Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato           9 . februar 2007

J. nr.           441-26

Deres ref.

  

 

Retsudvalget har i brev af 15. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk videoovervågning i taxaer (B23).

 

Spørgsmål nr. 8

”Vil det have dagpengemæssige konsekvenser for en chauffør, hvis vedkommende nægter at tage anvist arbejde som taxachauffør, med begrundelse om manglende sikkerhed, hvis vognen ikke er udstyret med kameraovervågning?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Beskæftigelsesministeriet, der har det nærmere kendskab til dagpengeområdet.

På den baggrund kan jeg oplyse følgende:

En ledig, der er medlem af en a-kasse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få arbejdsløshedsdagpenge. Det indebærer bl.a., at den ledige skal kunne og ville overtage alle former for arbejde, som den pågældende kan varetage.

Det er dog en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Heri ligger, at vilkårene for arbejdets udførelse skal ligge inden for lovgivningens og overenskomstens rammer. Hvis dette ikke er opfyldt, kan den ledige afslå arbejdet uden dagpengemæssige konsekvenser.   

Det vil derfor have dagpengemæssige konsekvenser for en chauffør, hvis vedkommende nægter at tage anvist arbejde som taxachauffør, fordi vognen ikke er udstyret med kameraovervågning, når dette ikke er et krav i lovgivningen eller i overenskomsten.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen