Den sidste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 151:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år. Af Mette Gjerskov (S) m.fl. (Fremsat 10/4 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for de gode intentioner, der ligger bag beslutningsforslaget. Vi er jo alle sammen enige om, at målet er at få vendt udviklingen og få flere til at spise sundere og bevæge sig noget mere i hverdagen, og heldigvis er vi også i samfundet mange, der arbejder for det, også i industrien og i detailhandelen.
     Regeringen kan ikke tilslutte sig Socialdemokraternes ønske om et dansk forbud mod markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn. Det er der flere årsager til.
     For det første findes der ikke nogen enkeltstående initiativer, der kan vende den nuværende udvikling, hvor stadig flere danskere bliver overvægtige. Sundhed er et fælles ansvar, og det kræver, at alle påtager sig et ansvar for egen sundhed og for andres sundhed: den enkelte, familien, frivillige organisationer, skoler og daginstitutioner, sundhedsvæsenet, arbejdspladser, fødevareindustrien, detailhandelen, kommuner og staten. De offentlige myndigheder har i den sammenhæng en vigtig rolle at spille, og fremme af sund livsstil er da også et højt prioriteret område for regeringen.
     Vi har derudover allerede i dag en regulering af producenternes muligheder for at markedsføre deres produkter. Denne regulering findes både i fødevarelovgivningen, der skal sikre, at mærkningen og præsentationen af fødevarer ikke vildleder forbrugerne, og i markedsføringsloven og i en vejledning fra Forbrugerombudsmanden, der gør det muligt at gribe ind over for vildledende reklamer for fødevarer. Producenterne har således ikke frit spil til at markedsføre deres produkter over for hverken børn, unge eller voksne.
     Ud over lovgivningen har nogle producenter indført egne principper for markedsføring, som skal medvirke til at etablere en mere ansvarlig markedsføring. Bryggeriforeningen har vedtaget principper for markedsføring over for børn og unge, som foreningens medlemmer har forpligtet sig til at følge; fødevareindustrien har anbefalet sine medlemmer at følge særlige principper for markedsføring til børn. Og i forrige måned inviterede jeg detailhandelen til et møde, hvor formålet var at diskutere, hvordan detailhandelen også kan fremme sund levevis, og her blev jeg bestyrket i min tro på, at vi kan komme et godt stykke i den rigtige retning gennem dialog og samarbejde. En samlet detailhandel kom med en plan indeholdende 13 indsatspunkter, der på forskellig måde kan bidrage til at fremme sund levevis.

     Planen viser, at detailhandelen er klar til at tage et medansvar for at fremme sund levevis ved at gøre det sunde valg til det lette valg. Detailhandelen forpligter sig nu bl.a. til at undlade at reklamere for usunde fødevarer som slik, læskedrikke og chips i medier målrettet børn. På baggrund af de initiativer fra erhvervet mener jeg, at der er grobund for et konstruktivt samarbejde med industri og detailhandel fremover. Vi har en god dansk tradition for at tale sammen om tingene, og jeg mener, at vi kan komme langt ad frivillighedens vej.
     Man kan altid diskutere, om branchens principper er tilstrækkelige, og det har naturligvis også stor betydning, hvordan principperne udmøntes, og også, om de følges af alle. Men jeg mener fortsat, at brancheforeningerne specielt med de seneste initiativer har taget mange skridt i den rigtige retning, og jeg forventer, at man vil udmønte principperne, så man inden for den nærmeste fremtid vil ophøre med at markedsføre usunde fødevarer rettet mod børn.
     Med det stigende fokus, der er på udviklingen i overvægt, kan industri og detailhandel ikke være i tvivl om, at det er nu, der skal sættes handling bag de fine ord. Det er imidlertid også regeringens holdning, at det er nu, der skal handles. Jeg har netop taget initiativ til, at der iværksættes en undersøgelse, der kortlægger, hvor børn møder markedsføring af usunde fødevarer, og hvor stort omfanget af denne markedsføring er. Den undersøgelse vil give os et godt grundlag at tage de videre beslutninger ud fra.
     Regeringen vil herefter nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et oplæg til et frivilligt etisk kodeks. Jeg vil herved sikre, at alle relevante brancher udarbejder et fælles frivilligt kodeks for markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn. I tråd med ønsket om dialog og samarbejde deltager Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i øvrigt i en række partnerskaber med industri og detailhandel, hvor producenter, forskere og statslige organisationer går sammen for at udvikle initiativer, der skal gøre det lettere for danskerne at foretage det sunde valg. Eksempler på partnerskaber, der har fokus rettet mod børn og unge, inkluderer BørneBoxen, der er en aktivitetspakke til børnehaver, hvor børnene gennem leg bliver bevidstgjort om sund mad, motion og meget andet. Jeg kan også nævne Food Lab-projektet, hvor formålet er at udvikle sund skolemad og undervisningsmaterialer.
     Regeringen deltager også aktivt i det internationale arbejde med at fremme et sundere liv og bekæmpe stigningen i overvægt. Danmark har således både i nordisk regi og i WHO deltaget aktivt i arbejdet med at formulere handlingsplaner om kost og ernæring. Regeringen arbejder for, at der i WHO-regi udvikles en international code of praxis for markedsføring, der sikrer reel og balanceret information til børn.
     Endelig vil regeringen arbejde for, at Europa-Kommissionen fastholder sit fokus, og også herigennem presse på for, at der iværksættes arbejde med EU-lovgivning på området, såfremt problemet ikke kan løses ad frivillighedens vej. Senest har Danmark under forhandlingerne om tv-direktivet støttet Europa-Parlamentets ændringsforslag om et frivilligt kodeks for reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn. Danmark har tilskyndet, at forslaget om adfærdskodeks nu fremgår af en egentlig artikel i det seneste kompromisforslag fra formandskabet frem for tidligere, hvor forslaget fremgik af de indledende bemærkninger.
     Vi ved, at overvægt og usund livsstil har meget store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, og at sunde kostvaner skal starte hos vores børn. Regeringen mener dog ikke, at løsningen i forhold til markedsføring af usunde fødevarer skal findes i forbud, regler og løftede pegefingre. Det er tværtimod regeringens ønske, at brancherne skal have mulighed for aktivt at tage et ansvar.
     Med de initiativer, jeg nu iværksætter, mener jeg, at vi på bedst mulig vis får taget fat på at identificere problemets omfang, og det sker, samtidig med at vi søsætter et målrettet arbejde med at begrænse markedsføringen af usunde fødevarer rettet mod børn.
     Jeg må således afvise beslutningsforslaget.

