Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 19 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. august 2007.

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 19 af 16. august 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111):

 

”Hvad taler afgørende mod at udvide den målgruppe, som i dag tilbydes kønsdriftsdæmpende behandling, herunder i forhold til kriteriet om, at seksualforbryderen har begået gentagen eller meget alvorlig personfarlig sædelighedskriminalitet?”

 

Svar:

 

Som jeg tidligere har redegjort for, blandt andet under samrådet den 28. februar 2006 om tvangsmæssig kastration af seksualforbrydere, og som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 18, forudsætter kønsdriftsdæmpende behandling som oftest en lang observationsperiode og et langt behandlingsforløb, hvilket gør, at der typisk vil være tale om personer idømt lange straffe.

 

Desuden kan der være nogle alvorlige bivirkninger, hvorfor tæt kontrol er påkrævet. Det forudsætter blandt andet, at de, der modtager denne behandling, forinden har givet et skriftligt informeret samtykke til behandlingen, og at de er motiverede for at samarbejde herom.

 

Behandling med kønsdriftsdæmpende medicin bør ligeledes kun tilbydes, hvis alle andre muligheder er udtømt eller vurderes at være utilstrækkelige til at imødegå risikoen for tilbagefald til ny sædelighedskriminalitet.

 

På baggrund af det anførte mener jeg ikke, at der kan peges på forhold, som kan give anledning til at foreslå ændring af den målgruppe, som i dag tilbydes behandling.