Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             15. marts 2007

J. nr.           360-2

  

 

Trafikudvalget har i brev af 15. februar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 11 (TRU B9), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 11:

 

"Med amternes nedlæggelse er beredskabsplanerne faldet ned i et mellemrum, således der ikke længere findes beredskabsplaner for digebeskyttelserne i tilfælde af stormflod. Det er tankevækkende, for der må blive større behov for beredskabsplanerne, hvis digerne ikke prioriteres i vedligeholdelseshenseende. Hvorledes vil ministeren vurdere, at området skal reguleres i fremtiden?"

 

Svar:

 

Staten har alene ansvaret for stormflodsbe­red­ska­berne for Vadehavet og den centrale del af den jyske Vestkyst. Ansvaret for disse beredskaber ligger hos Kystdirektoratet og politiet og har indtil udgangen af 2006 haft amtet som en vigtig aktør.

 

For at sikre uafbrudte beredskaber henover årsskiftet 2006/2007 er der allerede i efteråret 2006 mellem Kystdirektoratet, politiet og kommunerne aftalt procedurer som sikrer, at beredskaberne fungerer med uændret sikkerhed efter amtets udtræden.

 

Digerne i resten af landet er omfattet af kommunale beredskabsplaner i de tilfælde, hvor konkrete forhold tilsiger dette.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen