Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. august 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. juli 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 (Ad B 130).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 3:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvornår og i hvilket omfang en blind eller stærkt svagsynet person kan få støtte efter servicelovens § 96 om hjælperordning, når 15 timers ledsagelse om måneden ikke er nok i forhold til brugerens behov for ledsagelse til uddannelse, beskæftigelse, indkøb m.v.”

 

 

Svar:

 

Servicelovens handicapkompenserende ydelser tager udgangspunkt i et princip om, at en person med et handicap får tildelt ydelser efter behov – og ikke efter diagnose.

 

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når den pågældende har:

 

·         omfattende behov for hjælp til pleje, overvÃ¥gning eller ledsagelse,

·         et højt aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde den helt særlige bistand, der ligger i hjælperordningen

·         brugeren skal kunne administrere ordningen, herunder ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

 

Det er kommunen, der på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsnedsættelse og hjælpebehov træffer afgørelse om hjælp efter servicelovens § 96. Der kan dermed ikke gives generelle retningslinier for, i hvilket omfang en blind eller svagsynet kan modtage hjælp efter denne bestemmelse.

 

Jeg skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at som følge af sektoransvaret på handicapområdet skal hjælpen ydes efter henholdsvis Undervisningsministeriets eller Beskæftigelsesministeriets bestemmelser, hvis der er behov for hjælp som følge af en funktionsnedsættelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde.  

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Karin Munk Petersen