Den næste sag på dagsordenen var:
11) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 41:
Forslag til folketingsbeslutning om biobrændstoffer til vejtransport. Af Anne Grete Holmsgaard (SF) m.fl. (Fremsat 17/11 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Tak for forslaget fra Socialistisk Folkeparti.
     Transportsektoren er i dag næsten helt afhængig af olie. Transportsektoren bidrager derved i høj grad til vores samlede afhængighed af fossile brændsler og til den aktuelle bekymring for energiforsyningssikkerheden. Udfordringerne understreges også af transportsektorens CO₂-udslip og de seneste års stigning i oliepriserne.
     Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser et stort behov for at udvikle alternativer til olie i transportsektoren. Det vil være et vigtigt element i en langsigtet energistrategi. Der er fokus på forsyningssikkerhed, miljø og klima samt vækst og erhvervsudvikling. Regeringen har derfor sympati for intentionerne bag forslaget og bestræbelserne på at udvikle alternativer til olien.
     Den store udfordring er dog, at biobrændstoffer i dag er en relativt dyr vej til at reducere CO₂-udslippet og mindske olieafhængigheden. Samtidig er miljøfordelene og de nødvendige råvarer relativt begrænsede. Det forhindrer, at olieafhængigheden for alvor alene kan afhjælpes ved brug af biobrændstoffer, som vi kender dem i dag. Det kalder på et langt sejt træk.

     Vi skal have udviklet teknologier, der kan bane vej for en mere perspektivrig og udbredt brug af biobrændstoffer i fremtiden. Mere miljøvenlige og omkostningseffektive teknologier, som på sigt kan klare sig på markedsvilkår, er den eneste mulige vej til en mere udbredt anvendelse af biobrændstof.
     Regeringen satser derfor markant på at styrke en teknologiudvikling, der kan reducere omkostningerne, øge miljøfordelene og gøre anvendelsen af affald og restprodukter som råvarer mulig. Det er en langsigtet satsning, som allerede er i gang, og danske forskere og virksomheder er med helt fremme i udviklingen af nye teknologier.
     Også i Europa-Kommissionens strategiske energiredegørelser er der fokus på en forstærket udvikling af nye og mere effektive teknologier til fremstilling af biobrændstoffer. Det er et indsatsområde ud af mange, som vi har været fælles om at pege på i det ret omfattende danske EU-indspil, som et bredt flertal i Folketinget stod bag.
     Jeg hæfter mig ved, at der i debatten herhjemme og internationalt er bred enighed om at styrke forskningsindsatsen på området. Det er et væsentligt og fælles udgangspunkt. Det, der skiller os, er især spørgsmålet om, hvor meget vi skal satse på biobrændstoffer produceret med dagens teknologi, det kan man vel koge det ned til.
     Med B 41 opfordrer SF regeringen til at påbyde olieselskaberne at erstatte 5 3/4 pct. af olieforbruget i transportsektoren med biobrændstoffer inden udgangen af 2010, og jeg må spørge forslagsstilleren, fru Anne Grete Holmsgaard, om hun venter til 2010, fordi hun mener, at andengenerationsteknologien er udviklet på det tidspunkt. Det kan jeg måske få et svar på senere i hendes tale. Der opfordres også til at afsætte 100 mio. kr. om året til et andet formål, til en forsknings-, udviklings- og demonstrationspulje, hvor midlerne anvendes til udvikling af mere miljøvenlige drivmidler og distributionssystemer i transportsektoren.
     Med hensyn til, i hvilket omfang vi skal benytte biobrændstoffer produceret på den nuværende teknologi i transportsektoren, hører det med til billedet, at faktisk en meget stor del af danskernes varme- og elforbrug allerede bliver produceret ved hjælp af biomasse. Det synes jeg gang på gang er ikke ligefrem underkendt, men det nævnes ikke nok, og det kan jo lige så meget være min egen skyld. Knap 12 pct. af Danmarks energiforbrug dækkes af biomasse mod 4 pct. i hele EU. Det synes jeg vi skal huske. Sådan har vi i bred politisk enighed valgt at anvende biomassen herhjemme til stor gavn for energiforbruget, miljøet og forsyningssikkerheden.
     Denne udvikling skal fortsætte og måske styrkes. Jeg har forstået, at en række partier støtter de positive forventninger til et øget bidrag af biomasse og anden vedvarende energi til den danske energiforsyning i de kommende årtier. Med dagens teknologier er det også den mest effektive energimæssige udnyttelse af biomassen.
     Endelig må vi huske, at biobrændstoffer ikke må stå i vejen for at sikre, at vi i EU - og det synes jeg faktisk også er en meget væsentlig del af den gode diskussion, der er om det emne i øjeblikket - fremover simpelt hen får mere energieffektive biler, der kører længere på literen. Uanset om det er en liter benzin, diesel eller biobrændstof, er den billigste og reneste og sikreste form for energi sparet energi. Det gælder ikke mindst på transportområdet.
     Med hensyn til forslaget om en permanent pulje på 100 mio. kr. årligt vil jeg gøre opmærksom på, at regeringen har afsat markante støttebeløb til området, ikke alene når vi ser bagud, men især også når vi ser fremad. Ser vi alene på biobrændstoffer, kan vi se, at der i 2005-2006 er givet omkring 100 mio. kr. i offentlig støtte til de forskellige forskningsprogrammer.
     En bred kreds af partier har næsten lige besluttet at afsætte 200 mio. kr. fra globaliseringspuljen til andengenerationsbiobrændstoffer og til det nye energiteknologiske udviklingsprogram, der også dækker andre nye energiteknologier på transportområdet. Også for andre programmer kan opnås støtte til biobrændstoffer. Bl.a. har Højteknologifonden allerede støttet udviklingen af andengenerationsbiobrændstoffer med betydelige midler. Samlet set synes jeg, det er meget pæne beløb, vi taler om, og det afspejler, at regeringen prioriterer området højt.
     Med hensyn til Kommissionens strategiske energiredegørelse er vi nu i gang med at se nærmere på de konkrete forslag. Jeg vil snart indkalde partier bag det danske EU-indspil til en drøftelse, hvor også biobrændstofferne i henhold til EU-udspillet selvfølgelig bliver en del af diskussionen.

     Så man kan konkludere, at regeringen sådan set er enig i intentionerne, men vi afviser det konkrete forslag og henviser til, at nye initiativer vil blive overvejet i sammenhæng med den samlede »Energistrategi 2025« og Danmarks holdning til Kommissionens energipakke. eller sagt på en anden måde: Vi afviser det, fordi vi ikke vil tage en enkelt ting ud af en helhed.

Der er et par korte bemærkninger til ministeren.

Jeg vil godt sige allerførst, at der ikke står noget i det her forslag om, at man skal vente til 2010, der står: inden 2010. For mig at se må det meget gerne gå i gang, lige så snart vi kan trykke ja til andenbehandlingen af det her forslag.
     Men så forstod jeg ministeren sådan - han var jo meget mere afdæmpet, end han har været tidligere - at regeringen har indset, at man skal starte med førstegenerationsbiobrændstoffer. Så jeg vil gerne have at vide, om det er korrekt forstået, at ministeren faktisk er enig i, at vi skal starte med første generation, og at det skal vi gøre meget snart.

Jeg ved ikke, om det er en kompliment eller det modsatte, når jeg får at vide, at jeg er afdæmpet. Det må jeg jo forsøge at nå frem til. Men jeg kan i hvert fald sige, at regeringen ikke har afsluttet sine overvejelser over, hvorvidt første generation indgår i den kommende biomassemængde, som vi taler om.

Når det ikke er afsluttet, er det så udtryk for, at Venstres ordfører ikke har opbakning i regeringen, eller er det udtryk for, at De Konservative ikke vil være med til det her? Nu har vi snakket om det i så mange år, og hele tiden får vi at vide, at nu kommer der snart noget. Men er det sådan, at De Konservative går imod, at vi rent faktisk starter med første generation? Er det det, der er holdningen?
     Det her er jo et parlament, hvor man kommer med politiske holdninger. Vi kan ikke bruge det til noget, at man hele tiden får noget at vide senere. Hvad er De Konservatives holdning? Er det, at vi skal gå i gang med første generation, eller, som holdningen var tidligere, at vi skal vente, indtil vi har anden generation på markedet om temmelig mange år?

