Den næste sag på dagsordenen var:
21) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 152:
Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres retsstilling i forbindelse med usunde lejeboliger, f.eks. som følge af skimmelsvamp og lign. Af Lissa Mathiasen (S) og Bjarne Laustsen (S). (Fremsat 12/4 2007. Første behandling 16/5 2007. Betænkning 24/5 2007).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Når jeg tager ordet her, er det egentlig i et forsøg på at appellere til Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale. Det er en appel om at støtte det forslag, Socialdemokratiet har fremsat. Med det har man muligheden for at kunne hjælpe de mange lejere, som er ramt af skimmelsvamp, men som oplever, at udlejer bare lader stå til, uanset hvor mange gange de henvender sig - de lejere, som oplever, at deres helbred bliver sat over styr, fordi der rent faktisk ikke bliver taget hånd om problemerne.
     Det, vi foreslår her, er simpelt hen, at der skal være en meget hurtig proces, når man har en begrundet mistanke om skimmelsvamp - en hurtig proces, der kan afklare, om boligen er usund og dermed ikke egnet som menneskebolig. Det er det primære i det her forslag, som jeg vil appellere til Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og også De Radikale om at støtte.
     Når jeg læser de høringsbidrag, der er kommet fra diverse partier, så må man sige, at regeringspartierne siger:
Her vil vi godt bruge de redskaber, vi allerede kender, nu skal folk bare lære dem at kende. Lejerne kender godt de her redskaber, og ejerne kender godt de her redskaber, ejerne ønsker bare ikke at agere. Det er den gruppe af ejere, der som udlejere nægter at agere, som de rent faktisk skal gøre. Derfor er der behov for at lægge et pres på den udlejer, som ikke vil gøre det her godt nok.
     Tilsvarende siger Dansk Folkeparti: Vi vil gerne en ny lovgivning. Jamen hvornår har vi set et initiativ? Vi havde for 1 år siden et forslag, som også bare blev negligeret af flertallet, det borgerlige flertal. Vi har haft en høring, som klart påviste problemerne, det negligerer man, og nu står vi med et forslag her.
     Det Radikale Venstre siger så, at de gerne vil sikre, at de eksisterende systemer forbedres. Jamen hvornår ser vi nogen tiltag fra De Radikale? Årene går, folk oplever at bo ikke bare nogle måneder, men i årevis med helbredstruende skimmelsvamp. Det er helbredstruende i form af astma og allergi, det giver børn måske livsvarige sygdomme, det giver korttidshukommelsessvigt.
     Jeg synes ikke, vi kan være bekendt, at vi herfra sender det signal til de her lejere. Jeg vil godt sige, at jeg synes, at et flertal her i salen, det borgerlige flertal, i den grad sender en hilsen til de lejere, som er totalt i klemme, om, at man svigter dem. Man sender dem en hilsen om, at det ikke gør noget, at deres helbred sættes over styr, at det ikke gør noget, at der er udlejere, der ikke lever op til det regelsæt, der rent faktisk burde sikre dem.
     Derfor min appel om at sikre, at lejere har mulighed for hurtigt at få afdækket, at deres lejlighed er fyldt med skimmelsvamp, hvad det er for svampe, om det er usundt, direkte sundhedsskadeligt, og om så at sikre dem en erstatningsbolig.
     Jeg fatter ikke, hvis flertallet hverken vil tage ordet
i dag eller på nogen måde være med til at hjælpe de her mennesker. Det her er et sundhedsproblem, det er ikke et juridisk problem. Det er et sundhedsproblem, som jeg ikke synes nogen herinde kan være bekendt ikke at ville forholde sig til.

Tak til ordføreren. Er der flere, som ønsker ordet? Det gør fru Charlotte Fischer. Er der andre, der ønsker ordet, så kan man lige komme frem til ordførerbordet.

Charlotte Fischer (RV):
Jeg er helt enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det er et sundhedsmæssigt problem, og derfor siger vi jo også, at vi mener, at der skal gøres noget ved området.
     Jeg synes, det er forkert at sige, det ikke er noget juridisk problem. Det kan godt være, at man i Socialdemokratiet synes, det er ligegyldigt, om ansvar og pligt hænger sammen. Det synes jeg da ikke er ligegyldigt. Er det ikke det, vi lægger vores samfund an på, at der er en sammenhæng mellem ansvar og pligt? Jeg synes, det skal være meget, meget nøje overvejet, når man begynder at lave undtagelser fra sådan et grundlæggende princip, hvor man bare siger, at det uanset ansvaret for skimmelsvampen påhviler udlejeren at sætte en hel masse ting i gang.
     Jeg har fuld forståelse og sympati for Socialdemokraternes interesse i at gøre noget for området, og hvis det var så let, havde jeg nær sagt, var det nok løst for længst. Men jeg synes, at den der negligeren af, at der også er nogle retspolitiske kerneprincipper i det her, simpelt hen lige er sådan hård nok kost for mit vedkommende.
     Så handler det om at finde ud af, hvad det er for andre instrumenter, der kan gøre, at vi kan sikre, at vi får nogle mere aktive kommuner på det her område og får en bedre tilstand. Det vil jeg gerne være med til at løse.

Jeg tror ikke, der er en snuptagsløsning. Det er måske nok det, der er forskellen på os og Socialdemokraterne i den her sag. Jeg tror, der skal en række instrumenter til, hvis man skal gøre det bedre.

     Vi er altså ikke et parti, der ser stort på sådan nogle grundlæggende retspolitiske principper. Det må jeg beklage og sige, at vi jo derfor heller ikke støtter forslaget, som det ligger i dag.

Jeg vil godt spørge fru Charlotte Fischer: Hvordan kan det blive et juridisk problem, i hvert fald i første omgang, at jeg bor i en bolig, der er direkte sundhedsskadelig? Hvis ikke det er et sundhedsproblem, så ved jeg ikke, hvad det er. Det juridiske problem ligger jo først bagefter. Det er nemlig spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for, og hvad årsagen er til, at der er kommet skimmelsvamp. Hvem har ansvaret? Det er et juridisk problem.
     Men det, forslaget her går ud på, er at sikre, at mennesker, der bor, hvor der er skimmelsvamp, kan komme ud af deres bolig, hvis skimmelsvampen er direkte skadelig. Det har ikke noget med et juridisk problem at gøre. Det er et sundhedsproblem, og det er et spørgsmål om at ville have bare en rimelig menneskelig holdning til det her. Det er at blande tingene sammen, når man siger, at det her er juridisk.

