Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 68:
Forslag til folketingsbeslutning om retningslinjer for annoncører, der bringer sexannoncer - en mærkningsordning. Af Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL) m.fl. (Fremsat 15/12 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Prostitution er forbundet med to slags problemer.
     For det første er nogle prostituerede udsat for tvang og slavelignende tilstande. Her skal vi sætte ind hårdt og konsekvent med brug af politi og domstole og hårde straffe. Ingen skal være slave i Danmark.
     For det andet er nogle prostituerede udsat for en masse sociale problemer. Nogle af dem sælger seksuelle ydelser for at betale gammel gæld, andre gør det, fordi de ikke ser nogen realistisk mulighed for et almindeligt job. Og andre igen gør det for at finansiere et narkomisbrug. Her skal vi sætte ind med sociale hjælpeforanstaltninger.
     Man kan sige, at der er to slags problemer, og at der er to slags løsninger i forhold til de problemer.

Prostituerede, der er udsat for vold og tvang, skal hjælpes med politi og domstole, og prostituerede, der har sociale problemer, skal hjælpes med sociale foranstaltninger. Det er sund fornuft, og det burde alle kunne være være enige om.

     Alligevel er det jo tydeligvis ikke nok for SF og Enhedslisten. Det er, som om de to partier ikke er tilfredse med at bekæmpe de problemer, der er forbundet med prostitutionen: kriminaliteten og de sociale problemer. Det er, som om SF og Enhedslisten vil bekæmpe prostitution som sådan, og dermed får man på fornemmelsen, at det i virkeligheden ikke er de prositiueredes rettigheder og velfærd, der ligger de to partier på sinde, men at det mere er sådan et moralsk korstog, og det kan regeringen ikke støtte.
     Jeg synes, at dagens beslutningsforslag er et underligt misfoster. Jeg synes, det er dårligt tænkt, og jeg synes, det er dårligt formuleret. Den foreslåede mærkningsordning løser hverken problemerne omkring menneskehandel eller de sociale problemer, der er forbundet med prostitution. Forslagets eneste konsekvens er at gøre livet mere besværligt for de prostituerede.
     Det er en ærlig sag, at man ikke kan lide prostitution, helt bestemt, men jeg synes bare, det ville være en klogere og en mere sympatisk strategi, om man i stedet valgte at hjælpe de prostituerede.
     Beslutningsforslaget indeholder to elementer, som jeg gerne vil kommentere hver for sig. Det første element handler om, at forslagsstillerne ønsker at introducere en slags advarselsmærkning, der skal gøre kunderne opmærksomme på prostitutionens problemer. Det hedder i beslutningsforslaget, at alle medier, der publicerer sexannoncer, skal forpligtes til at bringe advarselsmærkninger på et synligt sted i umiddelbar sammenhæng med hver enkelt sexannonce. I bemærkningerne sammenlignes det med mærkningen på cigaretpakkerne.
     En sådan mærkningsordning ville på kort sigt fordyre sexannoncerne og måske dermed ramme økonomisk. Og hvad vil der så ske? Ja, sandsynligvis vil de prostituerede finde alternative annonceringsformer, det kunne være på internettet, på udenlandske hjemmesider eller på datinghjemmesider. Det kunne også være i form af klistermærker i det offentlige rum, altså annoncer i det offentlige rum udformet som klistermærker i telefonbokse, eller andet, som vi har set i andre lande.
     På længere sigt vil en sådan mærkningsordning derfor sandsynligvis være uden effekt, fordi man simpelt hen flytter annoncerne et andet sted hen. Så det vil være uden effekt for prostitutionen, men det vil måske vanskeliggøre politiets og de sociale myndigheders arbejde. Gennem de senere år er annoncemarkedet i højere grad flyttet til internettet, og dermed er det også blevet vanskeligere for politiet og de sociale myndigheder at overvåge markedet.
     Så er der det andet element i forslaget, nemlig tanken om, at annoncøren skal udføre grundige undersøgelser af, hvorvidt sexannoncerne vedrører mindreårige eller kvinder, som er handlet. Der er det oplagte spørgsmål at stille til forslagsstillerne, hvordan de egentlig har tænkt sig, at annoncørerne skal undersøge, om annoncerne vedrører den slags personer. Skal annoncørerne gå politiet i bedene? Skal annoncørerne f.eks. besøge hver eneste prostitueret og spørge dem om deres alder og om, hvorvidt de er under tvang?
     Den slags kontrol for private annoncører tror jeg næppe er gennemførlig i praksis og ej heller særlig pålidelig. Men selvfølgelig kan man jo i hvert fald i teorien godt forestille sig, at nogle annoncører allerede var i besiddelse af viden om ulovligheder, og hvis det skulle være tilfældet, så har Justitsministeriet oplyst, at et medie faktisk allerede er omfattet af strafansvar, hvis det med forsæt annoncerer for ulovlig og strafbar virksomhed. Så annoncøransvaret er til stede i de situationer.
     Jeg ser ingen grund til at udvide det ansvar, tværtimod. Jeg mener faktisk, at forslagsstillerne har overset en principiel, betænkelig bivirkning ved deres idé om grundige undersøgelser, for det ville jo i praksis betyde, at annoncørerne påtog sig rollen som en slags godkendelsesorgan for prostitution. Annoncørerne skulle så at sige sige god for, om de reklamerede for en ordentlig og lovmedholdelig prostitution. Og dermed ville vi vel være et skridt hen imod en autorisationsordning for prostitution, og det er vel egentlig ikke det, der er forslagsstillernes hensigt.

     Lad mig slå fast, at kvindehandel er ulovlig, og at regeringen jo prioriterer indsatsen imod denne afskyelige trafik meget højt. Vi har en strafferamme på op til 8 års fængsel for personer, som rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager personer, som er udsat for tvang og trusler, som er noget af det, vi ofte ser i forbindelse med menneskehandel.
     Regeringens indsats mod kvindehandel indeholder ud over de strafferetlige initiativer en række initiativer, dels med henblik på forebygge menneskehandel, dels med henblik på at støtte ofrene. F.eks. kan jeg nævne, at partierne bag satspuljeforliget og regeringen har lanceret en omfattende 4-årig handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker. Planen bygger på erfaringerne fra den første handlingsplan og omfatter forebyggelse og aktiviteter til at støtte ofrene, og
i planen fokuseres der også på øget koordinering af samarbejdet mellem myndigheder og sociale organisationer. Endelig vil jeg også nævne, at vi jo har en meget omfattende social indsats mod følgevirkningerne af prostitution i Danmark. Vi sætter ind med en lang række initiativer for at få kvinder ud af prostitution og tilbage i et andet liv. Så lad os blive enige om at bekæmpe kriminalitet og sociale problemer frem for at bekæmpe de prostituerede, frem for at moralisere og frem for at slå ligegyldige huller i luften med dårligt tænkte forslag, som jeg synes det foreliggende er.