Jeg ved for det første ikke, hvad temmelig mange år er. Med den forskningsindsats, der gøres over hele verden, anser jeg det for givet, at andengenerationsteknologien vil være udviklet inden for en relativt kort tid. Jeg ser godt, at nogle siger 3 år, nogle siger 4, nogle siger 5, nogle siger 6, og nogle siger 7 år, men med den indsats, der gøres over hele verden, tror jeg, at den konservative betragtning om, at anden generation er det rigtige at satse på, også holder stik globalt.
     Det behøver jo ikke at udelukke, at man bruger første generation. Det bruger jeg i min egen bil med stor glæde. Der er et benzinselskab, som har 5 pct. i. Det er markedsrelateret, og det koster ikke ekstra. Jeg bruger det. Jeg bruger det også i min ministerbil. Der har jeg stillet krav om, at vi bruger det, fordi jeg gerne vil bruge det. Så den er jo på markedet, og jeg har ikke spor imod den. Jeg tror bare, at vi satser mere på anden generation, for det er det rigtige. Men jeg udelukker ikke første generation.

Man kunne jo håbe, at de, der nu sidder og forsker bl.a. ude på DTU i andengenerationsbiobrændsel, har en lille smule mere fart på, end regeringen har med sin energipolitik. Så kan det jo være, at det kommer meget hurtigt. Men jeg synes ikke, at ministeren svarede på fru Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvad De Konservatives holdning og ministerens holdning er til, hvorvidt der kan bruges førstegenerationsteknologi, eller om man skal vente til andengenerationsteknologien. Jeg synes egentlig, at det, når det nu er i Folketinget, kunne være godt at få en holdningsmæssig tilkendegivelse fra ministeren og fra Det Konservative Folkeparti om det.

Jeg er altså forfærdelig ked af, at jeg er sådan en klumremikkel, der ikke kan udtrykke mig ordentligt, men nu gentager jeg det, jeg sagde før, og så skal jeg tale lidt langsommere. Det Konservative Folkeparti og jeg tror på anden generation som fremtidens drivmiddel, når vi taler biobrændsel, det er der slet ingen tvivl om.
     Men jeg udelukker ikke første generation. Dels har vi det allerede i dag, dels kan det godt være, vi får at vide, at der går lidt længere tid, inden vi får anden generation, så der kan være et behov for første generation. Men jeg tror på, at anden generation er fremtiden.

Med den holdning er ministeren jo i overensstemmelse med stort set hele Folketinget og de politiske partier i Folketinget, så debatten her handler om, hvordan vi kommer her fra og hen til, hvor andengenerationsteknologien starter. Der er vores synspunkt i Socialdemokratiet, at vi skal i gang med den teknologi, vi kender, og vi skal i gang hurtigst muligt med så meget som muligt.

     Der kunne så være et spørgsmål. Ministeren nævner selv EU i sin tale. Synes ministeren ikke, det er et problem, at Danmark er så tøvende i forhold til resten af EU med hensyn til Europa-Kommissionens udspil og i forhold til det danske indspil, som vi har givet til EU, og at vi derfor, når der kommer en energistrategi fra regeringen, skal lande på, at vi kommer i gang med biobrændsel i benzinen hurtigst muligt?

Nu gentager jeg også mig selv, og det kommer jeg sikkert til også at gøre ved de næste tre spørgere. Vi har jo første generation i dag. Et selskab, som har omkring 20 pct. markedsandel i Danmark, har 5 pct. første generation, man har puttet i sin benzin uden ekstra pris. Det står da ethvert menneske frit for at købe den. Hvis man synes, at man ser noget stort og noget rigtigt i det, hvilket jeg selv gør i den situation, så kan man jo købe det. Det er ikke særlig kompliceret.
     Så gentager jeg lidt, hvad jeg sagde i min tale, at det er, som om vi gerne vil det hele. Og det kan vi også godt gøre, det kan vi på næsten alle punkter. Men mon ikke hr. Kim Mortensen er enig med mig i, at den andel, vi bruger af biomasse i Danmark, faktisk er fantastisk høj. Det er måske verdensrekord. Men vi bruger det altså bare, og hidtil har vi været enige om at bruge det mere nyttigt i vores kraft-varme-værker.

Jeg ville bare spørge energiministeren, om han har bemærket nogen nye saglige argumenter, der skulle undergrave, hvad ministeren tidligere har sagt, nemlig at det at satse på førstegenerationsbiobrændsel miljømæssigt set ikke er ret perspektivrigt - det er dyrt - andet end det argument, der er kommet frem om, at det kan give landbruget nogle bedre indtjeningsmuligheder.

Jeg har ikke ændret min opfattelse af det, og jeg synes også, at jeg har givet udtryk for det samme her i dag, som jeg har sagt tidligere.

Det, der får mig til mikrofonen, er, at ministeren jo helt korrekt sagde, at den bedste måde at få vedvarende energi til transportområdet på er ved at spare på energien, ikke mindst på transportområdet. Nu er energiministeren også transportminister, og derfor er det nærliggende at spørge, om ministeren kan løfte sløret for, om transport indgår i regeringens energistrategi ud over det med biobrændstoffer, altså besparelser på transportområdet, og i så fald hvordan. Er det et centralt element i f.eks. regeringens godsstrategi at få markante besparelser på CO₂-udslippet på gods, eller hvordan forestiller han sig, at man kan effektivisere transportsektoren?
     Jeg er meget glad for det signal fra ministeren og utrolig spændt på, hvilke konkrete handlinger der følger i kølvandet på den melding.

Det er hr. Martin Lidegaard bekendt, at da vi lavede oplægget eller indsparket til EU, var det bl.a. mig - der var flere andre, så jeg skal ikke tage æren for det alene; det er også lige meget, om jeg overhovedet får æren - der sagde, at vi er nødt til at kigge på bilernes ydeevne. Hvad er det, de kan? Fru Holmsgaard var også en af dem, og jeg kigger også på hende nu. Vi spurgte: Hvad er det, de kan? For det er jo ikke noget - det er hr. Martin Lidegaard formentlig enig med mig i
- vi kan løse i Danmark, for vi producerer ikke biler. Men det er et problem, som EU har mulighed for at løse, og der findes jo masser af bilproduktion i hele EU. Der synes jeg simpelt hen - det sagde jeg også fra talerstolen sidst, jeg sagde det også, da vi lavede indsparket til EU, og jeg tror også, at det er blevet bekræftet af EU's øvrige energiministre - at der er sket alt, alt for lidt hos bilproducenterne. Jeg ved måske nok, at det er lidt stygt at sige det, men jeg tror, de har haft det for let. Jeg synes altså stadig væk, at bilerne kører 10 km på literen, det gjorde de også for 30 år siden. Der synes jeg at man har sovet i timen. Jeg mener, at det pres, vi har lagt gennem EU-indspillet, er den rigtige måde at gøre det på. For der får det en effekt, og jeg ved, at det har en effekt, for bilfabrikkerne har noteret sig, at det er et samlet EU, der siger det, jeg lige har sagt.

Vi er glade, hvis ministeren vil sikre, at statsministeren også følger op på det krav over for lande som Tyskland, der er lodret imod det. Det vil vi holde ministeren fast på at regeringen vil gøre.
     Jeg kunne godt tænke mig at stille et andet spørgsmål. Ministeren nævner, at det sådan set er mere energieffektivt at bruge biomassen til biogas og brændsel i kraft-varme-værkerne. Vi er jo enige om, at andelen af vedvarende energi skal forøges kraftigt, og det må så betyde, at regeringen under alle omstændigheder også mener, at der er brug for at intensivere brugen af biomasse på andre områder end på biobrændstoffer. Er det korrekt forstået, at regeringen er indstillet på en massiv udbygning af f.eks. biogas og anvendelse af biomasse i kraftværker?

