Den næste sag på dagsordenen var:
15) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 146:
Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår. Af Ole Glahn (RV), Kirsten Brosbøl (S), Christian H. Hansen
(DF), Kristen Touborg (SF) og Per Clausen (EL). (Fremsat 30/3 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Efter beslutningsforslaget pålægges regeringen senest den 1. november 2007 at fremkomme med forslag til en række initiativer, herunder fremsættelse af lovforslag, der kan styrke indsatsen imod skuldersår hos søer.
     Jeg vil gerne starte med at sige, at regeringen er enig
i intentionerne bag beslutningsforslaget og meget positivt indstillet over for at styrke indsatsen på området. Ligesom forslagsstillerne ser vi fra regeringens side med meget stor alvor på de seneste års udvikling i antallet af politianmeldelser på dette område. Som jeg bl.a. nævnte under samrådet i Fødevareudvalget om skuldersår den 28. marts i år, finder jeg det fuldstændig uacceptabelt, at Fødevarestyrelsens kontroller gang på gang kan afsløre store problemer med skuldersår hos søer i besætningerne, og jeg lovede ved samme lejlighed, at vi fra regeringens side vil gøre en effektiv og målrettet indsats for at komme problemet med skuldersår til livs. Jeg vil derfor endnu en gang gerne understrege, at regeringen er meget enig i den overordnede målsætning, som ligger bag beslutningsforslaget. Og lad mig i den forbindelse også føje til, at vi jo på en række af punkterne allerede har igangsat nogle initiativer, der skal sikre en forbedring af kontrollen med skuldersår. Samtidig vil jeg gerne slå fast, at det er regeringens holdning, at vi trods situationens alvor ikke må gribe til forhastede her og nu-løsninger. Problemets omfang og karakter gør det nødvendigt at foretage en grundig og saglig gennemgang af området, således at vi har et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, inden vi skrider til lovgivning. Jeg agter derfor i den allernærmeste fremtid at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som kan komme med oplæg til, hvilke initiativer, herunder lovgivningsinitiativer, der er nødvendige for at sikre en effektiv reduktion i forekomsten af skuldersår. Der ligger som bekendt allerede handlingsplaner fra Dyrenes Beskyttelse og fra erhvervet. De vil sammen med forslagene i beslutningsforslaget kunne indgå som en del af grundlaget for arbejdsgruppens arbejde. Og jeg vil bede arbejdsgruppen om at komme med sine anbefalinger senest til januar, så der kan gennemføres de nødvendige initiativer, herunder i form af lovgivning, i næste folketingssamling. Som bekendt har Dansk Folkeparti og regeringen netop indgået en aftale om at afsætte 1 mio. kr. til mere forskning
i forekomsten af skuldersår hos søer, således at vi forhåbentlig inden længe har fået mere viden om årsagerne til skuldersår. Resultaterne af denne forskning bør naturligvis indgå i arbejdsgruppens overvejelser, i det omfang det er muligt, men set i lyset af problemets alvor mener jeg ikke, at vi kan vente med at gå i gang med at se på problemet. Forskningsresultaterne vil jo næppe kunne foreligge inden januar 2008, og arbejdsgruppen må derfor nok i det væsentlige bygge på det videngrundlag, der foreligger i dag.