Ja tak. Jeg har noteret tre for korte bemærkninger: Fru Pernille Vigsø Bagge, fru Line Barfod og fru Kirsten Brosbøl, og den første er fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg står her med rigspolitiets handlingsplan imod menneskehandel, og jeg læser op: Det særlige ved kvindehandel og rufferi er, at produktet, prostitutionsydelsen, markedsføres på et åbent marked, og at kundeforholdet ikke er kriminaliseret. Det indebærer, at et muligt virkemiddel er at anvende selve markedsføringen som et taktisk værktøj til at målrette politiindsatsen og måske endda at formå udbyderne af markedsføringsmedier til at støtte politiets indsats på dette område.
     I Ligestillingsministeriets egen handlingsplan fra 2002 står der jo, at dansksprogede annoncer i Ekstra Bladet i umiddelbar nærhed af massageannoncerne med oplysninger om hotlinen og en opfordring til kunder om at reagere, hvis de får mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag en kvindes situation som prostitueret, er en af de aktiviteter, som ligestillingsafdelingen vil sætte i gang. Så det er åbenbart ikke helt fjernt for hverken politiet eller ligestillingsafdelingen selv at tænke i annoncering i forbindelse med prostitutionsannoncer. Derfor forstår jeg ikke helt ministeren, og jeg vil gerne have ministeren til at kommentere rigspolitiets og ministerens egen handlingsplan på området.

Jeg var jo i virkeligheden selv inde på det i min besvarelse af beslutningsforslaget, at det netop bliver vanskeligere, fordi man annoncerer andre steder, f.eks. er der sket en flytning over til brug af internettet, og man annoncerer på anden vis i det offentlige rum. Og den tendens mener jeg at det her forslag, det element her i forslaget, simpelt hen vil styrke og dermed gøre det endnu vanskeligere for politiet og de sociale myndigheder at følge op på forholdene. Jeg synes, det er en anden situation, hvis man appellerer til, at folk, der har mistanke om, at en kvinde er handlet, reagerer og sørger for at underrette de ansvarlige myndigheder, der så kan følge op på sagen.

Men når selveste rigspolitiet i deres handlingsplan ikke taler om, at kunder skal reagere, men at medievirksomhederne ligefrem skal reagere ved at hjælpe politiet og gerne i annonceringsøjemed, synes ministeren så ikke, det er ganske utroligt at afvise dette forslag, som netop gør opmærksom på, at her er et problem, og at medievirksomhederne har et ansvar for at undersøge, hvad det er for nogle annoncer, de sætter i? Det er rigspolitiet, vi taler om, der anbefaler det her.

Jeg tror, at jeg meget klart har gjort rede for, at jeg ikke synes, det er en farbar vej. Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt at pålægge annoncørerne et sådant ansvar. Jeg tror, at der vil ske en forrykning i annonceringen, som ikke vil gøre det nemmere, og jeg mener, det er helt utopisk at forestille sig, at annoncørerne skulle ud og finde de her oplysninger, som forslaget lægger op til. Derfor spurgte jeg til, hvordan man overhovedet forestiller sig, at det kan lade sig gøre i praksis. I dag er der, som jeg siger, allerede straffebestemmelser. Hvis man har viden om det på forhånd, så er det simpelt hen ulovligt, men hvordan man som annoncør skulle kunne gå ud og indhente de informationer, har jeg meget vanskeligt ved at se.

Jeg må indrømme, at jeg blev dybt forundret, da jeg hørte ministerens indlæg.

Jeg troede sådan set, at regeringen havde den samme holdning som oppositionen, nemlig at vi skal gøre, hvad vi kan for at bekæmpe prostitution, at vi ønsker at få folk ud af prostitution, at vi ønsker at få kunderne til at holde op med at købe ydelser hos mennesker i prostitution. Det troede jeg var en fælles målsætning. Så kan vi være uenige om midlerne, men det troede jeg faktisk var en fælles målsætning.

     Det er mindre end et år siden, vi havde et beslutningsforslag her i Folketingssalen om hoteller, hvor regeringen skulle bruge sin indflydelse på SAS-hoteller til, at hotellerne skulle lade være med at medvirke til prostitution. Finansministeren gik op med det samme og sagde, at han var fuldstændig enig i forslaget, fordi han også var enig i målet om, at hoteller ikke må medvirke til prostitution. Det går jeg ud fra ikke er, fordi regeringen har en holdning om, at det er fint med prostitution, og at den skal foregå i det åbne, så vi kan se det og hjælpe folk, men fordi vi faktisk ønsker at gøre, hvad vi kan, for at begrænse prostitutionen.

Jeg synes selv, at jeg gjorde ualmindelig meget ud af at understrege regeringens ønsker om at komme menneskehandel til livs og bidrage til, at de, der vil ud af prostitutionen, kan komme i gang med, som jeg har kaldt det, et andet liv, som er overskriften på den handlingsplan, vi har for indsatsen for de prostituerede.
     Sagen er jo, at regeringen har taget rigtig mange initiativer, både på menneskehandelsområdet og for de prostituerede, og simpelt hen har opkvalificeret indsatsen på hele det her område. Den diskussion, vi har i dag, går jo så på, hvilke midler det er, man vil tage i brug, og der må jeg bare sige, at jeg ikke synes, at det er egnede forslag, der kommer i det her beslutningsforslag.

Ministeren indledte sin besvarelse med at sige, at det åbenbart var sådan, at forslagsstilleren ønskede at bekæmpe prostitution gennem et moralsk korstog, og at ministeren var uenig i, at man skulle bekæmpe prostitution. Sådan forstod jeg ministerens indlæg.
     Jeg synes, det er ret væsentligt at få klarlagt, om regeringen ønsker at bekæmpe prostitution, dels ved at hjælpe de mennesker, der er i prostitution, ud af det, dels ved selvfølgelig at bekæmpe menneskehandel, og dels ved også at gøre noget for at begrænse, at kunderne går ud og køber seksuelle ydelser.
     En af de måder, man begrænser efterspørgsel på, er jo ved at gøre folk opmærksomme på, hvad virkningerne er af, at de går ud og køber seksuelle ydelser hos andre mennesker, og hvad virkningerne for de mennesker, man køber det hos, er. Og det er det, vi foreslår, at man bl.a. kan gøre opmærksom på ved at lave nogle advarselsannoncer.

Jeg synes, vi gør rigtig meget for at understrege, at vi synes, det er vigtigt at se på menneskehandel og se på de prostitueredes vilkår, og hvordan vi allerbedst kan hjælpe dem videre. Det var netop det, jeg gjorde meget ud af i hele den indsats, der drejer sig om det kriminelle i det, og hele den indsats, der drejer sig om de sociale foranstaltninger. Og der har vi i den grad opkvalificeret indsatsen gennem de senere år ved at tage en række initiativer på det her område.
     Men når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at prostitution ikke er ulovlig i Danmark. Der er nogle, der synes, at der skal være et forbud på området. Det er ikke regeringens linje. Vi tror faktisk, at det ville give dårligere vilkår for de prostituerede, hvis vi gjorde det ulovligt.
     Prostitution er et socialt problem, og måden, vi derfor skal sætte ind på, er ved at komme med løsninger med den sociale tilgang.

Nu brugte ministeren jo den formulering, at hun mente, at oppositionen var interesseret i at bekæmpe prostitution som sådan. Det går jeg sådan set også ud fra at ministeren er, for det er jo det, ministeren siger, nemlig at man vil gøre noget for at hjælpe folk ud af prostitution, og man vil bekæmpe kriminaliteten. Man vil også ifølge den seneste handlingsplan om kvindehandel i hvert fald gøre en indsats for at begrænse efterspørgslen.
     Så man kan jo sige, at det sådan set er nogle af de ting, der er sat i gang, og det håber jeg da vi er enige om er målsætningen. Det vil jeg gerne høre ministerens klare tilkendegivelse af. Det, der er målsætningen, er at begrænse prostitution og menneskehandel i Danmark. Det må da også for regeringen være det, der er målet med den indsats, man gør på det her område. Det håber jeg da vi er enige i.
     Nu siger ministeren det her med, at det jo allerede er forbudt at bringe annoncer for noget, der er kriminelt - det var sådan, jeg forstod ministeren, at det allerede er forbudt. Så vil jeg gerne spørge, hvad ministeren har gjort som følge af, at f.eks. fagbladet 3F jo klart i nogle af de artikler, de har skrevet, har vist, at det er muligt at indrykke annoncer, som tydeligvis drejer sig om mindreårige prostituerede. Jeg vil gerne høre, hvad ministeren så på den baggrund har gjort for at indskærpe, at det ikke er lovligt at bringe sådan nogle annoncer.

Vi er enige om målsætningen, det synes jeg også jeg klart har givet udtryk for. Jeg synes bare, det er vigtigt, når vi diskuterer, hvad det er for nogle metoder, man vil sætte ind med, så også at sige, hvad intentionen egentlig er med det her forslag. Her er nogle metoder, som jeg synes er uhensigtsmæssige, og som jeg ikke synes er egnede for at nå de mål, vi gerne vil, på området.
     Med hensyn til det eksempel med at indrykke annoncer, hvoraf det klart fremgår, at her er tale om noget ulovligt, har jeg jo gjort rede for, at der allerede i dag er bestemmelser. Hvis man har en viden om, at der er noget, der er galt, så må man jo ikke indrykke en sådan annonce. Det er så noget, der skal følges op af politiet.

Men det sker jo i dag. Det er jo det, vi har set. Både Fagbladet 3F og i øvrigt også B.T. har forsøgt at trykke annoncer, hvori det tydeligt er tilkendegivet af dem, der har indrykket annoncerne, at der altså er tale om en mindreårig. Det er forbudt at købe en mindreårig prostitueret
i Danmark. Det kan vi jo godt være enige om at det stadig væk skal være. Det er også forbudt at sælge kvinder, der har været udsat for menneskehandel. Når det så tydeligt bliver sagt fra den, der forsøger at indrykke annoncen, er det så ikke dybt problematisk, at der ikke bliver gjort noget for at forhindre det; at de her medier ikke tager deres ansvar alvorligt og lever op til det, som ministeren klart har sagt i dag, nemlig at det er forbudt at bringe annoncer, hvis man er klar over, at det dækker over ulovlige forhold? Og bør de her medier så ikke advisere politiet om, at her foregår noget ulovligt?

Jo, det ligger jo i det ansvar, man har som annoncør, og som jeg gjorde rede for, er der allerede et regelsæt gående på, at hvis man har den viden, så har man altså også et ansvar, og så bør sagen jo følges op. Som jeg understregede, er det annoncøransvar allerede gældende i dag, og der ser jeg ikke et behov for at udvide det, men det er selvfølgelig også vigtigt, at det, når man får kendskab til eksempler derpå, bliver anmeldt og fulgt op.

Tak til socialministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Den første er fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Jeg starter med at sige, at Venstre altså ikke kan støtte dette beslutningsforslag.
     Vi bryder os for det første ikke om, at der skal lovgives om alt helt ned til mindste detalje, og dette beslutningsforslag er absolut at gå i detaljer. I øvrigt kan vi ikke se, hvordan det overhovedet skulle kunne fungere. Hvem skal kontrollere, om det er en annonce, som omhandler en handlet kvinde? Hvem skal kontrollere, at det er en mindreårig?
     Det næste er sådan set, at dette beslutningsforslag jo ikke vil hjælpe dem, som har brug for hjælpen. Hvem er det så også, der skal ind og kontrollere, om der overhovedet er en effekt af disse mange ekstra spaltemillimeter, som skal bruges på det her? Hvem skulle betale? Der er jo sådan set kun den prostituerede til at gøre det. De prostituerede, som vi godt kender, der er i dette erhverv og har valgt, at det er den måde, de ønsker deres indtjening på. De eksisterer, og det er dem, der kommer til betale regningen. Er det virkelig det, vi ønsker?
     Jeg stopper her. Jeg ved godt, at det ender med, at denne her ordførertale mere bliver til spørgsmål end svar, men det er simpelt hen, fordi det er så dårligt, at jeg bare er nødt til at sige, at jeg ikke kan finde svarene, og det betyder blot, at Venstre altså ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Jeg står her med en artikel fra Fagbladet 3F, som er 5 måneder gammel, fra den 25. oktober, sidste år. Der står, at det er Venstre, der i et nyt udspil mod kvindehandel slår til lyd for, at medier, der tjener penge på prostitutionsannoncerne, har et særligt ansvar i kampen mod kvindehandel. Medierne, og her er Ekstra Bladet klart det vigtigste, bør bringe en advarsel om, at der kan være tvangsprostituerede, der sælges via annoncerne, mener regeringspartiet.
     Så udtaler Venstres ordfører, at forslaget er ment som en meget seriøs påmindelse til mændenes moral. Hvis de alligevel er inde på de sider, så skal de vide, hvad de har gang i, og så lader de måske være, siger Anne-Mette Winther Christiansen.
     Så er jeg bare nødt til at spørge ordføreren: Er det ikke lidt i modstrid med det, ordføreren lige står og siger? Er det ikke et spørgsmål om, at ordføreren selv for 5 måneder siden har sagt det direkte modsatte?

På ingen måde. Det, der er blevet udtalt på det tidspunkt, er stadig gældende. Bladene bør påtage sig ansvaret, de bør bringe en lille notits. Det, som dette beslutningsforslag dækker, er, at man ønsker en særlig mærkning i umiddelbar sammenhæng med hver enkelt sexannonce. Det har på ingen måde været det, Venstre har udtalt. Vi har sagt, at bladene måske burde lave en markering for egen regning, så Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, som går på, at der skal være en markering under hver enkelt sexannonce. Venstre vil bede bladene om at være sig deres ansvar bevidst og selv bringe en mærkning.

Ja, det er også netop det, forslaget går ud, og derfor er jeg simpelt hen nødt til at spørge ordføreren, hvad det er for en masse spørgsmål, ordføreren har angående forslaget, men som ordføreren ikke vil stille.
     Det er da ganske utroligt, når ordføreren faktisk ikke kan redegøre for nogen forskel mellem det, ordføreren mener, og det, forslaget går ud på, lige bortset fra størrelsen af notitsen. Vi må da høre, hvad det er for en masse spørgsmål, der er til forslaget, for det er da fuldstændig grotesk, at for 5 måneder siden udtalte ordføreren, at man nærmest går ind for en mærkningsordning, så medierne får et ansvar for ikke at annoncere for tvangsprostituerede, men når forslaget kommer i Folketinget, siger man, det er det dårligste, man nogen sinde har set. Hvad er det dog for noget? Jeg er nødt til at bede ordføreren om en ordentlig forklaring på det.

Det var en ordentlig forklaring, jeg gav.