Vi er jo alle sammen enige om kernen i den her sag, nemlig i, at der er et problem med skimmelsvamp. Vi er enige om, at det er et sundhedsmæssigt problem, og dermed er der ikke nogen diskussion om den sag.
     Det hele handler her om metode: Hvordan løser vi problemet? Derfor er jeg også imod, at man fra forslagsstillernes side prøver at slå sig op, som om man er de eneste, der tager det her problem alvorligt. Det mener jeg ikke de er. Vi er faktisk alle sammen enige om det. Det handler alene om hvilke metoder.
     Der siger vi bare: Vi lægger vægt på, at der er nogle retspolitiske kerneprincipper, der bliver overholdt, og det mener vi ikke bliver gjort med det her forslag, fordi man jo der bryder princippet om, at den, der har ansvar for noget, også har en pligt til at være med til at løse det. Sådan er det jo altså ikke i det oplæg, der ligger her fra Socialdemokraternes side.

Jeg tror, fru Charlotte Fischer skal læse forslaget en gang til.
     Forslaget går i sin enkelhed ud på, at i det øjeblik, lejeren har en begrundet mistanke om, at der er skimmelsvamp, skal udlejeren forpligtes til inden for 8 dage at kontakte et uvildigt firma, som kan undersøge, om der er skimmelsvamp, og
i givet fald hvilke typer af skimmelsvamp der er tale om. Når man så har det kendskab, skal embedslægen sikre, at der bliver lavet en kontrol af, hvorvidt boligen her er sundhedsskadelig at bo i. Der er intet overhovedet i det bestående regelsæt, der her bliver berørt. Det, vi gør, er at sætte turbo på fasen, så vi sikrer, at folk ikke bor i noget, der er usundt. Derefter kommer den fase, som fru Charlotte Fischer taler om, men jeg kan forstå, at man ikke engang har forstået, hvad det er for et forslag. Jeg vil så godt sige:
Vi vil da meget gerne være med til, at vi også får taget fat om, hvordan vi bedre, end vi gør det i dag, kan forhindre skimmelsvamp og sådan noget. Men jeg har ikke set ét bud fra De Radikale. Kunne vi ikke starte et sted? Det her er ét step, og det giver vi meget klart udtryk for, også i forslaget. Det her er ét step, der bare skal sikre, at folk skal væk fra deres usunde boliger, når der skimmelsvamp, og så kommer alt andet bagefter.

Uanset hvordan fru Lissa Mathiasen vender og drejer det, er det jo altså sådan, at der ikke er et ord om lejerens ansvar
i den her sag. Vi har det grundsynspunkt, at det, der er udlejers ansvar, skal udlejer løse, og at det, der er lejers ansvar, skal lejer være med til at løse. Det er den grundlæggende overvejelse, som jeg savner i det her forslag. Og man må altså bare notere, at det jo heller ikke er sådan, at hele omverdenen er helt enig med fru Lissa Mathiasen i, at det her overhovedet ikke ændrer noget på forholdet mellem lejer og udlejer. Vi synes ikke, der er den rigtige ansvarsplacering. Det er vi altså optagede af. For det her handler jo også om at være med til at tilskynde lejerne til at udvise så god adfærd som overhovedet muligt. Jeg tror ikke, at information til lejerne løser alting, men jeg tror da helt sikkert, at der også kan gøres mere på den front. Men vi savner altså et bud på en mere balanceret løsning, som både lægger ansvar på udlejerne, selvfølgelig, når der er tale om manglende vedligeholdelse osv., og på lejerne, når der er tale om et ansvar for lejerne.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører. Jeg har også noteret fru Anita Knakkergaard og fru Pernille Frahm ned som ordførere.

Det, som fik mig op på talerstolen, er selvfølgelig fru Lissa Mathiasen, som prøver at tegne det her billede af, at flertallet i Folketinget ikke interesserer sig for skimmelsvamp og heller ikke vil gøre noget ved det.
     Det kunne ikke være mere forkert, for situationen er jo tværtimod den modsatte. Vi gør tværtimod rigtig meget. Bare tag fat i boligaftalen fra sidste efterår, som Socialdemokratiet jo ikke ønskede at være en del af, hvor vi jo sætter markant flere penge af til at sikre, at skimmelsvampproblemet bliver løst mere og mere. Vi får iværksat undersøgelser ude i kommunerne for at finde ud af, hvor stort et problem det er, og ikke mindst sender vi også et skarpt signal til kommunerne om, at det altså er dem, der har forpligtigelsen til at sørge for, at det løses, hvis folk bor i usunde boliger, og at det skal løses hurtigt.
     Derudover gør vi også det, at det i materialet over for lejere bliver tydeliggjort, hvad det er for nogle muligheder, man har som lejer, og det vil blive lagt ud på Socialministeriets hjemmeside, så alle folk kan se, hvad der er af muligheder.
     Dernæst er det jo altså sådan, at vi helt klart må sige, at der mangler forskning på området med hensyn til, hvordan vi endegyldigt får sat en stopper for skimmelsvamp. Der har man jo også taget initiativ til at sige, at vi bliver nødt til at forske mere i det. Det er jeg meget villig til.
     Men at prøve at begynde at tegne et billede af, at vi ikke interesserer os for at få løst skimmelsvampproblemet, er simpelt hen totalt forkert. Det, der derimod er ved forslaget fra Socialdemokratiets side, er jo, at der hurtigt kan opstå en konfliktsituation mellem lejer og udlejer, fordi lejeren kan påtvinge, at der skal igangsættes en bekostelig undersøgelse fra udlejers side uden noget som helst hold i det eller beviser.
     Man kan hurtigt tænke sig, at en lejer måske kommer i en eller anden form for situation med udlejeren, hvor lejeren er utilfreds med lejen, eller hvad ved jeg, og så bare kan sige:
Jeg tror, der er skimmelsvamp. Undersøg det straks.
     Sådan kan man altså blive ved med at danse rundt om den varme grød igen og igen, uden at vi får løst det, som det egentlig handler om, nemlig at få reduceret skimmelsvampen udeomkring i de danske hjem. Det synes vi hellere vi skulle gøre med noget konkret oplysning, ved at sørge for at holde kommunerne fast på deres ansvar og så forske mere end det, der gøres i dag.

Så går vi videre med næste ordfører. Det er fru Anita Knakkergaard.

Teknisk set tror jeg, vi trænger til lige at gå tilbage og se på, hvad det egentlig er, vi kan i dag, for der er stort set ikke meget nyt i det, Socialdemokraterne foreslår, andet end de 8 dages frist. Så jeg vil gerne have, vi lige repeterer.
     Ved en lejebolig skal beboerne først og fremmest henvende sig til ejeren eller boligforeningen. Det er vi enige om. Kommunen er bygningsmyndighed og udreder klager over vedligehold eller mangler og fører tilsyn med bolighygiejnen i udlejningsboliger. Det kan blive nødvendigt at inddrage kommunen, hvis en udlejer ikke formår at løse problemet. Henvendelse sker til teknisk forvaltning, der foranlediger, at de nødvendige prøver foretages.
     Her er det så, at fru Lissa Mathiasen vil have udlejeren til at tage de nødvendige prøver, og hvem siger, at det ikke bliver lejeren, der kommer til at betale, hvis det er lejeren, der har skylden for skimmelsvampen? Det er det, vi bl.a. ikke vil være med til.
     Embedslægeinstitutionen kan efter anmodning fra kommunen give sundhedsfaglig rådgivning og give påbud, hvis lejligheden er uegnet til beboelse. Det kan man jo allerede i forvejen, vil jeg sige til fru Lissa Mathiasen, så det behøver vi heller ikke at få gentaget i Socialdemokraternes forslag. Beboeren har også mulighed for at gå til huslejenævnet, beboerklagenævnet og boligretten. I mange tilfælde har beboeren en retshjælpsforsikring eller kan eventuelt få fri proces.
     Socialdemokraterne ved, at regeringen bl.a. på baggrund af Dansk Folkepartis ønske for længe siden har iværksat en undersøgelse, der bl.a. omfatter omfanget af skimmelsvamp i de danske boliger inden for den almene udlejningssektor, omfanget af skimmelsvamp i offentlige institutioner, børnehaver og skoler. Resultaterne forventes at foreligge inden den 1. juni 2007.
     Vi vil da ikke sidde det overhørig, da vi også er interesseret i institutionerne, vores børneinstitutioner, vores skoler. Vi laver ikke bare noget for lejeren, vi vil lave det over en bred kam. Derfor venter vi selvfølgelig på den undersøgelse, der blev iværksat sidste efterår.
     Derforuden vedtager vi lige om lidt at indføre en udmærket byggeskadeforsikring, så det er ikke, fordi der ikke er sket noget, der bl.a. også i nybyggeri tager sig af skimmelsvampproblemet. Det er da ikke, fordi der, som fru Lissa Mathiasen siger, ingenting sker.

Der er sket masser. Men jeg synes, det er et godt initiativ, at vi kan få talt om det. Men det er da også det eneste. Det er da så populistisk, det her, jeg ser fra Socialdemokraterne. Det er da for at være først, det er ikke for andet.

     Lad os da få lavet en ordentlig, grundig undersøgelse, og ud fra den laver vi så tingene. Det samme er gældende med hensyn til Sundhedsstyrelsen. De udarbejder nu en vejledning om sundheden i boliger, og det synes jeg også er godt, og det er da også sket, siden fru Lissa Mathiasen sidste efterår havde det andet forslag.

Så er der lige et par spørgsmål. Først er det hr. Rasmus Prehn for at stille spørgsmål. Det foregår fra talerstolen, så fru Knakkergaard må lige gå ned. Sådan er det under anden- og tredjebehandlinger.

Dansk Folkepartis ordfører gav udtryk for, at der skal undersøges ting til bunds, før man kan komme med et forslag. Men det er jo netop det, der har været foretaget. Der har til og med været en høring her på Christiansborg, hvor en række af de forslag, som Socialdemokratiet her lægger frem for at hjælpe lejere, der er så uheldige at bo i en lejlighed med skimmelsvamp, er kommet frem.
     Derfor må det da undre, at Dansk Folkeparti, der i en række andre sammenhænge gør sig til talsmand for den lille mand, for lejeren, for dem, der er i klemme osv., nu står her på Folketingets talerstol og siger til familien med skimmelsvamp, at de ikke vil være med til at give dem den her hånd, de vil ikke være med til sikre en hurtig proces, de vil ikke være med til en række af de her ting, der kan hjælpe dem.
     Der er altså familier derude i Danmark, der bor i en lejlighed, de ikke kan komme fra, fordi der ikke kan blive en afgørelse i sagen, og som må leve med, at deres børn får sygdomme osv. på grund af skimmelsvamp. Der skal vi altså høre, at Dansk Folkeparti ikke vil tage stilling til den her sag og siger, at der ikke er noget nyt, og siger, at det kan man bare vente med osv., og nu må vi have nogle flere undersøgelser.
     Mens vi venter, er der folk, der bliver mere syge, der er folk, der bliver invalideret for resten af deres liv. Det skal man lige tage højde for. Der er behov for handling nu. Og det er en skam, at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for det her forslag.

Man skulle egentlig tro, at hr. Rasmus Prehn ikke vidste, hvordan tingene egentlig kan gøres i dag. Jeg har lige stået og læst op, at man, hvis udlejer ikke foretager sig noget, så kan gå til kommunen, og de vil foretage undersøgelsen.
     Socialdemokraterne foreslår, at udlejer, såfremt lejer klager over en usund bolig, skimmelsvamp eller lignende, får et frist på 8 dage til via en uafhængig teknisk analyse at afklare, om der er skimmelsvamp eller lignende i boligen. Det vil sige, at der, hvor kommunen ellers normalt har betalt regningen, vil man nu have udlejeren til at betale, hvis det så viser sig, at det er lejerens skyld. Og vi fik jo også at vide i den høring, at i ca. 50 pct. af tilfældene er det lejerens skyld. Det er korrekt, at det var det, vi hørte, og så skal lejeren ind og betale den udgift. Det er altså ikke rimeligt. Vi synes, det er bedre, at kommunen betaler.

Ja, der var ikke meget svar på det, jeg lagde op til, men i forhold til de 50 pct., der skulle være lejernes ansvar, hvor har fru Anita Knakkergaard så det fra? Hvordan skulle det være sådan, at man, fordi man bor til leje i en lejlighed, lige pludselig skulle have ansvar for, at der kommer skimmelsvamp? Mig bekendt har det i reglen noget at gøre med den måde, bygningen er konstrueret på. Jeg vil gerne have Dansk Folkepartis ordfører til at uddybe, hvordan lejeren påfører sig ansvaret for, at der er kommet skimmelsvamp i en bolig. Man skal så nærmest forstå det derhen, at Dansk Folkeparti mener, at når det er lejerens eget ansvar, kan vi ikke gøre noget ved det, og så må de bare leve med det og blive syge, deres børn inklusive.