Nu har hr. Martin Lidegaard, snedig og dygtig, som han jo er, prøvet at få to ting ud af den energiplan, som regeringen kommer med inden for kort tid, nemlig om vi har spareforslag til bilernes ydeevne og om, hvor meget vedvarende energi vi vil have i den. Men jeg har altså ikke til hensigt at splitte denne plan op. Når jeg kommer med den i løbet af relativt kort tid, så skal det være en samlet plan og ikke en plan, der er delt op. Men jeg kan dog roligt sige, at vedvarende energi skal have en betydelig større andel, end den har i dag. Jeg kan i hvert fald bekræfte, at den også vil have det
i den plan.

Tak til transport- og energiministeren. Så er det hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører.

Med dagens forslag tager SF hul på et af de områder, som bliver helt centrale i den debat, vi skal have i de kommende måneder om regeringens fremtidige energipolitik.
     For Venstre er det helt klart: Vi kan ikke lægge en strategi for de kommende 20 års danske energipolitik, uden at vi også kommer til at diskutere transport. Transportområdet bruger i dag omkring 60 pct. af al den olie, vi bruger i Danmark. Derfor skal der handles. Vi må stille krav om, at de, der producerer bilerne, sikrer, at bilerne kommer til at køre noget længere på literen. Netop det emne var også helt centralt i det danske indspil til EU's fremtidige energistrategi.
     SF foreslår i dag, at vi skal påbyde selskaberne her i landet, at 5,75 pct. af olieforbruget skal være biobrændstoffer. Desuden foreslår SF, at der afsættes 100 mio. kr. til forskning og udvikling på området. SF's forslag, synes jeg, er et ganske godt indspil til den debat, vi skal have i de kommende uger og måneder om den fremtidige energistrategi.
     For Venstre er der ingen tvivl:
Andengenerationsbiobrændstoffer er klart fremtiden. Hvad der skal ske, indtil vi kan introducere andengenerationsbiobrændstofferne, må vi diskutere i de kommende måneder.
     På den baggrund må jeg i dag afvise SF's beslutningsforslag.

Jeg vil gerne høre hr. Lilleholt, om der overhovedet er noget
i det her forslag, han indholdsmæssigt er uenig i. Når jeg spørger om det, er det selvfølgelig, fordi hr. Lars Christian Lilleholt har været ude og sige på Venstres vegne, at Venstre vil have 6 pct. obligatoriske biobrændstoffer i bilerne inden 2010 - om det er 5,75 pct. eller 6 pct. er sådan set underordnet - og det blev jeg meget glad for. Hr. Lilleholt har så sagt, at der skulle være 2 pct. til næste år, hvilket jeg sagtens kan tilslutte mig. Så er der reelt noget, vi overhovedet er uenige om? Hvis der ikke er det, hvorfor siger hr. Lilleholt så ikke bare ja til forslaget?

Lars Christian Lilleholt (V):
Jeg står ved, hvad jeg har sagt. Jeg vil også godt sige, at jeg er enig i sigtet i det her forslag, nemlig at vi skal anvende biobrændstoffer i Danmark. Hvornår det skal ske, og hvordan det skal ske, det må afvente de forhandlinger, vi skal have, og som også SF vil blive indbudt til at deltage i.

ne Grete Holmsgaard (SF): Det forstår jeg sådan, at hr. Lilleholt og Venstres gruppe - jeg er sikker på, at hr. Lilleholt har fået opbakning til det her i gruppen, for sådan er det, når man er ordfører - faktisk er fuldstændig enige med os, men at der må være nogle andre, der spænder ben. Så er spørgsmålet: Er det Det Konservative Folkeparti, eller er det Dansk Folkeparti, eller er det dem begge to?

Lars Christian Lilleholt (V):
Vi er helt enige i regeringen, både Venstre og De Konservative, og vi har også et godt samarbejde med Dansk Folkeparti på energiområdet og på en række andre områder. Det, der er afgørende for os, er, at vi skal se det her i en sammenhæng med den samlede energistrategi, og derfor må vi afvente den samlede energistrategi, inden vi håndterer det her.

r Clausen (EL): Nu kunne jeg forstå på ministeren, at han ikke var bekendt med, at der var kommet nye saglige argumenter frem, som stod i modsætning til ministerens tidligere synspunkter om, at førstegenerationsbiobrændstof miljømæssigt var dyrt og ikke særlig perspektivrigt. Ministeren benægtede ikke, at der kunne være ekstraindkomster til landbruget i det. Jeg vil gerne spørge hr. Lars Christian Lilleholt om, hvorvidt begrundelsen for Venstres måske nye linje i virkeligheden mere er bestemt af hensynet til landbrugets indtjeningsevne end af hensynet til miljøet.

Lars Christian Lilleholt (V):
Overhovedet ikke, det må jeg afvise på det skarpeste. For os er det afgørende, at vi får kigget på det her område, og at vi får gjort en indsats for at få omstillet vores biler til at bruge færre fossile brændstoffer og flere biobrændstoffer.

Men så går jeg da ud fra, at hr. Lars Christian Lilleholt kan løfte sløret for, hvilke nye informationer der er kommet om, at der skulle være store miljømæssige perspektiver i førstegenerationsbiobrændsel, informationer, der ikke tidligere har været fremmet, og som ministeren heller ikke er bekendt med.

Lars Christian Lilleholt (V):
Målet er klart for os, og det har det været hele tiden:
Det skal være andengenerationsbiobrændstoffer, hvor det netop er affaldsprodukter og restprodukter, man anvender. Og det er fortsat Venstres mål, at det, vi skal sigte imod, er andengenerationsbiobrændstoffer.

Tak til hr. Lars Christian Lilleholt. Og så er det hr. Kim Mortensen som ordfører.

Indledningsvis tak til SF for endnu en gang at sætte fokus på et meget vigtigt emne. Når det er sagt, må jeg erkende, at jeg egentlig godt forstår, at regeringen tilkendegiver, at vi bør vente med også disse forhandlinger, til vi skal have den samlede forhandling om en energistrategi, når den engang måtte komme. Vi forsøger altid at være positive, og en gang imellem prøver vi også at forstå regeringen, men lad det være sagt med det samme: Det kan være svært en gang imellem. Men det er en smule uforståeligt på energiområdet og især med hensyn til sagen om biobrændstoffer.
     Vi ved, at 60 pct. af det samlede olieforbrug går til transportområdet. Vi ved også, at den største del af olieressourcerne findes i et af verdens mest ustabile områder, hvor der er diktatur og borgerkrig og meget svært fremkommelige veje. Vi ved, at fremtidens stormagter, Indien og Kina, har sat forbruget af energi dramatisk op. Vi har oven i købet haft såvel energi- som erhvervsudvalgene på besøg for at se på dette faktum.
     Det er også væsentligt for os, at vi tænker på miljøet. Klimaproblemerne er farligere for os end noget som helst andet, hvilket Al Gore i går så tydeligt gjorde opmærksom på.
     Vi i Socialdemokratiet synes selvfølgelig, at SF's forslag er godt. Vi har selv fremlagt et lidt mere ambitiøst forslag. Det forslag vil vi også præsentere, når vi når frem til energiforhandlingerne. Vi starter nemlig med 5 pct. tvungen iblanding allerede nu stigende til 10 pct. i 2010.
     Socialdemokraterne vil gerne sende det signal til de kommende energiforhandlinger og ikke mindst til erhvervslivet, at vi kræver, at vi kommer i gang med det samme, og at det er realistisk. Mange virksomheder har allerede signaleret og tilkendegivet, at de er klar, når politikerne på Christiansborg er klar, og når vi når til enighed med regeringen om tvungen iblanding.
     Så en enkelt kommentar til det, man nærmest kunne kalde den lidt religiøse debat om første og anden generation. Socialdemokratiet er ikke i tvivl: Vi synes, vi skal gå i gang med det, vi kan i dag, og det er første generation. Vi er enige i, at anden generation er en bedre og mere fremtidssikret løsning, men vi er også af den opfattelse, at man ligesom i andre situationer må kunne kravle, før man kan gå og løbe. Førstegenerationsanlæg bliver med enkelte modifikationer til fremragende andengenerationsanlæg, og vi vænner benzin- og dieselforbrugerne til at bruge biobrændstof, og vi gør verden sikrere, og vi gør miljøet bedre.
     Energiregnskabet er efter vores mening godt, hvilket vi også så sent som i går fik bekræftet med tyske undersøgelser.
      Ved Teknologirådets netop overståede minihøring var der to ud af ti organisationer, der mener, at vi skal vente på anden generation. Den ene var DTU, som jo har fremragende forskere, der gør et kæmpe stykke arbejde i at forske i anden generation, men deres holdning skal naturligvis ikke modvirke, at de otte andre organisationer ligesom os taler for, at vi starter med første generation nu.
     Som sagt er vi positive over for forslaget. Vi har et lidt højere ambitionsniveau. Det vil vi gøre gældende i udvalgsarbejdet, men vi er også af den overbevisning, at dette forslag bliver overhalet af de forhandlinger, vi skal have om den fremtidige energistrategi.

