Jeg vil gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for at have taget initiativ til denne forespørgsel. Debatten kommer på et meget velvalgt tidspunkt, fordi transport af dyr er et særdeles aktuelt emne, som i øjeblikket optager os alle meget, og det skyldes flere forhold.
Vi har netop gennemført nye regler på området i forbindelse med, at EU's nye transportforordning trådte i kraft den 5. januar i år, og der er nye initiativer på vej. Her tænker jeg særlig på klippekortordningen for dyretransporter, som jeg vil vende tilbage til.
Men samtidig må jeg også sige, at der er en meget kedelig grund til, at dyretransport er blevet et stadig mere omdiskuteret emne. Det skyldes nemlig ikke mindst, at vi gang på gang ser eksempler på, at dyr bliver transporteret under ulovlige forhold på de danske landeveje, og det er en kendsgerning, at der findes transportører og chauffører, der gentagne gange overtræder de danske transportregler og dermed udsætter dyrene for lidelse.
Dertil kommer, at vi i den senere tid ligefrem har set nogle transportører, der ganske åbenlyst har givet udtryk for, at de ikke har i sinde at overholde de skærpede danske krav på området. Denne holdning, hvor indtjening tillægges langt større betydning end dyrenes velfærd, er efter min mening fuldstændig uacceptabel. Vi kan og vi vil ikke acceptere denne tilstand.
Jeg har hele tiden været af den overbevisning, at vores forstærkede indsats på kontrolområdet ville føre til en holdningsændring hos de chauffører og transportører, der gentagne gange overtræder reglerne, men efter at have set resultaterne af rigspolitiets kontroller de seneste 2 år, må jeg desværre konstatere, at målet endnu ikke er nået.
Jeg mener derfor nu, at tiden er inde til at skride til skrappere midler for at ramme de transportører og chauffører, som stadig ikke vil rette ind. Og jeg vil godt slå fast, at jeg ikke har i sinde at lempe på de danske transportregler af hensyn til transportbranchen. Det er min holdning, at vi i Danmark fortsat skal holde fanen højt og ikke gå efter den laveste fællesnævner.
Samtidig vil jeg i dag gerne henvende mig direkte til de transportører og chauffører, som tilsidesætter reglerne, og sige til dem: I har haft chancen for at rette op på tingene og udvise ansvarlighed - den chance har I ikke benyttet jer af, derfor tager vi nu andre midler i brug.
Min målsætning er klar: Transportreglerne skal overholdes, og de skal overholdes på hver eneste dyretransport, som starter på dansk grund.
Netop derfor er jeg glad for, at forespørgslen i dag endnu en gang giver mig lejlighed til at redegøre for de områder, hvor vi allerede har stillet skrappere krav for at forbedre forholdene for dyr under transport, og jeg er også glad for, at jeg samtidig får lejlighed til at redegøre for, hvad vi efter min opfattelse kan gøre for at nedbringe antallet af overtrædelser på området.
I den forbindelse vil jeg også bemærke, at der naturligvis findes chauffører og transportører, der overholder reglerne. Det må man glæde sig over og samtidig understrege, at den sunde del af branchen jo ikke vil blive ramt af en skærpet retshåndhævelse. Først vil jeg kort omtale de områder, hvor vi i Danmark er gået videre i beskyttelsen af dyr under transport, end det er beskrevet i den nye transportforordning. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fra dansk side har kæmpet hårdt for, at transportforordningen kom til at indeholde nogle præcise og meget ambitiøse krav til forbedringer af velfærden for dyr under transport, herunder krav om maksimale transporttider. Selv om vi fra dansk side jo stod stejlt på vores synspunkter, lykkedes det desværre ikke at overbevise de øvrige lande om nødvendigheden af et krav om maksimal transporttid, og på dette punkt kan vi i Danmark desværre ikke gå enegang ved at opstille skrappere nationale regler for dyretransporter. På en række andre områder har vi imidlertid vurderet, at det er muligt inden for rammerne af EU-retten at indføre og opretholde regler, der er mere præcise og i visse tilfælde også strengere end de regler, der gælder direkte i medfør af forordningen.
Det betyder f.eks., at vi i den nye bekendtgørelse om transport af dyr har opretholdt de nye og meget præcise krav til indvendig højde i køretøjer ved transport af svin. Vi har desuden fastholdt de omstridte arealkrav, som betyder, at der stilles krav om 20 pct. mere plads til svinene, når transporten varer over 8 timer.
Derudover har vi indført en regel om, at de udtjente og nedslidte udsættersøer ikke må udsættes for transport i over 8 timer, ligesom vi har indført regler om, at udsætterhønerne på grund af deres dårlige sundhedsmæssige tilstand som udgangspunkt ikke er egnede til transport.
Endvidere har vi administrativt opretholdt den skærpede transportegnethedsvurdering, som indebærer en skærpet vurdering af, hvilke dyr der skal sorteres fra, fordi de simpelt hen vurderes at være for syge til at kunne transporteres.
Ingen af disse krav er direkte nævnt i transportforordningen, men er indført for at sikre dyrene en bedre velfærd, og det er som sagt Justitsministeriets vurdering, at vi med disse regler holder os inden for de rammer, som EU-retten udstikker.
