Tak for lejligheden til at kunne diskutere de mere langsigtede perspektiver for bæredygtig udvikling. Man kan sige, at timingen ikke er helt optimal, men jeg kan se, at forespørgslen blev stillet den 5. oktober.
Sagen er jo, at da statsministeren holdt åbningstalen den første tirsdag i oktober, stod der højt og klart og tydeligt i lovprogrammet, at vi som en opfølgning på den hidtidige bæredygtighedsstrategi tilbage fra 2002 vil komme med en redegørelse om bæredygtighed til foråret. Jeg vil give Folketinget en redegørelse til foråret, og det er så meningen, at den skal efterfølges af dialog, altså præcis det, som ordføreren for forespørgerne lige nu talte om, nemlig inddrage danskerne. Det er jeg fuldstændig enig i. Det er utrolig vigtigt at inddrage danskerne, virksomhederne og organisationerne.
Det skal så munde ud i en ny strategi på området. Det arbejde har vi sat i gang i Miljøministeriet. Jeg håber derfor, at det vil være i orden, at vi i dag ikke alt for meget forudskikker konklusionerne af det arbejde. Jeg vil derimod meget gerne lytte til de bud, der kommer fra partierne.
Når man skal lave en ny bæredygtighedsstrategi, er det først og fremmest vigtigt at erkende, at verden har udviklet sig, siden den seneste strategi - den der er dateret 2002 - blev udarbejdet. En samlet strategi for vores miljøpolitiske indsats, bæredygtig udvikling, udvikling af et miljøeffektivt samfund, eller hvilken overskrift man nu foretrækker, må mødvendigvis reflektere de nye udfordringer og de nye muligheder.
Hvis vi kigger lidt på udfordringerne, så tænker jeg ikke mindst på de miljøproblemer, der er fulgt i kølvandet på den kolossale økonomiske vækst - ikke bare i de asiatiske tigerøkonomier, men også i vores egen del af verden. Stigningen i produktion og forbrug skærper behovet for at effektivisere vores anvendelse af naturressourcerne, ikke mindst alle de ikkefornybare ressourcer, som er grundlaget for vækst og velstand.
Globaliseringen, den omfattende udveksling af varer, personer og kommunikation på tværs af kloden, indebærer jo, at produktion, forbrug og affald i vores del af verden har konsekvenser mange andre steder på kloden. Omvendt kan væksten og det stigende forbrug i andre dele af verden få store konsekvenser for vores miljø.
Virkningerne af klimaforandringerne er et meget klart eksempel. Opvarmningen skaber allerede vandmangel og mere dramatiske vejrforhold, som især rammer denne verdens fattigste befolkninger, der ellers selv kun bidrager meget lidt til udviklingen i mængden af CO2. Det er et eksempel på, at vi i stigende omfang skal løse miljøproblemerne i et samarbejde med andre lande og andre regioner.
Vi skal selvfølgelig fortsat arbejde via EU, og vi skal knytte vores nationale indsats til de mål, som EU har vedtaget, som vi selvfølgelig selv skal være med til at præge. Vi skal fortsætte den aktive bistandspolitik, hvor vi er blandt de lande, der yder den største bistand i forhold til andelen af BNP. Vi skal fortsat være aktive i udviklingen af internationale reguleringer og samarbejde om miljø, bæredygtighed og udvikling.
Lad mig lige her nævne, at jeg har taget initiativ til at få rejst en diskusion om globalisering i FN's miljøorganisation, UNEP, og det kommer til at præge UNEP's generalforsamling til februar. Formålet er netop at skabe øget opmærksomhed om både de negative og positive konsekvenser af globaliseringen, herunder det faktum, at når vi har en øget samhandel, øget transport og øget overførsel af produktion til udviklingslandene, er der nogle miljøaspekter, som verden bør adressere langt mere bevidst. Vi har til den drøftelse formuleret et papir og vil gøre vores til, at det vil dominere generalforsamlingen i FN's miljøorganisation.
Hvis vi kigger på nogle af mulighederne, så tænker jeg ikke mindst på det enorme potentiale, der ligger i at udvikle og anvende nye miljøeffektive teknologier; en udvikling, der er accelereret de seneste år, og som samtidig bidrager til vækst og beskæftigelse. I juni gav regeringen en redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi, og den bliver her i efteråret konkretiseret i form af en handlingsplan, som tager udgangspunkt i de centrale miljømæssige udfordringer hos os selv og i verden omkring os og i den teknologiske viden i den danske forskningsverden og erhvervslivet, som kan bidrage til at afhjælpe problemerne.
Vi må jo indse, at bæredygtig udvikling ikke kun er en statslig opgave, at det ikke kun er en opgave for os i Folketinget. Vi kan tage politiske initiativer, vi kan og vi skal skabe rammer for klimaindsatsen, for naturbevaring, for miljø og sundhed, for ressourceeffektivitet osv., men ansvaret for at få tingene til at ske i virkelighedens verden
- altså det her med at udfylde rammerne og komme med initiativer og med handlinger, der fører os i en mere bæredygtig retning - påhviler primært virksomhederne, ligesom jeg også synes, det er vigtigt at betone, at hver eneste borger og kommune har et medansvar. Der er derfor behov for at styrke den globale ansvarlighed på alle niveauer i samfundet; ansvaret for udnyttelsen af naturens ressourcer og for at bevare vores naturrigdomme til gavn for dem, der kommer efter os. Derfor har jeg til hensigt at følge den redegørelse, der bliver givet til foråret om bæredygtig udvikling, op med en bred dialog om initiativer, der gør eller kan gøre en forskel for miljøet. En lang række kommuner har allerede gjort erfaringer med lokale partnerskaber med virksomheder og organisationer, med lokalt Agenda 21-arbejde, med offentlige grønne indkøb og med en række andre initiativer, der handler om bæredygtighed i praksis. Det er vigtigt, at vi lærer af de erfaringer, bygger videre på dem og udnytter de muligheder, der er på lokalt niveau. Næste nordiske konference om bæredygtighed i 2008 vil blive afholdt i Odense. Det vil være en oplagt lejlighed for kommunerne og regeringen til at præsentere resultaterne af den danske indsats. Danske virksomheder er langt fremme, når det gælder miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet. Store dele af erhvervslivet har virkelig taget bæredygtighedstankegangen til sig, og mange virksomheder har fået samfundsansvar og god forretning til at hænge godt sammen. Udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi på områder som energieffektivitet, bioteknologi og vandbehandling, dannelse af partnerskaber omkring nye miljøteknologier og etablering af Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling er alt sammen eksempler på, at virksomhederne har meget at bidrage med, og at de står parate til at påtage sig et ansvar, når vi giver dem klare mål at arbejde efter og tid til at udvikle nye løsninger. Efter regeringens opfattelse har vi et rigtig godt udgangspunkt i Danmark for at håndtere nye nationale og globale miljøudfordringer ved at udnytte de nye teknologiske muligheder, der løbende skabes i vores højt udviklede vidensamfund. Den første strategi for bæredygtig udvikling, som regeringen fremlagde i juni 2002, var et led i Danmarks forberedelser til verdenskonferencen om bæredygtig udvikling
i Johannesburg. Den har siden udgjort en platform for en bred dansk indsats for bæredygtig udvikling på tværs af sektorer og politikker. Den kommende redegørelse vil selvfølgelig bygge videre på den eksisterende strategi, men regeringen har løbende vurderet fremdriften i den danske strategi ved hjælp af indikatorer for bæredygtig udvikling, og offentligheden har også løbende kunnet følge udviklingen i bæredygtighedsstrategien og se, hvordan det går med at nå målene, på Miljøministeriets hjemmeside. Af den seneste offentliggørelse fra 2005 fremgår det, at vi er på rette kurs i arbejdet for en mere bæredygtig udvikling. Økonomien vokser f.eks. fortsat, mens vi holder vores energiforbrug nogenlunde konstant, som vi har gjort det
i mere end tre årtier. Den vedvarende energi følger en jævnt opadgående kurve og er nu på 15 pct. af vores energiforbrug. Men det er klart, at den kan komme længere op endnu, sådan som det også vil fremgå, når regeringen om ikke så længe spiller ud med et forslag til en ambitiøs energistrategi. Antallet af landbrugsbedrifter med grønne regnskaber og miljøstyring er vokset betragteligt, antallet af virksomheder med certificerede miljøledelsessystemer er steget betragteligt, og de danske forbrugere får stadig flere miljømærkede produkter at vælge imellem. Man kan også nævne fremskridt på en lang række andre områder, lad mig nævne klimaændringer. Jeg mener ikke, at nogen kan være i tvivl om, at Danmark er blandt de lande, der går foran på klimaområdet, vi er blandt de lande i EU, der har påtaget os de største reduktionsforpligtelser i forhold til Kyotoprotokollen, og vi vil nå vores reduktionsmål med de midler, der er sat i værk, og de yderligere tiltag, som vil fremgå af regeringens kommende energipolitiske redegørelse. Vi er blandt de lande i Europa, der er længst fremme, når det gælder anvendelse af vindenergi, Folketinget bakker op om et samlet ambitiøst dansk indspil til EU's energipolitik, vi har sat klima på dagsordenen i mange internationale sammenhænge, og vi spiller en aktiv rolle i at få udviklet, hvad det er, der skal afløse Kyotoaftalen efter 2012. Vi spiller også en rolle i at prøve at få inddraget USA og de store udviklingslande og de store udledere som f.eks. Kina, Indien og Brasilien i den fremtidige klimapolitik.