Så bliver det måske sidste gang i et stykke tid, vi får anledning til at diskutere energipolitik i offentligheden, men jeg er nu ikke så utryg ved det, for det er vel et års tid siden, jeg første gang fik at vide, at man nu snart skulle i gang med forhandlingerne, så derfor var det upassende at diskutere det offentligt. Så det går nok alt sammen.

     Men det, jeg i grunden vil spørge hr. Kim Mortensen om, er: Gør det slet ikke noget indtryk på Socialdemokraterne, når man på den ene side kan konstatere, at de miljømæssige effekter af at bruge førstegenerationsbiobrændstof er små, og man på den anden side f.eks. i Mexico i de her måneder kan konstatere, at en af konsekvenserne af, at man i USA er blevet vældig optaget af førstegenerationsbiobrændstof, er, at majspriserne er steget så meget, at det faktisk er en stor økonomisk belastning for de mexicanere, der skal leve af majs? Gør den slags udviklinger på globalt plan slet ikke noget indtryk på Socialdemokraterne?

Det gør naturligvis et meget stort indtryk. Derfor har vi også den opfattelse, at et klart signal fra Christiansborg og et klart signal fra politikerne om at komme i gang med tvungen iblanding af biobrændsel i benzinen vil medvirke til, at de, der i øjeblikket tøver, de, der i øjeblikket ikke kommer i gang med produktionen af biobrændstof, vil komme i gang og dermed gennemføre en produktion i Danmark af den bioætanol, der skal bruges her.

Jeg forstår, at Socialdemokraterne vil sikre, at produktionen kommer til at foregå i Danmark, og så vil jeg bare stille ét spørgsmål til hr. Kim Mortensen: Hvordan vil han sikre det? Det fremgår meget klart af SF's forslag, at man ingen bud har på, hvordan man vil sikre det, og man vil det måske heller ikke.
     Noget andet er så, at der er mange organisationer, der mener forskellige ting. Danmarks Naturfredningsforening har
f.eks. peget på, at de mener, at en af konsekvenserne af at satse på førstegenerationsbiobrændstof i Danmark kan være, at den del, som i dag går til natur i det danske landskab, kan komme under pres. Vi kan konstatere, at jordpriserne bliver presset opad. Vi kan konstatere, at vi står over for en økologisk omstilling af dansk landbrug, hvor der også er brug for en del af den jord, der er. Jeg synes sådan set, at det, vi mangler fra Socialdemokraternes side, er et forsøg på at sætte det her ind i en helhed og så vurdere de meget, meget begrænsede miljømæssige gevinster, man får i den sammenhæng.

Så den bedste måde at sikre en dansk produktion, hvis vi skal tage det første spørgsmål først, er, at der er et hjemmemarked, at der er et behov for biobrændstof, og det mener jeg at et forslag som det, SF har fremsat her, vil medvirke til.
     Det andet er, at jeg faktisk mener, at Socialdemokratiet har sat de her ting ind i en sammenhæng. De, der f.eks. har lavet Biopark Tønders beregninger på det, fremviser både et positivt miljøregnskab og et positivt energiregnskab i forhold til produktionen. Det mener jeg også kommer til at gælde de andre anlæg, der selvfølgelig bliver gennemført under tilsvarende former.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Tina Petersen.

Vi skal her i dag behandle beslutningsforslag nr. B 41 om biobrændstoffer til vejtransport. Det er jo en delvis genfremsættelse af B 20 fra sidste år. I forslaget vil man påbyde olieselskaberne at erstatte 5,75 pct. af olieforbruget
i transportsektoren med biobrændstoffer inden udgangen af 2010 og yderligere afsætte 100 mio. kr. om året til forskning, udvikling samt en demonstrationspulje, hvor midlerne kan anvendes til udvikling af mere miljøvenlige drivmidler i transportsektoren. Dansk Folkeparti ser forslaget som et positivt tiltag til debatten om, hvordan man kan imødekomme fremtidens udfordringer på transportsiden. Dog er vi ikke enige i den måde, som det er beskrevet i forslaget, og som der lægges op til. Dansk Folkeparti er enig i argumentationerne, som forslagsstillerne kommer med i forslaget, om, at der skal ske en effektivisering på transportsiden, ingen tvivl om det. Spørgsmålet er bare, hvordan og med hvilke midler. Trods det at forslagsstillerne ikke godtager nye og måske brugbare argumentationer - de fremkommer nemlig flere gange i forslaget - vil jeg alligevel forsøge her. Dansk Folkeparti undrer sig meget over, at hver gang vi har den her diskussion, lander den i samme spor. Spørgsmålet, som melder sig gentagne gange hos mig, er: Hvad kan tilskynde bilisterne til at benytte mindre forurenende biler? Skal vi kigge - jeg siger ikke, vi skal - men kan vi kigge på beskatningen af transport, skal vi kigge på vægtafgift, således at den bliver lavest for de biler, der bruger mindst energi, eller skal vi skabe højhastighedsforbindelser imellem de større danske byer? Skal vi skabe en effektiv forbindelse på kryds og tværs internt i de danske byer, såsom f.eks. busbaner, letbaner, et alternativ til undergrundsbanerne og bybusserne?

     Forureningen kan formindskes på rigtig mange gode måder. Alle disse muligheder bør undersøges grundigt. Dansk Folkeparti vil gerne her komme med en idé, en mulighed for, hvordan vi får mere styr på transportsektoren. Det skal siges, at det ikke er lykkedes mig at se, om der er taget initiativ til det her før. Men jeg synes, det er vigtigt, at man får afklaret området, og det kunne ske ved en udarbejdelse af en national, tværfaglig handlingsplan på tværs af trafik- og energiområdet for den fremtidige udvikling på trafikområdet, hvor man tager hensyn til den forventede trafikudvikling.
     Til sidst og ikke mindst vil jeg sige, at det er et positivt forslag, dog kan Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt ikke støtte tvungen iblanding. Man ser gerne, at man afsætter mange flere forskningsmidler til bioætanol på anden generation.

Jeg vil gerne sige først, at jeg er utrolig glad for de positive tilkendegivelser om at kigge på transportområdet. Jeg har et ganske kort spørgsmål, som jeg har glædet mig meget til at kunne stille fru Tina Petersen efter de sidste dages diskussioner i pressen mellem Dansk Folkeparti og regeringen.
     Nu er det jo biobrændstoffer, vi diskuterer, og jeg skal bare have det bøjet i neon: I dag er det Dansk Folkepartis holdning, at man er imod at bruge biobrændstoffer i bilerne,
i hvert fald hvis det er tvunget. Men hvis det ikke er tvunget, hvad skulle det så være, havde jeg nær sagt. Ser Dansk Folkeparti andre måder at bruge biobrændstoffer i bilerne på, end ved at man putter det i benzinen?

Nu er det jo sådan, at Dansk Folkeparti var de første her i 2006, som faktisk fik 60 mio. kr. afsat til området, altså til udvikling af anden generation, bl.a. til opstarten. Så vi er skam ikke imod bioætanol. Vi ser bare, at udviklingen og den satsning, der skal ske, skal ske på andengenerationen. Nu er det jo sådan, som ministeren også har stået heroppe og sagt, at førstegenerationsbioætanol er på markedet.
     En anden ting er: Kigger man - nu jeg jo hørt lidt til debatten herinde - så på det, som jeg savner, er det et regnestykke for første generation, et decideret regnestykke for, hvad der er miljøfordelene ved førstegenerationen. Nogle påstår, de er der. Jeg har ikke kunnet finde, hvad fordelene er omkring CO₂-besparelser. Det er en af dem.

