Besvarelse af spørgsmål nr. <DOCUMENT_START>2 af 2. marts 2007 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ad B 73 (forslag til folketingsbeslutning om offentliggørelse af, hvilke landbrugsbedrifter der overtræder reglerne for dyrevelfærd).

 

Spørgsmål:

 

                   ”Vil ministeren oplyse, hvor mange bedrifter, der er blevet frakendt retten til at holde dyr efter dyreværnslovens § 29 gennem de seneste ti år?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Ifølge dyreværnslovens § 29 kan den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny findes skyldig i sådan overtrædelse. Der er endvidere i medfør af § 29, stk. 1, mulighed for at træffe bestemmelse om tvangsmæssig besætningsreduktion, således at retten til at eje dyr begrænses til et vist antal dyr, ligesom der er mulighed for at begrænse rettighedsfrakendelse til at vedrøre bestemte dyreracer eller eksempelvis produktionsdyr.

 

Bestemmelsen i dyreværnslovens § 29 giver adgang til at frakende en person, f.eks. ejeren af et landbrug, retten til at beskæftige sig med dyr, mens en landbrugsbedrift i form af en juridisk person, f.eks. et aktieselskab eller et andelsselskab, ikke kan være genstand for rettighedsfrakendelse efter dyreværnslovens § 29.

 

I straffesager om overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med landbrugsbedrifter nedlægges en påstand om rettighedsfrakendelse derfor typisk over for den ansvarlige landmand, såfremt betingelserne i dyreværnslovens § 29 er opfyldt.

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at spørgsmålet om at påstå rettighedsfrakendelse skal forelægges for rigsadvokaturen, som siden 2000 har ført en oversigt over sagerne på området.

 

Efter en gennemgang af oversigten kan det oplyses, at 66 personer, der efter de foreliggende oplysninger har beskæftiget sig med landbrug, er frakendt retten til at beskæftige sig med dyr eller produktionsdyr i et af retten fastsat tidsrum eller for bestandig. 56 af disse personer synes at være beskæftiget med landbrug som hovederhverv, mens ti må formodes at være beskæftiget med landbrug som fritidsbeskæftigelse. Det bemærkes, at der i denne opgørelse ikke indgår sager, hvor det er usikkert, om vedkommende er beskæftiget med landbrug.”