I Det Radikale Venstre har vi den opfattelse, at det er vigtigt, at vi som politikere er med til at skabe den fremtid, der skal være for borgerne, og det gælder altså også for den fremtid, der skal være for de ca. 40 pct. - tallet afhængiger af, hvordan man gør det op, men en tidligere ordfører var inde på, at det er ca. 40 pct. - af den danske befolkning, der bor i mindre bysamfund, i landsbyer og så i landdistrikter. Det er altså lidt under halvdelen af befolkningens levevilkår, vi taler om i dag. Vi mener, at når man diskuterer landdistrikternes og landsbyernes vilkår, skal man være meget opmærksom på, at der foregår en udvikling i samfundet, som måske kunne sammenlignes lidt med at køre i bil med 100 km/t. i en bestemt retning, og at vi så fra Folketingets side prøver at sætte ressourcer ind, som svarer til at køre i bil med 60 km/t. Så vi når aldrig den udvikling, som angriber landsbyerne, og som betyder, at man funktionsudtømmes i landsbyerne. Der lukker dagligvarebutikker, der lukker skoler, der bliver færre samlingspunkter, foreninger går ned, fordi beboerne har mindre fællesskab. De orienteres mod andre aktiviteter end dem, der er i landsbyerne. Det er et produkt af udviklingen, og jeg står ikke her og siger, at vi kan lave det om med et håndslag eller med en stor indsats, men der er nogle af tingene, vi burde kunne gøre noget ved. Vi ser også, at der nedlægges tre landbrug om dagen. Vi ser, at landbrugene koncentreres i stadig større enheder. Vi oplever, at der er en stor efterspørgsel efter økologiske varer, men vi oplever, at folketingsflertallet herinde ikke vil være med til at sikre, at signalet fra Folketingets side er, at vi ønsker, at dansk landbrug omlægger til økologi, og at vi gerne ser, at man gør det hurtigt, og at det er noget, man kan regne med i dansk landbrug.
Derfor får man en større omlægningsgrad end det, vi har oplevet sidste år, hvor vi faktisk har set en tilbagegang. Jeg tror, at en stor del af årsagen til tilbagegangen er, at de, der skal lægge om, dels synes, det er besværligt, og dels er usikre på, om det her er noget, der holder. Og hvis vi fra Folketingets side siger, at vi gerne vil have, at det her bliver udviklingen i dansk landbrug, både af hensyn til miljøet og af hensyn til dyrevelfærden - men også og ikke mindst af hensyn til den stigende efterspørgsel, der er på økologiske varer - vil flere lægge om.
Så er vi ved kernen i den her sag. Der er jo sådan set tre niveauer, når vi taler om udviklingen i landsbyer og landdistrikter. Der er det niveau, vi står på her, og som er det overordnede niveau, hvor vi kan være med til at lægge nogle rammer og nogle betingelser for, f.eks. hvordan landbruget skal udvikle sig, f.eks. hvordan ejerskabsformer skal udvikle sig, f.eks. hvordan skatteforhold og andet skal udvikle sig, og også hvordan et landdistriktsprogram skal være. Og så er der det kommunale niveau.
Kommunerne er nu blevet større, og det mener vi i Det Radikale Venstre er en god udvikling, men man skal være opmærksom på, at i og med at kommunerne er blevet større, vil den måde, man tænker på i landsbyen, og den måde, man tænker på i de nye, større kommunalbestyrelser, gradvis ændre sig. Derfor er alle udsagn om, at kommunalreformen har været en succes, også for de mindre bysamfund og landdistrikterne, endnu for tidlige at komme med. Det vil vi først kunne udtale os om i løbet af en 3-4-5 år, for det, der psykologisk sker, er jo også, at man tænker i større enheder. Et eksempel er, at man animeres til større enheder. Et eksempel er, at kommuner, der har valgt at lægge forskellige faglige dele af den kommunale administration ud til de gamle rådhuse, nu kan lave undersøgelser, der viser, at de kan spare rigtig mange penge ved at centralisere. Og det er jeg ikke i tvivl om. Hvis man centraliserer, bliver det typisk i en købstad. Hvis det er en kommune, der består af en 3-4-5 kommuner, hvor de 2-3 af dem er tidligere landkommuner, vil rådhuset og administrationen formentlig blive placeret i den store by. Det betyder alt andet lige, at motivationen til at bosætte sig i den større by vil være større, for så kan man cykle på arbejde, og det kan der være meget fornuft i. Men når vi taler om livet og bosætningen på landet, kan det komme til være et element, som fremmer en koncentration. Det er bare et eksempel, jeg giver.
Jeg sidder selv som kommunalpolitiker. Jeg kæmper imod det her, men jeg synes, at jeg oplever hos mange af mine kolleger, at de mere og mere tænker i de større enheder og i fordelene ved det. Vi hørte et udmærket eksempel tidligere i debatten på, at forsamlingshuse jo kunne blive erstattet af kulturhuse, og så ville servicen blive bedre for borgerne.
Der mener jeg, at de af os, der har oplevet landsbysamfundenes kvaliteter - og det har jeg jo i høj grad
- er ved en afgørende skillevej. Her lærer man hinanden at kende som mennesker, ikke i kraft af at man har et skæbnefællesskab gennem nogle arbejdsrelationer, men ved at man har et fritidsfællesskab, hvor man synes, det er vigtigt, at man ikke bedømmer hinanden, sætter etiketter på og derefter putter hinanden ned i nogle kasser, hvorefter man har orden på sine omgivelser, men hvor man bedømmer hinanden på, hvordan man hver især er til at være med i det sociale og civile samfund, som eksisterer i mange landsbyer - ikke på grund af den udvikling, jeg har beskrevet, men på trods af den udvikling. Men der er grænser for, hvor længe ilden i ildsjæle kan brænde, hvis de oplever nederlag på nederlag; hvis de oplever det værste, man kan opleve, nemlig at når de kalder til møde, kommer der ikke nogen, fordi de andre beboere er ligeglade med de problemstillinger, man rejser. Hver lever sit eget liv, og det vil sige, at samfundet er blevet til et migselvsamfund, og det er den største trussel, vi står over for i de små samfund og i landdistrikterne. Hvad kan vi så gøre herinde? Jeg er enig i, at de, der først og fremmest skal gøre noget ved det, er beboerne selv. Men de kan ikke gøre det alene, og derfor er det vigtigt, at kommunerne, som det har været nævnt, tager nogle initiativer, og det har de større kommuner måske bedre mulighed for. Jeg er meget enig i, som indenrigsministeren sagde i sin redegørelse, og som jeg i øvrigt gerne vil takke for, at vi jo ikke kan vide, hvordan udviklingen var gået med hensyn til nedlæggelse af små biblioteker og skoler, hvis ikke vi havde lavet kommunalreformen. Jeg er enig i, at det, der afgør det, er de økonomiske forhold, og jeg har ingen forestilling om, at de forhold havde været bedre. Tværtimod havde de nok været værre i de mindre kommuner, end de er i de større kommuner. Men kommunerne har et ansvar, og det har vi altså også her i Folketinget. Jeg vil endnu en gang efterlyse, at regeringen og vi her i Folketinget laver en plan for, hvordan vi mener, dansk landbrug skal udvikle sig, hvordan vi mener, erhverv skal udvikle sig på landet, for det er kernen i dynamikken i landområderne og i landsbyerne, at der er et erhvervsliv, som på en eller anden måde interagerer med de beboere, der er på stedet.
Jeg mener også, det er meget vigtigt, at den plan indeholder elementer om, hvordan man gerne vil have, at økologisk landbrug skal udvikle sig. Det er ikke tilstrækkeligt at lade markedet afgøre det alene. Vi har gode eksempler på, at vi ikke på vindmølleområdet ville have været verdens førende land innovationsmæssigt, teknologi- og vidensmæssigt, hvis ikke vi havde satset på det, som vi gør nu.
Det er helt klart, at hvis ikke vi satser på landbrugsvarer med høj grad af kvalitet indbygget, så udelukker vi nogle kæmpe muligheder. Hvis vi stadig væk først og fremmest vil konkurrere på prisen, bliver vi udkonkurreret af østlandene. Nu ser jeg, at man også opfordrer danske landmænd til at investere helt ovre i Østen, altså i Kina og andre steder, og lave produktioner der. Der er arbejdslønningerne meget lavere, og hvis vi fortsat skal have en dansk landbrugsproduktion, skal det være produkter med et højt kvalitativt indhold, med en høj grad af oplevelse, og det vil sige, at vi skal satse på dyrevelfærd, vi skal satse på bæredygtig produktion, og vi skal satse på, at det foregår sådan, at produkterne kan dokumenteres at være sunde.
Alle de her betingelser opfylder efter vores opfattelse økologisk landbrug. Derfor mener jeg, at regeringen og flertallet i Folketinget burde komme med en plan for, hvordan vi gerne vil udvikle økologisk landbrug, fordi det kan være med til at sikre udviklingen for dansk erhverv og for Danmark miljømæssigt osv. og også være med til at skabe liv på landet.
Vi anerkender, at der sker en udvikling på landet, som også gavnes af det program, som er lavet for landdistrikterne. Vi anerkender, at der er kommet flere midler, end der tidligere har været til det her område, men jeg siger også, at det ikke er nok. Der er kommet flere midler, og det synes vi da er godt, men det er ikke tilstrækkeligt.
Vi synes, det er godt, at der er kommet flere penge til området. Der er bl.a. taget nogle gode initiativer i landdistriktsprogrammet, men jeg kan nu godt være lidt betænkelig ved den måde, disse lokale aktionsgrupper bliver organiseret på, fordi jeg kan frygte, at der bliver for langt fra de lokale landsbyforeninger og de lokale foreninger til det overordnede organ, som nu vil blive meget præget af, at der er politikere og der er store interesseorganisationer repræsenteret. Men vi må jo følge den udvikling og se, om det kommer til at gå så galt.
Jeg ønsker ikke at stå her og signalere pessimisme. Jeg mener, det er vigtigt, at vi bliver ved med at tro på, at vi kan gøre noget for at ændre den udvikling, der foregår i landsbyerne, men det kræver altså, at vi tør sætte os nogle mål og skaffer nogle midler til at nå de mål.
Et af de områder, vi også mener det er vigtigt at vi ser på, er ejerskabsformer, at vi måske prøver at revitalisere andelstanken og prøver at se på, om ejerskab til både landbrug og også andre former for erhverv kan fremmes, så man derved kan kompensere for kreditforeningernes noget større tilbageholdenhed med at garantere for og give lån til virksomheder, der vil etablere sig i landområderne.
Til sidst vil jeg sige, at jeg også mener, at det er meget vigtigt, at landbefolkningen får undervisning i, hvordan man bruger nettet og it, for en ting er, at man forhåbentlig meget snart får adgang til det, men det er også vigtigt, at man så også ved, hvad man skal bruge det til, og det er faktisk en kendsgerning, at der er en del, der ikke ved det i dag.