Fremsat 29-03-2007
1. behandlet/henvist til udvalg 03-05-2007
Ministerområde:
Transport- og Energiministeriet
Beslutningsforslaget havde som formål at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at etablere tredje og fjerde jernbanespor mellem Odense og Lillebæltsbroen samt mellem Lillebæltsbroen og Snoghøj og Fredericia. Baggrunden for beslutningsforslaget var ifølge bemærkningerne, at en øget satsning på jernbanetransport kunne medvirke til, at transportsektorens miljøpåvirkning reduceredes.