Der er lige et enkelt spørgsmål fra fru Mette Gjerskov.

Jeg hørte, at ministeren talte om frivillige ordninger, og jeg har jo før sagt, at jeg synes, at forbrugerministeren efterhånden mere er en frivilligminister end en forbrugerminister, for det eneste, der bliver talt om, er frivillige ordninger.
     Jeg synes, det er positivt, at industrien gerne vil lave nogle frivillige ordninger, men vi står rent faktisk nu i en situation, hvor tre ud af fire børn får for meget sukker hver eneste dag, og vi står i en situation, hvor børn faktisk får type 2-diabetes på grund af overvægt og på grund af for stort sukkerindtag.

     Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får fjernet nogle af alle de reklamer, der retter sig mod børn, og vi kan ikke se andre muligheder end et forbud.
     Til gengæld er jeg glad for, at ministeren siger, at der skal handles nu med hensyn til de frivillige ordninger. Mit spørgsmål går egentlig på: Hvis nu de her frivillige ordninger ikke er tilstrækkelige, hvis nu ministerens arbejdsgruppe påviser, at det ikke virker, vil ministeren så skride til det her forbud? Kan vi så tale sammen om et år om at indføre et forbud mod markedsføring?

Jeg vil gerne allerførst sige, at jeg nogle gange synes, at det lyder lidt letkøbt, når man skal høre fra Socialdemokraterne, at vi kan løse overvægten blandt danskerne og ikke mindst den stigende overvægt hos børn og unge ved at lave et forbud mod markedsføring af tv-reklamer eller reklamer rettet mod børn. Det er simpelt hen for simpelt. Sådan kan det ikke lade sig gøre.
     Det kræver en fælles indsats, det kræver en meget bred indsats, og det kræver, at vi går ind og støtter op med vores alt om kost-rejsehold, med vores madordninger i daginstitutioner, kostpolitikker på arbejdspladser osv., samtidig med at vi får fødevareindustrien på banen, som de er kommet nu, detailhandelen skal på banen osv. Vi skal alle sammen samarbejde om det her.
     Jeg synes, det er meget ensidigt, hvis man tror, at man her har fundet en løsning; hvis vi bare laver et forbud mod reklamer, så har vi ingen overvægtige børn i Danmark. Så simpelt er det ikke. Vi skal samarbejde bredt om det her, og det er det, jeg nu går videre med og har taget initiativ til også at arbejde videre med, og jeg vil følge det meget tæt. Detailhandelen og fødevareindustrien ved godt, at jeg puster dem i nakken. Jeg er meget optaget af, at de rykker på det her og går ind og påtager sig et ansvar, men det har de også klart tilkendegivet over for mig de er villige til. Jeg tror også på, at vi vil se fremskridt.

Jeg er jo fuldstændig enig med ministeren i, at vi ikke fjerner fedmeepidemien ved ét beslutningsforslag her i Folketinget. Men vores beslutningsforslag skal jo også ses som en del af en lang række af initiativer fra vores side. Jeg synes, det er en meget tynd undskyldning at komme med, at bare fordi det her forslag ikke fjerner fedmeepidemien, så er man imod det.
     Nej, der er ingen enkeltstående initiativer, der kan bremse fedmeepidemien, men der er en lang række forskellige initiativer, som kan være med til at bremse fedmeepidemien. Og vi ved jo, at markedsføring virker. Den seneste undersøgelse, vi så for en måneds tid siden fra Storbritannien, viste jo, at netop de svært overvægtige børn var endnu mere påvirkelige af reklamerne, og at de valgte de endnu federe snackprodukter, når de fik forskellige produkter tilbudt. Det kunne vi altså komme til livs ved et markedsføringsforbud, så jeg synes ærlig talt, at ministeren skulle genoverveje det.
     Så vil jeg gerne lige høre om det, jeg spurgte om: Mødes vi om et år, hvis ikke de frivillige ordninger virker? Mødes vi om et år og indfører et forbud, hvis ikke de virker?