     I lyset af dette initiativ vil jeg kun kortfattet redegøre for regeringens foreløbige holdning til de enkelte punkter i beslutningsforslaget, men jeg er naturligvis indstillet på at uddybe mine bemærkninger under udvalgsbehandlingen.
     I belutningsforslagets punkt 1 pålægges regeringen at fremsætte et forslag, der skal sikre, at søer har et blødt leje i form af eksempelvis en gummimåtte eller halm.
     I punkt 2 pålægges regeringen at stille krav om, at der
i besætninger altid er tilstrækkeligt med sygestier til rådighed til søer med begyndende skuldersår, dog således at der samtidig stilles krav om, at sygestierne altid skal udgøre mindst 5 pct. af det samlede antal stipladser. Der er som bekendt allerede i dag krav om, at landmændene skal sørge for, at dyr, der er syge eller tilskadekomne, omgående får en passende behandling, og, hvis det er nødvendigt, at syge eller tilskadekomne dyr skal isoleres i et passende rum med tør og behagelig strøelse. Der er også krav om, at der i en besætning altid skal være én ledig sygesti til rådighed. Om der er behov for yderligere initiativer og præcis hvilke, synes jeg, vi skal vente med at tage endelig stilling til, indtil vi har hørt, hvad arbejdsgruppen siger.
     I beslutningsforslagets punkt 3 stilles der krav om gennemførelsen af en opfølgende kontrol i besætninger, hvor der er konstateret søer med skuldersår inden for de seneste 3 måneder. Fødevarestyrelsen har over for mig oplyst, at man netop nu overvejer at anvende meddelte indskærpelser og vedtagne bøder i forbindelse med den risikobaserede udpegning af besætninger i velfærdskontrollen. På denne måde sikres det, at de besætninger, der tidligere har fået indskærpelser eller er blevet anmeldt på grund af skuldersår, får endnu et besøg af velfærdskontrollen med henblik på at kontrollere, om der stadig er problemer i besætningen. En sådan omlægning af den risikobaserede velfærdskontrol vil således skulle have en præventiv effekt over for de landmænd, som gentagne gange overtræder dyreværnslovgivningen, når det gælder forebyggelse og behandling af skuldersår.
     I beslutningsforslagets punkt 4 stilles der krav om, at Fødevarestyrelsen og politiet skal foretage en såkaldt disciplinær udredning i relation til de privatpraktiserende dyrlæger, der er ansvarlige for den månedlige sundhedsrådgivning i besætninger, med henblik på at sikre, at dyrlægerne lever op til deres forpligtelse i henhold til dyreværnslovens § 20. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at det er afgørende, at de privatpraktiserende dyrlæger også lever op til deres forpligtelser til at indgive politianmeldelse i de tilfælde, hvor der i en besætning er fundet grove tilfælde af skuldersår. Netop derfor overvejes det i forbindelse med indførelsen af ordningen med egenkontrol i landbrugsbesætninger, hvordan det kan sikres, at de praktiserende dyrlæger lever op til de krav, som stilles i forbindelse med den månedlige sundhedsrådgivning. Der arbejdes på at udvide den systematiske kontrol med de stordyrspraktiserende dyrlæger, det vil sige dyrlæger, der beskæftiger sig med bl.a. svin, så den også kommer til at omfatte kontrol af, om dyrlægen har levet op til sine forpligtelser i henhold til egenkontrolprogrammet. Det er hensigten, at denne systematiske kontrol med overholdelsen af velfærdsbestemmelserne skal skærpe dyrlægernes opmærksomhed og ansvar, når de foretager de månedlige rådgivningsbesøg i besætningerne. Med hensyn til beslutningsforslagets punkt 5 om kontrollen med skuldersår på samlestederne har Fødevarestyrelsen over for mig oplyst, at styrelsen som udgangspunkt er positivt indstillet over for forslaget om, at søer, der indleveres på samlesteder med afhelede skuldersår, skal sendes til det nærmeste soslagteri. Som forslagsstillerne har peget på, vil en sådan praksis begrænse besætningsejernes mulighed for at sende søer med skuldersår af grad 3 og 4 til eksport via samlested for dermed at unddrage sig kontrollen på slagteriet. Fødevarestyrelsen har dog samtidig oplyst, at en ændret praksis bl.a. kan medføre en række bevismæssige problemer, idet afhelede skuldersår først med sikkerhed kan konstateres, når dyret er blevet slagtet. Der er derfor behov for en nærmere gennemgang af dette forslag, før en sådan praksis eventuelt kan indføres. Jeg finder det således også på dette punkt rigtigst, at vi i første omgang afventer arbejdsgruppens overvejelser, før vi går videre med dette forslag. Jeg vil ikke kommentere punkt 6 og 7 nærmere, men blot fastslå, at også disse punkter angår vigtige problemstillinger i forbindelse med indsatsen mod skuldersår. Det vil derfor være naturligt, at arbejdsgruppen også ser nærmere på disse forslag. Som jeg nævnte indledningsvis, er regeringen helt enig i, at det er nødvendigt at styrke indsatsen mod skuldersår. Den målsætning, som partierne bag beslutningsforslaget har for øje, er bestemt også regeringens. Samtidig er det min opfattelse, at det er afgørende, at vi har et ordentligt og fyldestgørende beslutningsgrundlag for de videre overvejelser
i sagen. Og det er derfor, at jeg som nævnt nu tager initiativ til at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som kan komme med oplæg til, hvilke initiativer, herunder lovgivningsmæssige initiativer, der er nødvendige for at sikre en væsentlig reduktion i forekomsten af skuldersår.

     Jeg lægger samtidig vægt på, at vi så vidt muligt kan tage lovgivningsinitiativer i næste folketingssamling, og det er derfor, jeg vil anmode arbejdsgruppen om at tilrettelægge sit arbejde således, at arbejdsgruppens anbefalinger skal foreligge senest i januar næste år. Og så håber jeg, at vi på grundlag af anbefalingerne fra arbejdsgruppen kan få nogle konstruktive politiske drøftelser om den fremtidige indsats på området.

Tak for præsentationen af ministerens holdning til det her forslag. Jeg synes, det er en god idé, at man nedsætter en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, men jeg kan forstå, at ministeren så i relation til det mener, at der er nogle problemer med at nå det inden den 1. november. Hvad er det, der gør, at man ikke kan presse det igennem hurtigere? For man er jo, som ministeren også sagde, i gang på en lang række områder, og landbruget har også bidraget med noget. Så der er jo en del viden. Det er jo ikke et nyt fænomen, det her.
     Ville det ikke være muligt at nå det inden for den frist, som vi har sat her?

I og med at vi allerede er midt i maj måned og arbejdsgruppen først skal nedsættes, så mener jeg simpelt hen ikke, det er forsvarligt at love, at man er absolut færdig pr. 1. november. Det er ikke sådan, at man først skal være færdig i januar, men som jeg sagde i talen, er det bare absolut sidste frist, fordi vi skal have tid til at lovgive i næste folketingssamling. Jeg håber, alle her er enige om, at det, vi gør her, gør vi af hensyn til dyrenes velfærd, og derfor synes jeg altså også, at hvis der skal komme lovgivningsmæssige initiativer, er det selvfølgelig vigtigt, at de er grundigt belyst. Og jeg vil sige, at når en arbejdsgruppe har, hvad man må betragte som lidt mindre end et halvt år med den ferie osv., der også er, til at lave sit arbejde i, så kan det faktisk næsten ikke gå hurtigere.

