktion af computerspil. Der gennemføres forsøgsordning med produktionsstøtte til nye danske computerspil.
• Styrkelse af dansk teater. Der er behov for flere frie midler til dansk teater, da alle ressourcer i dag er stærkt båndlagte. Ligeledes er der behov for en mærkbar styrkelse af det turnerende teater og børneteatret.
• Tilskud til kunst i boligforeninger. For at understøtte udbredelsen af kunst og kultur etableres en forsøgsordning hvor staten kan medfinansiere køb af kunstværker i boligforeninger.
• Indkøbsordning for dansk musik. Socialdemokraterne ønsker at etablere en indkøbsordning for dansk musik, der sikrer indkøb af musik til biblioteker.
• Bevarelse af industrikulturen. 2007 er industrikulturens år. Socialdemokraterne vil afsætte flere ressourcer til bevarelse af og formidling af industrikulturen.
• Statens Kunstfond/Kunstråd. Der tilføres midler til Statens Kunstfond/råd for at modernisere støttetildeling således at den i højere grad afspejler dagens kunstnersammensætning og kulturudbud.
• Idrætsinitiativer. Der afsættes ressourcer til særlige idrætsinitiativer.
• Forskning i kultur. Der gennemføres i Danmark alt for lidt forskning i kulturpolitikkens indvirkning på befolkning og samfund. Derfor ønsker Socialdemokraterne at afsætte særlige forskningsmidler til dette.
Til nr. 555
• Nedsættelse af et førkommissionsudvalg til sikring af en bred folkelig debat. Der er brug for en bred folkelig debat om Folkekirkens fremtidige forhold og til sikring af en uvildig opsamling af de temaer, der kommer frem under debatten. Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe mellem Kirkeministeriet, biskopper, provster og præster og relevante organisationer fra det kirkelige landskab: Arbejdsgruppen bør have 12-18 måneder til en åben og demokratisk debat om Folkekirkens struktur og fremtidige organisering, til opsamling og produktion af et temakatalog. Vi afsætter beløb til analysearbejdet, gennemførsel af ekstra debatmøder og opsamling til temakatalog som supplement til de midler, organisationerne og ministeriet selv har at bidrage med til arbejdet.
Til nr. 556
Det gode liv er også visheden om, at miljøet og naturen, vores livsgrundlag er i fremgang. Socialdemokratiet arbejder for et bedre miljø - med frisk luft, rent vand og natur for alle. Vi vil kunne drikke rent vand fra hanen uden at frygte giftrester i drikkevandet. Vi tænker over, hvilke omgivelser vi kan give videre til vore børn og børnebørn. Vi vil sikre miljøet med holdbare initiativer for naturen, miljøet og vores vand. Desværre er det på mange punkter gået den forkerte vej de seneste 4 år. VK-regeringen har ikke evnet at tackle de store udfordringer. Og vi står overfor en række akutte miljøproblemer og en generel, fremadskridende forarmelse af den danske natur. For at løse disse problemer foreslår Socialdemokraterne følgende initiativer indenfor en samlet ramme på 400 mio. kr.:
• Bymiljø – mindre røg, støj og møg til danskerne. I disse Ã¥r stiger miljøproblemerne i vores byer – ikke mindst pÃ¥ grund af stigende luftforurening fra dieselbilernes udledning af partikler. Samtidig savnes der mange steder bynær skov, tidssvarende forhold for cyklisterne samt grønne Ã¥ndehuller med mulighed for naturoplevelser og selvudfoldelse - ikke mindst til glæde for byens børn. Støjen er ogsÃ¥ tiltagende. 150.000 boliger i Danmark er udsat for massiv støj med nedsat livskvalitet og sygdomme til følge.Â
• Mangfoldighed, naturreform og en rig natur i et rigt samfund. Den danske naturs tilstand er alarmerende. Behovet for en aktiv politisk indsats er presserende. Et rigt samfund skal også investere i en rig natur. Socialdemokraterne vil derfor en decideret naturreform og har fremlagt forslag om en sådan reforms grundtræk. Naturreformen indebærer bl.a. øget naturgenopretning og naturpleje, flere sammenhængende våd- og naturområder, skovtilplantning, indførelsen af beskyttelseszoner rundt om sårbare naturområder, ekstensivering af landbrugsdriften, beskyttelse af naturskovene, vandløbsforbedringer og beskyttelse af overdrev efter biologiske kriterier mm.
• Nationalparker. Skal nationalparkerne blive til virkelighed, kræver det såvel politisk mod i forbindelse med udpegningerne og de dertilhørende vilkår som midler til at realisere projekterne.
