Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. januar 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 16. januar 2007 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 4, 10, 12 og 13 ad B 20.

 

­

 

Der afgives et samlet svar på spørgsmål 4, 10, 12 og 13.

 

 

Spørgsmål nr. 4:

 

”Ministeren bedes oplyse baggrunden for, at man i 2002 kun godkendte 1 metode (Doman) som forsøgsordning til hjemmetræning af hjerneskadede, handicappede børn, og hvorfor man den 1. november 2005 forlængede denne periode med 3 år og frem til 2008?”

 

 

Spørgsmål nr. 10:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvorfor man kun har valgt 1 metode (Doman) til forsøgsordningen om hjemmetræning og –undervisning af hjerneskadede børn, selvom der de sidste 15 år har været mulighed for at benytte ca. 40 andre metoder til hjemmetræning og –undervisning af alle former for handicap, hvilket giver en ulig behandling af handicappede børn og deres forældre ligesom børn, der ikke bor i de udvalgte kommuner, ikke har mulighed for at deltage i ordningen.”

 

Spørgsmål nr. 12:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvorfor forsøgsordningen vedrørende støtte til forældre til handicappede børn, der giver deres børn træning/undervisning i hjemmet, kun omfatter 1 metode, og hvorfor den ikke er landsdækkende, da ikke alle kommuner har valgt ordningen, hvilket stiller familier i samme situation vidt forskelligt afhængig af deres bopæl.”

 

 

 

Spørgsmål nr. 13:

 

”Vil ministeren forklare, hvorfor ordningen udløber ved udgangen af 2008, da det vil gøre det vanskeligt for de enkelte familier at planlægge et flerårigt forløb af træning og undervisning?”

 

 

Svar:

 

En kommune kan - under visse betingelser - få godkendt en forsøgsordning for forældre, der træner et barn med hjerneskade i hjemmet. Det er imidlertid ingen betingelse, at forældrene skal træne efter bestemte metoder. Således er der forældre, der træner efter Doman, Family Hope Center, ABR, Castillo Morales og efter mere traditionelle metoder.

 

Det er derfor ikke rigtigt opfattet, at der kun kan godkendes forsøgsordninger, hvor forældre træner efter Doman metoden.

 

Da det er en forsøgsordning, er det op til kommunen selv at beslutte, om der skal være et sådant tilbud til rådighed for forældre til børn med hjerneskade som en del af kommunens service.

 

I november 2005 besluttede jeg at forlænge forsøgsordningen, fordi resultaterne fra det dansk/norske forskningsprojekt om Doman og Family Hope Center metoderne på det tidspunkt forventedes at ville foreligge i efteråret 2008. Dette vil give os et bedre grundlag for at kunne vurdere, om Doman og Family Hope Center træningen skal være en del af det offentliges tilbud.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Ingemann