Man kan selvfølgelig bare lade være med at svare, men så må det jo stå for alle andres egen regning at udlægge, hvad der er sket, siden ordføreren for 5 måneder siden udtalte sig til fordel for en mærkningsordning, frem til i dag, hvor ordføreren er imod en mærkningsordning.
     Hvis ordføreren ikke selv vil forklare, hvad det er, der er sket i de 5 måneder, må vi andre jo gætte på, at det er, fordi ordføreren ikke har kunnet få Venstre med på det, som ordføreren sagde for 5 måneder siden. Det ville jo være ærlig snak, så det kan ordføreren da bare sige. Det er ærlig snak, at man har nogle holdninger, som man ikke kan få opbakning til i sit parti, for man kan jo kæmpe videre for at ændre holdningerne i sit parti. Men man kan da bare sige, at der altså var et flertal i gruppen, som var imod mærkningsordninger, og derfor afviser Venstre forslaget. Det synes jeg ordføreren skal sige i stedet for bare at prøve at sige, at det skyldes, at forslaget er dårligt, selv om det stort set er skrevet af efter ordførerens egne udtalelser.

Fru Line Barfod sagde, at det stort set osv., men det er det jo lige netop ikke. Jeg selv og Venstre udtalte på et tidspunkt, at det ville være glædeligt, hvis bladene selv bragte en notits, men her kommer et forslag, der dækker alle mulige sexannoncer med en notits lige under hver enkelt, og det bliver massivt. Der er kun den enkelte til at betale det, der bliver overhovedet ikke noget medansvar, og det er fuldstændig urimeligt. Det burde være bladet selv, der tog ansvaret, og når jeg siger burde, er det, fordi det ikke er noget, der skal lovgives om, men noget, man selv skal gøre.

Hvis det er et spørgsmål om størrelsen af advarselsannoncen, om den skal være lige så stor som dem, der er på cigaretpakkerne, eller den skal være lidt mindre, eller den skal være så lillebitte, så man slet ikke opdager den, jamen så lad os da diskutere det. Det er jo sådan noget, vi plejer at kunne få på plads under udvalgsarbejdet, og det afgørende er da, om ordføreren går ind for, at der skal være advarselsannoncer, sådan som ordføreren selv udtalte for 5 måneder siden, eller om ordføreren ikke går ind for det.
     Nu spørger jeg ikke, hvad Venstre mener, for jeg har forstået, at Venstre siger nej til forslaget. Men hvad med ordførerens egen personlige mening, som ordføreren gav udtryk for for 5 måneder siden? Har den ændret sig, eller mener ordføreren stadig, at når et medie bringer sexannoncer, bør der også være en advarsel om, at man kan risikere, at den, man køber sex hos, lider skade af det?

Vi har handleplanen, som er vedtaget af et enigt Folketing på nær Enhedslisten, og det kan åbenbart også høres.
     I den handleplan indgår også en kampagne om, at man skal annoncere og gøre helt klart over for kunderne, at de altså har et medansvar, hver gang de kontakter en prostitueret. Handleplanen vedrører menneskehandel, og jeg har forstået, at man måske har et ønske om at prøve at begrænse menneskehandel. Det er jeg fuldstændig enig i, men jeg er ikke enig i, at det skal tvangspålægges en almindelig prostitueret, der ønsker at annoncere, at vedkommende er til stede og kan kontaktes på det og det nummer.

Det forslag, som de tidligere spørgere har henvist til, er jo noget, der - så vidt jeg har forstået - er vedtaget af Venstres folketingsgruppe og er en del af et udspil fra folketingsgruppen, så derfor vil jeg bare spørge ordføreren:
Hvad har Venstre foretaget sig, siden man vedtog det udspil, som altså siger, at der skal laves sådanne advarselsannoncer? Hvad har Venstre foretaget sig, siden udspillet blev vedtaget, for at få gennemført det forslag om advarselsannoncer, som ligger i Venstres eget udspil?

Venstre har til stadighed gjort, som vi skriver i forslaget, nemlig opfordret samtlige medier til at bringe annoncer. Men en opfordring til medierne om at bringe noget er ikke lovgivning, det er netop en opfordring.

Har der været direkte kontakt til de pågældende medier fra Venstres Folketingsgruppe eller endog fra regeringen? Det kunne være interessant at høre, om man har opfordret til det
i en artikel i 3F, eller om man har sagt direkte til de pågældende medier, at man mener - jeg tror, ordføreren formulerede det således - at medierne måske bør bringe en lille notits om, at man måske bidrager til kvindehandel, hvis man indrykker sådan en annonce. Har man rettet direkte henvendelse til de pågældende medier om det?

Der har været en klar afvisning fra Ekstra Bladet. Det ville man på ingen måde være med til.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er fru Kirsten Brosbøl.

Vi kender i dag alt til skadevirkningerne ved prostitution, og det indgår faktisk i regeringens egen handlingsplan på området, »Et andet liv«, at der gøres rede for de skadevirkninger, man kan få som følge af at være i prostitution. Det kan være skader af både social og psykisk art, det kan være sundhedsskader, og det kan være økonomiske problemer. Der kan være tale om isolation, marginalisering fra arbejdsmarkedet og fra familien og omgangskredsen, og der kan være tale om lavt selvværd og endda posttraumatisk stresssyndrom som følge af at være i prostitution.
     Derfor er der ikke nogen tvivl for Socialdemokraterne om, at oplysning og viden om skadevirkningerne af prostitution er helt afgørende for, at vi kan få bekæmpet efterspørgslen. Vi er ligesom forslagsstillerne meget optaget af også at få begrænset efterspørgslen, for vi mener ikke, at man kan komme problemet til livs uden også at fokusere på den side af sagen.
     Vi er, som ministeren ganske rigtigt antydede, optaget af at få begrænset prostitution i Danmark og ikke mindst den grusomme kvindehandel, som vi jo i de seneste år har været vidner til en voldsom stigning af. Vi er også enige med forslagsstillerne i, at den massive annoncering for prostitutionsydelser, som foregår i dag, er dybt problematisk. Det er via annoncerne i enten aviser og forskellige blade eller på internettet, kunderne får kontakt til de prostituerede, og endvidere dækker annoncerne, som vi også har været inde på, ofte over kriminelle forhold som
f.eks. salg af mindreårige, der jo er forbudt i Danmark, og salg af handlede kvinder. Annoncerne er med til at opretholde et marked for seksuelle ydelser, som i høj grad er med til at finansiere kriminelle aktiviteter. Vi har set helt klare eksempler på, at nogle har forsøgt at indrykke annoncer, hvor de helt klart gør opmærksom på, at der er tale om mindreårige og om handlede kvinder, og alligevel tøver nogle medier altså ikke med at bringe annoncerne. Det er ulovligt, det har ministeren lige understreget for os, og derfor må man gøre alt, hvad man overhovedet kan, også selv om man er imod beslutningsforslaget, for at følge op over for de medier, der helt klart bryder lovgivningen i dag. Men man må også overveje, hvad det er for nogle midler, vi skal bruge til at få bremset det. Vi må i hvert fald gøre, hvad vi kan, det er Socialdemokraterne helt med på, men spørgsmålet er bare, om det, som foreslås her, er det rigtige. Vi er sådan set enige i den analyse, der er blevet gjort tidligere i dag. Man kunne godt forestille sig, at omkostningerne ved sådanne annoncer ville blive overflyttet til dem, som i forvejen betaler for dem, og vi ved jo alle sammen godt, at det ikke er bagmænd eller mellemmænd, der tager pengene op af egen lomme og betaler for annoncerne. Nej, det er kvinderne, der skal arbejde dem af på lagnerne. Samtidig må man spørge, hvordan forslagsstillerne kan forestille sig, at medierne selv skal undersøge, om der ligger kriminelle forhold bag. Det er jo sådan set politiets opgave at undersøge det. Det kan så diskuteres, om de har gjort det i tilstrækkelig grad hidtil, men i hvert fald må man sige, at det er noget, der påhviler ordensmagten. Det er, som om SF og Enhedslisten går lidt rundt om den varme grød i diskussionen, for spørgsmålet er jo, om vi ikke efterhånden er nået dertil, hvor vi må diskutere et reelt forbud mod annoncering for de ydelser. Socialdemokraterne har gjort op, at vi sådan set er parate til at få undersøgt, om det ikke er muligt at lave et sådan forbud, og hvad konsekvenserne af et sådant forbud måtte være. Vi er villige til at se på alle løsningsforslag, som kan være med til at begrænse prostitution og kvindehandel, herunder om annoncer bør forbydes.