Desværre har det jo vist sig, at det langt fra er nok, at vi har de skrappere regler, men det er også nødvendigt, at reglerne følges op af en effektiv håndhævelse.
Som det vil fremgå, har vi heldigvis ganske mange redskaber til vores rådighed, og i kraft af nye initiativer er kontrollen med transport af dyr de senere år også blevet væsentligt forbedret. Den kontrol med dyretransporter, som vi udfører nu, foregår som bekendt både før, under og efter transporten og involverer både dokumentkontrol og egentlig fysisk kontrol af både dyr og køretøjer.
Før transporten stilles der krav om, at køretøjet skal være synet og godkendt til transport af dyr, og at den ansvarlige skal være i besiddelse af en autorisation, der giver vedkommende tilladelse til at transportere dyr. Ved lange transporter stilles der desuden krav om, at Fødevarestyrelsen mindst 2 dage inden afgang skal have modtaget en udfyldt logbog - det, der tidligere hed en ruteplan - som indeholder nærmere oplysninger om planlægning af turen, bl.a. med hensyn til fodring, vanding og planlagte stop, og oplysninger om transportens afgangssted, bestemmelsessted osv. Der gælder desuden et krav om, at logbogen med oplysninger om transportens forløb skal indsendes til Fødevarestyrelsen senest 1 måned efter transportens afslutning.
Kravene til dokumentkontrollen betyder, at Fødevarestyrelsen får et bedre grundlag for at tjekke, at transportkravene er opfyldt, ved at sammenholde alle de tilgængelige oplysninger. Ud over denne dokumentkontrol udfører Fødevarestyrelsen også en egentlig kontrol med de køretøjer og dyr, der skal ud på de lange ture.
Når dyrene skal eksporteres og transporteres direkte fra en besætning, stilles der for de fleste dyrearters vedkommende krav om, at dyrene undersøges af en dyrlæge senest 24 timer forud for eksporten. Dyrlægen skal vurdere, om dyrene er egnede til transport og i givet fald sortere dyr fra, der er for syge til at blive transporteret. Den samme form for transportegnethedsvurdering foretages også på samlesteder, hvor dyrene midlertidigt er opstaldet eller ført sammen i grupper, inden de skal videre på den lange transport. På alle samlesteder findes en dyrlæge, som vurderer, om dyrene er transportegnede.
I de tilfælde, hvor der er tale om slagtedyr, vil transportegnethedsvurderingen i stedet blive udført efter transporten, når dyrene ankommer til slagteriet. Her står der også dyrlæger parat til at vurdere, om det dyr, der bliver afleveret, har været egnet til transport. Mange af de politianmeldelser om dyr, der ikke har været egnede til transport, kommer i øvrigt netop fra dyrlægerne på slagterierne. Som jeg nævnte før, foretager fødevareregionernes dyrlæger også kontrol af køretøjets indretning, hvor det vurderes, om køretøjet er egnet til transporten. Det vil
f.eks. sige, om arealkravene er opfyldt, om der er adgang til vand, om der er tilstrækkelig indvendig højde i køretøjet osv. Denne kontrol foretages på stikprøvebasis på samlesteder, ved besætninger, på slagterier m.v. Under selve transporten på landevejene er det som bekendt politiet og primært rigspolitiets færdselsafdeling, der har ansvaret for kontrollen.
I 2005 blev det besluttet at øge antallet af rigspolitiets kontroller markant, og fra juni sidste år er kontrolindsatsen blevet yderligere effektiviseret i forbindelse med oprettelsen af dyrevelfærdsrejseholdet, som nu bistår rigspolitiet under kontrolaktionerne. Antallet af målrettede kontroldage er steget fra 49 udførte kontroldage i 2005 til 82 udførte kontroldage i 2006.
I den sammenhæng vil jeg nævne, at jeg fra rigspolitiet netop har modtaget den endelige opgørelse over resultaterne af de kontroller med dyretransporter, som rigspolitiet har udført i 2006.
Det fremgår af opgørelsen, at rigspolitiet har kontrolleret 655 transporter over 50 km i 2006. Ved de 655 køretøjer er der i alt fundet 204 overtrædelser af regler om transport af dyr. Af de 204 overtrædelser vedrører de 150 overtrædelser ting, der har direkte betydning for dyrenes velfærd, mens resten vedrører overtrædelse af reglerne om dokumenter og tilladelser.
Dette indebærer, at rigspolitiet har fundet overtrædelser af betydning for dyrevelfærden for 22,6 pct. af de lange transporter over 50 km. Til sammenligning fandt man ved kontrollerne i 2005 overtrædelser i 24,8 pct. af tilfældene. Det vil sige, at der er tale om et mindre fald i antallet af overtrædelser.
Tallet fra 2006 er altså stadig alt for højt, men der er trods alt tale om et mindre fald. Er man optimistisk, kan man håbe på, at der er tegn på, at udviklingen er ved at vende. Det, jeg i hvert fald vil sige, er, at rigspolitiet vil fastholde det forstærkede kontrolpres i år.
