Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et forslag til en ny kystbeskyttelseslov. Beslutningsforslaget er ledsaget af et egentligt lovudkast. Jeg forstår udkastet således, at forslagsstillerne ønsker en ny kystbeskyttelseslov, der i høj grad baserer sig på brugen af de såkaldte trykudligningsmoduler og gør staten finansielt ansvarlig for al kystbeskyttelse.
Desuden mener forslagsstillerne, at den nuværende kystbeskyttelseslov ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den globale vandstandsstigning.
Jeg er nødt til indledningsvis at konstatere, at det ikke er ret lang tid siden, vi sidst diskuterede kystbeskyttelse i Folketingssalen. Det var i foråret i forbindelse med vedtagelsen af den nye kystbeskyttelseslov, der træder i kraft den 1. januar 2007. Man forsøger altså at få en debat om en kystbeskyttelseslov, som skal ændre en lov, som ikke er trådt i kraft endnu. Det er i sig selv, kan man sige, lidt hurtigt og i hvert fald lidt usædvanligt. Og jeg understreger, at den nye kystbeskyttelseslov, som altså træder i kraft om ca. 6 uger, blev vedtaget af et samlet Folketing med undtagelse af Dansk Folkeparti.
Som jeg læser B 9 og navnlig forslagsstillernes udkast til lovforslag, indeholder det således de samme argumenter, som Dansk Folkeparti fremførte under behandlingen af regeringens forslag til ændring af kystbeskyttelsesloven i foråret, og det er selvfølgelig fuldstændig i orden, og som det skal være.
Lad mig indledningsvis repetere hovedprincippet i den nye kystbeskyttelseslov. Den nye formålsparagraf i kystbeskyttelsesloven slår fast, at formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom mod oversvømmelse og nedbrydning fra havet. Når kystbeskyttelse ikke er nødvendig, skal kystens dynamik således bevares uberørt i videst muligt omfang. Det er udgangspunktet.
Derfor vil jeg gerne understrege, at det ikke er regeringens politik fuldstændig at stoppe nedbrydningen af de danske kyster, som der lægges op til i beslutningsforslaget. Målsætningen for den nye kystbeskyttelseslov er derimod at skabe rammerne for en dynamisk udvikling af de danske kyster. Det betyder, at der kan kystbeskyttes, hvor det er nødvendigt, med udgangspunkt i de størst mulige økonomiske, naturmæssige og rekreative hensyn.
Denne målsætning er også udgangspunktet for statens engagement i kystbeskyttelsen på den jyske vestkyst. Her er der tale om den mest udsatte kyststrækning i Danmark, og et gennembrud af klitrækken vil være forbundet med ganske betydelige samfundsmæssige omkostninger. På den jyske vestkyst benyttes internationalt anerkendte metoder såsom sandfodring samt brug af høfder og bølgebrydere. Kystdirektoratet har over mange år været med til at udvikle disse metoder og er absolut internationalt anerkendt for sin viden på området. De kommuner, der siden 1982 har medfinansieret kystbeskyttelsen på vestkysten, er meget tilfredse med de resultater, der opnås ved brug af disse metoder.
Det er vigtigt, at de anvendte kystbeskyttelsesmetoder er effektive - naturligvis er det det - både i teknisk forstand og i økonomisk forstand. Det er derfor vigtigt løbende at være åben over for nye metoder, der måtte udvikle sig i såvel offentligt som privat regi. Det kræver blot, at de nye metoder er tilstrækkeligt dokumenterede og garanterer den samme effektivitet og sikkerhed som de nuværende metoder.
Derfor har jeg sammen med Skagen Innovationscenter igangsat et forsøg, som skal vise, om trykudligningsmoduler kan være et alternativ til de nuværende metoder. Jeg har forstået, at Trafikudvalget som en del af udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget ønsker at besøge bl.a. strækningen på den jyske vestkyst, hvor forsøgene med trykudligningsmodulerne gennemføres.
Det vil jeg virkelig meget anerkende Trafikudvalget for. Det synes jeg er godt gjort, det er flot gjort. Det er positivt, at udvalget ved selvsyn får lejlighed til at se forsøgsområdet. Samtidig vil der forhåbentlig være mulighed for at tale med de lokale borgmestre, som ud fra deres lokalpolitiske vinkel kan vurdere kystbeskyttelsesindsatsen.
Forsøget med trykudligningsmoduler blev påbegyndt i 2005 og løber til januar 2008. Kystdirektoratet betaler i alt 7,7 mio. kr. for at få gennemført forsøget, som evalueres af to uvildige og internationalt anerkendte professorer. Formålet med forsøgene er at få en uvildig dokumentation for, om rørsystemet virker over en længere periode. Den dokumentation har vi ikke i dag.