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg da er glad for, at vi tilsyneladende er enige om, at enkeltstående tiltag som det her ikke løser noget som helst. Man kan ikke løse den stigende overvægt blandt danskerne og stigende overvægt blandt børn og unge med sådan en snuptagsløsning, som vi præsenteres for her.
     Men jeg synes da, at det kan være relevant at se på det her som et af tiltagene, altså markedsføring rettet mod børn, og derfor sætter jeg også en undersøgelse i gang. Jeg vil vide, hvad omfanget er, og jeg vil vise, hvor børnene eventuelt måtte blive påvirket af det her. Men det skal altså ses som en enkelt indsats i lyset af alt det andet, som vi sætter i gang. Jeg betragter det her som et mindre tiltag. At der er tilgængelighed til sunde fødevarer, betragter jeg som mere vigtigt.
     Vi ser på omfanget, og så ser vi også på, hvad vi kan sætte ind med bagefter, og jeg vurderer ikke, at et forbud nogen sinde behøver komme på tale, for jeg tror faktisk, at både fødevareindustrien og detailhandelen har løst det selv inden da. Det er i hvert fald det, de klart har tilkendegivet over for mig.

Jeg hører ministeren sige, at det her - det blev så tonet rigtig langt ned - er en af handlemulighederne ud af rigtig mange, og det er jeg fuldstændig enig i. Jeg hørte også til sidst, at ministeren nærmest sagde, at det fik en lille vægt. Men hørte jeg, at det under ingen omstændigheder kunne komme på tale at lave nogen indgreb? Frivillighedens vej kan prøves, og man kan anerkende, at det her er et element blandt de andre, kun et element blandt de andre, måske ikke det største, men dog et element. Hvis det virkelig ikke kan lykkes at komme nogen vegne ad frivillighedens vej, er ministeren så parat til at gøre noget ad en anden vej?

Det har jeg slet ikke taget stilling til. Jeg er meget optimistisk. Jeg har haft møde med detailhandelen. De siger selv: Vi indstiller nu markedsføringen af usunde fødevarer rettet mod børn. Fødevareindustrien har taget et tilsvarende initiativ. Bryggeriforeningen er i fuld gang. De har allerede implementeret og indstillet deres markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn.

     Men nu laver vi laver en undersøgelse. Så må vi se, hvad omfanget er, og hvor børnene møder det i dag. Hvis det viser sig, at det eksempelvis er på internettet, hvad jeg forventer undersøgelsen vil vise - mange af de steder, hvor børn bliver udsat for de her reklamer med usunde fødevarer, er via internettet - så har jeg umiddelbart svært ved at se, hvordan et dansk forbud skal kunne beskytte børnene her. Så der må vi ind og se, hvad undersøgelsen viser i første omgang. Men jeg vurderer overhovedet ikke, at det er den vej, vi skal gå.
     Jeg vurderer også, at det her, hvilket jeg har sagt mange gange nu, er et initiativ blandt mange andre, som vi skal sætte ind med, hvis den overvægt, vi ser blandt børn og unge, overhovedet skal kunne bekæmpes.

Jeg siger tak til ministeren og beder dermed den første ordfører, fru Inger Beinov Støjberg, komme på talerstolen.

Socialdemokraterne har fremsat det her beslutningsforslag, som egentlig ved første øjekast virker meget sympatisk. Men faktum er, at det langt hen ad vejen er mere symbolpolitik end reel politik.
     Vi kan alle være enige i intentionerne bag beslutningsforslaget. Vi kan alle være enige i, at der skal sættes ind over for fedmeepidemien, som jo er over os. Alt for mange børn og unge er overvægtige. Alt for mange børn og unge spiser forkert, rører sig for lidt, og alt for mange børn og unge vil komme til at lide af livstilssygdomme, når de bliver voksne.
     Det er et meget vigtigt emne. Derfor synes jeg faktisk, at det er en skam, at Socialdemokraterne forfalder til at fremsætte et forslag som det her, der mest af alt bare er et slag i luften.
     Lad mig give et eksempel: Hvordan vil Socialdemokraterne sikre, at et forbud overhovedet vil komme til at gøre en reel forskel? For børn ser altså ikke kun dansk tv, og i år 2005 var det sådan, at kun 1,1 pct. af TV 2's samlede reklameindtægter kom fra reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn. Børn ser meget tv fra udlandet, f.eks. Disney Channel og Cartoon Network, og det er jo nogle tv-kanaler, hvor vi alligevel ikke kan komme til at bestemme, hvilke reklamer de viser.
     Derfor vil et dansk forbud ikke hjælpe, og det ved Socialdemokraterne godt. Internettet vil vi overhovedet heller ikke kunne komme til at styre, for selv om Socialdemokraterne ikke får det til at se sådan ud, er det i virkeligheden sådan, at børn benytter masser af internetsider fra udlandet. Danske børn klikker sig altså ikke kun ind på danske hjemmesider, faktisk nærmest tværtimod. Derfor vil et dansk forbud ikke hjælpe, og det ved Socialdemokraterne godt. Men man gør sig store anstrengelser for at vise sig som et handlekraftigt parti. Skidt med, at det er symbolpolitik, bare man kan slå det stort op i offentligheden.
     Vi er i Venstre helt enige i, at der skal sættes ind over for fedmeproblematikken, men det her beslutningsforslag er ganske enkelt ikke løsningen. Vi vil derimod sammensætte paletten af tiltag på en helt anden måde. Vi vil bl.a. iværksætte en undersøgelse, der skal belyse, hvor børn møder markedsføring, og vi vil kortlægge det reelle omfang af markedsføring over for børn. Derefter vil vi nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et frivilligt etisk kodeks.
     Der er jo ingen tvivl om, at vi kommer meget, meget langt med frivillige aftaler på det her område. Se bare på Bryggeriforeningen, der igennem en årrække har haft et fælles kodeks om markedsføring af læskedrikke over for børn og selv har håndhævet det - og det bliver overholdt. I Venstre tror vi ikke, at lovgivning altid er den eneste vej, faktisk tværtimod. Det gode eksempel er netop Bryggeriforeningen og det, som de har gennemført. Det bekræfter, at frivillige aftaler kan være meget, meget effektive.
     Men der skal gøres noget, og jeg har allerede listet nogle af de tiltag op, som regeringen vil iværksætte. Derudover er der jo ingen som helst tvivl om, at det er vigtigt, at vi får nogle fælles europæiske regler på området, for Danmark er simpelt hen bare for lille til at gøre noget, der for alvor hjælper.
     Med det kan jeg afvise beslutningsforslaget, og jeg har endvidere lovet den konservative ordfører, som desværre er syg, at sige, at det også gælder for Det Konservative Folkeparti.

Jeg synes egentlig, det er mærkeligt, at Venstres ordfører kan stille sig op på talerstolen og sige: Vi er rørende enige
i intentionerne, vi er rørende enige i formålet, vi er rørende enige om, at der er en fedmeepidemi. Men bare lige det her lille bitte forslag synes man godt nok ikke man kan støtte.

     Hvorfor? Hvad er det? Hvem er det? Hvis interesse er det, det her forslag generer? Jeg har meget svært ved at se, at nogen kan have noget som helst imod, at vi laver et forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn. Hvad skal de reklamer til for? Hvorfor skal de overhovedet være tilladt? Kunne vi få et svar på, hvorfor det skal være tilladt at markedsføre usunde ting over for børn, når vi ved, at vi står med en fedmeepidemi lige foran os?

Jeg vil gerne sige til fru Mette Gjerskov: Vi er rørende enige i, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at bremse fedmeepidemien, men vi ville også være rørende enige med Socialdemokraterne, hvis Socialdemokraterne for en enkelt gangs skyld kom med et forslag, der faktisk var noget i, og som ikke bare var et slag i luften.
     Hvis jeg skal sige det ligeud, så synes jeg simpelt hen, det er tankevækkende, og så er det pænt sagt, at Socialdemokraterne vil komme med et beslutningsforslag om, at man ikke må markedsføre slik og usunde fødevarer og læskedrikke i tv, når de samtidig godt ved, at 1,1 pct. af TV 2's samlede omsætning af reklamer i 2005 vedrørte det her område. Det er simpelt hen for pauvert.

Jeg fik jo ikke svar på spørgsmålet. Jeg spurgte ordføreren:
Hvad er det, der gør, at ordføreren og Venstre ønsker at tillade markedsføring af usunde føde- og drikkevarer over for børn?
     Så synes jeg måske lige, at jeg skulle bede ordføreren om at læse hele forslaget igennem, for det her handler jo ikke kun om tv-reklamer. Det handler ikke kun om TV 2. Det handler også om reklamer på internettet, det handler om reklamer i magasiner, det handler om sms-reklamer, det handler om al markedsføring af usunde fødevarer.
      Det kan godt være, at ordføreren mener, at det er symbolpolitik. Det mener vi ikke i Socialdemokratiet. Vi mener helhjertet, at det her er et af en lang række elementer, som kan være med til at beskytte børn mod markedsføringstiltag. Så det eneste spørgsmål, jeg egentlig stillede, var: Hvorfor skulle det være tilladt? Hvorfor skal det da være tilladt at markedsføre området for børn?

Jeg er fuldstændig enig med fru Mette Gjerskov i, at det her ikke kun handler om TV 2. Det handler bl.a. også om internettet, og jeg kan allerede nu røbe over for fru Mette Gjerskov, at når den her undersøgelse af, hvor børn møder markedsføring, bliver lavet, tør jeg godt allerede nu sætte et ret stort beløb på, at det i høj grad bliver på internettet.
     Tror Socialdemokraterne virkelig, at danske børn kun klikker sig ind på danske internethjemmesider? Svaret er et rungende nej.
     Hvorfor skal det så være tilladt at markedsføre usunde fødevarer og læskedrikke over for børn? Man kan jo spørge sig selv, om det, hvis vi nu lavede et dansk forbud, ville hjælpe? Nej, det ville det ikke. Ville det så være symbolpolitik? Ja, det, som Socialdemokraterne kommer med i det her forslag, er lige præcis symbolpolitik. Men kunne vi gå den vej, at vi kunne lave frivillige aftaler - det tror jeg på, og det har vist sig at virke - hvorfor skulle vi så lave lovgivning, når det alligevel bare er et slag i luften og er symbolpolitik? Det ville jo ikke hjælpe.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian H. Hansen.