     Men sagen er jo, at der ikke sker noget ad frivillighedens vej. Venstres ordfører tilkendegav her fra talerstolen, at man synes, at det kan medierne bare gøre, hvis de har lyst, men vi ved jo, at en tidligere konservativ justitsminister, som nu er chefredaktør på et af formiddagsbladene, som bringer mange af de annoncer, tidligere har udtalt, og jeg citerer:
     Det er den enkelte avis' etiske og moralske ansvar at søge at undlade at optage annoncer, hvori der åbenlyst reklameres for prostitution. Der påhviler efter min opfattelse udgiveren et presseetisk ansvar for at forsøge at undgå sådanne annoncer. Citat slut.
     Desværre må vi jo konstatere, at i dag er virkeligheden en lidt anden.
     Endelig vil jeg gerne understrege, at Socialdemokraterne også ønsker, at der løbende gennemføres oplysningskampagner om prostitutionens skadevirkninger og gerne målrettet kunderne. Vi er meget optaget af, at der bliver fokuseret på den del af problemet, og at temaet også indarbejdes i undervisningen i folkeskolens ældste klasser. Det er ekstremt vigtigt, at vi får fat i den målgruppe, for vi ved, at jo tidligere mænd begynder at efterspørge/købe seksuelle ydelser, jo oftere vil de efterspørge dem senere i livet. Vi ved også, at der sker en uhyggelig udvikling blandt unge i dag. Man sælger simpelt hen seksuelle ydelser for materielle goder, det synes vi er dybt bekymrende, og derfor er vi nødt til at få fat i de unge og kommunikere klart og tydeligt, hvad skadevirkningerne ved prostitution er.
     Socialdemokraterne kan altså ikke støtte beslutningsforslaget. Til gengæld håber vi, at vi i udvalgsbehandlingen i fællesskab kan få set på og undersøgt mulighederne for andre løsninger på problemet. Det er vi meget velvilligt indstillet over for.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Louise Frevert.

Når man ser dette beslutningsforslag, kan man rent umiddelbart godt finde det sympatisk, men når man nærlæser det, finder man ud af, at det egentlig ikke indeholder noget, som vi i Dansk Folkeparti kan sympatisere med. Derfor må jeg sige med det samme, at vi desværre ikke kan stemme for beslutningsforslaget.
     Men jeg vil også godt gøre det helt klart, at vi vil gøre alt for at dæmme op for prostitution og kriminalitet i det hele taget, som har med prostitution at gøre. Det er en af grundene til, at vi har sagt ja til at være med i handlingsplanen. Vi er også med i satspuljeforliget, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at man griber sagen an fra den vinkel i stedet for lige pludselig at begynde at lave alle mulige forskellige løse tiltag.
     Jeg har svært ved at se, hvordan et forslag som det foreliggende skal kunne effektueres i praksis. Man pålægger lige pludselig nogle virksomheder nogle ting, selv om de vil have meget vanskeligt ved at finde det, der skal skrides ind over for, og som ministeren allerede har redegjort for heroppefra, er det jo sådan, at hvis man har kendskab til ulovligheder, er det strafbar virksomhed, man har med at gøre. Derfor skulle den del af problemet være løst.
     Ergo må jeg sige, at forslaget som sådan er et tomt slag
i luften, fordi det i virkeligheden ikke har nogen konsekvens, og fordi der allerede på nuværende tidspunkt er mange andre tiltag, som er meget dyberegående og har meget større rækkevidde i det prostituerende miljø. Jeg forstår ikke, at man fremsætter et beslutningsforslag, der er så løst, og som også sætter nogle virksomheder i et lys, som faktisk på forhånd mistænkeliggør dem. Jeg har stor tiltro til, at de medier, som vil være involveret, vil være deres opgave voksen og vil kunne varetage deres tarv over for annoncørerne.

Det glæder mig, at Dansk Folkeparti er enig i målet, altså at vi skal gøre, hvad vi kan, for at få nedbragt prostitution. Til gengæld forstod jeg ikke helt det sidste, ordføreren sagde om, at hun har stor tiltro til, at de medier, der bringer annoncerne, selv vil tage sig af det.
     Kan ordføreren komme med bare et eneste eksempel på, at de medier, der bringer de annoncer, selv gør noget for at tage sig af problemet? Advarer de selv om følgerne, og går de selv til politiet og gør opmærksom på, at her er der nogle annoncer, som de har afvist at bringe, fordi de kunne se, at der enten er tale om mindreårige, eller det er ret tydeligt, at der er tale om ofre for menneskehandel? Kan ordføreren komme med bare et eneste eksempel på det?

Jeg kan sige det meget nemt og hurtigt. Det modsatte har jo heller ikke fundet sted. Jeg har ikke kendskab til bevisførelse som sådan, men jeg er sikker på, at hvis det modsatte var sket, havde man også hørt om det.

Nu er jeg ikke helt klar over, hvad ordføreren sigter til med »det modsatte«. Men ordføreren udtaler, at hun har stor tiltro til, at medierne selv kan tage hånd om problemet, og så efterlyser jeg bare nogle eksempler på, at medierne i de mange år, det har stået på, og især i de senere år, hvor vi har diskuteret det meget intensivt, har gjort noget som helst for selv at tage hånd om det.
     I de korte bemærkninger fra både fru Pernille Vigsø Bagge og fru Kirsten Brosbøl blev der nævnt eksempler på annoncer, som Fagbladet 3F har refereret, hvor man tydeligt kan se, at der er problemer. Men jeg har aldrig hørt, at medierne selv har indbragt dem for politiet, og jeg efterlyser, om ordføreren har hørt, at det er sket. Så har jeg et sidste spørgsmål. Socialdemokraterne siger, at de gerne vil undersøge, hvilke konsekvenser et egentligt forbud mod annoncer vil have, og vil Dansk Folkeparti være med til det?