Â
• Rent vand til danskerne. Socialdemokraterne er stærkt foruroliget over drikkevandets udvikling. Der er et klart og veldokumenteret behov for en skærpet beskyttelse af det danske drikkevand. Rent drikkevand direkte fra hanen skal være en ret, som alle danskere har. Vi fremsætter i den kommende folketingssamling forslag om en â€vandpakkeâ€. Det indebærer bl.a. et markant lavere pesticidforbrug, samt forslag om opsamlingspladser, hvor sprøjteudstyr skal rengøres. Skovrejsningen skal styrkes over vandindvindingsomrÃ¥der, og der skal udarbejdes mÃ¥lsætninger for gartnerier, planteskoler og frugtavl. Producenternes dokumentation skal forbedres, og samarbejdet mellem vandværker, kommuner og landbrugene intensiveres for at sikre miljøvenlig drift. Der skal kunne ydes støtte til at løse akutte forureningsproblemer i drikkevandet for den enkelte familie og de smÃ¥ vandværker.
• Et stærkt folkeligt engagement. Danskerne er tilhængere af en aktiv indsats for miljøet. Vi ønsker en stærk folkelig forankring af miljøpolitikken. Danskerne skal gives de nødvendige redskaber, så den enkelte igennem sine egne handlinger kan gøre en forskel for miljøet. Derfor skal der tages initiativer til aktivt at støtte en grøn forbrugeradfærd samt fremme miljørigtig adfærd generelt i den enkeltes dagligdag, eksempelvis gennem statslig medfinansiering af de Grønne guides.
Til nr. 557
Socialdemokraterne foreslår en samlet offensiv indsats for, at børn opnår lige muligheder i tilværelsen. Kvaliteten i tilbuddene skal øges. For at sikre mere kvalitet foreslår vi et økonomisk løft til daginstitutioner, og vi foreslår at afsætte 200 mio. kr. til det mål. Konkret foreslår vi:
Til nr. 558
Regeringens politik har i 2006 resulteret i skandaløse forhold på fødevareområdet. Fødevareeksperter, Forbrugerrådet og Den Danske Dyrlægeforening bekræfter, at de mange fødevareskandaler og den forringede fødevarekontrol, skal ses i tæt sammenhæng med regeringens nedskæringer på fødevareområdet. Alene i Fødevarestyrelsen er der i perioden 2001-2006 gennemført besparelser på 112,4 mio. kr. og nedlagt 228 årsværk. De tusindvis af manglende kontrolbesøg i fødevarevirksomheder, hindbærskandalen resulterende i 1100 syge mennesker, og den manglende opdagelse af tonsvis fordærvet kød, kan naturligvis ikke ses uafhængigt af nedskæringerne i Fødevarestyrelsen, herunder i fødevarekontrollen. Socialdemokraterne vil genoprette en effektiv fødevarekontrol, fødevaresikkerheden og forbrugernes tillid til fødevaremyndighederne.
De mange fødevareskandaler viser, at der er et klart behov for en anderledes aktiv og ambitiøs fødevarepolitik. Socialdemokraterne prioriterer fødevaresikkerheden højt. Vi har i foråret fremsat forslag til lovgivning om væsentlig skrappere sanktioner overfor virksomheder, der ikke overholder fødevarelovgivningen ved at fratage de pågældende retten til at drive virksomhed. Og vi er – i modsætning til regeringen – parate til at afsætte de nødvendige midler.
• Genopretning af fødevaresikkerhed: Derfor foreslås afsat 60 mio. kr. yderligere årligt til Fødevarestyrelsen bl.a. med henblik på ansættelse af mere kontrolpersonale.
Til nr. 559
Sikre transportmuligheder til en rimelig billetpris er alfa og omega for mobiliteten i et moderne samfund. Det gælder indenfor lokalsamfundene og mellem dem. Aktuelt rammes især togpassagererne af betydelige serviceproblemer. Det skyldes dels at den nuværende regering ikke kan få samarbejdet mellem de vigtige aktører til at fungere, dels at der ikke er investeret nok i skinnerne. Der vil således i de kommende år være et ganske betydeligt investeringsbehov i de danske jernbaner. Vi vil efter offentliggørelsen af regeringens udredningsarbejde fremlægge vor plan for, hvordan disse nødvendige investeringer skal ske. Men der er også brug for andre initiativer på trafikområdet. Vi har følgende forslag indenfor en samlet ramme af 300 mio. kr.:
• Lavere priser på kollektiv transport. Regeringens nedskæring af tilskud til offentlig transport har medført markante takststigninger for den kollektive trafik. Regeringens politik har social slagside og går hårdt ud over miljøet. Det er ikke foreneligt med et moderne velfærdssamfund. Vi foreslår derfor at afsætte hovedparten af ovennævnte ramme til lavere takster i den kollektive trafik.