Forslaget her, som er fremsat af Socialdemokratiet, berører nogle emner, som er relevante. Det berører jo nogle emner om, at vi har nogle fedmeproblemer. Vi har også nogle problemer, hvor man kan sige, at problemerne omkring fedmen starter helt nede i skolealderen, måske allerede i børnehaverne, på grund af dårlig ernæring.
     Når det er sagt, bliver jeg nødt til at sige, at vi i Dansk Folkeparti ikke mener, at det her forslag nytter noget overhovedet. Det, man vil gøre, er, at man vil forbyde nogle reklamer. Men kunne jo vælge at sige, at det kunne man godt gøre herhjemme, men det ville jo ikke stoppe strømmen af reklamer på området.
     Der er et afsnit i beslutningsforslaget om tv-reklamer, hvor man dog anerkender, at antallet af de reklamer, der henvender sig til børn, og som har noget med sukker og fedme at gøre, altså produkter, som er usunde, trods alt er faldende herhjemme. Det er jo et tegn på, at noget af den frivillige tankegang, både ministeren og Venstres ordfører har været inde på, faktisk virker.

     Men lad os nu tage den situation, at vi så valgte at gå ind og lave det her forbud. Så ville børnene jo stadig væk få reklamerne, for vi kan ikke forbyde dem på de udenlandske kanaler, som de også kan se, og som indeholder rigtig mange børneprogrammer. Så hvis man skulle gøre noget ud fra den vinkel, skulle det være via EU. Nu plejer vi jo i Dansk Folkeparti ikke altid at synes, at tingene bare skal gå igennem EU, og at det er dernedefra, vi skal ordne det, men i den her situation vil det for at løse det problem være den rigtige vej, ministeren skulle gå. Det skal så være en opfordring til, at ministeren, når man drøfter de ting dernede, skal tage emnet op og måske arbejde videre med det.
     Men det andet element i det er jo også, at jeg synes, at man med det her beslutningsforslag har en tendens til fuldstændig at fratage forældrene ansvaret. Det er, som om problemet med fedme osv. ikke falder ind under forældrenes ansvar. Der er altså også en forpligtelse for forældrene, og forældrene ved jo godt, hvad der er usundt at spise. Man har trods alt endnu lov til selv at vælge, hvad man putter i børnenes madkasser. Der er da ingen lov, der bestemmer, at der skal så og så meget sukker i madkassen hver dag. Det er frivilligt.
     Så har der jo også været nogle igangværende undersøgelser om skolemadsordninger, der er nogle steder, og der er sat nogle projekter i gang. Det tror vi i Dansk Folkeparti også er en rigtig god vej, via hvilken man kan løse problemet omkring usund mad til unge. Det kan selvfølgelig ikke løse problemet, som Socialdemokratiet tager fat på her omkring reklamer, men det kan i hvert fald sørge for, at de unge mennesker får en god og sund kost og dermed en god ernæring.
     Vi kan i Dansk Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget. Vi anerkender, at det er et alvorligt problem, som man rejser, og at vi har de problemer i samfundet, men vi mener ikke, at vi kan løse dem ad den her vej. Vi mener, at vi skal løse dem, ved at man sørger for, at børnene får noget ordentlig ernæring - der mener vi, at forældrene har et ansvar, og vi mener faktisk også, at kommunerne har et ansvar via f.eks. at indføre nogle skolemadsordninger ude på skolerne - og så mener vi, at erhvervet også selv har et ansvar. Vi mener faktisk, vi kan se en tendens til, at erhvervet er ved at løse nogle af problemerne til det bedre.

Der er lige et enkelt spørgsmål fra fru Mette Gjerskov.

Jeg synes jo, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til det her gode forslag. Jeg kan høre på Dansk Folkepartis ordfører, at alle skal gøre en indsats. De eneste, der åbenbart ikke skal gøre en indsats, er Folketinget, nemlig i form af at lave en ordentlig lovgivning, som beskytter børn mod markedsføring.
     Men til gengæld så jeg faktisk et lyspunkt i Dansk Folkepartis ordførertale, og det er jeg glad for. For ordføreren lagde faktisk meget overraskende op til, at Dansk Folkeparti er parat til at arbejde for et EU-forbud. Det er jo et element i det her forslag. Er det så sådan, at vi i hvert fald kunne blive enige om at vedtage det element, der handler om, at regeringen pålægges at arbejde for et tilsvarende forbud i EU?

Det, jeg sagde, var jo, at hvis man skulle nogen vegne med det her og det skulle have en effekt, så ville det være gennem EU, man skulle gøre det. Jeg gav en opfordring til ministeren om at tage en dialog med sine kolleger dernede, og så må ministeren jo komme tilbage, synes jeg, i første omgang og melde, hvad holdningen i EU er til det, og hvad ministerens kolleger siger dernede. Ministeren har jo også været inde på, at man faktisk drøfter tingene dernede i øjeblikket og måske kommer med nogle tiltag.

Det vil jeg gerne lige have præciseret lidt fra Dansk Folkepartis side. Vi står faktisk med et meget, meget alvorligt problem og med rigtig, rigtig mange børn, som er overvægtige. Det gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, men
i hele EU. Det er jo også meget nemmere at håndhæve reglerne, hvis man har dem i hele EU, det anerkender vi fuldt ud. Det er derfor, at vi har det element i forslaget, som handler om at skulle pålægge regeringen at arbejde for et tilsvarende forbud i EU. Det er jo ikke noget med, at ministeren skal love, at hun kan få det igennem, men hvis bare Dansk Folkeparti vil være med til at bakke op om at pålægge regeringen at arbejde for det, så er vi da i det mindste kommet et stykke hen ad vejen.