Hvis man foretager sig noget ulovligt i medieverdenen, er det jo strafbart. Hvis man annoncerer ulovligt, er det strafbart, og hvis der er foregået noget strafbart, må vi gå ud fra, at man er blevet stillet til regnskab for sine handlinger. Derfor tror jeg, at loven er effektiv nok.
     Til det sidste: Nej, vi vil ikke støtte et lovforslag eller et beslutningsforslag, som ulovliggør eller kriminaliserer annoncører.

Jeg kunne ikke lade være med at hæfte mig ved, at Dansk Folkepartis ordfører omtalte forslaget som indholdstomt eller intetsigende. Selv rigspolitiet siger i handlingsplanen mod kvindehandel, som udkom sidste år, at det er en god idé at tage fat i medievirksomhedernes annoncering, og jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Synes ordføreren ikke, det vil være vigtigt at følge rigspolitiets anbefaling om at rette øjnene mod mediernes annoncer?

Jeg vil godt svare på, hvorfor jeg egentlig synes, det er lidt miskmask. Det skyldes, at jeg ikke rigtig kan se konsekvensen i det, og at jeg ikke rigtig kan se, hvordan man skal kunne gøre det. Der er jo ikke nogen forslag til, hvordan man kan effektuere beslutningsforslaget ude i det virkelige liv, der er ikke nogen eksempler på, hvordan man kan gøre det, og det er også derfor, jeg tidligere sagde, at jeg må stole på, at medievirksomheder ikke begår nogen ulovligheder, indtil det modsatte er bevist. Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvordan man skal kunne effektuere forslaget i praksis, for jeg kan ikke se det nogen steder.

Måske er det, fordi forslaget ikke er vedtaget endnu, man ikke kan se det effektueret i praksis. Det kunne jeg f.eks. foreslå som svar.
     Men i virkeligheden er det jo mig, der skal spørge ordføreren, og jeg kunne godt tænke mig at vide: 14 pct. af den mandlige danske befolkning har en eller flere gange været hos en prostitueret - ganske almindelige middelklassemænd, der som oftest lever i parforhold - og kunne ordføreren ikke forestille sig, at de af mændene, som ikke ønsker at gå til tvangsprostituerede, ville tænke sig om en ekstra gang, hvis der var en mærkningsordning for annoncerne?
     Kan ordføreren ikke se, at der er et problem, når det allerede nu kan lade sig gøre for Fagbladet 3F og B.T. at indrykke falske annoncer, hvoraf det tydeligt fremgår, at der er tale om mindreårige, og medievirksomheden ikke gør noget? Kan ordføreren ikke forestille sig, at en mærkningsordning kunne gøre en forskel?

Umiddelbart må jeg altså indrømme: Nej, det kan jeg ikke, bl.a. fordi der har været sat mange andre kampagner i gang, også kampagnen »Du har et valg, det har hun ikke«, som jeg synes var ganske glimrende. Jeg synes, de har været vældig, vældig effektive og har givet syn for sagen.
     Men jeg synes til gengæld ikke, at man bare kan vedtage et beslutningsforslag og først bagefter forklare, hvordan det skal effektueres. Hvis ordføreren havde givet eksempler på det, sådan som jeg bad om, kunne det jo godt være, at vi kunne have diskuteret substansen i beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

Der er åbenbart ingen tvivl om, at der er gode intentioner bag dette beslutningsforslag fra SF og Enhedslisten. Jeg tror, vi alle er optaget af de problemstillinger, der rejser sig ved prostitution, af de sociale problemer, som er tilknyttet, af spørgsmålet om menneskehandel osv. Jeg tror faktisk, at der bredt i Folketinget er en holdning om, at der er nogle ting, som absolut ikke er acceptable, og som vi skal bekæmpe med alt det, vi har.
     I Det Konservative Folkeparti står vi hundrede procent bag den handlingsplan, som var et resultat af satspuljeforhandlingerne. Vi synes, det var positivt, at så mange partier fælles kunne finde fodslag på det her område, som selvfølgelig er utrolig vigtigt og centralt. Når det gælder indholdet i det beslutningsforslag, vi behandler her i dag, må jeg skuffe forslagsstillerne med, at vi fra konservativ side ikke kan støtte det, ikke fordi vi egentlig ikke føler, intentionerne er gode nok, men, som flere andre ordførere har været inde på, som følge af selve den praktiske udformning af forslaget. Jeg er bange for, at med det mediebillede, vi ser i dag, vil det kunne skubbe til en udvikling, så vi måske vil få nogle utilsigtede virkninger. Her tænker jeg ikke mindst på, at internettet jo i dag er globalt og det her måske vil betyde, at man vil miste det overblik og den adgang, som man trods alt i dag fra myndighedernes side har med hensyn til mange annoncer. Det er jo, hvis man ser på forslaget her, muligt at indrykke annoncer på internationale hjemmesider og den vej rundt markedsføre disse ting. Og der har vi jo lovgivningsmæssigt i Danmark ikke mulighed for at gribe ind umiddelbart. Det ville blive mere uoverskueligt for politiet og for de sociale myndigheder, og det tror jeg faktisk vil være en bivirkning ved det her initiativ, som ikke er hensigtsmæssig. Jeg sætter også spørgsmålstegn ved, om det er muligt, og om det er rigtigt, at de pågældende medier, som jo har et strafansvar i relation til gældende lov, kan komme ud og kontrollere, at alle forholdene er i orden. Jeg tror, det er en forkert vej at gå, hvis medierne faktisk skal ud at udføre det arbejde, som ligger under de sociale myndigheder og politiet. Vi har stor respekt for de intentioner, der ligger bag forslaget, men kan på grund af den praktiske udmøntning ikke støtte det.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

I modsætning til socialministeren har vi i Det Radikale Venstre ingen problemer med at sige, at vi ønsker at bekæmpe prostitution, og vi ønsker at vælge de redskaber, der er nødvendige for at gøre det. Der er jo ligesom to sider af den sag. For det første skal man jo søge at hindre, at folk bliver prostituerede, og det kræver en stor social indsats. Derudover, og det er måske der, hvor man kan sige at regeringen ofte bliver håndsky, men det er vi altså ikke, skal man jo kigge på efterspørgslen, og vi vil meget gerne være med til både at italesætte og adressere den store efterspørgsel, der desværre er i det danske samfund efter prostitution. Der må man jo så vælge de redskaber, man mener er de mest effektive. Vi har tidligere fremsat forslag om, at man skulle forbyde køb af sex med handlede kvinder, og vi forstod på den debat, der var, at der var stor forståelse for det, men det mente man var forbudt i forvejen. Vi syntes, det var vigtigt at sende det signal til køberne af sex, at de er opmærksomme på, hvad det er for nogle forhold, der gør sig gældende for de kvinder. På det tidspunkt var bl.a. forslagsstillerne bag det her forslag ikke villige til at være med på det forslag, men det betyder jo bare, at selv om man deler intentioner, behøver man ikke altid at være enige om, hvad der er de rigtige midler at vælge. Når vi så kommer til det forslag, som vi behandler her i dag, vil vi i virkeligheden lægge os lidt på linje med Socialdemokraterne og sige, at vi synes, der er god grund til at kigge nærmere på det her spørgsmål, for det er vel et eller andet sted en uskik, at blade, der modtager portostøtte og alt muligt andet, også tjener store penge ved at reklamere for noget, som man sådan set principielt synes skal bekæmpes. Og derfor synes vi, der er god grund til at kigge nærmere på det her.