Så kan jeg oplyse fru Tina Petersen om, at det kan slås op på både Miljøagenturets og i EU's undersøgelser af, hvad miljøfordelene er. Så det er ikke svært at finde.
     Men jeg mangler stadig væk et svar på: Når Dansk Folkeparti er positiv over for biobrændstoffer, vil man så kun gå ind for, at der kommer biobrændstoffer i benzinen, hvis der bliver afgiftslettelse? Eller vil man kun gå ind for, at det er frivilligt - altså, at der stort set ikke kommer noget? Eller vil man også være med til at gøre det, som direktiver og lovgivning giver mulighed for, nemlig at man siger: Vi vil have en vis procent, og så forhandler man med olieselskaberne? Hvad er det for en af de tre muligheder, Dansk Folkeparti støtter?

Jeg bliver så over for fru Anne Grete Holmsgaard nødt til at gentage mig selv. Førstegenerationen er jo på markedet. Og det, vi støtter, er en stadig større udvikling inden for andengenerationsbioætanol.
     Og så bliver jeg nødt til at rette fru Anne Grete Holmsgaard. Vi har en miljøminister, som helt klart har været ude og informere alle om, at der ikke er en miljøgevinst ved første generation, og at der ikke ligger konkrete tal på den her besparelse eller den fordel, som nogen påstår er på første generation. Den er ikke set. Så jeg må forholde mig til, hvad ministeren siger.

Det tror jeg ministeren kommer i knibe med, for der er masser af tal på det. Men det kan vi jo få oplyst gennem spørgsmål i udvalget bagefter.
     Men skal jeg forstå det sådan, at hvis jeg kan fremlægge tal, som jeg ikke har produceret, men som er produceret af andre, om at der en miljøfordel, så går Dansk Folkeparti også ind for, at der tilsættes biobrændstoffer, og at det ikke kun bliver på frivillig basis, hvor det jo er ganske få procent, sådan at vi kan komme højere op i procenten?

Det, jeg hører fru Anne Grete Holmsgaard stå og sige her med sit spørgsmål, er, at hun faktisk lover mig, at der egentlig er en større miljøgevinst ved første generation end det, jeg forventer der er ved anden generation.
     Men min forventning til andengenerationen er, at jeg når op på det niveau af miljøtiltag, som jeg ønsker på det område her. Jeg ser ikke, at gevinsten er effektiv nok ved første generation.

Så vil jeg lige omformulere det første spørgsmål og spørge:
Hvad er det så for et niveau, fru Tina Petersen mener der lige nu skal til, for at Dansk Folkeparti kan støtte det?

Jeg kan jo sige til hr. Kim Mortensen, der heroppe bl.a. nævnte Tønder, at jeg også har haft møder om den sag og med de personer, der er involveret, og sidst, jeg spurgte ind til sagen, kunne jeg ikke få et svar om bl.a. CO₂ osv.
     Det, jeg har set indtil nu, er, at første generation ikke giver den miljømæssige gevinst, som vi ønsker. Den ser vi ved andengenerationen, og derfor har Dansk Folkeparti klart meldt ud, at vi gerne vil afsætte flere midler end dem, der er afsat på nuværende tidspunkt, til at få udviklet det her så hurtigt som muligt.

Hr. Kim Mortensen for en sidste kort bemærkning.

Dansk Folkeparti har også meldt ud, at de er imod tvungen iblanding; at de synes, det skal være frivilligt.
     Er det en betingelse, der også skal gælde, når der på et tidspunkt er udviklet en andengenerationsteknologi; mener Dansk Folkeparti så, at det på det tidspunkt skal være frivilligt? Eller går Dansk Folkeparti ind for, at der skal være tvungen iblanding, når der kommer en andengenerationsteknologi?

Jeg kan jo så gentage, hvad andre ordførere har sagt, nemlig at førstegenerationen eksisterer på markedet, og at det skal være markedsbaseret efter Dansk Folkepartis opfattelse.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Per Ørum Jørgensen.

Som ny ordfører på dette område har jeg jo ret hurtigt erkendt, at det har åbnet døren til en diskussion, som har en vis interesse og aktualitet, og det kan man jo også mærke på den debat, der pågår lige nu.
     I Det Konservative Folkeparti har vi naturligvis drøftet dette spørgsmål ret indgående. Der er ingen tvivl om, at vi er tilhængere af andengenerationsbioætanol, og når vi er det, er det ikke mindst på grund af den miljømæssige effekt. Vi mener, at når vi laver tiltag på energiområdet, så skal vi selvfølgelig se tingene i en helhed, nemlig hvorledes vi kan nedbringe andelen af CO₂. I den sammenhæng skal man selvfølgelig også betragte dette spørgsmål. Det er jo svært at tale voldsomt negativt om det konkrete beslutningsforslag fra SF, det ser jo ganske fornuftigt ud; eller på vestjysk kunne man sige: Det kunne have været meget værre end det, der ligger her. Men vi mener, at det må være ganske fornuftigt at afvente regeringens samlede energiplan og så på den baggrund tage drøftelserne om de spørgsmål og svar, som dette beslutningsforslag jo giver sit bud på. Men grundlæggende vil jeg sige, at vi fra Det Konservative Folkepartis side ikke mener, der er nogen fremtid i førstegenerationsbiobrændsel: Der er ingen nævneværdig miljøeffekt, det er uøkonomisk at producere, og som flere også allerede har været inde på - bl.a. ministeren
- er det jo tilgængeligt på det danske marked allerede nu. Derfor mener vi, at vi skal se det her i en helhed. Vi skal se på, hvordan vi styrker miljøet bedst muligt, og det skal vi gøre ved en samlet indsats. Derfor afventer vi selvfølgelig også, hvad regeringen spiller ud med. Så vidt jeg er informeret, sker det her i 2007, så det varer jo ikke så lang tid, som det har varet lige på det område.

Først vil jeg sige tillykke med det nye ordførerskab; jeg skal nok lade være med at være for pågående over for hr. Ørum Jørgensen.

     Men jeg vil godt spørge hr. Ørum Jørgensen, når han siger, at der ikke er nogen nævneværdig effekt ved første generation, om det så er, fordi hr. Per Ørum Jørgensen ikke ved, at det faktisk er sådan, at første generation er en faktor 60 pct. i forhold til benzin, hvis vi snakker bioætanol. Det vil jeg da kalde en vis miljøeffekt. Eller er hr. Ørum Jørgensen uenig i det?
     Det andet var, at han sagde, at det var meget dyrt. Altså, så vidt jeg ved, sælger Statoil det, de sælger på markedet, til en pris, der er den samme som ved 95 oktan, og de taber ganske lidt på det i forhold til benzin, det er sådan ca. 10-12 øre, i det lag. Er hr. Per Ørum Jørgensen enig med mig i, at man ikke kan kalde noget for dyrt, som der faktisk er en miljøeffekt i?

r Ørum Jørgensen (KF): Nu ved jeg ikke, hvor langt fru Anne Grete Holmsgaards ambitionsniveau rækker med hensyn til miljøeffekten af de her ting. Jeg vil tro - og det er så det, jeg kan konkludere på baggrund af spørgsmålet - at Det Konservative Folkepartis ambitioner med hensyn til, hvor stor en miljøeffekt biobrændsel skal have, er væsentlig større, end SF's i dette tilfælde er. Vi mener, at man bør samle ressourcerne om andengenerationsbiobrændstof, og jeg tror, vi er enige om, at der er en væsentlig større miljøeffekt, når vi snakker anden generation. Med hensyn til omkostningerne og at det er uøkonomisk, vil jeg igen sige, at det skal ses i sammenhæng med andengenerationsbioætanol. Det er de to ting, som vi har valgt at sætte op over for hinanden. Spørgsmålet er også, om man ikke taber mere, end man vinder, hvis biomassen flyttes fra el- og varmeproduktion til bioætanol i transportsektoren.