Som det er fremgået af min redegørelse, har vi en ret omfattende regulering af dyretransporterne, ligesom der på en lang række punkter føres kontrol med transporterne fra myndighedernes side. Med hensyn til de områder, hvor vi fra dansk side er gået videre end EU-reglerne, vil jeg godt slå fast, at disse regler naturligvis skal overholdes, også selv om man under transporten passerer den dansk-tyske grænse. Alle dyretransporter, som udgår fra Danmark, skal naturligvis gennemføres i overensstemmelse med de regler, vi har fastsat på området - fra transporten starter, til den slutter.
Af gode grunde kan vi ikke kræve, at andre EU-lande håndhæver de skærpede danske krav. I Danmark håndhæver vi jo heller ikke f.eks. tysk ret. Men den ansvarlige for en dyretransport, der varer over 8 timer, og som ikke lever op til de skærpede arealkrav, vil selvfølgelig kunne straffes for den del af transporten, der er foregået i Danmark, selv om den øvrige del af transporten gennemføres i et andet EU-land. Det synes jeg er vigtigt at få slået fast, da jeg ved, det er noget, der har optaget mange af Folketingets medlemmer, og på grund af den debat, der har været i offentligheden.
Som jeg nævnte før, er der måske nu tegn på en nedgang i antallet af overtrædelser, men niveauet er fortsat alt, alt for højt, og jeg mener som sagt, at der er behov for nye initiativer.
Tidligere i denne måned kom der en rapport fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som har set nærmere på muligheden for at indføre en klippekortordning på dyretransportområdet. Man kan sige, at vi har ladet os inspirere af den klippekortordning, som allerede kendes på færdselslovområdet, og som de, der har rejst denne forespørgsel, allerede har været inde på, har der været et meget stort ønske fra Folketingets partier om, at en sådan ordning kunne blive lagt frem. Det har vi lyttet til.
Det forslag, der lægges op til i rapporten, indebærer en ordning med et automatiseret frakendelsessystem, det vil sige et automatisk system, der giver mulighed for at frakende både chauffør og transportør retten til at transportere dyr i mange flere situationer, end det er tilfældet i dag.
I korte træk går ordningen ud på, at en chauffør eller en transportør, som tre gange inden for 3 år begår en overtrædelse af nogle af de regler, som har direkte betydning for dyrenes velfærd, får en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr. Efter yderligere tre overtrædelser sker der ubetinget frakendelse af retten til at transportere dyr. Jeg er meget glad for, at vi så hurtigt har kunnet få gennemført en sagkyndig analyse af de mange forskellige problemstillinger, der knytter sig til at gennemføre en klippekortordning for dyretransporter. Men jeg må samtidig føje til, at en sådan ordning jo rejser en lang række vanskelige og principielle spørgsmål, og det er selvfølgelig også vigtigt, at vi i de videre overvejelser og bestræbelser på at se på denne ordning er opmærksomme på de retssikkerhedsmæssige aspekter i sagen. Arbejdsgruppens rapport er nu sendt i høring, og det er for tidligt at lægge sig fast på den endelige model. Men jeg mener, at vi med arbejdsgruppens forslag har fået et rigtig godt grundlag for de videre overvejelser om dette spørgsmål. Jeg har bestemt også kunnet fornemme, at der er en meget konstruktiv vilje hos Folketingets partier til at gå i dialog om, hvordan en sådan klippekortordning kan skrues sammen, så vi finder en afbalanceret løsning med det ønskede resultat, nemlig en væsentlig nedgang i antallet af overtrædelser af reglerne om transport af dyr. Jeg ser derfor frem til de kommende politiske forhandlinger i denne vigtige sag, hvor jeg håber på at alle Folketingets partier vil medvirke aktivt. Jeg vil gerne slutte af med at sige, at det for regeringen er vigtigt at fastholde Danmarks position som foregangsland, når det gælder forbedringer af dyrs velfærd, også selv om denne målsætning kan indebære, at transportbranchen bliver underlagt strengere vilkår end dem, der er i de øvrige EU-lande - og også selv om vi af og til lider nederlag, som det skete ved forhandlingerne om transportforordningen i 2004. Regeringen vil derfor fortsat kæmpe aktivt for, at de andre europæiske lande slutter op om de skærpede krav til dyretransporter, når nye fælles regler skal forhandles på plads i EU.
Vi ser i den sammenhæng da også med tilfredshed på, at Kommissionen i sin handlingsplan har bebudet, at man vil arbejde for bl.a. at få indført maksimale transporttider og skærpede arealkrav ved transport af dyr. Vi vil således fortsætte vores bestræbelser på at opnå bedre dyrevelfærd i internationalt regi, navnlig inden for det europæiske samarbejde.
Jeg vil gerne runde af med kort at opsummere de tre hovedpunkter i regeringens politik, som for os er meget centrale: Vi vil opretholde de skærpede danske regler og den forstærkede kontrol med dyretransporterne, vi vil inden for kort tid præsentere et forslag til en klippekortordning for dyretransporter, og vi vil fortsat arbejde aktivt for, at der gennemføres klare forbedringer af navnlig de fælles EU-regler for transport af dyr.