Hele energidiskussionen er jo kommet vældig meget på dagsordenen. Det gælder både i forhold til kampen om den sidste olie, som befinder sig rundtomkring forskellige steder
i verden, og som har givet anledning til flere krige. En af de mere berømte, som Danmark jo også meget pinligt er med i, er Irakkrigen, men konflikten ses også andre steder. Vi ser, at isen smelter på Nordpolen på grund af den globale opvarmning. I det hele taget har vi en energidiskussion, en klimadiskussion, som er meget, meget højt på dagsordenen. Så er det jo sådan, at der er nogle lande i denne her verden, som synes, at løsningen på det problem er, at vi da skal bygge en forfærdelig masse flere atomkraftværker, og at vi skal satse på atomkraft som energikilde. Den diskussion er virkelig kommet på dagsordenen. Vi har EU-lande som Frankrig, som siger: Atomkraft er bare den reneste energikilde, der findes, og vi skal bare have endnu mere atomkraft, for så kan vi virkelig gøre noget ved klimaforandringerne. Så er der andre og mere fornuftige kræfter, som så siger: Jamen alternativet til den nuværende forurening, som skaber de klimaforandringer, der er, er altså ikke, at vi investerer i mere atomkraft. Det er heller ikke, at vi graver endnu mere kul op af undergrunden her i Danmark og forurener atmosfæren på den måde. Det er, at vi satser på den vedvarende energi. Det vil sige, at i øjeblikket er der altså en kamp mellem dem, som mener, at det strategiske mål i energidiskussionen er, om vi skal satse på den vedvarende energi, og dem, som mener, at man skal satse på andre ting, herunder atomkraft.
I den kamp kunne det være rigtig dejligt, hvis man kunne få den danske regering mere på banen, og det er derfor, Enhedslisten har fremsat det her forslag til folketingsbeslutning om revision af Euratom-traktaten, som jo siger, at »Folketinget pålægger den danske regering
- at arbejde for, at Danmark ikke deltager i at fremme atomkraft som energiform, og at EU heller ikke gør dette
- at arbejde for en beslutning i EU om at lukke og afvikle atomkraft som energikilde i fremtiden og derfor arbejde for, at Euratom-traktatens bestemmelser ændres i forhold til dette«. Den her pind to er der nogle ordførere der har nævnt. Altså, jeg kan ikke forstå, hvad problemet skulle være i at ændre en eksisterende formulering om, at man aktivt skal promovere atomkraft som energikilde, til en formulering om, at man skal gøre præcis det modsatte og f.eks. arbejde for vedvarende energi som energikilde. Det synes jeg kun ville være naturligt.
I den tredje pind står der: »- at arbejde for, at Euratoms låneramme i forbindelse med atomkraftværker kun kan anvendes til at lukke atomkraftværker samt til forbedringer af sikkerheden i forbindelse med disse afviklinger«.
I den pind ligger der jo, at man skal se på sikkerhedsproblematikken. Der er ingen - heller ikke i det her Folketing - som er interesseret i at se flere atomulykker
a la den, vi så i Tjernobyl i 1986. Men når man går ind og laver sikring og reparationer i et atomanlæg og sørger for, at de ikke ender i atomulykker som den, vi så i Tjernobyl i 1986, skal man jo være klar over, at der kan være et perspektiv, som samtidig hedder, at når man støtter det her, forlænger man atomkraftværkets levetid så meget, at det, man
i virkeligheden gør, er, at man satser på atomkraft som energikilde. Der er det vigtigt, at man har et perspektiv, der hedder: Vi vil gerne forhindre, at det her atomkraftværk springer i luften, men vi vil samtidig have, at vores perspektiv, når vi bruger de her penge, er, at atomkraften skal nedlægges og pengene skal bruges på den vedvarende energi. Derfor skal der også indkaldes til en regeringskonference - det er den fjerde pind - hvor man netop kan diskutere Euratom-traktaten. Hvis denne regeringskonference ikke kan indkaldes, eller hvis den bliver indkaldt og man ikke ønsker at diskutere de her ting og lave de relevante ændringer i traktaten, er det da klart, at man da så som land må overveje, om man gider og har lyst at bruge de penge i den her retning, som man har brugt dem tidligere. Der er der ingen tvivl fra min og Enhedslistens side. Vi siger, at så vil vi ikke være med til at