     Men et eller andet sted strider det altså lidt imod den almindelige intuition, at det skulle være fornuftigt pr. lov at forlange en annonce et synligt sted i sammenhæng med hver enkelt sexannonce. Det virker sådan i praksis, synes jeg, en lille smule kluntet, og derfor synes vi nok, at den del af forslaget burde tages tilbage og revurderes. Det kunne så indgå i den undersøgelse af, hvad man i øvrigt kan gøre for at begrænse den her trafik og den effekt, som den givetvis har.
     Derudover synes vi også, at vi, uanset at det at medvirke via sine annoncer til noget kriminelt er ulovligt, må sige, at der i hvert fald synes at være behov for, at vi kigger nærmere på, hvordan man så gør noget ved det, for det er et helt åbenlyst problem, som også af flere ordførere blev nævnt som værende nærmest veldokumenteret, at der ikke gøres noget ved det fra mediernes side og måske heller ikke i tilstrækkelig grad fra myndighedernes side og fra politiets side.
     Så i dag står vi altså i den omvendte situation, hvor vi fortsat deler forslagsstillernes intentioner, men ikke kan støtte forslaget, som det ligger her.

Jeg kunne forstå på ordføreren, at man deler Socialdemokraternes intentioner om at se nærmere på, hvordan man kan komme de her annoncer til livs. Derfor vil jeg spørge direkte, for jeg synes, det er meget interessant, og vil formodentlig støtte et sådant forslag: Vil De Radikale fremsætte et forslag om, at man ligefrem kunne forbyde prostitutionsannoncer i de danske medier?

Der er i forvejen i Danmark en lang række ting, det er forbudt at annoncere for. Vi har bl.a. regulering af, hvad man må reklamere for i forbindelse med tobak. Og derfor er det relevant at undersøge, hvad man på det her område kan gøre, men at stå her og lave et forslag, som måske risikerer at blive lidt kluntet som det forslag, vi behandler i dag, vil jeg ikke. Men jeg vil gerne medvirke til, at vi får undersøgt problemstillingen.

Enhedslisten er jo medforslagsstiller, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget.
     Jeg skal lige først sige, at nogen undervejs i debatten har sagt, at Enhedslisten ikke står bag den handlingsplan mod menneskehandel, som alle andre partier i Folketinget står bag. Det er jo, fordi alle andre partier i Folketinget synes, at menneskehandel skal bekæmpes ved hjælp af penge, der indbetales fra kontanthjælpsmodtagere, pensionister, førtidspensionister osv. I Enhedslisten mener vi altså, at den slags sociale opgaver skal løses ved, at vi betaler over skatterne, og at man lader de rigeste betale mest, i stedet for at man tager pengene fra dem, der har mindst.
     Det, der så har glædet mig under debatten i dag, er, at alle bortset fra socialministeren meget klart sagde, at det er en fælles intention, at vi skal bekæmpe prostitution. Jeg synes, det er meget vigtigt at holde fast i, at selv om prostitution ikke er ulovligt, så er det alligevel noget, som de fleste af os er enige om vi skal gøre hvad vi kan for at nedbringe så meget som muligt, nøjagtig ligesom det jo heller ikke er ulovligt at være hjemløs, men derfor gør vi alligevel, hvad vi kan, for at nedbringe antallet af hjemløse.
     Der er mange midler til at gøre det. Der er, som andre har været inde på, hele spørgsmålet om forebyggelse. Det handler efter vores opfattelse i høj grad om at få nogle bedre sociale vilkår. Utrolig mange af de mennesker, der er i prostitution, fortæller, at det i høj grad er ud fra, at de har behov for nogle flere penge, og at når de så bliver i det, er det i høj grad også, fordi de har gæld og mange andre ting og har svært ved at se en vej ud af det.
     Der er også problemet med, at man ikke i dag kan få frit lejde. Københavns Kommune har jo spurgt regeringen, om ikke man kunne få lov til at love de mennesker, der kommer og gerne vil ud af prostitution, at de ikke får en politianmeldelse for socialt bedrageri og skattesnyd. Men det vil regeringen ikke være med til, og det gør det jo noget sværere, når man skal hjælpe folk med at komme ud af prostitution, at de risikerer at få en anmeldelse og komme i fængsel, hvis de fortæller, at de har været i prostitution og samtidig har modtaget sociale ydelser og ikke fået betalt skat.
     Derudover er der hele forebyggelsesindsatsen, der handler om undervisning, dels i folkeskolen og dels i høj grad i ungdomsuddannelserne og ungdomsklubber osv., i det ungdomsmiljø, hvor det er vigtigt at få påvirket den holdning, som nogle af kundeundersøgelserne har vist der er, om, at en del unge mænd synes, det er helt naturligt, at man skal have prøvet at være hos en prostitueret. Den holdning skulle vi gerne have gjort op med.

     Så er der også hele spørgsmålet om dem, der så alligevel vælger at være kunder og købe sexydelser hos andre. Jeg mener også, det er meget vigtigt, at vi gør langt mere for at få dem til at forstå, hvad det egentlig er, de gør, når de køber sexydelser hos andre mennesker, og hvad der sker med de mennesker. Det er jo så et led blandt mange andre. Vi har foreslået her sammen med SF, at man sætter nogle advarselsannoncer på. Vi tror ikke, at det alene løser problemet, ligesom de advarselsmærker, der er på tobakpakkerne, jo heller ikke alene løser problemet med at få folk til at holde op med at ryge. Men det kan være et skridt blandt mange andre.
     Jeg synes da også, det kunne være rigtig godt, hvis regeringen ville lave en stor oplysningskampagne, hvor de gjorde opmærksom på det, som justitsministeren har svaret os, at hvis man er kunde hos et menneske, der er tvunget til at have sex med en, så er det voldtægt, og så er det offer for menneskehandel nøjagtig lige så beskyttet mod voldtægt som alle andre kvinder. Det synes jeg da kunne være rigtig godt hvis man ville lave en oplysningskampagne om, så de, der kunne finde på at være kunder, var klar over, at de altså risikerede at gøre sig skyldige i voldtægt, for det tror jeg faktisk ville få en del til at tænke sig om en gang mere.
     Så har nogle ordførere afvist det her forlag med henvisning til, at de tror på, at medierne vil gøre noget selv. Det har medierne haft rigtig mange år til. Jeg har ikke set et eneste tiltag til, at medierne gør noget som helst i den retning. Nogen har så henvist til, at det jo er ulovligt at bringe annoncer for sex med mindreårige eller for sex med handlede. Men der er jo ingen opdagelsesrisiko. Hvor tit hører vi om, at politiet har taget fat og har prøvet at straffe mediet for at bringe sådanne annoncer? Jeg har i hvert fald aldrig hørt om det.
     Derfor synes jeg, det er fint, hvis vi kan lande der, hvor vi, som Socialdemokraternes ordfører var inde på, laver en undersøgelse af, hvad konsekvenserne vil være af helt at forbyde annoncerne. Samtidig kan vi jo så også under udvalgsarbejdet få stillet nogle spørgsmål både til socialministeren og justitsministeren om, hvad man egentlig gør mod de annoncer fra Fagbladet og fra flere andre, hvor det gang på gang påvises, at det altså er tydeligt, at der er tale om annoncer for mindreårige eller for handlede kvinder.
     Vi håber, at det her kan bruges som endnu et led i en fælles indsats for at bekæmpe prostitution, og i hvert fald at vi under udvalgsarbejdet kan komme et stykke videre.

