Dato:            29. juni 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-12175-23

Sagsbeh.:   hbr

Fil-navn:       B142/spm27 erwin2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del – B 142), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 11. juni 2007

 

Spørgsmål 27:

"Ministeren bedes kommentere notat modtaget af Erwin Maria Jönck om kønsidentitets problemer, jf. B 142 – bilag 4."

 

Svar:

Det materiale, som Erwin Maria Jönck har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg, er en oversættelse af et sæt standarder for behandlingen af kønsidentitetsforstyrrelser udarbejdet af ”The Harry Bejamin International Gender Dysphoria Association”. Standarderne indeholder også en gengivelse af ICD-10 diagnosekriterierne.

 

Jeg har ingen bemærkninger til materialet, men jeg kan henvise til, at Rigshospitalet til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 11 (alm. del – B 142) har oplyst, at klinikken vurderer patienterne ud fra ICD-10 diagnosekriterierne og henholder sig til de internationale Harry Benjaminkriterier ved vurderingen af, om der er kontraindikationer, der gør, at man må gå mod en patients ønske om kønsmodficerende indgreb.