Nu var jeg så glad for det, der blev sagt før, om, at fru Mette Gjerskov havde set et lyspunkt. Jeg blev så ked af det, da hun sagde, at det var i Dansk Folkeparti, for jeg troede selvfølgelig, at det var i ordføreren.
     Men jeg må sige, at det, som vi siger nu til ministeren, er, at hun skal gå ned og tage en drøftelse med sine kolleger om emnet og så komme tilbage og fortælle Folketinget, hvad de siger dernede, og hvad mulighederne er. Det er de ord, jeg vil give fru Mette Gjerskov i dag.
     Så må jeg også sige, at selv om vi siger, at det her skal drøftes i EU, er vi jo i Dansk Folkeparti ikke blege for at give EU skylden for rigtig mange ting. De laver rigtig mange ulykker, det er sandt, men give dem skylden for, at børnene i hele Europa er overvægtige, så langt vil jeg ikke gå.

Jeg siger tak til ordføreren. Så ved jeg ikke, om hr. Simon Emil Ammitzbøll vil komme på talerstolen. Det ville være ret praktisk. Man plejer som ordfører at være nogenlunde parat til at komme på talerstolen. Der kan selvfølgelig altid ske et lille kiks.
     Lad nu være med at løbe for stærkt. Det skulle jo nødig gå ud over helbredet, for det er jo sundhedsforhold, vi drøfter i øjeblikket.

Tak for formandens pæne ord. Så fik jeg jo også lige løbet for at understrege, hvilken problematik vi har gang i.
     Da den radikale ordfører, fru Elisabeth Geday, desværre ikke kan være her i dag, skal jeg læse hendes tale op. Den lyder sådan her:
     Lad mig starte med et par tal. 10-13 pct. af alle danskere er i dag overvægtige. Siden 1987 er der sket en stigning på 75 pct. i antallet af overvægtige, og mellem 1972 og 1997 er antallet af overvægtige børn tredoblet.
     Konsekvenser af fedme er alvorlige for den enkelte selv, men også for samfundet. Antallet af hjerte-kar-sygdomme og ikke mindst sukkersyge stiger. Navnet gammelmandssukkersyge er blevet stærkt misvisende for et stigende antal unge, der nu også får type 2-diabetes, som sygdommen egentlig hedder. Overvægt er den mest betydningsfulde årsag til dette.
     Overvægt skal bekæmpes på mange måder. Motion og sund mad er overskriften. Set i den store sammenhæng er spørgsmålet om markedsføring af usund mad over for børn kun et nålestik. Men det bør ikke afholde os fra også at beskæftige os med det aspekt af problemstillingen.
     I vores nabolande har man allerede valgt at gribe ind over for markedsføringen af usunde føde- og drikkevarer over for børn. Sandt er det, at det kan være svært at gribe ind over for grænseoverskridende markedsføring som den, der foregår via kabel-tv og på internettet. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at en stor del af dette slag skal foregå på den europæiske slagmark. Men som Hjerteforeningens formand, Susanne Volqvartz, siger til ugemagasinet Ingeniøren: Man må ikke bruge EU som en undskyldning for et manglende nationalt initiativ. Hvis man gør omfanget af usunde reklamer i de enkelte EU-lande op, placerer Danmark sig på en uheldig førsteplads sammen med Storbritannien. Næsten samtlige reklamer for fødevarer rettet mod børn på de danske tv-stationer er reklamer for usund mad. Det taler sit tydelige sprog. Jeg har hørt - det er altså fru Elisabeth Geday - at McDonald's sælger op mod 20 pct. flere burgermenuer på de dage, hvor der er tv-reklamer for produkterne. Markedsføring er lokkende, det er indiskutabelt, det gælder over for såvel voksne som børn. I et eller andet omfang er voksne selv ansvarlige for, hvad de spiser, men det er børnene ikke. Jeg er ikke tilhænger af, at virksomheder med reklamer skal lokke børn til at spise usundt. Derfor mener vi, at Socialdemokraternes forslag er godt. Når det gælder den konkrete udformning, tror jeg nok, at vi skal se lidt nærmere på problemer omkring gråzoner. Hvad er sundt, og hvad er usundt? Det kan også være uklart, hvilke reklamer der er rettet mod børn eller ej. Fru Elisabeth Geday har bemærket, at en forsker i stedet har foreslået et forbud mod reklamer for usunde fødevarer indtil kl. 21, og det synes hun lyder lettere at gennemføre. Vi er nødt til at se nærmere på, hvordan et forbud kan gennemføres i forhold til internettet. Fru Elisabeth Geday foreslår, at vi skal lade os inspirere af medicinalområdet, hvor virksomhederne bakket op af lovgivning selv er med til at evaluere og give tilladelse til markedsføring af medicin. Måske kan vi på den måde også få virksomhederne engageret i indsatsen.

