Folketinget — Trafikudvalget

Christiansborg, den 22. januar 2007

 

 

 

 

Til

                   udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Ad

B 9                  Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

Af Walter Christophersen (DF) m.fl.

 

Udkast til program for besigtigelsestur om kystsikring

Udvalget har som bekendt besluttet at ville foretage en besigtigelsestur tirsdag-onsdag den 20-21. marts 2007 til den jyske vestkyst for at se på kystbeskyttelsesforsøg.

 

I den forbindelse har udvalget, jf. B 9 – bilag 4 bedt transport- og energiministeren om at være behjælpelig med at arrangere og deltage i turen og jeg har fra Transport- og Energiministeriet modtaget vedlagte forslag til program.

 

Det er tanken med det vedlagte, at deltagerne tager af sted tirsdag den 20. marts sidst på eftermiddagen (p.g.a. afstemninger i salen er det næppe muligt at tage af sted tidligere om tirsdagen) med fly fra Kastrup til Karup og derfra køres med bus til Kystdirektoratet i Lemvig.

 

Om onsdagen afsluttes programmet i Lønstrup i Vendsyssel og derfor er tanken, at hjemturen til København sker med fly fra Aalborg til København onsdag den 21. marts først på aftenen.

 

PÃ¥ turen deltager, udover udvalget og udvalgssekretariatet, transport- og energiministeren og embedsfolk fra Transport- og Energiministeriet, herunder Kystdirektoratet.

 

Som udvalget tidligere har besluttet, inviteres endvidere SIC og lokale borgmestre til at deltage under besigtigelserne om onsdagen. Desuden vil de 2 professorer, der evaluerer kystbeskyttelses-forsøget være til stede under besigtigelserne.

 

SIC har tilkendegivet gerne at ville deltage og har fremsendt et forslag til en anden sammensætning af programmet sammen med baggrundsmateriale. Det fremgår af B 9 – bilag 9.

 

Når udvalget har besluttet, om det vedlagte programforslag skal følges eller evt. justeres, vil der følge en tilmeldingsrunde.

 

 

Med venlig hilsen

Jesper Thinghuus,

udvalgssekretær.

 


Udkast til program for Trafikudvalgets besigtigelsestur til den jyske vestkyst:

 

 

Tirsdag den 20. marts

Ankomst Karup (sidst på eftermiddagen, afhængig af flyafgange)

Karup – Lemvig ca. halvanden time

Rundvisning og præsentation af Kystdirektoratet

Middag

Afgang til Ringkøbing, overnatning på Hotel Fjordgården

 

Onsdag den 21. marts

Ringkøbing – Søndervig 8:00 – 08:20

Gåtur Søndervig – Stranden 08:20 - 08:30

Stranden 08:30 – 09:00

Gåtur Stranden – Søndervig 09:10

Søndervig – Skodbjerge 09:10 – 09:35

Gåtur parkeringsplads – stranden 09:35 – 09:45

Ophold ved forsøget 09:45 – 10:45

Forsøget – Lønstrup (inklusive frokost) 10:45 – 14:45

Besigtigelse Lønstrup 15:00 – 15:45

16:00 Afgang mod Aalborg lufthavn

17:00 ankomst Aalborg Lufthavn