Jeg ved ikke, om hr. Rasmus Prehn var med til høringen - det lyder ikke sådan. Men det er sådan, at hvis ens lejlighed ikke bliver ordentlig udluftet, eller hvis man bader meget eller hænger tøj til tørre og deslige og ikke sørger for udluftning, ja, så dannes der altså skimmelsvamp i lejligheden, sådan er det bare. Der kan også være tekniske årsager, hvor det så er udlejeren, der skal ind, eller man kan sige, at det er halvt-halvt, der er årsagen til det. Sådan kan det også være. Men det var, hvad vi hørte til den høring. Og vi forventer jo, at hele den undersøgelse ligger og er bearbejdet den 1. juni, og vi vil have et ordentligt grundlag, det skal ikke være hovsaløsninger.

Jamen først vil jeg da glæde mig over, vi overhovedet sidste år havde debatten, for havde vi ikke haft den, havde vi jo ikke fået sat de undersøgelser i gang. Men har de undersøgelser, der nu er sat i gang, hjulpet de mennesker, som i årevis har kæmpet med en skimmelsvampsag, og hvor udlejeren ikke på nogen måde har villet medvirke? Har det hjulpet dem? Nej. Har det hjulpet f.eks. lejerne i Dragør, som vi har haft på besøg i Boligudvalget, at den undersøgelse er sat i værk? Nej. Har det hjulpet de lejere rundtomkring i landets kommuner, som klager og klager, og som skriver herind, at den undersøgelse er sat i værk? Nej.
     Det eneste, der vil hjælpe i forhold til dem, er, at der kommer et pres, der siger til udlejeren, at inden for 8 dage skal der et uvildigt firma ud og undersøge, hvilke typer skimmelsvamp det er, og derefter skal embedslægen ud. Det, vi så siger, er, at hvis nu ikke udlejeren vil, så kan kommunen pålægges at gå ud og gøre det.
     Det, det her betyder, er jo netop, at vi sikrer, at lejerne ikke - det kan jeg ikke forstille mig andet end vi alle sammen er enige om - skal blive boende i noget i årevis, som er direkte helbredstruende, og at de skal ud af deres lejlighed, hvis den er sundhedsskadelig. Det er det, det her forslag alene går på. Jeg fatter ikke, at man bruger så mange ord på at sige en hel bunke om alt mulig andet, og jeg forstår ikke, når fru Anita Knakkergaard har fattet, at det er de 8 dages tidsfrist, vi har sat, hvorfor man så ikke kan støtte det?

Jamen helt ærligt, hvis en udlejer har en udlejningsejendom og udlejer tager på ferie i 3 uger eller er bortrejst i en måned, så vil det sige, at den udlejer jo ikke får det at vide, og så har han ingen mulighed for at overholde den frist på 8 dage, som fru Lissa Mathiasen har sat.
     Sådan er det bare, og det duer ikke. En frist på 8 dage er jo ingenting. Så hellere at man siger, jamen der er en frist, der er betydelig længere, og ellers går man til teknisk forvaltning, men det kan man jo allerede i dag, og man kan også få dem til at foretage undersøgelsen og forestå at betale undersøgelsen, og man kan inddrage embedslægen. Det kan man allerede i dag.

Jeg kunne godt tænke mig at stille dette spørgsmål til fru Anita Knakkergaard: Hvor længe synes man i Dansk Folkeparti det er rimeligt at en lejer skal bo, hvor der er en begrundet mistanke om skimmelsvamp? Hvor længe er det rimeligt at en lejer skal bo der? Hvor længe er det rimeligt man skal vente på, at en udlejer kommer hjem fra ferie, får tid, har lyst?
     Vi kender Dragørsagen som den seneste. Der er altså gået over 2 år. Nu ligger der heldigvis en politianmeldelse. Men
2 år! Hvad betyder det for det for de menneskers helbred? Hvor lang tid synes Dansk Folkeparti at man skal vente?

Nu kender jeg også, som fru Lissa Mathiasen siger, Dragørsagen med de 44 boliger, og fru Lissa Mathiasen ved jo lige så godt som jeg, at der var 3 boliger eller sådan noget, der var skimmelsvamp i, og dem er kommunen inddraget i, og de skal jo også finde erstatningsboligerne. Men det var renoveringsarbejdet, det handlede om i Dragørboligerne. Det kan ikke nytte noget, fru Lissa Mathiasen ryster på hovedet. Vi har selv haft dem inde.
     Jeg synes, det her skal gå hurtigst muligt, fordi der er folk, der virkelig bliver syge af det, og det er vi enige om, men det skal foregå på en ordentlig måde, sådan at det bliver til gavn for lejeren og ikke bare hovsaløsninger. Vi skal også have det indført i institutionerne. Kommunerne skal ikke have skimmelsvamp i deres institutioner og heller ikke i skolerne, for det nytter jo ikke noget, ens lejlighed er fri for skimmelsvamp, hvis man så tilbringer 8 timer i en skole og et fritidshjem, hvor der fyldt med skimmelsvamp. Vi skal have en ordentlig løsning.

Tak til fru Knakkergaard. Så er det fru Pernille Frahm som ordfører.

Vi er jo ikke i tvivl om, hvad der skal ske, hvis der er rotter i en lejlighed. Vi er ikke tvivl om, hvad der skal ske, hvis der ligger 2 m sne ude på gaden, og vi er heller ikke i tvivl om, hvornår det skal ske. Alt det her med, hvem der så skal betale, og hvordan der skal betales, er jo noget, der ordnes på et andet tidspunkt efter andre modeller. Men vi er ikke i tvivl om, at der skal ske noget, og vi er heller ikke i tvivl om, det skal ske ret hurtigt.