     Når det er sagt, ved vi godt, at såvel fødevareindustrien som den enkelte virksomhed godt selv er blevet mere opmærksomme på fedmeproblematikken, og vi vil godt kvittere for de gode ideer fra Det Fede Topmøde og fra Bryggeriforeningens selvjustits, når det gælder tv-reklamer for læskedrikke. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er det socialdemokratiske forslag også. Vi vil arbejde positivt for forslaget i udvalget.
     Derudover har jeg af fru Elisabeth Geday fået lov til også at komme med et par tilføjelser ud over selve ordførertalen. Fra radikal side vil vi gerne anerkende det initiativ, som Dansk Erhverv har lavet sammen med De Samvirkende Købmænd, Dansk Supermarked, Coop Danmark, Lidl og ALDI med en 13-punkts-plan for, hvordan de kan bekæmpe fedmeproblematikken. Bl.a. indgår der jo heri, at dagligvarehandelen er enig i, at man skal tage særlige hensyn til børn og unge. Dagligvarehandelen vil derfor undlade at reklamere for usunde fødevarer - slik, læskedrikke, chips
m.v. - i medier målrettet børn, nærmere bestemt tv-reklamer til børn, børneblade, børnesider på internettet og sms-reklamer. Det initiativ er vi meget glade for, og vi vil gerne kvittere for det. Derudover skal jeg også som medieordfører for Det Radikale Venstre understrege, at vi selvfølgelig på enhver tænkelig måde overholder de aftaler, vi har indgået i medieforliget indtil udgangen af 2010, herunder også reglerne for reklamer.

Der er mange ting, der er sat på plads nu. Tak til ordføreren.
     Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Nu kom jeg herop uden at få anmærkninger fra formanden. Det var jo rart. Jeg var nemlig parat.
     Forslaget fra Socialdemokraterne om forbuddet mod reklamer for usunde fødevarer og drikkevarer til børn under
16 år er vi i SF glade for bliver stillet, og vi synes, det er et godt initiativ. Jeg er godt klar over, som debatten har været, er det ikke noget, der er flertal for, selv ikke med nye alliancer på programmet. Der er også et forslag om, at der skal arbejdes for det her i EU. Det er vi også meget med på. Vi er godt klar over, som også ministeren og andre har sagt, at det ikke er nemt at lave en afgrænsning vedrørende forbud mod reklamer på det her område. Men selv om det ikke er nemt, mener vi ikke, man skal lade være at prøve alligevel. Vi er også godt klar over, at der er en masse andre - skal vi sige håndtag eller måder - ting, der kan gøres på det her område, men der står vi også mange gange med samme problematik som her. En frivillig ordning er det bedste. Det er vi i SF meget indstillet på. Hvis vi kan lave frivillige ordninger på områder, så er det toppen. Det kan vi bare ikke altid. Så skal vi altså ifølge vores optik være parate til at slå til, og vi skal være parate til at sætte magt bagved. Hvis ikke vi kan finde ud af det frivilligt, o.k., så må vi gå til lovgivning. På det her område er der sket ting frivilligt. Slikket er flyttet væk nogle steder og sådan noget. Det er ikke nok. Der skal ske mere. Jeg vil komme ind på nogle af de andre områder, som vi også diskuterer i den her problemstilling, fordi den overvægtproblematik, vi har, er alvorlig, og det tror jeg sådan set alle erkender. Hvis vi så de samfundsudgifter, som forskerne er enige om er på området, er det noget med 10 mia. kr. om året. Hvis vi laver det her forslag, fjerner vi ikke de der 10 mia. kr., det ved vi godt, men det er et af elementerne. Og det er jo hos børnene, at vanerne dannes. Jeg tror, at vi har fået reklamer ind som en meget stor ting i vores hverdag og langsomt er begyndt at blive opmærksomme på:
Hov, de har en virkning. Og der er mere og mere kommet restriktioner mod reklamer til børn. Vi tror faktisk ikke, det er nok. Hvis vi i skolerne i forbindelse med madordningen medtog det at lære om god ernæring og få god ernæring, ville det være noget af det allerstørste, allervigtigste at få igennem. Det er ikke det, forslaget her handler om, men det er for at sige, at jeg godt er klar over, at det måske er det vigtigste område. Der står vi i samme problematik, og der vil vi godt sige, at vi skal sørge for, at samfundet tager opgaven og skaffer den mad til alle, fordi det jo tit er de svageste i samfundet, som lige præcis ryger udenfor. Det er dem, der er mest udsatte, og det er dem, som ryger udenfor, hvis ikke vi laver det til generelle ordninger.

     Vi har snakket fødevaremærkning. Der har vi samme problematik. Frivilligheden strækker ikke helt, men så skal vi nok gå ind og sige: Jamen så gør vi det. Vi har lige fået en stor undersøgelse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, som har peget på, at vi bør tage momsen væk fra de sunde varer. Vi bør lægge en afgift på fedt og sukker. Det er igen et af de områder, hvor vi ikke kan komme på plads frivilligt, så må vi gøre noget mere.
     Forslaget her er vi som sagt positive over for. Vi er klar over, at det ikke er så nemt at gennemføre, men vi er også med på at gå foran. Vi skal gå foran i Danmark, og det er så vores styrke, når vi tager ned og snakker for det i EU, hvis vi er parate til at gøre noget herhjemme.
     SF kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren, og jeg beder ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Gjerskov, komme på talerstolen til afrunding af debatten.