Nu er vi Radikale jo bestemt ikke tilhængere af lovsjusk, men jeg mener stadig væk, at der ligger en del viden på det her område, man skal jo altså ikke starte fuldstændig fra scratch. Det må vi så tage op videre. Men ministeren kan jo forstå, at der faktisk er flertal for, at man i forslaget her siger, at det skal være den 1. november. Så bør det vel være sådan, hvis vi står fast på det.
     Jeg vil godt lige spørge, om ministeren slet ikke har nogen kommentarer til punkt 6 eller 7. Ministeren sagde, at hun ville springe det over, men er der slet ikke nogen kommentarer til spørgsmålet om at indføre kontrol med døde søer med skuldersår, der f.eks. bliver afleveret på destruktionsanstalter?

Jeg vil sige, at jeg synes, det er noget, vi må lade indgå i det videre udvalgsarbejde. Det er bestemt ikke noget, vi er afvisende over for at se på. Men der er jo også en tidsbegrænsning, når man skal holde en lang tale, og det, der har været vigtigt for mig at signalere til de mange partier, der står bag det her beslutningsforslag, er, at regeringen har meget stor velvilje over for at se på forslagene og også konkretisere dem til lovgivning.
     Jeg håber bestemt ikke, at det begynder at blive et politisk kardinalpunkt, om det er den ene eller den anden dato. Det, der er afgørende, er jo, at der er et arbejde, der bliver gjort færdigt tidsnok til, at der kan lovgives i næste folketingssamling, og det gælder naturligvis alle punkter, som dette beslutningsforslag berører.

Ministeren skal jo ikke have utak for, at der nu bliver nedsat en arbejdsgruppe, men det er da tankevækkende, at det jo ikke er første gang. Det er næsten mere reglen, end det er undtagelsen, at hver gang oppositionen påpeger et problem, er regeringens sædvanlige svar: Vi nedsætter en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe. Man kan jo ikke lade være med at tænke lidt over, at det her jo ikke er noget nyt problem, så det er da lidt problematisk, synes jeg, at regeringen først tager sig sammen, når oppositionen træder i karakter.
     Jeg vil godt stille ministeren et spørgsmål om sygestier. I øjeblikket er det jo sådan, at der skal være en sygesti til rådighed eller et tilstrækkeligt antal sygestier, men mener ministeren virkelig, at det er nok? Mener ministeren virkelig, at det opfylder det behov, der er?

Jeg vil sige til hr. Kristen Touborg, at den første bemærkning må stå for hr. Kristen Touborgs egen regning. Der er ikke under nogen som helst regering i den tid, hvor der har eksisteret et Folketing, taget så mange initiativer på dyrevelfærdsområdet som under den nuværende, massevis af initiativer og mange af dem i bred enighed og fuld forståelse med de andre partier her i Folketinget.

     Men nogle gange er der nogle problemstillinger, der bliver ved med at dukke op i pressen, og hvor man kan sige, at brede, langvarige initiativer måske ikke er nok til at tilfredsstille vores ønske om også at sikre, at der bliver sat effektivt, resolut og hurtigt ind over for problemet. Og der er en af de gode måder at gøre det på jo at lave en arbejdsgruppe, der typisk ikke skal bruge så lang tid på at gennemgå den saglige dokumentation på området.
     Så jeg synes, det er sådan lidt upassende nærmest at gøre det til noget mærkeligt, at man skal have sagligheden på plads, hvis det er sådan, at man vil forbedre dyrs velfærd.

Ministeren svarede ikke så meget på det med, om det var nok at have stående i en lov, at der skal være tilstrækkeligt med sygestier. Det mener jeg ikke det er, og jeg vil godt have ministeren til at svare på, om det her sådan er efter den samme devise som det, der står i loven om svineproduktion, at det ikke er lovligt generelt at halekupere svin. Og alligevel er vel 99 pct. af samtlige danske fedesvin halekuperet.
     Altså, er det tilstrækkeligt for ministeren, at det står
i loven, så vi teoretisk er på plads, eller ønsker ministeren rent faktisk, at det også i praksis skal være sådan, at det kommer til at virke på dyrevelfærden?

Jamen det gælder for al lovgivning, der bliver vedtaget i dette høje Ting, at den skal overholdes. Og det gælder sådan set, uanset om det er straffeloven eller det er dyreværnsloven. Lovgivningen er meget klar på det her punkt. Der skal altid være én ekstra sygesti til rådighed. Der er så nogle her, der mener, at hvis vi siger, at der både skal være én ekstra til rådighed, og at der for øvrigt altid skal være
5 pct., så overholder man mere reglerne. Jeg synes, det er rigtigt, at arbejdsgruppen ser på det. Men jeg vil gerne præcisere her, at lovgivningen er til for at blive overholdt, og det gælder sådan set alle punkter.

Jeg vil også kvittere for, at ministeren så - synes jeg - relativt positivt går til de her forslag. Nu er der også, som flere har nævnt, flertal for dem. Man kan sige, at vi for nylig havde et samråd i Fødevareudvalget, hvor både forbrugerministeren og fødevareministeren, så vidt jeg husker og har kunnet læse mig til i talepapirerne, sådan set ikke var så indstillet på, at der skulle ske nogle nye ting. Så jeg vil gerne kvittere for, at ministeren er positiv over for at se på de her ting.
     Jeg synes, ministeren nævnte, at man ville lave en hurtigtarbejdende gruppe, som netop skulle se på det her specifikke spørgsmål. Var det ikke sådan, det skulle forstås, det, som ministeren sagde? Og kunne man så ikke forestille sig, at hvis man lavede en gruppe, der specifikt skulle se på lige præcis skuldersårsproblematikken, så kunne man godt nå det, sådan at vi kunne få lovforslagene fremsat i starten af næste folketingssamling?

Jeg vil sige til fru Kirsten Brosbøl, som jeg også sagde til hr. Kristen Touborg, at der ikke er nogen regering nogen sinde, der har gjort så meget for dyrs velfærd som den nuværende regering. Og derfor vil jeg ikke have siddende på mig denne evindelige konkurrence om, hvem der er først, hvem der er bedst, hvem der er hurtigst. Jo, når regeringen tager nogle initiativer, så er det helt klart, at så kommer oppositionen også med initiativer.
     Jeg synes egentlig, at det, der har været det gode og det kendetegnende ved dyrevelfærdsområdet, er, at vi har formået i mange, mange tilfælde at ende op med brede flertal og dermed også en solid politisk opbakning til de initiativer, der er taget på området, og jeg håber, det kan blive ved på den måde.
     Om tidsfrister vil jeg sige, at hvis man skal lave et seriøst stykke lovforberedende arbejde, der kan koste mange penge, have store konsekvenser, og som skal medvirke til dyrs velfærd, så er det for mig at se fuldstændig ubegribeligt, at man tager en diskussion her i Folketingssalen om, hvorvidt det tager 5 eller 7 måneder. Det er ekstremt hurtigt, no matter what.

Jeg ved jo, at det er en diskussion, der har været før på det her område, også før jeg blev ordfører, nemlig det her med, at ministeren gerne vil have arbejdsgrupper, selv om vi jo har et relativt stort videngrundlag på området. Og det er jo netop derfor, vi fra oppositionens side sammen med Dansk Folkeparti nu siger: Lad os dog bruge det videngrundlag, vi har, til at gå konkret ind med nogle specifikke forslag til, hvordan vi kan gå til præcis det spørgsmål, der handler om skuldersår.
     Og der vil jeg bare gerne have, at ministeren også anerkender, at der er et stort videngrundlag på det her område, at der er forskning, der viser, at f.eks. gummimåtter virker til at forebygge skuldersår. Lad os dog bruge den viden, så vi også kan komme i gang med den her indsats nu. For vi ved, problemet er så voldsomt, og vi ved, omfanget af de her problemer er så stort, at der er brug for handling, hellere før end siden.

Det er jo netop, fordi der er et videngrundlag, at man kan lave en arbejdsgruppe, der så kommer med et færdiggjort lovforslag inden for meget, meget få måneder. Ellers ville det være helt og aldeles uansvarligt at stå og love, at det kunne ske. Men det er en meget, meget kort tidsfrist at stille, og det er vel også det, der er baggrunden for, at forslagsstillerne ikke kommer med et detaljeret forslag, et forslag til lovgivning ud i detaljerne. Det er jo, fordi man ikke har den viden, og der er altså utrolig mange detaljer, der skal undersøges.

     Frem for at vi nu begynder at skændes med hinanden og tale os fra hinanden, så synes jeg bare, at de mange partier, der står bag beslutningsforslaget, skal glæde sig over, at man nu har fået regeringens ansvarlige minister til at nedsætte en arbejdsgruppe, der arbejder konkret både med de her forslag, med Dyrenes Beskyttelses rigtig gode initiativer og med landbrugets egne initiativer, og sørger for, at der kommer lovgivning i næste samling.
     Jeg vil ikke forsinke arbejdsgruppens arbejde. Men jeg vil sige, at det er helt, helt afgørende, at man tager den fornødne tid, så der er ordentlig lovkvalitet.

Jeg vil da gerne stå lidt her på midten, som jeg plejer, og prøve at samle parterne. Derfor er jeg også med i det her beslutningsforslag, som jeg synes er rigtig godt.
     Jeg er da også tilfreds med, at der bliver nedsat den her arbejdsgruppe, men måske lidt skuffet over tidsfaktoren i det. Derfor vil jeg bare stille ministeren et spørgsmål. Hvis man nu konstaterer, at arbejdsgruppen er før færdig, vil ministeren så love, at hun så ikke venter til januar, og vil ministeren love, at januar er absolut sidste frist, og at der ikke kommer nogen syg moster indover, som gør, at det bliver senere?

Ja.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere, der har spørgsmål at stille. Vi går til ordførerrækken, og jeg giver først ordet til hr. Michael Aastrup Jensen.

Fra Venstres side kan vi også til fulde støtte de mange gode og ikke mindst sympatiske intentioner, der ligger i dette beslutningsforslag. For såvel som det er forslagsstillernes, er det også Venstres holdning, at dette er et område, der skal rettes fokus mod. For ja, det er desværre rigtigt, at der i de senere år har været en meget klar tendens til stigning i antallet af anmeldelser inden for området. Der er en klar tendens, der viser, at et stigende antal dyr lider.
     Denne kendsgerning må ikke overses, og vi skal naturligvis fra politisk side være vores overvejende overordnede ansvar fuldt bevidst. Med andre ord er det ikke intentionerne bag forslaget, der gør, at vi i Venstre ikke kan støtte forslaget, som det ligger. Når vi i Venstre ikke kan lægge stemmer til forslaget, skyldes det måden, hvorpå de gode hensigter bliver omsat til praksis.
     For situationen er ærlig talt så alvorlig, at den fortjener en mere saglig og tilbundsgående proces, hvor man ikke risikerer at drage forhastede konklusioner på baggrund af et ufuldstændigt videngrundlag. Forslaget om en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der kan klarlægge området og danne grundlag for eventuel ny lovgivning på området, er derimod en idé, vi klart kan støtte.
     Med en sådan arbejdsgruppe bliver området gennemgået på behørig vis og vil efterfølgende give mulighed for en god, konstruktiv og saglig udvalgsbehandling, hvor alle parter kan være med til at formulere den bedst mulige løsning.
     Lad mig afslutningsvis igen understrege, at vi i Venstre til fulde støtter de mange gode intentioner, der ligger bag dette forslag. For os i Venstre er det essentielt, at søer ikke lider unødigt, og vi ser med meget stor alvor på sagen. Derfor ser vi i Venstre også frem til at indgå i arbejdet på området og bidrage aktivt til at formulere et forslag, der bygger på et bredt kendskab til området.

