Beretning afgivet Retsudvalget den 0. juni 2007

1. udkast til

Beretning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om adgang til dokumenter om egne
forhold i PET’s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang

[af Line Barfod (EL) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. februar 2007 og var til 1. behandling den 2. maj 2007. Beslutningsforslag blev ved 1. behandling henvist til Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

2. Politiske bemærkninger

Et <>tal i udvalget (EL og <>) noterer sig, at justitsministeren har tilkendegivet, at det efter ministerens opfattelse kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis en forsker eller journalist offentliggør f.eks. personoplysninger, som vedkommende har fået gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver.

<>-tallet understreger vigtigheden af, at der fastsættes præcise og udtrykkelige vilkår vedrører beskyttelsen af de personer, som kan være omtalt i det materiale, som forskere og journalister meddeles adgang til i Politiets Efterretningstjenestes arkiver, samt at de relevante myndigheder reagerer i nødvendigt omfang, hvis sådanne vilkår ikke overholdes.

<> tallet har bemærket, at Politiets Efterretningstjeneste i visse tilfælde har meddelt personer adgang til indsigt i dokumenter, som indeholder oplysninger om dem selv, og at Politiets Efterretningstjeneste har lagt vægt på, at der har været offentliggjort oplysninger om de pågældende personer på baggrund af forskeres og journalisters adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver.

<>tallet finder, at udgangspunktet må være, at den enkelte person, hvorom der offentliggøres personoplysninger, som er erhvervet gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, forud for offentliggørelsen får adgang til det samme materiale om pågældende, som forskeren/journalisten har fået adgang til. Forskeren/journalisten kan ikke få adgang til materiale, som ikke også den enkelte person, hvorom der offentliggøres oplysninger, har adgang til.

<>-tallet bemærker sig i fortsættelse heraf, at justitsministeren har oplyst, at adgangen til oplysninger i de afklassificerede dokumenter hidtil alene er sket efter anmodning, men at Politiets Efterretningstjeneste ikke kan udelukke, at efterretningstjenesten på eget initiativ i helt særlige situationer vil overveje at give en person adgang til oplysninger om den pågældende, som f.eks. forskere har haft adgang til.

<>tallet finder imidlertid, at Politiets Efterretningstjeneste før en forsker eller journalist får adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, som indeholder oplysninger om konkrete personer, skal kontakte de pågældende personer og opfordre disse til at gennemgå materialet, før forskeren eller journalisten får adgang til materialet.

<>-tallet henviser til, at Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, som blev nedsat i 1998 af den daværende regering, har til opgave bl.a. at overveje spørgsmålet om den enkelte borgers adgang til at få oplyst, hvorvidt vedkommende er registreret i efterretningstjenesternes registre, og at der i udvalgets overvejelser bl.a. vil kunne indgå de overvejelser af retssikkerhedsmæssig karakter, der kan rejses, hvis en forsker eller journalist offentliggør f.eks. personoplysninger, som vedkommende har fået gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver.

<>tallet finder det utilfredsstillende, at arbejdet i Udvalgets vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester er trukket i langdrag og opfordrer regeringen til tilstræbe, at resultatet af udvalgets arbejde – eventuel i form af delbetænkninger – foreligger så tidligt som muligt.

P. u. v.
Peter Skaarup
formand

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 92

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 25/4-07 fra Svend Aage Christensen, DIIS vedr. adgangsforhold til personoplysninger i efterretningsarkiver i en række lande

2

Meddelelse om udvalgsbehandlingen af forslaget

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 92

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke personer der har fået adgang til PET’s register, og hvilke som har fået afslag på adgang til PET’s register, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om i hvilket omfang personerne har fået adgang til oplysninger i PET's register, herunder under hvilke vilkår denne adgang er blevet bevilliget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvornår sagen om Bent Jensens eventuelle brud på reglerne om tavshedspligt forventes afsluttet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministeren mener, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, når forskere og journalister kan få adgang til dele af PET’s arkiver, når dem, der omtales i deres udgivelser ikke kan få adgang, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om en redegørelse for, hvorfor det er et problem at følge samme retningslinier som den amerikanske efterretningstjeneste, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministeren vil oversende det PET-notat, som blev sendt til Bent Jensen i forbindelse med spørgsmålet, om historikeren har overtrådt sin tavshedspligt i forbindelse med offentliggørelse af en kronik, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om ministeren vil oversende de retningslinier fra PET som var gældende for historikeren Bent Jensens arkivadgang, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en redegørelse for de amerikanske regler om borgernes adgang til efterretningstjenesternes arkiver, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-07 fra Svend Aage Christensen, DIIS vedrørende adgangsforhold til personoplysninger i efterretningsarkiver, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om ministerens brev af 26/4-07 til medlem af Europaparlamentet Søren Søndergaard, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om personers adgang til indsigt i oplysninger om dem selv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om notat fra PET af 30. april 2007 er udarbejdet i et samarbejde mellem PET og Justitsministeriet eller Statsministeriet, til justitsministeren, [og ministerens svar herpå]

13

Spm. om historikeren Bent Jensens svarskrivelse til PET, til justitsministeren, [og ministerens svar herpå]

14

Spm. om ministeren vil sikre journalist Jørgen Dragsdahl adgang til samme arkivalier hos PET, som historikeren Bent Jensen havde adgang til, til justitsministeren, [og ministerens svar herpå]

15

Spm. om, hvorvidt historikeren Bent Jensen kan anvende dokumenter og informationer, som bygger på adgang til PET’s arkiver i forbindelse med retssag, til justitsministeren, [og ministerens svar herpå]

16

Spm. om hvilke oplysninger i Bent Jensens artikel i Jyllandsposten den 14. januar 2007, som PET betragter som klassificerede oplysninger, til justitsministeren, [og ministerens svar herpå]