• Støjpulje. Støj er et stort miljøproblem. Puljen skal, som nævnt under vore miljøforslag, anvendes til at reducere støjgener ved etablering af støjskærme, anvendelse af støjsvag asfalt mv.
• Lavere færgetakster til Samsø, Ærø og Læsø. Hvis de mindre øsamfund skal have mulighed for at udvikle sig, er en helt afgørende forudsætning, at transportmulighederne til og fra fastlandet er gode. Som situationen er i dag, er færgetaksterne til og fra Samsø, Ærø og Læsø for høje til, at turisme og pendler-mulighederne kan udnyttes optimalt.
Til nr. 560
Udmøntning af den generelle reserve, der er afsat på regeringens finanslovforslag for 2007.
Til nr. 561 og 563
Udmøntning af satspulje og social- og sundhedspulje.
Til nr. 564
Konkret foretages der en reduktion af EU’s direkte landbrugsstøtte på 500 mio. kr. Der er åbnet en mulighed for, at EU’s medlemslande kan reducere den direkte landbrugsstøtte og i stedet anvende midler til miljø- og regionaludvikling. Endvidere skal der gøres op med den ordning, regeringen har indført, hvorefter nedsættelse af EU-landbrugsstøtte fuldt ud kompenseres af de danske skatteydere.
Til nr. 565
Siden 2002 har Danmark overtaget tilskud til dansk landbrug svarende til en årlig udgift på 600 mio. kr. Tilskuddene er udbetalt i form lavere jordskatter. Dette tilskud skal afskaffes.
Til nr. 566
Socialdemokraterne ønsker, at store dele af de gevinster, der høstes ved sammenlægninger af skattemyndighederne, investeres i bedre ligning af de store internationale virksomheder for at forhindre - skattespekulation og skatteplanlægning. Et forsigtigt skøn tilsiger, at en sådan investering vil kunne øge statens indtægter med netto 500 mio. kr.
Det Radikale Venstres bemærkninger
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Udenrigstjenesten styrkes med udgangspunkt i Udenrigsministeriets globaliseringsstrategi â€Den grænseløse verden†fra 2006.
Til nr. 2 og 3
U-landsbistanden forhøjes. Mindst halvdelen af u-landsbistanden øremærkes Afrika. Der sikres en lige fordeling mellem bi- og multilateral bistand.
Til nr. 4 og 5
Der etableres en global ramme til finansiering af globale goder som bekæmpelse af klimaforandringer, styrkelse af demokrati, global handel samt sikkerhed. Endvidere styrkes Det Arabiske Initiativ, set i lyset af de store transitions-processer som er i gang i regionen. Indsats orienteres mod demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed.
Til nr. 6
Der afsættes en pulje udbredelse af hotspots (gratis trådløse bredbåndsforbindelser i offentlige bygninger) og til finansiering af initiativer, der gør den offentlige sektor til frontløber for åbne standarder.
Til nr. 7
Besparelserne sikres ved at gennemføre forslaget om at sygehuse i højere grad indkøber parallelimporteret medicin hvorved de offentlige udgifter til medicintilskud falder. Der opnås endvidere besparelser gennem forslaget om, at borgere i en periode på 3 måneder efter udskrivning fra behandling på sygehuse får adgang til at købe medicin direkte hos sygehusene gennem hospitalsapotekerne.
Til nr. 8
Børn for alt i verden - styrket indsats i kommunerne på børneområdet.
Puljen udmøntes til bl.a. drift og etablering af madordninger i
daginstitutioner, øget pædagogisk indsats
m.v.
Den radikale børnepakke finansieres ved at kommunerne får adgang til
at hæve institutionstakster fra 25 pct. til 33 pct.
Forslagene er en udmøntning af Det Radikale Venstres samlede børneudspil.
Til nr. 9
Fuld egenfinansiering for modtagere af efterløn og delpension, tredeling af ATP-bidrag ved aktivering, kontanthjælp og revalidering
Til nr. 10
Bevillingen anvendes til finansiering af ombygning af asylcentre, således at alle familier får mere plads, er indkvarteret med flere værelser og selvhushold (eget køkken).
Til nr. 11
Den særskilt lave starthjælp afskaffes og ydelsen hæves til det almindelige kontant-hjælpsniveau. Det Radikale Venstre ønsker at afskaffe den økonomiske diskrimination af nyankomne flygtninge og fjerne starthjælpen.
Til nr. 12
Teknologirådet er en uafhængig offentlig institution, som har til opgave at fremme teknologidebatten, at vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser samt rådgive Folketinget og regeringen. Det Radikale Venstre ønsker at dette kvalificerende arbejde kan fortsætte.