Jeg hørte Venstres ordførers positive holdning til intentionerne i forslaget, men noterede mig, at når det kom til det konkrete, så var Venstres ordfører lidt mere ulden i kanten.
     Vil Venstres ordfører ikke godt præcisere, hvor det er i det her beslutningsforslag, at Venstre mener, at det mere er intentionerne end det konkrete forslag, som man kan støtte? Kunne ordføreren ikke give nogle eksempler på, at det her måske ikke lige er den måde, det skal være på?

Jeg støtter fuldt ud det, justitsministerens har sagt på de spørgsmål, hun fik, der var næsten enslydende, nemlig at hvis og såfremt det her var en så enkel sag at lave et lovforslag om, så havde forslagsstillerne nok også lavet et lovforslag frem for et beslutningsforslag.
     Jeg synes ærlig talt, det er lidt sørgeligt, at vi skal prøve at have den der konkurrence om, hvem der kommer først i mål, og hvem der kan se bedst ud, fordi man nu kom hurtigst i gang. I stedet for synes jeg hellere, man skulle se det positivt og sige, at hele Folketinget ser ud til at stå bag, at der nu skal gøres noget rent konkret for at få sat en stopper for skuldersår.

Jeg har ikke bidraget til, at vi skulle have en diskussion om, hvem der skal have æren for hvad. Jeg har konstateret, at ministeren før sagde, at ministeren nu på vores foranledning nedsatte et hurtigtarbejdende udvalg, og det er da en erkendelse af, at det er os, der er kommet med forslaget, og vi glæder os over, at der er opbakning.
     Men jeg må endnu en gang stille et spørgsmål til ordføreren. Hvis vi tager f.eks. punkt 2, dette med tilstrækkelige sygestier, er det så noget, der er voldsomt kompliceret at få belyst? Er det meget kompliceret, at svineproducenter, der har fået bøde og dom for, at de har dyr med skuldersår, skal have en særlig opfølgning? Er det særlig vanskeligt? Vi kan tage forslagene dernedad. Er der så noget specielt kompliceret i det? Der, hvor jeg kan se det komplicerede, er måske i punkt 1, men det andet kan jeg da ikke rigtig se noget i.

Vi har jo alle sammen tidligere i dag fået en henvendelse - jeg har faktisk fået flere henvendelser på området - om nogle af de ting og om, hvor reel værdi det har for dyrevelfærden. Et af de eksempler, der bliver trukket frem igen og igen, er spørgsmålet om gummimåtter, og der er der altså divergerende opfattelser af, om gummimåtter simpelt hen vil have en reel dyrevelfærdsmæssig konsekvens, eller om det tværtimod vil forringe dyrevelfærden især om sommeren, fordi gummimåtter bliver varmet op, de bliver glatte, og derfor kan de være en risiko. Det synes jeg ærlig talt lige præcis er noget af det, vi skal have belyst i den hurtigtarbejdende arbejdsgruppe. For jeg skal ikke kalde mig ekspert på dyrevelfærd. Det har vi tværtimod nogle andre gode folk, der er, og dem synes jeg ærligt talt vi skulle lytte til.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Det er faktisk i samme boldgade, som hr. Ole Glahn spørger. Jeg vil medgive, at der kan være problemer i forhold til punkt 1 med gummimåtter. Det har forslagsstillerne heller ikke været uklare om, men det kan dog være en begyndelse på at få løst et problem, som vi godt ved ikke er løst på lang sigt.
     Men mit spørgsmål til Venstre er: Hvilke af de her punkter ville Venstre umiddelbart kunne tiltræde, hvis vi nu var indstillet på - selv om vi er et flertal - at bryde det her beslutningsforslag op? Jeg vil godt høre holdningen til de andre punkter.

Jeg vil ikke - det tror jeg ikke kommer som nogen stor overraskelse for spørgeren - stå her på forhånd og sige:
Punkt 1, 2, 3 eller 4 kan vi gå varmt ind for. Tværtimod vil jeg hellere sige, at vi vil have lavet en handlingsplan for bekæmpelse af skuldersår, og der vil vi meget gerne høre, hvad eksperterne kommer frem til vi rent konkret kan gøre. Så vil vi selvfølgelig bakke det op, som eksperterne kommer frem til. Det synes jeg ærlig talt er bedre, end at vi 179 folketingsmedlemmer begynder at kloge os på noget, der - undskyld, jeg siger det - måske er nogen, der er klogere på, end vi er.

Nu må jeg hellere gentage det, jeg sagde til ministeren, at regeringen og Venstre sådan set har haft tid nok til at komme og lave de her undersøgelser, men der sker ikke rigtig noget, før oppositionen går i gang. Det er godt, at der så sker noget. Men jeg er alligevel forundret over, at man end ikke kan få Venstre til overhovedet at gå ind i enkeltpunkter, som man synes kunne være rimelige at gennemføre.
     Jeg vil godt specifikt spørge til f.eks. punkt 2 og punkt 3 og punkt 4. Var det ikke punkter, som Venstre umiddelbart ville kunne tiltræde alligevel, sådan ved nærmere eftertanke?