     Når det så drejer sig om skimmelsvamp, som vi efterhånden har så mange undersøgelser, der viser er sundhedsskadeligt - jeg tror faktisk, det er mere sundhedsskadeligt end rotter, det tror jeg faktisk det er - så er vi i tvivl om, hvornår det skal ske, og vi får henvendelser fra bunker af lejere, der fortæller os om den fortvivlede situation, de sidder i, og at de henvender sig det ene sted, det andet sted og det tredje sted og alle steder får at vide: Det er ikke her, det er ikke os, det ikke er nu. Man kan i øvrigt ingenting gøre, er der så nogle af dem, der får at vide i sidste ende; der er intet at gøre, er der nogle, der får at vide i sidste ende.
     Det er en utålelig situation, og det er det, som det her forslag prøver at rette op på, og egentlig ikke spor andet; det er egentlig ikke spor andet end at rette op på, at indtil nu har man kunnet sidde i en situation, hvor ingenting skete. Det her forslag prøver at rette op på det; nu skal der ske noget, nu skal det undersøges inden for 8 dage, punktum. Efter det må man så forholde sig til, hvem der skal betale prisen, hvem der har skylden, hvem der har ansvaret. Og jeg bliver altså meget forbavset, når jeg hører, at en af grundene til, at man ikke kan indføre en 8-dages-frist i sådan en situation, er, at man siger: Tænk nu, hvis de er ude at rejse, tænk nu, hvis ejeren er ude at rejse.
     Jamen tænk nu, hvis han var ude at rejse, og lynet slog ned. Eller tænk nu, hvis han var ude at rejse, og hans børn faldt døde om. Tænk nu, hvis man i andre af livets situationer sagde, at det kan man ikke, for tænk nu, hvis den, der har ansvaret, har tænkt sig at rejse væk i 6 måneder. Sådan kan man da ikke lovgive, sådan kan man da ikke regelsætte.
     Hvis man har et ansvar, er man også forpligtet til at sikre sig, at man er til at få fat i, eller at der er en, der overtager ansvaret, når man ikke selv er til stede. Sådan foregår det for alle os andre. Hvis vi er syge eller bortrejst eller noget andet, jamen så er ansvaret delegeret videre til nogle, der er i stand til at påtage sig det. Så det er meget enkelt at løse det problem, som Dansk Folkepartis ordfører rejser.
     Så er der spørgsmålet om hvem - om det nu i sidste ende er lejerne, der i langt højere grad burde gøres ansvarlige. Altså, jeg har også hørt den her med, hvis man ikke lufter ud, og hvis man tager for meget bad og i øvrigt vasker tøj og tørrer det indendørs. Men der viser undersøgelserne jo, at det er i ufattelig få af tilfældene, at det er lejernes ansvar. Det er i langt, langt den overvejende del af tilfældene bygningens tilstand, der afgør, om der kommer skimmelsvamp eller ej.
     Det er ikke, hvorvidt lejer lufter ud eller bader eller hænger tøj til tørre. Det er, hvis der er skader på bygningen. Det er, hvis der er skader i rør eller der har været vandskader og der ikke er blevet repareret ordentligt efter det eller materialerne ikke har været ordentlig tørre, inden man anvender dem, at man får skimmelsvampene. Og der kan gå år, før det rigtig træder i karakter og man rigtig får problemerne med det.
     Derfor er det så vigtigt, at vi nu giver lejerne - for det er dem, hvis helbred vi sætter i fare - et værktøj til at kunne få handling sat i gang. Det er såmænd det hele. Så jeg vil meget anbefale, at man støtter forslaget. Jeg vil anbefale Dansk Folkeparti og De Radikale, at de tænker sig om igen.

Jeg siger tak til ordføreren. Er det flere, som ønsker ordet
i anden runde? Fru Lissa Mathiasen som ordfører i anden runde.

Ja, jeg må jo med skam erkende, at det ikke er, fordi debatten ligefrem har givet anledning til megen fortrøstning for de lejere, som jeg ved sidder og følger det her. Vi synes
i Socialdemokratiet, det ville være rigtig godt, hvis man generelt fik en bedre indsats med hensyn til at sikre sundhed og dermed også en bedre generel indsats mod skimmelsvamp - der taler vi skoler, institutioner, arbejdspladser og sådan noget - men det er jo altså ikke det, det her forslag drejer sig om. Jeg var så faktisk enig, da jeg hørte ministeren, da vi havde en tilsvarende diskussion for et års tid siden, hvor socialministeren sagde: »Jeg vil igen understrege, at det for mig er uacceptabelt, hvis borgere skal være nødsaget til at opholde sig i boliger med helbredstruende skimmelsvampeangreb.« Det er lige nøjagtig det, det her forslag går ud på. Det er at kunne afløfte den afmagt, som en lejer står i, som gentagne gange retter henvendelse til udlejer, og hvor intet sker, som gentagne gange også forsøger at få kommunen med ind, og hvor intet sker. Den afmagt kan vi afhjælpe lejeren med ved at sige, at det skal ske inden 8 dage, ellers er kommunen forpligtet til at gå ind. Jeg fatter ikke, at man herinde vil sende det signal til de mange lejere, som er i den her situation, og hvis helbred er truet, og jeg fatter ikke, at ministeren heller ikke engang vil tage ordet i dag, til trods for at ministeren allerede sidste år sagde, at det ikke er acceptabelt, og at det skal stoppes. Men intet er der sket, og derfor vil jeg godt sige, at jeg synes, det er et frygteligt ansvar, man fra flertallet herinde pådrager sig ved ikke at stemmer for det her.

Nu har jeg jo desværre ikke taget nogen pædagogisk grundeksamen, så derfor er min pædagogik nok ikke så god. Jeg prøvede ellers i min ordførertale lidt at beskrive alle de forskellige ting, som vi havde indført for at prøve at komme skimmelsvamp til livs, men alligevel går fru Lissa Mathisen op i anden runde og siger, at der jo ikke er sket noget som helst. Helt ærligt: Bare fordi man gentager synspunktet, bliver det ikke mere rigtigt af den grund, vil jeg sige til fru Lissa Mathisen.
     Det er jo altså sådan - og nu skal jeg prøve at gøre det så pædagogisk, som jeg overhovedet kan - at vi simpelt hen har lavet en lang række undersøgelser af det her for at sikre, at kommunerne bliver deres opgave voksen, og for at sikre, at den sagsbehandlingstid bliver mærkbart forbedret. Vi sørger for at sende informationsmateriale ud til lejere, så de er opmærksomme på, hvordan og hvorledes deres stillingtagen er. Derudover har vi også med boligaftalen, som Socialdemokratiet jo ikke ville være med til, sidste efterår sikret endnu flere penge til renovering, som bl.a. skal gå til bekæmpelse af skimmelsvamp.
     Jeg vil spørge fru Lissa Mathisen, og nu håber jeg, at jeg har været så pædagogisk, som jeg kan være: Er det ikke korrekt, at der er sket noget til bekæmpelse af skimmelsvamp fra den her regerings side?

