Bilag til udenrigsministerens                                                                                                                                 Forsvarsudvalget

skrivelse af 21. maj 2007                                                                                                                                (B 161 – spørgsmål 7)

                                                                                                                                                                                                   (offentligt)

 

Spørgsmål nr. : 7

’Regeringen bedes kommentere de diskussioner, der foregår hos andre NATO-lande og i selve NATO om et skift til opkøb af opium som en mulig ny politik i Afghanistan.’

 

Svar:

I NATO-landene er der diskussioner i brede kredse, herunder i tænketanke og blandt eksperter, om strategier til bekæmpelse af opiumsøkonomien. Blandt NATOs regeringer er der fuld opbakning til den afghanske narkotika-bekæmpelsesstrategi, som blev vedtaget af den afghanske regering i oktober 2006. Strategien omfatter ikke opkøb af opium.

 

I henhold til ISAFs operationsplan er det ikke en ISAF-opgave at bekæmpe den afghanske opiumsproduktion, men udelukkende at støtte den afghanske regerings og andre internationale organisationers indsats i relation hertil. NATO drøfter selvsagt løbende opiumsproblemet generelt, pga. den indflydelse det har på den samlede sikkerheds- og genopbygningsindsats, men har ikke nærmere adresseret opkøbsspørgsmålet.