Jeg vil også meget gerne gentage ministerens svar, som jeg faktisk syntes var et rigtig godt svar på det spørgsmål, hr. Kristen Touborg stillede før, nemlig at den her regering har gennemført et hav af rigtig gode forslag på området for dyrevelfærd, og at der ikke er nogen som helst regering overhovedet, som har gennemført bare tilnærmelsesvis lige så gode dyrevelfærdsforslag. Så jeg synes ærligt talt, at man skyder totalt forbi.
     I forhold til de rent konkrete punkter er vi ikke afvisende over for noget som helst. Det, vi tværtimod gerne vil have, er, at eksperterne går ind og får belyst, hvor det er, vi rent konkret får en dyrevelfærdsmæssig konsekvens i positiv retning, og der er vi meget lydhøre over for det, for vi er helt på linje med, at der skal laves en handlingsplan.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Det var nu, fordi ordføreren sagde noget om, at der ingen grund var til at gøre noget på baggrund af et ufuldstændigt vidensgrundlag. Det kunne man egentlig godt forstå, hvis det var sådan, at problematikken om skuldersår var noget, der var kommet op i mandags, og vi så bare havde været hurtige og havde fået lavet det her beslutningsforslag. Men nu er det sådan noget, man har diskuteret i i hvert fald 2-3 år. Kan ordføreren oplyse mig om, hvorfor regeringen så ikke indtil nu har gjort noget for at få et vidensgrundlag?

Jamen det føler jeg også man har. Det er jo sådan, at der faktisk er blevet nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der hedder Arbejdsgruppe om hold af svin, hvor lige præcis sådan et spørgsmål også ville komme op og blive belyst. Så jeg synes faktisk, at regeringen har gjort meget i den rent konkrete sag.
     Så vil jeg selvfølgelig også gentage det, som jeg sagde til hr. Kristen Touborg: Jeg tror virkelig, man vil få en meget stor guldmedalje af undertegnede, hvis man kan finde nogen som helst regering, som har gjort bare tilnærmelsesvis lige så meget for dyrevelfærd, som denne regering har.

Ja, og det er vi så nogle, der har hjulpet regeringen med.
     Men når ordføreren siger, at man sådan set er meget i tvivl om problemet med gummimåtter, så ved jeg ikke, om ordføreren er bekendt med den skrivelse, der er kommet fra Dansk Svineproduktion i dag, som siger, at gummimåtter har dokumenteret effekt mod begyndende skuldersår. Hvordan kan man så stå og sige, at der er stor tvivl om det, når de i branchen er enige i, at det er der faktisk ikke?

Jeg har faktisk læst samme skrivelse fra Dansk Svineproduktion, for jeg har den faktisk lige foran mig nu, og de nævner lige præcis det, som jeg har været inde på tidligere, nemlig at det om sommeren kan være et problem med gummimåtter, fordi de bliver varmet op. Derfor kan de risikere at blive glatte, og det kan få nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. Det er jo lige præcis det, hele min konklusion er: I stedet for at vi prøver at gøre os til eksperter på området, lad os så tværtimod få eksperterne
i gang med at sikre, at vi får en handlingsplan, som gerne skulle gavne og ikke skade dyrevelfærden.

Jeg synes i grunden, at den konklusion, der så er tilbage efter hr. Michael Aastrup Jensens indlæg og svar, er, at Venstre er med på alt det, som der er flertal for i Folketinget. Venstres iver efter at gøre noget ved det her er nøje afstemt med, hvad vi andre i oppositionen kan blive enige med Dansk Folkeparti om, og det vil det såmænd også være, når der kommer en ekspertredegørelse.

Hr. Per Clausen må have lov til at drage de konklusioner, han selv tror på, så meget han har lyst til. Jeg har det bare sådan, at vi i Venstre altså står ved det, vi mener, og det har vi altid gjort. Jeg har gentagne gange været ude at tale varmt for, at vi skal have sat fortsat fornyet fokus på dyrevelfærd, og det er i øvrigt et af de områder, jeg også synes er vigtigt at lægge vægt på. Det har jeg gjort hele tiden, og det har jeg også gjort, før det her beslutningsforslag kom. Så ærlig talt, den konklusion, som hr. Per Clausen kom med, tror jeg kun hr. Per Clausen tror på.

Jeg synes, jeg kan se et par stykker i salen, der nok er enige, men lad det ligge.
     Jeg forstår, at hr. Michael Aastrup Jensen har et synspunkt om, at man også kan gå længere end det, der ligger
i vores beslutningsforslag. For det er jo rigtigt, at hvis man skal løse problemet med de her måtter, så stiller det krav om mere plads til søerne, og det stiller krav om, at man også interesserer sig meget mere for den temperatur, der er, altså ventilation osv. Skal jeg forstå hr. Michael Aastrup Jensens synspunkt sådan, at han mener, at vores forslag ikke er vidtgående nok, og at Venstre derfor vil arbejde for, at der gennemføres yderligere tiltag ud over dem, vi har foreslået?