Først vil jeg da sige tak for debatten, tak for bemærkningerne fra ministeren og tak til ordførerne. Selvfølgelig vil jeg nok sige mest tak til SF og Det Radikale Venstre, som jo var så venlige at være positive over for det her forslag.
     Vi står nemlig i en situation, hvor en halv million danskere er overvægtige, og de er faktisk ikke engang bare overvægtige, de er svært overvægtige. Det er et stort problem. Det er også et stort problem, at vi ved - nu skal jeg altså lige have kørt mikrofonen ned, for jeg kan jo næsten ikke se ud over kanten; når man kommer efter SF's ordfører, skal man justere på højden - at fedme erhvervet i barndommen er meget svær at komme af med, når man bliver voksen. Det er bare noget, vi må konstatere.
     Derfor er det vigtigt at lave en lang række tiltag for at gøre noget ved det her problem. Sund mad i daginstitutionerne, som vi har stillet forslag om, et gratis sundt måltid mad til alle børn i daginstitutionerne er et sted at starte. Der er masser af steder at gå i gang: Økologi og alt muligt andet. Men her er der altså endnu et område.
     Jeg synes, det er nemt bare at feje det her forslag af bordet, fordi det kun er et af mange mulige tiltag. Det synes jeg er en meget tynd undskyldning. Jeg vil gerne minde om, at både Sverige og Norge og faktisk også nu Storbritannien har et tilsvarende forbud. Det har de jo ikke, bare fordi de fører symbolpolitik i de lande. Det har de jo, fordi de rent faktisk mener, at det virker, og det vil vi gerne bakke op om.
     Der er ikke nogen enkeltstående initiativer, der kan bremse fedmeepidemien. Det er vi fuldstændig klar over. Men jeg vil meget gerne anerkende ministerens indsats, fordi det, jeg faktisk kunne høre på ministeren i dag, modsat når vi har diskuteret det her tidligere, er, at ministeren rent faktisk nu går ind og undersøger problemets omfang, for jeg kan jo lige så godt sige, at det faktisk er vanskeligt at finde nogle helt spritnye tal på det her område. Det har jeg jo kunnet se, da jeg lavede research på forslaget. Så det vil jeg gerne anerkende.
     Jeg vil også gerne anerkende de bemærkninger, som er kommet fra Det Radikale Venstre, f.eks. om, at forbuddet skulle gælde i et bestemt tidsrum. Det er en klar mulighed, at man kunne gøre det. Jeg vil så til gengæld sige, at spørgsmålet om at definere, hvad der er sundt eller usundt, som der blev stillet spørgsmål til, har vi altså i forslaget her defineret i forhold til EU-reglerne, altså EU's forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger, hvor der er nogle definitioner, men det skal ikke være det, det skal komme an på.
     Vi tager gerne ministerens Spis mest-, Spis mindre-, Spis mindst-mærke og bruger definitionerne derfra, og det skal ikke skorte på forhandlingsvillighed fra Socialdemokraternes side i den her sag.

     Jeg tror, det er meget vigtigt at holde fast i, at vi alle sammen godt er klar over, at vi selvfølgelig godt kan håndhæve et forbud mod reklamer på TV 2. Det er ikke noget problem, det kan vi lave en lov om, og så kan vi håndhæve det. Det er vanskeligt at håndhæve på internettet f.eks. Det er jeg fuldstændig klar over.
     Men det, at det er vanskeligt at håndhæve, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bare skal sætte sig ned med hænderne i skødet og sige, at det kan vi desværre ikke. Vi er jo alle sammen enige om, at selv om det er vanskeligt at håndhæve reglerne omkring børneporno, gør vi det jo ikke tilladt af den grund på internettet.
     Derfor synes jeg, at det er en lidt tynd argumentation, at det skal være det, der skal være grunden til, at man ikke vil have et forbud. Jeg synes også, at det er lidt tyndt, når vi nu ved, at der er en lang række andre lande, som rent faktisk har gennemført et forbud, og at det kan fungere.
     Men til sidst tror jeg, at jeg vil sige lidt det samme som den radikale ordfører og anerkende, som faktisk også SF's ordfører gjorde, at selv om vi faktisk mener det ret alvorligt med det her forslag, så anerkender vi, at der faktisk sker en indsats på nuværende tidspunkt.
     Vi ved, at der fra industriens side og faktisk også fra detailhandelens side bliver gjort en indsats for at mindske antallet af reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn. Men desværre, som det så ofte er, er der altså en kerne af virksomheder, som ikke lader sig rokke ad frivillighedens vej, og dem vil vi faktisk gerne gå ind og gøre noget ved.
     Vi synes faktisk, det er lidt tarveligt over for den del af erhvervet, som frivilligt går ind og gør noget her, at vi så bare ignorerer, at det giver en ulempe i forhold til konkurrencen, fordi der er andre, der bare går ind og reklamerer. Vi kender godt reklamerne fra tv. Der er blevet færre, det anerkender jeg. Men hvorfor skal det være sådan, at de virksomheder, som så vælger at reklamere for børn, skal have lov til at få en markedsfordel i forhold til dem, der opfører sig anstændigt? Det er jo faktisk det, der bliver problemet.
     Men afslutningsvis vil jeg sige, at jeg håber, vi kan få noget konstruktivt ud af udvalgsarbejdet. Jeg har ikke helt fået det tilsagn fra Dansk Folkeparti, jeg gerne ville have i forhold til EU-reglerne. Men kunne vi ikke - det håber jeg i hvert fald, at vi kan - i udvalget få drøftet om ikke andet så den del af forslaget, som handler om at arbejde for et tilsvarende forbud i EU. Det håber jeg på at vi kan være enige om, ikke kun fordi vi er lidt forfængelige med hensyn til vores lille socialdemokratiske forslag her, men rent faktisk, fordi vi tror på, at det her er noget, som også betyder noget for danskernes sundhed og ikke mindst for børnenes velfærd i Danmark.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.