bruge danske skatteborgeres penge til at hælde ned i en Euratom-traktat, hvis overordnede formål er at styrke atomkraften og aktivt at promovere atomkraft som energikilde. Vi vil meget hellere have, at man tog præcis de samme penge og proppede dem over i et andet internationalt samarbejde - det kunne godt være med de samme lande - hvor man så sagde: Jamen den her traktats formål er aktivt at promovere vedvarende energi som solceller, bølgekraft og vindmøller som energikilde. Det tror jeg faktisk også at langt de fleste danske skatteborgere og borgere i det her samfund ville sætte meget, meget pris på. Der har så i dag også været en del debat om EU-forfatningen, og det har været set på den måde fra alle partier på nær Dansk Folkeparti - som syntes, at det skulle være det eneste positive ved at stemme for det her - at hvis vi går i gang med en diskussion af Euratom-traktaten nu, vil det være meget forfærdeligt, for så kan vi jo ikke puste liv
i den afdøde EU-forfatning. Det er jo et meget interessant synspunkt. Altså, af manglende respekt for de franske og hollandske vælgere har vi en EU-elite, som i øjeblikket prøver at hive EU-forfatningen op af graven, gøre den døde levende igen og gøre EU-forfatningen til en levende død, selv om vi har en situation, hvor de franske og hollandske vælgere har stemt nej til EU-forfatningen - med god grund. Det var en EU-forfatning, som ville betyde mere magt til markedskræfterne i EU, det var en EU-forfatning, som ville betyde mere magt til de institutioner, som er utrolig udemokratiske, flertalsafgørelser som afgørende princip, endnu mere magt til EU-Kommissionen, fælles udenrigsminister og fast formand/præsident, den slags beslutninger, som i de enkelte lande ville betyde mindre demokrati, som ville blive overført til EU, og det ville dermed svække almindelige menneskers indflydelse på beslutningerne. Det ville også betyde en øget militarisering, for det jo hedder i den nu afdøde EU-forfatning, at medlemsstaterne skal forpligte sig til at forbedre deres militære kapacitet. At man i kærlighed til en falleret EU-forfatning ikke vil tage diskussionen op om en revision af Euratom-traktaten, mener jeg simpelt hen er decideret pinligt også for de partier, som normalt kalder sig japartier, og som siger, at de har en aktiv holdning og vil bruge EU som kampplads. At man ikke er i stand til at tænke i, hvordan man kan føre en offensiv politik, en aktiv politik for at ændre energipolitikken, fordi man har et projekt om at redde en falleret EU-forfatning, synes jeg godt nok er meget pinligt.
Jeg har dog også lyttet til debatten i dag, og jeg kan jo konstatere, at hr. Svend Auken nævnte, at han gerne vil lave en beretning i Europaudvalget, som kan bringe Danmark lidt på banen, og så konstaterede jeg også, at mange af de ting, han nævnte, faktisk var ting, som stod i det her beslutningsforslag. Der må jeg sige, at jeg da ikke er så forfængelig, at jeg siger, at jeg kun vil vedtage ting, hvis det er mig, som står som forslagsstiller. Jeg kan sådan set godt leve med, at vi får vedtaget mange af de her fornuftige ting i en beretning i Europaudvalget frem for et forslag i Folketinget. Jeg må sige, at der er det konkrete indhold mere vigtigt, end hvem der lige præcis står som bannerfører eller forslagsstiller for en bestemt måde at få vedtaget tingene på.
Så det er da muligt, at der er nogle muligheder her, og det synes jeg da at vi skal kigge på, men det ændrer ikke ved, at jeg synes, det er noget pjattet fra hr. Svend Aukens side, at man ikke bare kan stemme for det her forslag, som jo indeholder en masse gode overordnede punkter med hensyn til netop at kigge på, hvordan man ikke skal støtte atomkraften, men hvordan man skal støtte vedvarende energi.
Så selv om det ikke tyder på, at der er flertal for lige præcis Enhedslistens forslag her, hvilket jeg selvfølgelig beklager meget, vil jeg da glæde mig over og også betragte det som en politisk sejr, at vi har været med til at få diskussionen her på banen, og at der nu i Europaudvalget er en beretning på vej, som kan komme igennem med mange af de ting, som ligger i det her beslutningsforslag. Det er jeg i hvert fald glad for.