Det er i hvert fald forstået fuldstændig korrekt af hr. Per Clausen, at vi ikke har lagt os fast på noget som helst endnu, men derimod vil lade eksperterne komme frem til, hvordan man rent konkret kan få den bedst mulige handlingsplan, så vi får bedre dyrevelfærd og forhåbentlig totalt får sat en stopper for skuldersår. Så hr. Per Clausen har forstået det rigtigt, ud fra den forudsætning.

Det er mere en kommentar til, at jeg hører ordføreren sige, at der ikke er nogen andre, der har gjort så meget for dyrevelfærden end den her regering. Men nu er det jo skuldersår, vi diskuterer i dag, og så henviser ordføreren til den her arbejdsgruppe om hold af svin, der er nedsat, hvor der ikke specifikt står noget om skuldersår. Jeg vil bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at det ikke er indgået i det arbejde, og at regeringen sådan set ikke på den måde kan siges at have taget nogen initiativer, der specifikt retter sig mod de her problemer, sådan som det her beslutningsforslag gør.

Som jeg har forstået arbejdsgruppen, skal den prøve at tage en vidtgående og bred diskussion om, hvordan man har hold af svin. Derfor forventer jeg selvfølgelig også, at de deltagere, som sidder i den arbejdsgruppe, da også har tænkt sig at gøre noget ved skuldersår. Det er i hvert fald det, jeg har hørt fra en del af parterne, som deltager i arbejdsgruppen.
     Men helt ærligt: Er det ikke også meget en teoretisk diskussion, for man har lige præcis hørt justitsministeren stå her i dag på talerstolen og sige, at nu skal vi have en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe? Som jeg kan tolke det, er der et enigt Folketing, der bakker op omkring det, og vi ønsker at få sat fokus på det. Så jeg synes faktisk, at det er en god dag. Jeg kan godt høre, at der er nogle forskellige ordførere, som prøver at kaste lidt malurt i bægeret. Jeg synes tværtimod, at det er en god dag for dyrevelfærd. Skulle vi ikke hellere tage den positive stemning til os i stedet for?

Jeg synes sandelig også, at det er en god dag for dyrevelfærden, og det er jo ikke mindst takket være de partier, der står bag det her beslutningsforslag, som altså nu har resulteret i, at Venstres ordfører står og er meget begejstret for det her initiativ, og at ministeren nu har lovet os at tage fat i det her og også gøre det så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre. Så ja, jeg vil gerne sige til Venstres ordfører, at jeg synes, at vi kan være enige om, at det er en god dag for dyrevelfærden, og lad os så ikke sige flere ord om, hvem der har taget hvilket initiativ.

Jeg hørte ikke helt spørgsmålet i den talestrøm, men jeg kan
i hvert fald sige, at lad os så stå fast der og simpelt hen sige, at nu sætter vi fuld fart på den arbejdsgruppe. Forhåbentlig får vi en konkret handlingsplan, som hele Folketinget kan stå bag til bedst mulig gavn for dyrevelfærden.

     Så kan vi vist kun sige, at det næsten er godt. Solen er det eneste, der mangler, men ellers er det en positiv dag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med fru Kirsten Brosbøl.

Dyrevelfærd og ikke mindst skuldersår er kommet meget højt på den politiske dagsorden på det seneste, og det er med god grund. Problemerne er stigende, og indsatsen er utilstrækkelig.
     I dag behandler vi så et forslag fra en samlet opposition og Dansk Folkeparti, som tager fat på et af de meget alvorlige dyrevelfærdsproblemer i de danske svinestalde, nemlig skuldersår. Vi kan ikke acceptere, at søer udsættes for den lidelse og smerte, som skuldersår er. Søer er ikke en maskine, der laver smågrise. Det er levende væsener, som skal behandles ordentligt og ikke udsættes for så store lidelser bare på grund af et krav om produktivitet. Vi har siden 2001 haft det videnskabelige grundlag for at gøre noget ved problemerne. Der er da også taget en række initiativer om informationskampagner fra erhvervets side osv., men den hidtidige indsats har altovervejende været præget af frivillighed, og vi ser altså nu det helt klare bevis på, at det ikke virker. Stigningen i anmeldelser af alvorlige skuldersår, altså der, hvor de har udviklet sig til åbne sår og somme tider helt ind til knoglen, har været voldsom. Fra 2005 til 2006 steg tallet fra 25 til 335 anmeldelser, og det er desværre nok kun toppen af isbjerget. Branchen har på den baggrund selv taget et initiativ til en tipunktsplan og en handleplan, og det er selvfølgelig fint og positivt, og det hilser vi også velkommen. Spørgsmålet er bare, hvad effekten vil være, og man kan sige, at de her informationskampagner i hvert fald ikke hidtil har vist sig at have den helt store effekt på længere sigt. Vi mener også, at det er for lidt og for sent. Der skal mere til, og det er det, vi lægger op til med det her beslutningsforslag. Først og fremmest er det forebyggelsen, der er afgørende, og her er det altså, at vi foreslår dels et blødt underlag til søerne, som kan være gummimåtter, hvilket vi har været lidt inde på, dels skal der samtidig være tilstrækkeligt med sygestier. Der ved vi jo, at den hidtidige formulering, som netop hedder tilstrækkelig, ikke har vist sig at holde stik, fordi der også i kontrollerne netop er mange eksempler på, at der ikke er tilstrækkeligt med sygestier, og det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Ud over forebyggelse skal der også sættes målrettet ind mod de besætninger, der har problemer. Derfor foreslår vi også, at der sættes en opfølgende kontrol i gang over for de besætninger, som har problemerne. Der, hvor anmeldelserne er, skal der følges op fra kontrollens side, samtidig med at dyrlægerne også skal tjekkes for det ansvar, de har for at anmelde de besætninger, hvor der er problemer med skuldersår. Der er også grund til at være opmærksom på den kraftige stigning, der er i eksport af levende søer og i antallet af søer, som leveres til destruktion. Problemet med de områder er jo, at vi sådan set ikke ved, hvad baggrunden for den udvikling er, andet end at vi har fået nogle antydninger af, at det netop kan være, fordi man har problemer med skuldersår og derfor i stedet for at sende dem på slagteri herhjemme vælger enten at sende dem til Tyskland, hvor de ikke har samme kontrol med skuldersårene på slagterierne, eller sende dem til destruktion. Det synes vi er en dybt bekymrende udvikling, sådan set både for erhvervet selv og for os, som er meget optaget af dyrevelfærd. Derfor foreslår vi også samlestederne, at der bliver mere kontrol, og jeg hører også, at ministeren er positiv over for, at der kommer mere kontrol i forhold til samlestederne og også i forhold til destruktion. Der har jo også været rejst en række problemer i forhold til, om man nu kan tjekke det, og vi vil altså gerne have ministeren til at undersøge, hvordan man kan lave en sådan kontrol, for vi mener, at det er meget relevant også mere generelt at have en viden om, hvorfor flere og flere søer bliver sendt til destruktion. Det tyder jo i alt fald på, at der er nogle problemer her, og det vil være meget nyttigt at vide, hvad de består i. Endelig vil vi også gerne have undersøgt, om der kan laves en klippekortordning for de producenter, som gentagne gange har fået anmeldelser eller domme for skuldersår. Vi har jo diskuteret en klippekortordning på andre områder og netop nu på dyretransportområdet. Vi synes sådan set, at det er noget, man bør overveje, også i forhold til de besætninger, hvor der er problemer med de her meget grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven i forhold til skuldersår. Der er altså en bred vifte af konkrete og konstruktive bud på, hvad der kan gøres for at komme skuldersårene til livs, og Socialdemokraterne er selvfølgelig åbne over for, at andre partier måtte have andre bud på, hvad der kunne være godt i den her forbindelse, og vi er selvfølgelig glade for, at Venstre og nu også ministeren har tilkendegivet, at man er åben over for det, vi her lægger frem. Vi synes, at der er behov for nogle konkrete bud. Vi har hørt nok snak og nok gode tilkendegivelser, men nu er der altså behov for handling. Det er det, der kommer på baggrund af det her beslutningsforslag.