Jeg er jo nødt til at sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at uanset hvor mange ord der bliver brugt, så er der ikke sket noget som helst på nuværende tidspunkt, som på nogen måde sikrer lejerne, at man sætter hurtigere ind i forbindelse med angreb af skimmelsvamp - intet.
     Den vejledning, man overvejer at sende ud - det er altså en, man overvejer at sende ud - giver jo ikke lejerne nogen ret til hurtigt at få undersøgt deres skimmelsvamp.
     Boligaftalen: Undskyld, hvad har den med private udlejere at gøre? Hvad har den med statens byggeri at gøre? Hvad har den med kommunernes byggeri at gøre? Der er ikke, i øvrigt heller ikke i boligaftalen, en direkte indsats - tværtimod - der siger, at lejerne inden for 8 dage, altså en meget hurtig proces, skal have lov til at kunne få prøvet, om det er sundhedsskadeligt at bo i deres bolig. Det er der intet tiltag om - ellers vil jeg gerne høre, om hr. Michael Aastrup Jensen kan fortælle mig, hvor det står - det er der ikke, for så havde vi jo ikke alle de mange henvendelser fra alle de ulykkelige mennesker; så var der jo ingen grund til den her debat.
     Men man må fortælle mig kontant: Hvor er der grebet ind på en måde, som sikrer, at lejerne hurtigere har en ret til at få afklaret, om de bor i en sundhedsskadelig bolig?

Hr. Michael Aastrup Jensen for sit sidste spørgsmål.

Ja, det kan godt være, at jeg snart skal tage den pædagogiske grundeksamen, så jeg bliver bedre til det. Men jeg vil gerne prøve at skitsere op. Fru Lissa Mathisen siger, at boligaftalen reelt ikke betød noget som helst i forbindelse med bekæmpelse af skimmelsvamp.
     Er det ikke korrekt, vil jeg spørge fru Lissa Mathisen, at vi mærkbart satte beløbet til brug for renovering op? Er det ikke korrekt, vil jeg spørge fru Lissa Mathisen, at vi her senere i dag har anden behandling af et forslag om en byggeskadeforsikring, som jo lige præcis skal sikre, at vi også ude i folks parcelhuse og lignende begynder at sikre bekæmpelse af skimmelsvamp? Er det ikke også korrekt, vil jeg spørge fru Lissa Mathisen, at vi simpelt hen har startet undersøgelse på undersøgelse for at sikre, hvordan kommunerne lokalt sørger for at komme det her til livs? Og er det ikke også korrekt, vil jeg spørge fru Lissa Mathisen, at i de konkrete tilfælde, der har været i Aalborg og i Odense, har man bare gjort lidt brug af de hjælpemidler og de regler og de retningslinjer, der allerede er i dag, og at det så er kommunerne, der har sovet i timen? Og er det derfor ikke også korrekt, vil jeg spørge fru Lissa Mathisen, at det der er kommunerne, vi skal sørge for er deres opgave voksen, i stedet for at vi prøver at sætte nogle popord på og sørger for at lave det hele om igen?
     Vi har retningslinjerne, vi har reglerne. Nu må vi bare sørge for, at kommunerne også bruger dem.

Tak. Fru Lissa Mathiasen.

Må jeg ikke godt blive tiltalt med mit rigtige navn? Jeg hedder ikke Mathisen.

Mathiasen, sagde jeg.

Jamen det var hr. Michael Aastrup Jensen, der sagde Mahtisen.
     Jeg må jo konstatere, selv om hr. Michael Aastrup Jensen kom på talerstolen en gang til, at nej, det blev ikke bedre.
     Der står hverken i boligaftalen eller i nogen af de andre ting, at det her rent faktisk betyder, at når lejeren har en begrundet mistanke om, at vedkommende bor i en lejlighed med skimmelsvamp, så er der en tidsfrist for, hvor hurtigt det skal afklares, hvorvidt der er skimmelsvamp, og at der derefter er en hurtig afklaring sammen med embedslægen af, hvorvidt det er sundhedsskadeligt at bo der. Det står der ikke noget om i nogen af forslagene - ikke ét af dem.
     Derfor er det, jeg siger: Tænk, hvad det her ville betyde for de af landets lejere, der er ramt af skimmelsvamp, hvis vi fik det her gennemført. Det ville nemlig betyde, at de fik mulighed for ikke i måneds- eller årevis at skulle blive boende i en lejlighed med skimmelsvamp, som er direkte truende for deres helbred.

Jeg vil så sige, at jeg altså i modsætning til den tidligere ordfører har en pædagogisk uddannelse, oven i købet målrettet adfærdsvanskelige børn, men jeg må indrømme, at jeg ikke tror, den rækker her.
     Jeg vil bede fru Lissa Mathiasen bekræfte, at det i dag er en mulighed, at kommunen er bygningsmyndighed og udreder klager over vedligehold eller mangler og fører tilsyn med bolighygiejne i udlejningsboliger. Er det ikke korrekt? Det kan blive nødvendigt at inddrage kommunen, hvis en udlejer ikke formår at løse problemet, og henvendelse sker til teknisk forvaltning, der foranlediger, at de nødvendige prøver tages, hvis man har mistanke om skimmelsvamp og kommunen kan se det.
     Er det ikke også korrekt, at man kan gå til sin læge - og det håber jeg kommer til at indgå i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen - og få taget en blodprøve, og hvis resultatet af den er 5 på en skala fra 1 til 5, så er man meget tæt på skimmelsvamp? Det er sådan set et af de tiltag, man selv kan gøre. Men er det ikke korrekt, at kommunen tager de prøver?

Nu har jeg aldrig fået skyld for at være et adfærdsvanskeligt barn, men det er da rart i min alder pludselig at blive kaldt et barn. Så det tager jeg som noget positivt.
     Det er udlejer, som jævnfør lejeloven har forpligtelsen til at sikre, at boligen, der bliver lejet ud, den vare, man rent faktisk giver til lejeren, er i en sundhedsmæssigt forsvarlig stand. Det er udlejers første og eneste forpligtelse, i forhold til at det her skal være i orden.
     Så er det rigtigt, at jævnfør byggeloven - men det ved fru Anita Knakkergaard også - har kommunen tilsyn med det, men når nu udlejeren har forpligtelsen til at sikre, at lejligheden er i forsvarlig stand, hvorfor skal udlejer så ikke også forpligtes til at drage omsorg for at få tjekket, hvorvidt der rent faktisk er skimmelsvamp?
     Det kan ikke være rigtigt, at de ordførere, der sidder her fra de borgerlige partier, ikke er vidende om, hvor mange udlejere der bare lige maler lidt over, når der er en lejer, der er flyttet, fordi vedkommende ikke kunne tåle at bo der på grund af skimmelsvamp. Så maler udlejer det over, og så flytter en ny lejer ind, og det vil sige, at udlejer rent faktisk har lavet noget, der ikke er lovligt i forhold til lejeloven. Derfor må det være udlejer, der i første omgang skal have forpligtelsen; det er det, der skal sikre lejer, så lejer ikke skal bo, hvor det er sundhedstruende.

Fru Anita Knakkergaard for sit sidste spørgsmål.

