Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 26, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. september 2007 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold til PET’s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang (B 92).

 

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 26 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold til PET’s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang (B 92):

 

”Kan ministeren i fortsættelse af spørgsmål 24 og 25 bekræfte, at andre lande har regler i retning af den ordning, der er beskrevet i Enhedslistens beretningsbidrag, jf. 1. udkast til beretning (bilag 3), og at en sådan ordning er praktisk gennemførlig?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har ikke umiddelbart kendskab til, at man i andre lande har etableret en adgang til oplysninger om egne forhold (egen access) i efterretningstjenesternes arkiver, der svarer til den ordning, som er beskrevet i Enhedslistens beretningsbidrag, jf. 1. udkast til beretning over beslutningsforslag nr. 92 (bilag 3), jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 24 vedrørende beslutningsforslaget.

 

Det kan dog tilføjes, at man i Norge har haft en midlertidig ordning med egen access i oplysninger fra den norske efterretningstjenestes arkiver. Ordningen var begrundet i, at den norske efterretningstjeneste i en periode havde indhentet oplysninger om norske borgere uden den fornødne hjemmel.

 

Ved midlertidig lov af 4. marts 1999 om begrenset innsyn i overvåkningspolitiets arkiver og registre med ikrafttræden den 1. januar 2000 fik norske borgere mv. ret til at anmode efterretningstjenesten om egen access, men begrænset til oplysninger i søgbare dokumenter registreret i efterretningstjenestens arkiver og registre i perioden fra 8. maj 1945 til 8. maj 1996.

 

Visse oplysninger var dog undtaget fra retten til egen access, herunder hvis aktindsigt i oplysningerne ville kunne skade forholdet til andre lande, hvis sikkerhedsmæssige eller personbeskyttelsesmæssige hensyn tilsagde det, hvis oplysningerne indeholdt navne på kilder, ansatte i efterretningstjenesten eller dommere, eller hvis aktindsigt i oplysningerne ville kunne skade forholdet til samarbejdende tjenester.

 

I forbindelse med ordningen blev der oprettet et særligt sekretariat til at behandle anmodningerne om egen access. Ved ordningens ophør den 31. december 2002 havde 12.794 personer anmodet om egen access, jf. Innsynsutvalgets årsrapport for 2006.

 

I forarbejderne til den norske lovgivning findes i øvrigt en kort beskrivelse af egen access-ordninger i Nederlandene og Schweiz. Det fremgår, at i hvert fald den schweiziske ordning ligesom den norske var begrundet i ulovlige registreringer foretaget i en periode af den schweiziske efterretningstjeneste.

 

Med hensyn til de praktiske konsekvenser af en ordning som foreslået af Enhedslisten henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 24 vedrørende beslutningsforslaget.