Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2007 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold i PET´s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang (B 92).
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne forhold i PET´s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang (B 92):
â€Vil ministeren være indstillet pÃ¥ at tage initiativ til en ændring af administrativt fastsatte regler og praksis i retning af, at udgangspunktet bliver, at den enkelte person, hvorom der offentliggøres personoplysninger, som er erhvervet gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, forud for offentliggørelsen fÃ¥r adgang til det samme materiale om pÃ¥gældende, som forskeren/journalisten har fÃ¥et adgang til, samt at forskeren/journalisten ikke kan fÃ¥ adgang til materiale, som ikke ogsÃ¥ den enkelte person, hvorom der offentliggøres oplysninger, har adgang til?â€
Svar:
Jeg er enig i, at det efter omstændighederne kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis en forsker eller journalist offentliggør f.eks. personoplysninger, som vedkommende har fået gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 4 og 9, og som jeg tillige var inde på under 1. behandlingen af beslutningsforslaget, har Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, der blev nedsat i 1998 af den daværende regering, til opgave bl.a. at overveje spørgsmålet om den enkelte borgers adgang til at få oplyst, om vedkommende er registreret i efterretningstjenestens registre. I udvalgets overvejelser vil bl.a. kunne indgå de overvejelser af retssikkerhedsmæssig karakter, der kan rejses i sådanne situationer.
Færdiggørelsen af udvalgets overvejelser afventer Undersøgelseskommissionen vedrørende Politiets Efterretningstjeneste, der i 1999 blev nedsat af den daværende regering og et flertal i Folketinget. I forbindelse med kommissionens nedsættelse blev det aftalt med den daværende justitsminister, at udvalget skulle afvente undersøgelseskommissionens afgivelse af beretning, idet de spørgsmål, som udvalget skal overveje, har nær sammenhæng med de forhold, som kommissionen skal undersøge.
Det er på den anførte baggrund min opfattelse, at eventuelle ændringer af de gældende regler om adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver bør afvente resultatet af Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenesters overvejelser.
Samtidig vil jeg gerne understrege, at det allerede efter de gældende regler er muligt at søge at modvirke, at f.eks. en forsker, som har fået adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, uberettiget offentliggør personoplysninger fra arkivmaterialet.
Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1, 4 og 9, har Politiets Efterretningstjeneste således i en række tilfælde, hvor der er meddelt forskere og journalister adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, fastsat vilkår, der bl.a. vedrører beskyttelsen af de personer, som kan være omtalt i materialet.
Den gældende ordning med hensyn til arkivadgang hos Politiets Efterretningstjeneste bygger naturligvis på, at de vilkår om fortrolighed med hensyn til personfølsomme oplysninger, der stilles til forskere og journalister, tages alvorligt, og at de relevante myndigheder reagerer i nødvendigt omfang, hvis sådanne vilkår ikke overholdes.
Hertil kommer, at Politiets Efterretningstjeneste i visse tilfælde har meddelt personer adgang til indsigt i dokumenter, som indeholder oplysninger om dem selv. Politiets Efterretningstjeneste har herved lagt vægt på, at der har været offentliggjort oplysninger om de pågældende personer på baggrund af forskeres og journalisters adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver i forskningsrelateret øjemed.