Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             22. december 2006 J nr.             360-2  Â

Trafikudvalget har i brev af 04/12-06 stillet mig følgende spørgsmål 3 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 3:

 

"Kystdirektoratet gennemfører for øjeblikket forsøg med revlefodring 2 km. syd for Hvide Sande Havn. I sommeren 2006 foretog de også revlefodring på 5 meter kurven med dumpning af 785.000 kubikmeter sand i et 40 meter bredt bælte på en 3.700 meter lang strækning til en pris på ikke mindre end 22 mio. kr., hvilket ifølge fagfolk på området er 2,5 gange højere end markedsprisen. Ifølge spørgerens oplysninger forsøgte Kystdirektoratet imidlertid at skjule revlefodringen med 785.000 kubikmeter i 2006 for projektgruppen i SIC projektet, og de måtte efterfølgende indrømme at revlefodringen havde fundet sted. På denne baggrund bedes ministeren oplyse, hvor meget sand, der er tilbage ud af 785.000 kubikmeter i dumpningsområdet i forbindelse med revlefodringen i 2006, 2 km syd for Hvide Sande Havn (dumpningsområdet er 40 meter bredt og 3.700 meter langt, hvoraf 700 meter strækker sig ned i reference område 1 i SIC projektet). "

 

Svar:

 

Kystdirektoratets kystbeskyttelsesindsats på den jyske vestkyst mellem Lodbjerg og Nymindegab er fastlagt i en aftale mellem staten, Ringkøbing Amt og kystkommunerne kendt som Fællesaftalen. Den nuværende Fællesaftale gælder for perioden fra 2004 til 2008, jf. i øvrigt aktstykke 103 af 1. marts 2004.

 

Fra aftalens start fastlægger Kystdirektoratet den kystbeskyttelsesindsats, som skal til for at opfylde målsætningerne for kystens udvikling. For strækningen syd for Hvide Sande havn blev der allerede i 2004 planlagt fodring, som skulle udføres på strækningen i 2006. Det er netop på baggrund af disse statslige forpligtelser i forhold til amt og kommuner, at revlefodringen i 2006 fandt sted. Spørgsmålets oplysninger giver mig desuden anledning til nogle præciseringer.

 

Det hævdes, at Kystdirektoratet i øjeblikket gennemfører forsøg med revlefodring 2 km syd for Hvide Sande.  Kystdirektoratet har i den forbindelse oplyst, at der ikke i øjeblikket gennemføres forsøg med revlefodring på den anførte strækning.  

 

Forsøgets parter har siden de i fællesskab valgte forsøgsstrækningen været bekendt med, at der som en del af Fællesaftalen skulle fodres i området i alle årene fra 2004 til 2008.  

 

Kystdirektoratet har oplyst, at dette var kendt forud for udvælgelsen af forsøgsstrækningen. Denne præmis for forsøget er også nøje beskrevet i både halvårsrapporten og et årsrapporten i det afsnit, der omhandler udpegningen af forsøgsområdet.

 

Kystdirektoratet har desuden på sin hjemmeside allerede d. 10. februar 2006 oplyst om, at der som planlagt ville blive foretaget revlefodring i området i sommerperioden. Der blev desuden informeret med et stort antal skilte på stranden. Jeg er derfor tilfreds med Kystdirektoratets informationsniveau omkring fodringen.

 

Hvad angår volumen af fodringen, har jeg af Kystdirektoratet fået oplyst et volumen på 555.000 m3. Udbuddet til fodringen i 2006, som foregik i efteråret 2005, var på 785.000 m3, men da den nødvendige mængde sand vurderes i forhold til stormsæsonens effekt på kysten frem til foråret 2006, blev det besluttet at begrænse mængden til sommerens fodring på den anførte strækning.

 

Denne optimering af fodringsvolumen medførte en tilsvarende reduktion i prisen fra 22 millioner til 15, 6 millioner. Opgaven er blevet udbudt i EU-licitation, hvorfor der må siges at være tale om en markedspris.

 

Spørgsmålet om, hvor meget sand der er tilbage efter revlefodringen, giver mig lejlighed til at kort at orientere omrevlefodringsmetoden på baggrund af Kystdirektoratets oplysninger. Metoden består i at udlægge sand på en revle foran stranden, der så fungerer som en ”buffer” i forhold til selve stranden. Det er derfor helt naturligt og i overensstemmelse med metoden, at det udlagte sand på revlen efterhånden forsvinder. En revlefodrings levetid afhænger af vejrudviklingen i perioden, hvor eksempelvis en storm vil medføre, at sandet relativt hurtigt transporteres væk.  

 

Der er tale om en effektiv metode, som Kystdirektoratet har benyttet i større omfang siden midten af firserne, og som på lange strækninger har stoppet kysttilbagerykningen eller reduceret den i overensstemmelse med målsætningerne.

 

Revlefodringen giver således resultater, som de lokale politikere ifølge Kystdirektoratet udtrykker stor tilfredshed med på de årlige evalueringsmøder af kystbeskyttelsesaftalen mellem stat, amter og kommuner (Fællesaftalen). Da revlefodringens effekt netop baserer sig på, at sandet efterfølgende forsvinder, finder jeg det ikke relevant at foretage en beregning af, hvor meget sand der er tilbage fra sommerens revlefodring.

 

Jeg skal afslutningsvis understrege, at det er vigtigt for mig, at Kystdirektoratet udfører det nødvendige kystbeskyttelsesarbejde med udgangspunkt i Fællesaftalen sideløbende med at forsøget gennemføres på et højt videnskabeligt niveau med de to professorer, der evaluerer forsøget, som garanter for dette.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen