Betænkning afgivet af Europaudvalget den 24. december 2007

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af strategi for afvikling af EU’s landbrugsstøtte

[af Lone Dybkjær (RV) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. januar 2007 og var til 1. behandling den 19. april 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med følgende bemærkninger:

Flertallet anerkender at EU’s landbrugspolitik i mange år har udgjort kernen i EU-samarbejdet og samtidig sikret den løbende modernisering af landbrugserhvervet, så det er rustet til en global markedsøkonomi. Flertallet mener imidlertid, at landbrugspolitikken har visse mangler (jf. bemærkninger til beslutningsforslaget). De første skridt er taget til at sammenkæde landbrugspolitikken til krav om fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd. Nu er det på tide, at konkretisere hvordan EU’s landbrugspolitik skal bruges til at imødegå fremtidens udfordringer.

Landbrugspolitikken skal fortsat udgøre de fælles og transparente rammebetingelser for landbruget i EU, og den fælles landbrugspolitik skal være baseret på en ensartet fællesskabsfinansiering. Det er med andre ord vigtigt at sikre, at EU-støtten ikke afløses af nationale støtteordninger, og at der ikke sker en opdeling af det fælles marked.

Flertallet finder, at en yderligere liberalisering og markedsorientering af den fælles landbrugspolitik er helt nødvendig. EU’s budget må gøres mere fremadrettet. Det betyder, at EU-midlerne på landbrugsområdet eksempelvis hellere skal anvendes på fremadrettet forskning og innovation end på omfattende støtteordninger.

Flertallet støtter at der fra dansk side arbejdes for en reel reduktion og dermed afvikling af såvel den direkte som den indirekte støtte samt en vedvarende øget markedsorientering af den fælles landbrugspolitik, idet der samtidig kan ydes støtte til miljø- og naturarbejde i landbruget, udvikling af bæredygtige produktionsmetoder og produkter samt til initiativer i landdistrikterne.

 

Flertallet noterer sig med tilfredshed, at Danmark har besluttet internationalt at forfølge målet om øget markedsåbning og afvikling af handelsforvridende landbrugsstøtte i WTO. Det er en retning, som et flertal i Folketinget bakker op om (jf. forespørgselsdebatter de senere år).

Flertallet bakker op om, at regeringens politik skal være at sikre størst mulig indflydelse fra sag til sag samtidig med at der arbejdes efter den overordnede målsætning om afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Flertallet støtter, at regeringen arbejder for, at de reformivrige landes stemmer bruges aktivt for at presse reformdagsordenen frem. Flertallet opfordrer regeringen til at optrappe sine bestræbelser i denne retning og melde klart ud til den europæiske offentlighed, at målet er at få landbrugsstøtten afviklet. Regeringen skal samtidig arbejde for at undgå, at reformstemmerne isoleres.

Regeringen vil søge den bredest mulige opbakning i EU-kredsen til at fortsætte og uddybe det reformspor, som den fælles landbrugspolitik har fulgt indtil nu. Det er derfor vigtigt løbende at afdække reformprocessens afgørende skæringspunkter (»sundhedstjekket« og midtvejsevalueringen af EU’s budget), samt hvilke udfordringer og konsekvenser en afvikling af landbrugsstøtten vil aflede, ikke mindst for de medlemslande som traditionelt ikke deler den danske forhandlingsposition.

Regeringen opfordres til at nedsætte en tværpolitisk strategigruppe, som skal have til formål at afdække disse spørgsmål. Flertallet har aftalt, at partierne efter eget ønske kan inddrage eksperter i strategigruppens arbejde. Sekretariatet for strategigruppen placeres i Fødevareministeriet.

Der udarbejdes en aktivitetsoversigt og tidsplan for arbejdet i strategigruppen. Det foreslås, at strategigruppen afholder sit første møde i juni måned 2007. Strategigruppens arbejdsform vil være et antal åbne temamøder i løbet af efteråret 2007. Temamøderne vil kunne tage udgangspunkt i notater udarbejdet til strategigruppen. Temamøderne vil lede op til en international konference i Danmark i begyndelsen af december 2007 med det formål at fastlægge en offensiv strategi for, hvilke initiativer Danmark skal tage for at øge opbakningen i EU til en afvikling af landbrugsstøtten. Herefter vil der kunne konkluderes på den fremtidige strategi for afvikling af landbrugsstøtten – f.eks. i form af en forespørgselsdebat og en folketingsvedtagelse om emnet.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Charlotte Antonsen (V) nfmd.  Erling Bonnesen (V) Â  Jens Kirk (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (UFG) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Svend Auken (S) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Elisabeth Arnold (RV) fmd.  Lone Dybkjær (RV) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Rune Lund (EL) 

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.


 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 75

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af B 75

2

1. udkast til betænkning over B 75

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 75

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om oversendelse af notat om igangsatte initiativer for afvikling af landbrugsstøtten, til udenrigsministeren, kopi til fødevareministeren, og ministerens svar herpå