Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 2. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med
slagtemetode

[af Christian H. Hansen (DF) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. december 2006 og var til 1. behandling den 23. marts 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (DF og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker i forlængelse af 1. behandling af forslaget at fremhæve følgende to forhold:

1) Altinget skriver den 26. marts 2007 i artiklen: »DF og muslimer i fælles front for halal-mærkning«, at både Dansk Folkeparti og Islamisk Trossamfund ønsker mærkning af alt halalslagtet kød, der sælges i Danmark. De er enige om, at det skal være synligt for forbrugerne, om den særlige muslimske halalslagtemetode har været anvendt, inden kødet ender i køledisken. Islamisk Trossamfund finder, at det vil være en stor hjælp for mange muslimske forbrugere, hvis alt kød er mærket med slagtemetode. Forbrugerne skal have muligheden for at vælge til eller fra, hvilket kun er rimeligt.

2) En meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget og offentliggjort den 16. april 2007 på Altinget.dk viser, at der er et massivt ønske blandt de danske forbrugere om at få mærket kød, der er slagtet efter den særlige muslimske halalmetode. Meningsmålingen viser, at 70,2 pct. af alle adspurgte mener, at mærkningen bør være et lovkrav, mens kun 20,9 pct. er imod. Under 1. behandling af forslaget fremførte flere ordførere, at de ikke så et behov for mærkning af kød slagtet efter halalmetoden. Undersøgelsen fra A&B Analyse punkterer derfor den fejlagtige opfattelse, som flere af ordførerne har, idet undersøgelsen meget klart viser behovet for mærkning af halalslagtet kød.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Jens Kirk (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) nfmd.  Inger Beinov Støjberg (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Christian H. Hansen (DF) fmd.  Henrik Brodersen (DF) Â  Allan Niebuhr (KF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Elisabeth Geday (RV) Â  Ole Glahn (RV) Â  Kristen Touborg (SF) Â  Per Clausen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 58

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi af familie- og forbrugerministerens svar på spørgsmål nr. S 1863

2

Udkast til tidsplan for behandlingen af forslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

4

Udkast til betænkning