Fra SF's side er vi glade for, at forespørgslen er rejst. Vi synes, det er vigtigt, at der bliver, man kan sige, trukket en streg i sandet på det her område. Det er jo ikke hverdagskost, at vi får udtalelser om, at tørklæder eller en bestemt religion er sammenlignelig med nazisme, og det var jo begrundelsen for forespørgslen.
Man kan sige, at jeg her måske mere vil koncentrere mig om, hvad der er sagt i dag, for på mange måder er det jo værre - og det synes jeg måske ikke helt debatten afspejler - for i dag har vi set et tilsyneladende enigt Dansk Folkeparti, som bakker op om det, hr. Søren Krarup har sagt, som overhovedet ikke tager afstand fra det, og som oven i købet her fra talerstolen vel håner statsministeren og siger, at statsministeren godt må få lov at mene det, han mener, sådan allernådigst. Det må være en lidt sær situation at være
i for en statsminister, der ellers godt kan lide at have magt over tingene, at han i dag har fået lov til at sige, hvad han mener, af hr. Søren Espersen. Men vi har altså et enigt Dansk Folkeparti, som i dag sætter lighedstegn mellem islam og islamisme, og som ikke skelner på det her punkt mellem, om det er et religiøst symbol eller det er et nazistisk symbol. Det burde det her Folketing virkelig markere en klar afstandtagen til. Der bør trækkes den streg i sandet. Når det ikke sker, er det vel, fordi det er en del af Dansk Folkepartis politik at få større modsætninger i samfundet. Man taler somme tider om risikoen for civilisationernes sammenstød, og sådan som jeg oplever det, er en del af Dansk Folkepartis måde at tænke på, at det er uundgåeligt, og at det skal vi ruste os imod, og derfor skal vi gå til kamp nu. Det synes jeg er enormt farligt. Det er enormt farligt at se sådan på verden globalt, og det er enormt farligt i forhold til at få sammenhængskraft i det danske samfund, for det polariserer jo, og det skaber - og det vil jeg gerne sige til Dansk Folkeparti - jo altså flere fundamentalister. Man kan sige det på den måde, at fundamentalismen i Dansk Folkeparti, som i dag træder frem i fuldt flor, modsvares af, at der også bliver nogle på den anden side, som bliver mere fundamentalistiske.
Der er altså behov for klarhed, og derfor er vi medforslagsstillere af et forslag, som jeg har forstået at i hvert fald De Konservative er enige i indholdet af, og dermed kommer jeg til det interessante ved debatten her, nemlig at vi har tre stemmeforklaringer: Dansk Folkeparti, som er uenig med statsministeren, Venstre, som ikke rigtig kan tage afstand fra det, der bliver sagt i dag, men i øvrigt henholder sig til statsministeren, og så Det Konservative Folkeparti, som erklærer sig enig i indholdet af det forslag, som er stillet fra Radikales, Socialdemokratiets og SF's side.
Det synes jeg burde få statsministeren til at vurdere på, om han nu har valgt rigtig taktik. Jeg ved jo godt, hvorfor statsministeren fremsætter forslag sammen med Dansk Folkeparti i dag; det er jo, fordi den alliance er det, der er hele fundamentet for statsministerens politiske magt, og der er han så bange for at udfordre Dansk Folkeparti. Det har vi forstået. Men hvis statsministeren skal tages alvorligt, hvis han virkelig mener, at der skal slås en streg i sandet på det her punkt, burde han jo sådan set i stedet for have sat Dansk Folkeparti stolen for døren, ikke på en særlig aggressiv måde, men simpelt hen bare ved ikke at lave et forslag sammen med Dansk Folkeparti, som reelt underminerer det, han har sagt.
Jeg synes da, det er trist for det parlamentariske system, at det er låst fast på den måde, men man kan sige, at statsministeren selv er »uden om det«, som de ville sige henne i børnehaven. Han har selv tilrettelagt det forløb, og jeg synes, det er lidt trist, ikke kun for Folketinget i dag, men jo vel egentlig også for et parti som Venstre, som jeg i hvert fald kender en del repræsentanter for, som er meget uenige i alle de signaler, der er givet om et Venstre, der har værdifællesskab med Dansk Folkeparti og i øvrigt binder sig så tæt til Dansk Folkeparti, som jo altså også debatten i dag afslører.
En sidste bemærkning om islamisme, for der er brug for et opgør med alle tendenser, der vil gøre mennesker ufri. Det er faktisk SF's projekt, og det betyder, at der skal gøres op med dem, der med fundamentalisme inden for religioner og politiske systemer vil binde folk. Det opgør skal laves, og det er en vigtig del af, at vi bruger ytringsfriheden. Derfor har jeg intet imod, at hr. Søren Krarup har sagt, hvad han har sagt. Jeg er totalt uenig med ham. Men det, jeg ønsker i dag i Folketinget, er, at vi med værdighed kunne gå hjem på sommerferie, og at der var en klar markering af, at i Danmark har vi slået en streg i sandet: Vi ønsker ikke polarisering, vi ønsker ikke at puste til ilden; vi ønsker i stedet for at sørge for, at det danske samfund får større sammenhængskraft.