"Ministeren bedes redegøre for, hvor mange personer, der siden den nye navnelov blev vedtaget, har benyttet sig af muligheden for at tage et fornavn, som er forbeholdt et andet køn end den pågældendes biologiske køn?"
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om et bidrag. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har i den forbindelse oplyst følgende:
â€Indledningsvist bemærkes det, at der i den nye navnelov nu er skabt hjemmel til, at transseksuelle personer i særlige tilfælde kan fÃ¥ et fornavn, der ikke er kønskorrekt.
Transseksuelle, der opfyldte visse betingelser, kunne således også før ikrafttræden af den nye navnelov få tilladelse til at få et ikke kønskorrekt fornavn, idet ændringen i navneloven er sket på baggrund af en forsøgsordning, som Civilretsdirektoratet (nu Familiestyrelsen) iværksatte i februar 2002 i samråd med Sexologisk Klinik.
Forsøgsordningen indebar, at transseksuelle, der gik i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som var henvist til kønshormonbehandling, kunne få tilladelse til at tage et fornavn, der betegnede det modsatte køn. Forsøgsordningen er gjort permanent med den nye navnelov.
Siden 1. april 2006 er der givet én tilladelse til at tage et ikke kønskorrekt navn, og der er pt. 4 verserende sager i styrelsen.â€