Vi er fuldstændig enige om, at der er dårlige udlejere og der er gode udlejere, og de fleste er heldigvis gode udlejere, som påtager sig deres ansvar. Sådan er det.
     Men der, hvor udlejer ikke gør det, og der, hvor man har henvendt sig til udlejer, som man jo skal - det har jeg også udtalt tidligere - og hvor udlejer intet foretager sig, kan man henvende sig til teknisk forvaltning. Det har fru Lissa Mathiasen jo bekræftet, er det ikke korrekt? Men vi er fuldstændig enige om, at det rent ud sagt er noget svineri, hvis udlejer ikke påtager sig sin opgave.

Det er jo sådan set godt, at vi når til vejs ende og er meget enige. Vi er enige om, at det er de dårlige udlejere, det drejer sig om, dem, der ikke sørger for at holde tingene i orden, dem, der ikke sørger for at gribe ind, hvis der er skimmelsvamp, så man dér er nødt til at bruge kommunen.
     Men det sørgelige er - og det er det, jeg ikke kan forstå - at selv om vi nu er enige om, at det er den her gruppe, det drejer sig, og man fra DF's side også er enig i, at det ikke er rimeligt over for lejerne, så siger man samtidig fra DF's side: Men vi vil alligevel ikke støtte et forslag, som kunne sikre, at lejerne kunne kræve af udlejer, at der rent faktisk blev foretaget noget, og at de, hvis udlejer så ikke foretog sig noget, kunne gå til kommunen og få kommunen til at foretage sig noget hurtigt.
     Det, der er hele pointen, er, at vi ønsker, at folk hurtigt skal ud af deres boliger, hvis de bor i nogle, der er sundhedsskadelige. Jeg synes, det er så fantastisk synd for de mennesker, at de skal opleve i måneder og år at kæmpe med en udlejer, kæmpe med en kommune.
     Dragørsagen er også en skimmelsvampsag, og der har vi lige nøjagtig eksemplet på, hvordan man efter 2 år fra kommunens side har måttet vælge at bruge politiets hjælp, fordi udlejeren rent faktisk ikke ville gøre noget. Imens har de mennesker og alle andre lejere, der har skimmelsvamp, boet
i usunde boliger. Det ærgrer mig, at der ikke er et flertal for forslaget.

Jeg synes, tonen i det her meget bliver, at hvis man ikke stiller sig fuldt og helt bag den socialdemokratiske model til at løse det her, så er man simpelt hen modstander af at gøre noget som helst på det her felt. Og det er det, jeg synes giver et helt falsk indtryk af, hvad virkeligheden er.
     Det her er alene en diskussion om, hvad der er den rigtige metode, og jeg forstår måske ikke helt, at Socialdemokraterne ikke er optaget af at få det kommunale tilsyn til at fungere. Jeg synes da, det er et problem, når man har kommuner, hvor der kan gå år og dag, før der sker noget som helst, og jeg kan ikke forstå, at man ikke er mere optaget af - især når vi er enige om at lægge vores samfund an på stærke kommuner, der sørger for, at tingene fungerer i deres område - at finde ud af, hvordan vi får det kommunale tilsyn til at fungere.
     Jeg synes i hvert fald, der er noget rivravruskende galt, hvis det er sådan, at kommuner, hvor der er boliger med skimmelsvamp, som er decideret sundhedsskadelige, overhovedet ikke agerer og udfører det tilsyn, som de skal udføre.
     Så vi er optaget af at få den del til at fungere, og det forventer vi jo altså også at der kan ske noget i forhold til, når regeringen melder tilbage med sin undersøgelse.

Vi har sådan set aldrig sagt, at det skulle være Socialdemokratiets model. Det, vi har været optaget af, er, at lejerne ikke tvinges til at blive boende i en bolig, hvor der er skimmelsvamp, fordi man fra udlejers side ikke gør noget.
     Men fru Charlotte Fischer stillede det spørgsmål:
Hvorfor skal kommunens tilsynspligt så ikke fungere? Der sagde jeg før - og jeg tror, det ville være klogt, hvis fru Charlotte Fischer kiggede lidt på punkt 3; det er lidt ærgerligt, at det først er nu, hvor vi skal stemme om det, at fru Charlotte Fischer bliver opmærksom på det - at der i punkt 3 faktisk står, at en lejer, såfremt udlejer ikke har taget action inden for de første 8 dage, kan gå til kommunen, og så skal kommunen omgående gøre det. Dér pålægger vi jo netop kommunerne at udføre det tilsyn, hvis ikke udlejer har gjort det.
     Men jeg synes dog, det er fantastisk ærgerligt, at det først er her ved den afsluttende debat, at det går op for De Radikale, at der rent faktisk ligger det i det her forslag.

Fru Charlotte Fischer, sidste spørgsmål.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan være med på det plan, hvor det handler om, at man beskylder hinanden for ikke at have læst på tingene. Jeg har læst på tingene. Det handler lige nu om at sige: Skal vi indføre nye ting, når vi kan se, at de mekanismer, der allerede er indført på området, ikke fungerer? Så synes jeg et eller andet sted, man har en pligt til at sige: Skulle vi lige kigge på muligheden for at få de allerede eksisterende mekanismer til at fungere bedre?
     Når vi kan se, at det kommunale tilsyn ikke fungerer godt nok, synes jeg da, vi har en pligt til at finde ud af, om løsningen måske var at få det til at fungere i stedet for at indføre nye ting her, som et eller andet sted, uanset hvad fru Lissa Mathiasen siger, jo altså pålægger udlejerne ensidigt at gennemføre det her inden for en 8-dages-frist.
     Vi er interesseret i at få det kommunale tilsyn til at fungere, og jeg tror altså, der ligger en forbedringsmulighed og også en fordel for lejerne i mulighederne for at bekæmpe skimmelsvamp. Så lad os lige prøve at få det kommunale tilsyn til at fungere, før vi foreslår noget af den her art.

I halvandet år har vi diskuteret det her. I halvandet år har man fra radikal side, fra den borgerlige regerings side, fra Dansk Folkepartis side haft mulighed for at forbedre det her.
I halvandet år har vi prøvet, om ikke det kunne lade sig gøre at få en situation, som betød, at lejere, som boede med skimmelsvamp, hurtigere havde mulighed for at få afklaret, hvad det var for svampe, og få en erstatningsbolig, så de ikke skulle bo i direkte usunde boliger. Det er sådan set det eneste, vores forslag går ud på. Der bliver ikke ændret på hverken lejelov eller andet. Det, forslaget bare siger, er, at her er nogle tidsfrister i forhold til udlejer og tidsfrister i forhold til kommunerne med hensyn til at sikre lejerne. Men jeg kan forstå, at der er et flertal her, som ikke synes, at det gør noget, at vi har lejere, der i årevis venter, for det er det, der er sket. Nu er der gået halvandet år, og der er ikke mulighed for at fremsætte flere nye lovforslag inden sommerferien. Det må jeg tolke på den måde, at et borgerligt flertal med Radikale og DF er parat til at påtage sig ansvaret - med lejernes helbred som det, der rent faktisk er sat på spil.

Tak til ordføreren. Så er det socialministeren.

Med den konklusion fra fru Lissa Mathiasens side bliver jeg jo nødt til at tage ordet, for jeg synes, det er helt urimeligt at konkludere på den måde, specielt i betragtning af hvad de forskellige partiers ordførere har sagt under den her debat, hvor de netop har understreget, at vi faktisk tager problemer med skimmelsvamp meget alvorligt. Vi er bare ikke enige i den metode, som fru Lissa Mathiasen foreslår, til at løse de problemer, der er.
     Jeg synes, der er to udsagn, der kræver et par kommentarer. Det ene kommer fru Pernille Frahm, der giver indtryk af, at lejerne i dag slet ikke har nogen værktøjer til at sætte handling i gang, og det andet er fru Lissa Mathiasens forsøg på at give indtryk af, at der ikke er sket noget på det her område i halvandet år, tror jeg der blev refereret til. Begge dele er jo skrupforkert.
     Der er masser af værktøjer. Helt afhængig af, hvad situationen er, er der forskellige redskaber i de forskellige lovgivninger, og der er netop, som bl.a. fru Charlotte Fischer, men også andre ordførere, var inde på, god mulighed for kommunen til at gribe ind over for de problemer, er.
     Så har vi fra regeringens side iværksat en undersøgelse
- en undersøgelse, som endnu ikke er afsluttet, og som vil sige noget nærmere om, hvad praksis er i kommunerne, og hvad problemstillingerne er. Endelig har vi jo et stort arbejde i gang i med at sende en ny vejledning ud til kommunerne. Det er et samarbejde mellem Socialministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og med bidrag fra Sundhedsstyrelsen, og det går ud på grundigt at informere kommunerne om, hvad de har ansvar for, hvad de har pligt til, og simpelt hen give en grundig gennemgang af hele regelsættet, gøre det gennemskueligt og også med konkrete eksempler vejlede kommunerne om, hvordan de allerbedst griber de problemer an, som de møder. Jeg har en forventning om, at vejledningen vil kunne afhjælpe nogle af de problemer, der måtte være, med hensyn til at skabe klarhed over, hvad den kommunale tilsynsforpligtelse indebærer. Nu fik fru Lissa Mathiasen sagt, at regeringen overvejer. Det er klart fremgået af de tidligere debatter, vi har haft på området, at vi er på vej med en vejledning. Den bliver færdig her om ganske kort tid og bliver sendt i høring, og min forventning er, at den så kan sendes ud til kommunerne inden sommerferien. Jeg tror, den vil have en god effekt med hensyn til at få afklaret, om der er skimmelsvamp med sundhedsfare for beboerne til følge, og at man så i givet fald kan få sat ind for at få løst de problemer.

Ministeren siger, at det er afgørende at få gjort det her mere gennemskueligt. Jeg vil sige det på den måde: For lejerne, der er ramt af skimmelsvamp, er det her ikke et spørgsmål om, om man skal have gjort det gennemskueligt. Den situation, de er bragt i, står i forvejen lyslevende for dem. De har mareridt om det både dag og nat, så det skal såmænd ikke være mere overskueligt og mere synligt for dem.
     Det er fair nok, at man ikke er enig i metoden. Men der er jo ikke i det, som ministeren nu kommer med, nemlig at man vil lave en vejledning til kommunerne, at man vil høre, hvad Sundhedsstyrelsen mener, nogen tidsfrister for, hvor hurtigt det skal gå. Det, der har været vores ønske, er at sige: En lejer må ikke, hvis det er konstateret, at der er sundhedsskadelig skimmelsvamp i boligen, fortsat bo der. Det er de tidsfrister, vi vil have sat ned, og det har jeg ikke på noget tidspunkt hørt at man fra regeringens side vil deltage i.

Det er fuldstændig korrekt, for regeringen støtter ikke Socialdemokraternes forslag. Vi synes ikke, det er en egnet metode. Det er en meget firkantet måde at gribe tingene an på, det er en meget bureaukratisk metode, og vi vil hellere, at man bruger de forskellige muligheder, der er i lovgivningen på området. Der er faktisk nogle gode regelsæt. Det, jeg gerne vil sikre mig, er, at de så også bliver brugt
i praksis, og derfor skal der en god og grundig vejledning til.

Jeg vil godt her på falderebet sige: Jeg ville ønske, ministeren ville tage ud og møde nogle af lejerne, ville tage ud og se på nogle af boligerne, ville tage ud og høre, hvor længe lejeren har boet med skimmelsvampen, ville tage ud og høre, hvor mange breve der er skrevet, hvilken kamp lejerne rent faktisk her været igennem. Så vil jeg bagefter gerne høre, om ministeren stadig væk tør sige, at regelsættene, værktøjerne, er til rådighed.
     Det, alle de her lejere og lejeorganisationerne efterlyser, er, at der kommer nogle tidsfrister, for værktøjet er til rådighed. Men det nytter jo ikke noget, hvis udlejeren ikke vil bruge det, og det er jo der, problemet ligger i dag.
     Så prøv at bruge lidt af sommerferien til også at kigge på det her. Prøv at tage ud og se, om ikke lejerne måske kunne gøre det lidt mere gennemskueligt for ministeren. Det tror jeg lejerne ville være glade for, og det ville i hvert fald tilgodese de mange, som er stærkt truet på deres helbred.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal tage problemerne med skimmelsvamp alvorligt, og jeg er fuldt ud klar over, hvilke sundhedsmæssige risici det kan indebære for familier og ikke mindst for børn at bo med skimmelsvamp. Det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi sørger for, at de redskaber, der allerede er eksisterende i dag, også bliver brugt på en god måde og på den rigtige måde.
     Jeg er simpelt hen uenig i den metode, som Socialdemokraterne foreslår. Jeg mener ikke, at det er den egnede vej frem. Jeg mener, det er bedre at lave en grundig vejledning om de forskellige bestemmelser, der er i regelsættet allerede på nuværende tidspunkt, og så sikre, at kommunerne anvender dem på fornuftig vis.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes, idet 40 (S, SF og EL) stemte for, 69 (V, DF, KF, RV og Leif Mikkelsen (UFG)) imod.