Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 af 7. maj 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold i PET’s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang (B 92).
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold i PET’s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang (B 92).
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25. april 2007 fra Svend Aage Christensen, DIIS vedr. adgangsforhold til personoplysninger i efterretningsarkiver, jf. B 92 - bilag 1.â€
Svar:
1. I artiklen foretager seniorforsker Svend Aage Christensen en sammenligning af reglerne i forskellige lande om adgang til efterretningstjenesternes arkiver.
I artiklen anføres det bl.a., at forskningen i Danmark har en meget vidtgående adgang til akter fra den kolde krig i Politiets Efterretningstjenestes arkiver, mens de borgere, som omtales i Politiets Efterretningstjenestes arkiver, kun i yderst begrænset omfang har adgang til at se oplysninger om sig selv.
Det anføres endvidere i artiklen, at de danske regler på området herved adskiller sig fra reguleringen i en række andre lande.
2. Jeg skal i den anledning henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og spørgsmål nr. 4.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og den med besvarelsen fremsendte notits om adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiv, er det Politiets Efterretningstjenestes faste praksis, at der i almindelighed ikke gives aktindsigt i oplysninger, som efterretningstjenesten har om en person. Baggrunden herfor er, at det ville kunne skade Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, hvis man gav en person indsigt i oplysninger, som efterretningstjenesten har om den pågældende.
Som det endvidere fremgår af den omtalte notits, er der i en række tilfælde givet forskere og journalister adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver i forskningsrelateret øjemed. Adgangen er i en række tilfælde meddelt med vilkår, der bl.a. vedrører beskyttelsen af de personer, som kan være omtalt i arkivmaterialet.
Efterfølgende har flere af de personer, der er blevet omtalt i skriftlige udgivelser fra de forskere og journalister, som har fået adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, anmodet om aktindsigt i de dokumenter, som Politiets Efterretningstjeneste har givet forfatterne adgang til.
Henset til, at der har været offentliggjort
oplysninger om de pågældende på baggrund af forskeres og journalisters adgang
til
Politiets Efterretningstjenestes arkiver i forskningsrelateret øjemed, har Politiets
Efterretningstjeneste efter omstændighederne meddelt de pågældende personer
indsigt i dele af det pågældende arkivmateriale, som indeholder oplysninger om
dem selv.
3. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 4, og som jeg var inde på under 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 92, er det min opfattelse, at det efter omstændighederne kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis en forsker eller journalist offentliggør f.eks. personoplysninger, som vedkommende har fået gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver.
Netop et retssikkerhedsmæssigt hensyn til de personer, som kan være omtalt i Politiets Efterretningstjenestes arkiver, er en del af begrundelsen for, at der i en række tilfælde, hvor der er meddelt forskere og journalister adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, er fastsat vilkår, der bl.a. vedrører beskyttelsen af de personer, som kan være omtalt i materialet.
Desuden har Politiets Efterretningstjeneste som nævnt i visse tilfælde meddelt personer adgang til indsigt i dokumenter, som indeholder oplysninger om dem selv. Politiets Efterretningstjeneste har herved lagt vægt på, at der har været offentliggjort oplysninger om de pågældende personer på baggrund af forskeres og journalisters adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver i forskningsrelateret øjemed.
4. Herudover vil jeg fremhæve, at den gældende ordning med hensyn til arkivadgang hos Politiets Efterretningstjeneste naturligvis bygger på, at de vilkår om fortrolighed med hensyn til personfølsomme oplysninger, der stilles til forskere og journalister, tages alvorligt, og at de relevante myndigheder reagerer i nødvendigt omfang, hvis sådanne vilkår ikke overholdes.
Endelig vil jeg nævne, at Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, som blev nedsat i 1998 af den daværende regering, har til opgave bl.a. at overveje spørgsmålet om den enkelte borgers adgang til at få oplyst, hvorvidt vedkommende er registreret i efterretningstjenesternes registre. I udvalgets overvejelser vil bl.a. kunne indgå de overvejelser af retssikkerhedsmæssig karakter, der kan rejses, hvis en forsker eller journalist offentliggør f.eks. personoplysninger, som vedkommende har fået gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver.