Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3 ad B 73 som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 25. april 2007 (Alm.del).

 

 

 

Lene Espersen

 

/  Torben Jensen

 

Spørgsmål nr. 3 ad B 73 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Vil ministeren nærmere redegøre for de retssikkerhedsmæssige spørgsmål ved offentliggørelse på internettet af de landbrugsbedrifter, der har vedtaget et bødeforlæg eller fået dom for overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd, samt redegøre for, hvorledes en sådan ordning kunne iværksættes?”

 

Svar:

 

Som jeg redegjorde for under 1. behandlingen i Folketinget den 27. februar 2007 af forslag til folketingsbeslutning om offentliggørelse af, hvilke landbrugsbedrifter der overtræder reglerne for dyrevelfærd (B 73) vil en offentliggørelse på internettet af oplysninger om strafbare forhold vedrørende landbrugsbedrifter – i det omfang oplysningerne kan henføres til fysiske personer – være i strid med reglerne i persondataloven.

 

Det følger således af § 8, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer (herefter persondataloven), at der for den offentlige forvaltning ikke må behandles oplysninger om bl.a. personers strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Herudover følger det af persondatalovens § 8, stk. 2, at oplysninger om bl.a. personers strafbare forhold som udgangspunkt ikke må videregives.

 

Det er muligt at fravige persondataloven og dermed udvide adgangen til at offentliggøre oplysninger om strafbare forhold. Det forudsætter imidlertid, at Folketinget vedtager en lov, hvori der skabes hjemmel til offentliggørelsen. Loven skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

 

Efter regeringens opfattelse bør et sådant lovgivningsinitiativ kun gennemføres i tilfælde, hvor meget vægtige samfundsinteresser, f.eks. hensynet til fødevaresikkerheden, taler herfor. Sådanne hensyn gør sig umiddelbart ikke gældende i denne sag, hvor der er tale om primærproducenter, og hvor det i langt de fleste tilfælde således ikke vil være muligt for forbrugeren at henføre et bestemt landbrugsprodukt til en bestemt producent. En offentliggørelse på internettet af oplysninger om strafbare forhold vedrørende landbrugsbedrifter vil – i det omfang oplysningerne kan henføres til fysiske personer – således have karakter af en særlig sanktion med det formål at udstille de pågældende bedrifter i en offentlig ”gabestok”.

 

Det er i den forbindelse også vigtigt at være opmærksom på, at en offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold på internettet er den mest vidtgående form for videregivelse af oplysninger. Erfaringsmæssigt kan det være vanskeligt at rette eller slette oplysninger på internettet på grund af søgemaskiner og lignende.

 

Der knytter sig således en række betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, til en sådan offentliggørelsesordning.

 

Som jeg imidlertid tilkendegav under 1. behandlingen af beslutningsforslaget, er jeg indstillet på at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal foretage en nærmere undersøgelse af den række af problemstillinger, der knytter sig til en ordning med offentliggørelse af oplysninger om strafferetlige afgørelser. Et kommissorium for arbejdsgruppen er i øjeblikket under udarbejdelse i Justitsministeriet og vil efterfølgende blive sendt til udvalget til orientering.