Folketinget - Retsudvalget

 

 

 

 

 

 

Dato: 29. maj 2007

                                


Folketinget har i skrivelse af 3. maj 2007 (ad B 76) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 3:

 

Spørgsmål nr. 3:

”Hvilke hindringer er der for, at ægteskab kan indgås mellem homoseksuelle?”

 

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1, er et ægteskab i Danmark defineret som en retlig forbindelse mellem en mand og en kvinde, der stiftes ved en offentlig akt, vielse.

 

Det antages i dag i den juridiske teori, at et ægteskab mellem to personer af samme køn umiddelbart er uden retsvirkninger (en nullitet). 

Efter gældende lovgivning er det således ikke muligt for 2 personer af samme køn at indgå ægteskab. Et sådant ægteskab kan gøres muligt ved en ændring af ægteskabslovgivningen, hvorved definitionen af ægteskab udvides til at omfatte personer af samme køn. 

 

To personer af samme køn har derimod mulighed for at indgå registreret partnerskab, hvorved der - med enkelte undtagelser - opnås de samme retsvirkninger som ved et ægteskab. Der henvises herved til besvarelsen af spørgsmål nr. 2. 

 

 

 

Carina Christensen

 

                                                                                                   /Charlotte Meibom