Til nr. 16
Puljen skal finansiere vores forslag om ekstra livsvarige ydelser til kunstnere, styrkelse af kunstmuseerne Aaros og Arken, styrkelse af de kunstneriske uddannelser, flere midler til kulturarven, og forbedring af den kulturelle indsats regionalt og over for børn.Â
Til nr. 17
Pulje til byer, der tilslutter sig det internationale netværk til beskyttelse af forfulgte forfattere. Midlerne anvendes til dækning af opholdsudgifter.
Til nr. 18
Udover udmøntningen af 231 mio. kr. i 2007 af regeringens miljømilliard afsættes 275 mio. kr. til mere natur i Danmark herunder opkøb af områder, naturgenopretning, aftaler med landbrugere om skånsom drift etc. Initiativet er første skridt på vejen mod en mere helhedsorienteret planlægning af Danmarks natur og skal føre til, at ekstensivt dyrkede områder og rene naturområder i 2025 udgør ca. 30 pct. af Danmarks areal, og at Danmark opfylder alle internationale forpligtelser på naturområdet. Endvidere foreslåes oprettet en fond til medfinansiering af udvikling og demonstration på miljøteknologiområdet.
Til nr. 19
Der skal gennemføres hurtigere oprydning i de store jordforureningssager og sikres bedre vandkvalitet. Vandforsyningen skal sikres mod konsekvenserne af store gamle forureninger.
Til nr. 20 og 21
Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark skal benytte muligheden for den sÃ¥kaldte â€modulation†af EU’s landbrugsstøtte, hvor medlemsstaterne har adgang til at øremærke den støtte der gives til særlige formÃ¥l. RV ønsker at øremærke 150 mio. kr. til fremme af en økologisk og bæredygtig udvikling i landdistrikterne. PÃ¥ grund af, at EU har forskudt budgetÃ¥r fra oktober til september i forhold til vores finansÃ¥r, vil en modulation i den direkte støtteudbetaling, som finder sted i december mÃ¥ned 2006 først kunne anvendes i finansÃ¥ret 2008 og fremefter. Modulationen indebærer, at der tilbageholdes midler af den støtte landbrugere kan ydes efter ansøgningen i 2007 og frem. Det indebærer tilsvarende lavere EU-refusion. Disse tilføres i efterfølgende finansÃ¥r (men samme EU-budgetÃ¥r) til den ønskede støtteordning, hvor EU-indtægter og udgifter hæves med de modulerede midler. Som led i frivillig modulation nedsættes sÃ¥ledes udgifts- og indtægtsbevillingen med 150 mio. kr. Ã¥rligt med henblik pÃ¥ en styrket indsat vedr. økologi under det nye landdistriktsprogram 2007 – 2013 pÃ¥ § 24.42.12. Som led i styrket indsats vedr. økologi søges fra 2008 og fremefter tilsvarende afsat 150 mio. kr. pÃ¥ § 24.23.03, som modsvares af en tilsvarende EU-medfinansiering.
Til nr. 24
Midlerne skal anvendes til styrkelse af trafikforskningen, forbedret trafiksikkerhed gennem en reduktion af antallet af ulykker i trafikken. Forslaget skal finansiere anlægsinvesteringer, udvikling og brug af ny teknologi samt nye kampagner rettet mod â€de sorte pletter†i trafikken.
Til nr. 25
Forslaget er en udmøntning af Den radikale Energiplan 2050
Til nr. 26
Afskaffelse af en række støtteordninger, skattelempelser m.v. En række ordninger har overlevet sig selv og bør afskaffes. Det gælder blandt andet indenfor generel erhvervsfremme, skattelempelser til landbruget, samt den tætte sammenkobling mellem promilleafgiftsfondene og erhverv.
Til nr. 27 og 28
Det radikale Venstre ønsker at afsætte flere midler til de dårligst stillede pensionister. Forbedringerne finansieres gennem besparelser på de ydelser, der automatisk tildeles borgere over 65 år.
Til nr. 29
Det er dokumenteret, at åbne standarder medfører besparelser.
Til nr. 30
Skattevæsenet kan inddrive mere skyldig skat. Undersøgelser har tidligere vist at der kan inddrives langt mere af den såkaldte retskraftige skattefordringer. Her anslås et forsigtigt førsteårsprovenu til 100 mio. kr. Ved at droppe afrunding af skattebetalinger indhentes et ekstra provenu på 75 mio. kr. Afrunding kan ikke begrundes sagligt, idet størrelsen af skattebetalingen bør afspejle det niveau, som er politisk besluttet uden afrundinger.
Til nr. 31
Ved en styrket indsats mod multinationale selskabers muligheder for at flytte overskud mellem forskellige lande uden skattebetaling - den såkaldte transferpricing – kan der hentes et merprovenu på 100 mio. kr.