Vi kan tage sådan noget som biologisk mangfoldighed. Med en ekstrabevilling inden for miljømilliarden til naturgenopretning og implementering af EU's store naturdirektiver har regeringen lagt grunden til en historisk naturindsats. Det er faktisk sådan, at næste år vil vi bruge flere penge end nogen sinde på naturgenopretning.
Vi igangsætter en handlingsplan for invasive arter, den største trussel mod biodiversiteten på verdensplan næst efter den fortsatte indskrænkning af den vilde flora og faunas leveområder. Vi går nu i gang med at etablere nationalparker, vi har vedtaget skærpede krav til miljøgodkendelse og miljøbeskyttelse i landbruget, og vi har skabt mange hektar nye naturområder. Vi vil hjælpe kommunerne til at løse deres nye naturopgaver, og der vil blive indgået mange nye lokale partnerskaber om den nære natur. Der vil også blive øget fokus på fysisk planlægning med respekt for naturen.
Vi kan tage et område som miljø og sundhed, som er et område, regeringen har satset markant på at løfte siden 2002.
I 2003 fremlagde vi en strategi om miljø og sundhed, som giver overblik over, hvordan miljøet rent faktisk påvirker vores sundhed, og de aktiviteter, der er sat i gang for at sikre et sundt miljø. Vi har sammen med alle Folketingets partier iværksat en kemikaliehandlingsplan, som markant styrker kontrol med og forebyggelse på kemikalieområdet med særlig fokus på forbrugerprodukter. Forhåbentlig er vi i EU ved at lægge sidste hånd på REACH, som indebærer en registrering af ca.
30.000 stoffer, og aftalen om finansloven sikrer penge til bekæmpelse af partikelforurening som led i opfølgningen af arbejdet med en ambitiøs EU-luftpolitik. Endelig kan jeg nævne ressourceanvendelsen. Den skal også optimeres, og ressourceeffektiviteten skal styrkes. Det fremgår bl.a. af, at hele den vestlige verden - og altså også Danmark - producerer stadig mere affald, men Danmark er dog blandt de lande, som er længst fremme med hensyn til at udnytte dette affald fornuftigt. Vi genanvender en stor del, og vi udnytter en meget stor del af energien i resten af affaldet ved forbrænding. Med affaldsstrategien for 2005-2008 har regeringen sat en dagsorden for affaldshåndtering i Danmark med over 100 nye initiativer, som dækker hele affaldsområdet. Herudover fokuseres på ressourceoptimering i produktionen i form af mere ressourceeffektive produkter med lang levetid, et nedsat ressourcetab ved håndtering af affald, affaldsforebyggelse og øget genanvendelse. Med fremme af udvikling og anvendelse af miljøteknologi bidrager vi til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer globalt, fordi vi understøtter danske virksomheder, der eksporterer miljø- og energiteknologi, rådgiver danske miljøvirksomheder og fokuserer forskning, bruger flere penge på det, understøtter miljøteknologisk innovation og øger bistanden til afprøvning i fuld skala og demonstration af nye lovende miljø- og energiteknologier. På finansloven er der afsat 120 mio. kr. til den miljøteknologiske indsats, og dertil kommer jo også, at der i den grad fokuseres ekstra ressourcer til forskning og udvikling på det her område inden for globaliseringsmidlerne. Sådan kunne jeg nævne mange, mange områder, jeg har nævnt en række nu. Der er endnu flere resultater, hvor der er fulgt op på 2002. Som sagt ser jeg frem til at kunne fremlægge en redegørelse for Folketinget til foråret om Danmarks miljøresultater og regeringens visioner for fremtiden. Redegørelsen bliver første skridt på vejen mod en ny bæredygtighedsstrategi for Danmark. Og jeg ser også frem til at følge denne redegørelse op med den dialogproces, jeg har nævnt. Jeg tror, det er utrolig vigtig at inddrage alle kræfter i samfundet, ligesom jeg tror, det er vigtigt at integrere alle sektorer i forhold til indsatsen med at gøre mere i forhold til det globale miljø. Der er brug for at styrke den globale ansvarlighed på alle niveauer i samfundet; ansvaret over for de naturresourcer, vi anvender, og ansvaret over for den natur, vi videregiver til kommende generationer. Så jeg håber, at vi også kan få input i dag. Som sagt er timingen måske ikke helt ideel her, det tror jeg også at forespørgerne har forståelse for, det håber jeg. Men vi lytter meget til de input, der kommer, for vi sidder i en proces, der i løbet af de næste 4-5 måneder gerne skulle resultere både i en redegørelse til Folketinget og derefter i den nye bæredygtighedsstrategi.