Tak til fru Line Barfod. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Vigsø Bagge.

Prostitution kaldes af nogen for det ældste erhverv i verden, men jeg kan godt fortælle forsamlingen, at hvis Arbejdstilsynet kom forbi, så ville prostitutionsmiljøet få en kæmpekæmpestor sur smiley. Det er forbundet med utrolig store fysiske og psykiske problemer og følelsesmæssige og seksuelle skadevirkninger at være i prostitution. I øvrigt peger en del forskning på, at prostitution kan give samme traumeskader, som ses hos torturofre, det vil sige angst, depression, søvnforstyrrelser og stress.
     Der er jo ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal begrænse prostitution mest muligt i dette land, og jeg er da også glad for, at så mange ordførere bakker op om den intention. Jeg syntes, det var lidt uklart, hvilket syn socialministeren havde på det. Hun gav klart udtryk for, at handlede kvinder var et problem, men at det var et problem, at vi i SF og Enhedslisten havde lyst til at bekæmpe prostitution som sådan.
     Det har vi hver eneste dag, og det er også derfor, vi har fremsat det her forslag. Som politikere er vi altså nødt til at tage vores del af ansvaret for prostitueredes og handlede kvinders ringe livsvilkår. Et af midlerne, vi kan bruge, er de her mærkningsordninger af sexannoncerne, som både gør kunderne og formidlerne af annoncerne opmærksomme på prostitutionens skadevirkninger.
     Det er kun rimeligt, at kunderne gennem sådan en mærkningsordning konfronteres med de konsekvenser, deres handlinger har. De skal tvinges til at reflektere over, hvad det er, de gør, inden de køber et andet menneske. Det er også lige præcis det, Venstres ordfører udtaler i en artikel til Fagbladet 3F. Derfor vil jeg bare sige, at det ville være prisværdigt, hvis Venstres ordfører ville stå frem og sige:
Fint, det er størrelsen på mærkningen, vi er uenige om, men ikke intentionerne i forslaget.
     For os er det altså meget vigtigt, at de medier, der tjener penge på at bringe de her annoncer, påtager sig en del af ansvaret. Derfor er det selvfølgelig ikke for meget forlangt, at de informerer om de her skadevirkninger. Det er heller ikke for meget forlangt, at medierne pålægges at undersøge, om de bragte annoncer vedrører mindreårige eller kvinder, der er handlet.

     Så synes jeg, at der er en vis berøringsangst over for politiske initiativer, der skaber noget mere debat og åbenhed omkring kunderne i det hele taget, og det synes jeg er synd.
     Jeg synes, det var meget interessant at høre fra Socialdemokraternes ordfører, at man måske oven i købet fra Socialdemokraternes side kunne være med til at undersøge muligheden for at forbyde prostitutionsannoncer i det hele taget, og jeg vil bare herfra tilkendegive, at hvis Socialdemokraterne skulle komme med et sådant forslag, så er jeg ret overbevist om, at SF ville bakke et sådant forslag op. Det hilser jeg meget velkommen.
     Jeg synes, det er mærkeligt, at Dansk Folkeparti kalder forslaget indholdstomt, når vi, som jeg også nævnte, da jeg havde ordet, kunne referere, at både rigspolitiet og såmænd også regeringens egen handlingsplan fra 2002 påpeger vigtigheden af mærkningsordninger for medievirksomheder, der annoncerer for prostituerede.
     Ministeren talte om et moralsk korstog, og jeg vil bare her til slut sige: Ja, Enhedslisten og SF er ude på et moralsk korstog i den forbindelse, at vi simpelt hen ikke stiltiende vil se til, at andre mennesker bliver skadet, for det er ganske imod vores menneskesyn og vores grundholdninger. Nu kan jeg selvfølgelig kun tale på SF's vegne, men jeg går ud fra, at Enhedslisten klart deler den opfattelse. Og det er derfor, vi fremsætter dette forslag. Prostitution skal bekæmpes af alle kræfter.
     Jeg siger tak for behandlingen og håber, at holdningen kan ændre sig på sigt blandt de andre partier.

Jeg mangler at få svar på et par spørgsmål. Hvem skal betale mærkningerne? Hvem skal kontrollere mærkningerne? Og hvem skal kontrollere effekten af mærkningerne?

Det er naturligvis medievirksomhederne, der skal forpligtes til at sætte ind med disse mærkninger. Det er klart. Det mener jeg også klart fremgår af forslaget.
     Med hensyn til effekten håber jeg da snart - og det ville være meget kærkomment - at regeringen ville være med til at se på hele prostitutionsområdet i Danmark og måske iværksætte en undersøgelse, der kortlægger hele prostitutionsområdet i Danmark. Det mangler vi i høj grad. Det kunne også være, at vi så kunne få målt effekten af den her mærkningsordning, når den blev vedtaget, fordi den netop kunne sige noget om, om efterspørgslen bliver påvirket af, at man bevidst går efter kunderne i stedet for at gå efter alt muligt andet end netop efterspørgsel.

Jamen er det ikke sådan, at vi alle sammen er med til handleplanen »Et andet liv«, som er finansieret af satspuljen, og at den handleplan jo netop også indebærer en evaluering? Vi kan se, hvor mange millioner der overhovedet er afsat til netop at hjælpe de kvinder, der ønsker at komme ud af prostitutionen, og til at give dem alle de muligheder, der er brug for til deres videre liv, hvis man kan sige det sådan.
     Er det ikke også sådan, at vi er enige om, at vi har en handleplan, der også er finansieret af satspuljen, for menneskehandel? Det er jo ikke, fordi der ikke er kontrol, havde jeg nær sagt. Det er jo ikke, fordi der ikke er nogen effektmåling på noget som helst. Hvorfor er det så, SF fortsætter med denne vendetta direkte imod prostitution generelt? Hvorfor er det, SF fortsætter med at kritisere, at der ikke foregår noget?

SF siger ikke, at der ikke foregår noget. SF har ikke et problem med handlingsplanen. Dette forslag handler på ingen måde om, at der er noget galt med handlingsplanen. Vi støtter handlingsplanen. Vi er, som ordføreren selv siger, med i satspuljen, som finansierer handlingsplanen, hvorfor det måske også er lidt irriterende, at regeringen altid prøver at tage patent på den handlingsplan.
     Jeg synes, handlingsplanen har nogle mangler, men den er et udtryk for et kompromis. Jeg synes, handlingsplanen mangler fokus på efterspørgslen, derfor dette forslag. Jeg synes, den mangler fokus på, at medievirksomhederne har et stort ansvar for sexannonceringer. Og jeg er ret sikker på, at det her forslag absolut ville kunne gavne det at komme prostitutionen til livs.
     Når ordføreren spørger, om vi har en vendetta mod prostitution, så ja, det har vi bestemt. Det er jo det, jeg hele tiden siger: Vi vil prostitutionen til livs med alle midler.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.