23. februar 2007

 

 

 

 

Video overvågning af taxier..

 

 

 

 

Taxachaufførnes Landsklub under 3F Danmark hilser en lovgivning velkommen på området vedr. en obligatorisk video overvågning af alle taxier i Danmark. Vi er i Landsklubben af den opfattelse, at en tvungen indførelse af video/kamera overvågning af alle landets hyrevogne, vil medføre en meget meget stor forbedring af sikkerheden og dermed også arbejdsmiljøet for alle førerne af disse hyrevogne. Vores erfaringer, ganske vist indsamlet gennem erfaringsudvekslinger med kolleger rundt om i landet, siger at i de byer hvor man allerede har indført kameraer, er antallet af overfald faldet markant. Der er for os, i Taxachaufførnes Landsklub under 3F, ingen som helst tvivl om den effekt en indførelse af overvågningen har haft i disse byer, vores chauffør kollegaer har ganske simpelt fået det bedre rent psykisk, de føler sig mere trygge inden de møder på jobbet.

Vi er da godt klar over at helt at forhindre overfald og røverier kan man ikke, der vil jo desværre altid findes disse voldsmænd og "syge" mennesker, ude i samfundet, men ethvert overfald der pga. en evt. kamera-overvågning bliver forhindret, er et menneskes arbejdsliv der bliver reddet...  For ikke at tale om de store omkostninger et overfald har for chaufførens familie, og ikke mindst de store omkostninger der er for samfundet(hospital ophold, psykolog behandlinger osv.)..

 

En af grundene til at vi, i Landsklubben, støtter op om at der skal være en lovgivning på området, er bl.a. at vi har en frygt for at det bliver et slags konkurrence parameter ellers, altså den enkelte vognmand sparer på sikkerheden, for dermed at forringe chaufførens arbejdsmiljø. Endvidere har vi også den frygt, at en evt. overfaldsmand udser sig den bil uden kamera overvågningen, og dermed udsætter chaufførene på disse taxier for en forholdsvis meget større risiko for at blive overfaldet..

 

En anden grund til støtten er også, at vi frygter at den indsamlede information, kunne misbruges af vognmænd eller andre med adgang til informationen, enten i forbindelse med faglige sager, men så sandelig også at billedmaterialet kunne blive "solgt" til den mere kulørte del af pressen. Vi føler en lovgivning kunne sikre, at et sådant misbrug ikke ville finde sted..

 

Sidst men ikke mindst, vil vi da gerne påpege den forøgelse en kamera-overvågning vil have på kundernes sikkerhed. Vi har jo, desværre som alle andre steder i samfundet, også nogle "rådne" æbler blandt os. Kameraovervågning vil her kunne forøge kundernes sikkerhed mod at blive forulempet af chaufføren i taxien, og dermed også give kunderne(borgerne) en større tryghed ved taxakørsel i Danmark.

 

Igennem lovgivningen bør det efter vores mening også sikres, at det kun er politiet, der kan åbne/se billed-materialet, og dette kun i forbindelse med en kriminel efterforskning. Ligesom alle de indsamlede billeder/videoer bør også indsamles og opbevares centralt, og ikke overlades til taxi centralerne/ bestillingskontor for at hindre et evt. misbrug. Vi er bange for at uden en skarp lovgivning, vil der før eller siden ske et misbrug af billedmaterialet, de steder hvor kameraer allerede er indført..

 

Prisen for dette udstyr er en forholdsvis beskeden investering på anslået 4000-8000 kr. - som kan afskrives over en til to bilers levetid, dvs. 2-4 år. Det er bestemt ikke for at forøge udgifterne for vores arbejdsgivere, vi støtter dette, men udelukkende handler det for os, om at øge vores sikkerhed. Og i den sidste ende er det vel også kunderne der kommer til at betale gennem en beskeden forøgelse af taksterne på hyrevognskørslen i Danmark..

 

Alt i alt mener vi at "indtjeningen" så sandelig overstiger udgifterne ved en indførsel af tvungen kamera-overvågning på taxa området i Danmark.

 

 

På Taxachaufførnes Landsklub under 3F's vegne

 

Jens Laursen

Næstformand

Taxachaufførnes Landsklub