Fru Anne Grete Holmsgaard for en sidste kort bemærkning.

Nu er det sådan, at anden generation ikke eksisterer som produktion endnu. Den eksisterer i pilotanlæg.
     Hvad mener hr. Ørum Jørgensen så der er mest miljøeffekt i: at man ikke gør noget og kører videre på benzin og dårlig effektivitet, indtil man har anden generation, eller at man i mellemperioden bruger første generation, som ganske vist ikke er så god som anden generation, men som miljømæssigt er bedre end benzin?

Jamen der tror jeg, at man skal se miljøindsatsen under et. Jeg er sikker på, at man kan skabe bedre miljø på anden vis end ved at bruge en masse ressourcer på førstegenerationsbioætanol. Det mener jeg grundlæggende er dokumenterbart.
     Så vil jeg egentlig også godt sige til fru Anne Grete Holmsgaard, at jeg mener, at der bør være en klar sammenhæng mellem de ambitioner, vi giver udtryk for, de initiativer, vi tager - og her tænker jeg ikke mindst på, at vi allerede har afsat 200 mio. kr. specifikt til forskning i andengenerationsbioætanol - og så de målsætninger, vi opsætter. Den måde mener jeg det er ganske fornuftigt at gribe tingene an på.
     Så vil jeg gerne takke fru Anne Grete Holmsgaard for ikke at have været for pågående.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Martin Lidegaard.

Tak til SF for at bringe dette tema op igen-igen. Det er ikke første og sandsynligvis heller ikke sidste gang, vi skal diskutere det. Men det er jo utrolig aktuelt og relevant, fordi vi jo i disse dage overværer et drama for åbent tæppe i regeringen og med regeringen og dens følgeparti, som jeg ynder at kalde det, for det er jo helt tydeligt, at der pågår en meget intens dialog og kamp internt i regeringen om, hvorvidt man skal satse på biobrændstoffer, og hvorvidt man i det hele taget skal satse på vedvarende energi i stor skala i fremtiden, og det er jo noget, som jeg går ud fra at ikke bare de andre partier i oppositionen, men hele Danmarks befolkning er tilskuere til med tilbageholdt åndedræt - for det er jo simpelt hen hele klimaudfordringen, vi basalt set diskuterer, nemlig om den skal finde sin løsning eller ej.
     Og fra radikal side byder vi det forslag, SF her har fremsat, velkommen, og vi kan støtte det. Vi er jo ligesom SF overbeviste om, at det her er vejen frem, og det er det af tre grunde.
     Som den første grund kan jeg nævne klimaforandringerne; der er en stor miljøgevinst ved det her. Som den anden grund kan jeg nævne forsyningssikkerheden. Man kan jo, sådan som flere har gjort, godt argumentere for, at vi får mere CO₂-bekæmpelse for pengene ved at satse andre steder, men på det område, der handler om forsyningssikkerheden i forhold til olien, har vi ikke mange andre alternativer, og derfor synes jeg, at vi også bliver nødt til at kigge på biobrændstofferne. Endelig som den tredje grund er der jo altså hele det danske erhvervslivs potentiale og muligheder inden for det her felt.

     Jeg synes, man bliver nødt til at erkende, at det med førstegenerationsbiobrændstoffer ikke er nogen optimal løsning. Der er en række problemer forbundet med det: Det er ikke så energieffektivt som andengenerationsbiobrændstoffer, det er heller ikke lige så energieffektivt, som en anden anvendelse af biomasse ville være til biogasproduktion eller som biomassebrændstof i kraftværkerne. Men der er ikke rigtig andet på markedet i øjeblikket, der kan erstatte olien, og derfor kan jeg heller ikke se andet, end at vi i en overgangsperiode, til vi har andengenerationsbiobrændstoffer, må gå den her vej.
     I hvert fald vil jeg sige, at hvis man mener - sådan som ministeren og hr. Per Ørum Jørgensen er inde på det - at vi kan bruge biomassen bedre, må man i hvert fald lægge en stærk, offensiv strategi frem, der vil satse på en betydelig udbredelse af biogas og brug af biomasse andre steder i den danske energiproduktion, ellers hænger argumentationen jo slet ikke sammen. Men vi mener ikke, det er et enten-eller, vi mener, det er et både-og. Situationen for verdens klima er sådan, at der er brug for en fuldskalaindsats fra biobrændstoffer over biogas, anvendelse af biomasse, vind, sol, bølger og sidst, men ikke mindst, energibesparelser, også på transportområdet, og det er utrolig fattigt, at det eneste svar, regeringen har, når man spørger om transportsektoren, er, at det måske skal være biobrændstoffer om 5-10 år og måske en forkølet indsats i EU for at prøve at få landene til at forlange mere effektive biler. Hvor er ambitionen om at regulere trafikken i Danmark bedre? Hvor er ambitionerne om en bedre kollektiv trafik? Hvor er ambitionerne om et helt nyt afgiftssystem for biler, så vi belønner de miljørigtige biler og straffer de dårlige? Det kan altså gøres meget bedre, og jeg håber så inderligt, at det også er en del af regeringens fremtidige energistrategi.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Clausen.

Jeg skal starte med at sige, at Enhedslisten støtter anden del af SF's forslag, som jo ikke har været meget omtalt i debatten, meget varmt. Det gør vi jo, fordi man i det forslag ikke alene lægger op til, at der skal bruges flere midler på andengenerationsbiobrændsel, men også lægger op til, at der skal bruges midler til forskning og udvikling af andre drivformer.
     Vi har jo gentagne gange sagt - og jeg vil selvfølgelig også benytte lejligheden til at sige det her - at vi i hvert fald mener, at brint formentlig også er en metode, der kan anvendes i fremtiden i forhold til transportsektoren. Der kan givetvis også arbejdes med at udvikle andre elementer og andre ting, man kan bruge, som er tættere på at kunne anvendes, end brint er nu, men det var bare for at sige det indledningsvis, så det ikke skulle blive glemt.
     Når vi kommer til den første del af forslaget, som er den, der handler om, at man skal leve op til EU's krav om at erstatte 5,75 pct. af olieforbruget med biobrændstoffer inden udgangen af 2010, er Enhedslisten langt mindre positiv. Vi synes faktisk ikke, det er nogen fornuftig løsning. Vi mener, at de miljømæssige gevinster er begrænsede. Fru Anne Grete Holmsgaard har bestemt ret i, at der er mange tal i den her sag, uhyre mange tal, og lidt forskellige resultater, men konklusionen er vel, at hvis man inddrager alle elementer i produktionen af biobrændstoffer og efterfølgende ser på, hvad der sker, når man så bruger biobrændstofferne, er de miljømæssige resultater ikke sådan, at de i hvert fald antyder en holdbar løsning.
     Det andet problem i den her sag er jo, at det også har nogle andre konsekvenser. Hvis man skulle producere det fornødne biobrændsel i Danmark, ville vi faktisk gøre et rimelig stort indhug i den danske landbrugsjord - formentlig med den konsekvens, at man ville se yderligere stigninger i jordpriserne og formentlig også med den konsekvens, at man ville se stigende kornpriser, stigende priser på fødevarer. Det kan landmændene selvfølgelig være glade for, men spørgsmålet er, om befolkningen kan være det.
     Der ville også i kampen om, hvad for noget jord man skal bruge, opstå yderligere strid mellem naturinteresser, miljøinteresser, interesser i en økologisk omstilling og så landbrugsinteresser. Men det har SF for så vidt løsningen på, for vi kan jo bare købe det i udlandet.
     Der vil jeg bare sige, at jeg synes, at de tendenser, vi nu kan se på verdensmarkedet, er, at hvis det, at der kommer et stort pres på, at ting, der i dag bruges som fødevarer, fremover kan bruges til at producere biobrændsel, så medfører, at der sker prisstigninger - og det tyder meget på
- behøver prisstigningerne ikke være store, før det får meget alvorlige konsekvenser for nogle af de fattige mennesker på jordkloden.

     Det er vel også derfor, Jyllands-Posten i dag kunne skrive en historie om, at man faktisk var tæt på sådan en social opstand i Mexico; det er der nu mange gode grunde til
i Mexico, men den aktuelle grund var faktisk de konsekvenser, som de stigende majspriser havde. Og det er stigninger, som skyldes, at man i USA har fået øjnene op for førstegenerationsbiobrændsel, som så gør, at man kan køre løs
i bilerne uden at have dårlig samvittighed, og uden at det skal hentes fra tvivlsomme lande, men kan hentes fra Mexico. Men det får altså nogle meget alvorlige konsekvenser for mexicanerne. Vi har også i de seneste måneder kunnet høre om, hvordan junglen i Indonesien og Malaysia brændes af i forstærket takt, fordi man har brug for arealet til at producere palmeolie, som også er noget, der skal indgå i den her biobrændstofproduktion. Så alt i alt mener vi altså, at den del af SF's forslag er en rigtig dårlig idé. Jeg mener ikke, man løser de miljøproblemer, man gerne vil løse, og man er med til at skabe en lang række nye problemer af både miljømæssig og social karakter i såvel Danmark som udeomkring i verden. Så vi vil anbefale, at man bruger energien på at udvikle langtidsholdbare løsninger inden for transportsektoren, som mange jo i dag har været inde på, og som der vel derfor er en slags grund til at tro på også kan komme til at indgå i det energiforlig, der skal indgås, nemlig spørgsmål om besparelser og transportomlægninger, men selvfølgelig også om at udvikle nye drivformer til transportsektoren.

Tak til ordføreren. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg vil godt starte med at sige tak for de mange sympatitilkendegivelser, der er kommet, men der var jo desværre ikke nok tilsagn til, at vi kan få det stemt igennem.
     Jeg vil godt starte med ministeren, som sagde, at han havde sympati for intentionerne. Ministeren erkendte jo også, at vi faktisk har et stort problem med vores transportsektor, og gik så videre til at sige, at det jo sådan set er fuldstændig uholdbart, at biler ikke kører længere på literen. Det er jeg hundrede procent enig i.
     Jeg mener, at det er afgørende, at Danmark slås, ikke som en lille kattekilling, men som en stor løve, for, at vi kommer til at køre længere på literen i vores biler. Og der vil jeg gerne spørge ministeren, om det er regeringens intention at gøre mere end det, man har gjort, ved sammen med os andre at lave et forslag til EU, som også indeholder obligatoriske mindstenormer for nye biler, hvilket jeg selv har været bannerfører for at få igennem, og som jeg er glad for at regeringen tilsluttede sig. Vil man også tage rejsetasken i hånden og rejse rundt i Europa og skaffe opbakning til det forslag?
     Så sagde ministeren også, at andengenerationsbiobrændstoffer er bedre end førstegenerationsbiobrændstoffer. Det er vi enige i. Det tror jeg faktisk hele Folketinget er enig i. Men sagen er jo, at vi ikke har andengenerationsbiobrændstoffer endnu. Og ministeren siger meget optimistisk, at han regner med, at det er her om nogle år. Jeg er desværre ikke helt så optimistisk.
     Det, vi har i øjeblikket, er nogle pilotanlæg. For at det kan komme ud i produktion, skal vi ud over pilotanlæggene have nogle demonstrationsanlæg, og det koster rigtig mange penge at bygge dem. Der er vi oppe på flere hundrede millioner kroner for ét demonstrationsanlæg. Og så skal vi have det ud på markedet.
     Hvis vi virkelig skal have investorer til det her, er det vigtigt, at de kan se, at vi vil det her, og hvornår vi vil det. Og det er derfor, vi foreslår, at man siger, at vi vil det her, vi starter med første generation, men vi gør det klart, at vi vil det. Vi forhandler med oliebranchen, sådan at vi får de 5,75 pct., eller de 6 pct., som hr. Lilleholt har været ude at sige - fint for mig - inden 2010, for så kan vi lokke investorerne på banen. Derudover kan vi få den miljøgevinst - den er ikke så stor, men den er der dog - der ligger i at få første generation ud på markedet.
     Vi kan også få den gevinst, der består i, at hele distributionssystemet er parat. Og vi får den fordel, at et andengenerationsanlæg meget ligner et førstegenerationsanlæg. Der er i vid udstrækning tale om at lave genbrug.

     Man kan også sige det på en anden måde: For at producere andengenerationsbiobrændstoffer, altså det, man producerer på halm, majsstængler og andre biologiske restprodukter, så skal man sådan set bare tilføre nogle ekstra kogekar, vil jeg kalde det. Altså, man skal have det første kar, hvori man tæsker stænglerne i stykker, så man kan få energiindholdet ud af dem, og i den sidste ende skal man have et kar, hvori man kan producere f.eks. biogas fra de restprodukter, man har.
     Det er jo noget af det, der gør, at vi også har forhåbninger om, at anden generation bliver et billigere produkt end første generation. Men vi ved det ikke, og derfor har vi også sagt i det her beslutningsforslag, at vi under alle omstændigheder skal forberede lovgivningen eller reglerne med henblik på at sikre, at anden generation, når vi har den på markedet, får forrang for første generation. Men vi skal altså i gang nu.
     Jeg mener altså ikke, at det går at blive ved med at træde vande. Sidste gang var sidste forår, det er ca. 1 år siden, det var faktisk i februar sidste år, vi startede med beslutningsforslaget. Der trådte regeringen til dels vande, eller rettere sagt: De Konservative var simpelt hen imod, mens Venstre lidt mere trådte vande.
     Nu bruger man så det argument, der hedder: Jamen nu skal vi afvente energistrategien, der jo snart kommer her inden for x antal måneder eller uger, eller hvad det nu er. Og den konservative ordfører siger: Vi ville hellere gøre noget andet. Jamen hvad er det andet? Altså, vi kan jo ikke få bedre miljø, hvis vi bare hele tiden skal høre tale om, at vi hellere ville gøre noget andet eller noget mere.
     Vi har stadig væk ikke fundet ud af, hvad det er, regeringen vil, og hvor meget mere det er. Så jeg har sådan set et meget klart spørgsmål til transport- og energiministeren: Hvilket niveau skal vi op på i bedre miljø inden for vores transportsektor inden for de næste år? Kunne ministeren ikke komme med det niveau, så vi kan høre det?
     Så sagde ministeren med hensyn til de 100 mio. kr., som vi foreslår at der afsættes hvert år til udvikling, at regeringen allerede har afsat penge: 200 mio. kr. Det er godt nok over 4 år, så det giver altså 50 mio. kr. om året. Men sagen er jo, at det her er noget, der både skal bruges til udvikling af andengenerationsbiobrændstoffer og til andre drivmidler til biler.
     Det kan være elbiler, det skal bruges til, det kan være brintbiler, det skal bruges til, men vi har simpelt hen brug for at få den udvikling i gang, for på et tidspunkt skal vi altså vinke farvel til forbrændingsmotoren og den type bil, vi har kørt i i mange år, fordi den simpelt hen er for ineffektiv og giver os for store problemer. Transportsektoren er nemlig efterhånden en meget stor faktor i forbindelse med udslippet af drivhusgasser, og det er steget helt kolossalt siden 1990. Faktisk er det sådan, at transportsektoren æder en meget stor del op af de ting, som er gjort inden for energisektoren.
     Det sidste problem, vi har med det her, er selvfølgelig forsyningssikkerhed. Man kan der sige, at Danmark har olie nok i Nordsøen i øjeblikket. Jo tak, men det er jo ikke sådan, at vi har en særlig pris for den danske olie. Den handles på verdensmarkedet, og vi ved alle sammen, at tendensen er opadgående. Der er så nogle svingninger fra uge til uge og måned til måned, men tendensen er opadgående.
     Så vil jeg gerne sige tak til hr. Lars Christian Lilleholt for at være positiv over for vores forslag og sige, at det er et helt centralt emne. Jeg kan forstå på det, at hr. Lilleholt på en eller anden måde er blevet bedt om at holde lav cigarføring, og det synes jeg er smadderhamrende ærgerligt, for jeg synes virkelig, det var godt, da hr. Lilleholt gik ud og sagde: Ja, vi vil have 6 pct. biobrændstoffer i vores transportsektor herhjemme i 2010. Flot gået og rigtig meget ros for det.
     Jeg kender hr. Lilleholt godt nok til at vide, at det gør han ikke, medmindre han har sit bagland i orden. Men der må så være nogle, der er kommet og har pustet ham i nakken, eller hvad de nu har gjort over for ham, og sagt: Nu holder du bare en virkelig lav profil i dag. Det er bare smadderærgerligt, så det må vi se i sammenhæng med den samlede energistrategi.
     Til hr. Kim Mortensen fra Socialdemokraterne vil jeg også sige tak for de positive ord. Hr. Kim Mortensen sagde imidlertid også, at ambitionsniveauet var for lavt efter Socialdemokraternes mening. De ville hellere have 10 pct. biobrændstoffer i 2010.
     Se, det er jo det, jeg ikke ville kalde et spørgsmål om ambitionsniveau, for vores ambitionsniveau er faktisk at sige: Lad os løbe det her i gang, men satse på, at det, der kommer til at dominere markedet, er andengenerationsbiobrændstoffer. Og selv om jeg gerne ville tro på det, så føler jeg mig altså ikke overbevist om, at vi har andengenerationsbiobrændstoffer ude på markedet i 2010. Når jeg ikke gør det, er det, fordi det stadig væk er pilotanlæg; det skal over i demonstrationsanlæg, og så skal der bygges fuldskalaanlæg. De skal selvfølgelig gennem en VVM-godkendelse og alle de andre ting.