Vi kan ikke eksperimentere med sikkerheden på de mest udsatte dele af den jyske vestkyst, hvor Kystdirektoratet sammen med andre kommuner i dag har ansvaret for kystbeskyttelsen. Derfor kan vi ikke tage metoderne i brug, før de er ordentligt og videnskabeligt afprøvet.
Internationalt anerkendte professorer vil i forbindelse med forsøgets afslutning afgive en endelig rapport, og ud fra denne vil der naturligt være grundlag for at vurdere, om modulerne har den virkning som kystbeskyttelse, som Skagen Innovationscenter siger de har, og som de muligvis har.
For private og kommuner giver den nuværende lovgivning mulighed for, at der skabes individuelle løsninger, idet staten ikke dikterer eller regulerer, hvilken form for kystbeskyttelse der skal anvendes. Der er dermed en udstrakt metodefrihed, som lader det være op til de private og til kommunale initiativer at beslutte, hvornår og med hvilke metoder der skal kystbeskyttes. Det står dermed enhver frit at vælge den metode, som foretrækkes, hvad enten det drejer sig om sandfodring, bølgebrydere, høfder eller trykudligningsmoduler. Jeg mener derfor, at der er store fordele ved den nuværende lovgivning.
Statens udførelse af kystbeskyttelse er præget af stor lokal tilfredshed. Borgere og kommuner har en stor metodefrihed, der giver dem mulighed for at vælge den form for kystbeskyttelse, der giver lokal tryghed og tilfredshed. Derfor er jeg uenig, når forslagsstillerne mener, at staten skal finansiere al kystbeskyttelse i Danmark. I dag er udgangspunktet, at det er den enkelte lodsejer, som må vurdere, om han ønsker at kystbeskytte sin ejendom og selv afholde udgifterne dertil. Dette er grundlæggende et sundt princip, og fordelene ved dette private initiativ bør efter min og regeringens opfattelse bibeholdes.
Som det vil være Folketinget bekendt, er jeg imidlertid åben for, at der kan være behov for, at staten yder et tilskud til særlige kystbeskyttelsesprojekter. Derfor har jeg på regeringens forslag til finanslov for 2007 taget initiativ til at oprette en forsøgspulje på 4 mio. kr., som kan gives til lokale kystbeskyttelsesinitiativer.
Endelig hævder forslagsstillerne, at den gældende kystbeskyttelseslov ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den globale vandstandsstigning. Som jeg indledte med at sige, er der i formålsparagraffen til den nye kystbeskyttelseslov nævnt, at formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelse. Det gælder, hvad enten oversvømmelsen eksempelvis skyldes voldsomme storme eller vandstandsstigning som følge af global opvarmning. Det er relevant løbende at være opmærksom på, hvordan klimaændringerne kan ændre behovet for kystbeskyttelse. Det er imidlertid også vigtigt at understrege, at klimaændringer indtræder gradvis, og at der netop på kystbeskyttelsesområdet er mulighed for løbende at foretage de fornødne forstærkninger af f.eks. diger, i takt med at behovet måtte opstå. En sådan strategi for gradvis tilpasning forudsætter på ingen måde ændringer i kystbeskyttelsesloven, som forslagsstillerne påstår.
Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at Kystdirektoratet er meget opmærksom på klimaændringer og bl.a. trækker på DMI's internationalt anerkendte forskning i klimascenarier i tilrettelæggelsen af kystbeskyttelsesindsatsen. Derudover indgår Kystdirektoratet
i et veludbygget internationalt samarbejde med kystmyndighederne i de andre lande omkring Nordsøen. Den seneste periode har været præget af mange tiltag på kystbeskyttelsesområdet. Regeringen har med et bredt flertal sikret sig vedtagelse af en ny kystbeskyttelseslov, og der er på regeringens forslag til finanslov for 2007 foreslået etablering af en kystpulje på 4 mio. kr. Jeg har stor tiltro til, at disse tiltag kan sikre en både dynamisk, naturlig og sikker udvikling af de danske kyster. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget om en ny kystbeskyttelseslov.
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage min glæde over, at Trafikudvalget som led i behandlingen af B 9 ønsker at besigtige kystbeskyttelsen på de danske kyster. Det er min erfaring, at et sådant besøg giver stor indsigt i de konkrete problemstillinger. Det er således min forventning, at besøget vil kunne bidrage til at kvalificere den fremtidige debat på kystbeskyttelsesområdet. Og får jeg mulighed for at deltage selv, vil jeg meget gerne deltage.