     Det vil sige, at fra det øjeblik, hvor man har afprøvet det i demonstration, til man har det ude på markedet, går der faktisk et par år. Det er derfor, vi ikke er gået højere op med målsætningen for 2010 end det, EU har sagt indtil videre. Vi mener selvfølgelig ikke, at første generation er en holdbar løsning på længere sigt, den er et mellemstadie, som vi skal benytte os af her og nu for at gøre noget af det, der skal gøres ved transportsektoren. Der skal gøres meget mere.
     Men derfor synes jeg faktisk, det er lidt forkert at sige, at ambitioner handler om, hvor mange procenter man sætter på. Det er jeg ikke enig i. Vi har også brug for, at der bliver lavet en strategi for naturen, for, hvordan vi dyrker og anvender energiafgrøder, så vi ikke risikerer, at det bliver et minus for naturen, men sikrer os, at det faktisk bliver et plus for naturen. Det ved jeg vi kan gøre, hvis bare vi gør det ordentligt, men vi har brug for at få sådan en strategi udviklet.
     Til fru Tina Petersen vil jeg sige: Ja, det var et spørgsmål om at være positiv, men det var ikke lige måden. Jeg kan sådan set ikke finde nogen bedre måde. Måden med at give skattelettelser er i hvert fald helt forfærdende elendig. Det gælder også måden med bare at sige, at når nu Statoil - og det er flot, at Statoil har gjort det - udbyder på markedet, så er det der jo. Nej, det ville ikke give det tilstrækkelige træk for at få investeringerne frem, og det tror jeg fru Tina Petersen kan få bekræftet hos Statoil og de andre benzinselskaber.
     Så sagde fru Tina Petersen, at Dansk Folkeparti ville tale om en national, tværfaglig strategi for energi og transport. Det var sådan set det, jeg regnede med at transport- og energiministeren allerede var kommet med for adskillige måneder siden, for det er jo sådan set det, vi har bedt om. Vi har nemlig bedt om, at transport også er med der.
     En af de ting, fru Tina Petersen pegede på, var, at man jo også kunne afgiftsdifferentiere på biler, og der vil jeg så gerne høre: Er det noget, Dansk Folkeparti vil være med til? For jeg synes, det er vældig positivt, hvis man virkelig vil være med til at gøre de benzinslugende biler dyrere og så gøre de virkelig miljøvenlige biler, dem, der kører rigtig langt på literen, billigere. Det vil jeg meget gerne have et svar på.
     Også tak til hr. Martin Lidegaard for at slå så kraftigt på forsyningssikkerheden, som jeg synes er vigtig, og til hr. Per Clausen for at støtte den del, der er om forskning. Dog vil jeg sige, at noget af det, hr. Per Clausen sagde om første generation eller under første punkt, holder ikke. Altså, hvis man f.eks. siger, at vi skulle opfylde den her målsætning på første generation, så ville det ikke tage mere end et par procent af dansk landbrugsareal, og det betragter jeg ikke som nogen fare.

Jeg kunne godt tænke mig at sige til fru Anne Grete Holmsgaard, at det nu er sådan, at der ikke var tale om en strategi fra min side, men om en international, tværfaglig handlingsplan.
     Jeg mener faktisk, det er ret relevant at tage alle punkter op og se, hvad der er muligt tværfagligt, lige netop fordi vi så får transportområdet med. Nu har vi hørt, hvordan debatten er foregået hernede i dag, og mange af emnerne berører hinanden, og mulighederne er mange. Jeg var inde på nogle områder, som jeg sagde var muligheder. Jeg sagde ikke, at det var en holdning.
     Derfor vil jeg spørge fru Anne Grete Holmsgaard, om det efter hendes mening ville være muligt at få lavet en tværfaglig handlingsplan.

Jeg er på det her område meget træt af syltekrukker, må jeg sige. Vi har nu ventet i langt over 1 år på en tværministeriel arbejdsgruppe, som transport- og energiministeren har nedsat til at komme med forslag på transportområdet. Vi har ventet på forslag til en energistrategi i rigtig lang tid. Jeg synes ikke, tiden er til at nedsætte hverken den ene eller den anden ekstra arbejdsgruppe, for det viser sig i praksis, at de fungerer som syltekrukker.
     Jeg mener, de her områder er rigtig godt belyst, og at man simpelt hen kan tage den viden, der er, og ud fra den spørge: Hvad er det klogeste at gøre, hvis man skal handle nu? Ud over det vil jeg sige, at vi i forbindelse med den handlingsplan, som vi jo i sin tid bad om sammen med en række andre partier på energiområdet, netop sagde, at vi ønskede transportområdet inddraget, og det har der altså været helt tilbage til 2004 til at arbejde på. Vi runder snart 3-års-dagen for det arbejde.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Jeg kunne godt tænke mig at sige til fru Anne Grete Holmsgaard, at det nu er sådan, at der ikke var tale om en strategi fra min side, men om en international, tværfaglig handlingsplan.
     Jeg mener faktisk, det er ret relevant at tage alle punkter op og se, hvad der er muligt tværfagligt, lige netop fordi vi så får transportområdet med. Nu har vi set, hvordan debatten er foregået hernede i dag, og mange af emnerne berører hinanden, og mulighederne er mange. Jeg var inde på nogle områder, som jeg sagde var muligheder. Jeg sagde ikke, at det var en holdning.
     Derfor vil jeg spørge fru Anne Grete Holmsgaard, om det efter hendes mening ville være muligt at få lavet en tværfaglig handlingsplan.

Jeg er på det her område meget træt af syltekrukker, må jeg sige. Vi har nu ventet i langt over 1 år på en tværministeriel arbejdsgruppe, som transport- og energiministeren har nedsat til at komme med forslag på transportområdet. Vi har ventet på forslag til en energistrategi i rigtig lang tid. Jeg synes ikke, tiden er til at nedsætte hverken den ene eller den anden ekstra arbejdsgruppe, for det viser sig i praksis, at de fungerer som syltekrukker.
     Jeg mener, de her områder er rigtig godt belyst, og at man simpelt hen kan tage den viden, der er, og ud fra den spørge: Hvad er det klogeste at gøre, hvis man skal handle nu? Ud over det vil jeg sige, at vi i forbindelse med den handlingsplan, som vi jo i sin tid bad om sammen med en række andre partier på energiområdet, netop sagde, at vi ønskede transportområdet inddraget, og det har der altså været helt tilbage til 2004 til at arbejde på. Vi runder snart 3-års-dagen for det arbejde.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand ():
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.