Det er lidt mærkeligt, synes jeg nok, at vi står med en sag her, som alle parter er enige om der skal gøres noget ved, og så alligevel skal have den her ret skingre tone. Jeg synes også, det er ret mærkeligt at høre, at retorikken fra den socialdemokratiske ordfører, når Dansk Svineproduktion, som vi har været i dialog med, nu er fremkommet med et tipunktsprogram, er: Det er i og for sig rigtigt nok, og det kan da godt være, at det går i den rigtige retning.
     Synes den socialdemokratiske ordfører ikke, at det er ret demotiverende for branchen, at man, når branchen foretager nogle handlinger i form af et tipunktsprogram, som kan være lige så godt som det fem- eller syvpunktsprogram, oppositionen har her, nu på den demotiverende måde skal tro på, at det gør branchen nok ikke noget ved alligevel, det er nok kun for at få det til at se ud af noget?
     Jeg synes ikke, at det er en pæn måde at behandle branchen på.

Jeg sagde ganske klart i min ordførertale, at jeg anerkender, at branchen har taget nogle initiativer på det her område. Der er bare en væsentlig forskel: Branchen kan ikke lave lovgivning, det kan vi. Derfor mener vi sådan set, at der er behov for nogle meget konkrete tiltag herindefra, som sikrer, at de regler, vi laver, dels forbedrer tilstanden rundtomkring hos alle svineproducenter, dels at der kan følges op på det, hvis ikke det sker.
     Jeg er positiv over for, at branchen tager nogle initiativer, og det synes jeg er fint og godt. Men jeg mener ikke, at det kan betyde, at vi så herindefra ikke skal foretage os noget, for jeg mener, at der er stor forskel på de initiativer, som vi kan tage herfra, og så branchens initiativer.

Jeg bliver nødt til lige at fastholde det. Hvis den socialdemokratiske ordfører føler, at det her er en positiv handling fra branchen, er det så den normale måde, som den socialdemokratiske ordfører plejer at vise sin entusiasme på ved at sige, at det i og for sig kan være godt nok? Det var lige nøjagtig det ordvalg, der blev brugt om det tiltag.

Måske sagde jeg ikke præcis det, der står i min tale. Men i min tale har jeg sådan set skrevet, at vi anerkender, at branchen er kommet med nogle initiativer. Det synes vi er positivt, og vi byder velkommen, at der sker noget, for vi synes, der er behov for, at alle tager det her problem meget, meget alvorligt. Det er også min opfattelse, at branchen tager det her meget alvorligt nu. Jeg synes bare ikke, at de to ting udelukker hinanden, og derfor mener jeg også, at vi herindefra skal tage vores ansvar på os og sikre, at der er en lovgivning, som også sætter dyrevelfærden i højsædet.

Vi går videre i ordførerrækken. Jeg skal give ordet til hr. Christian H. Hansen.

Egentlig kan man sige, at den diskussion, der har været lidt
i dag, om, hvem der har æren for, at vi har en masse dyrevelfærd, og hvem der har æren for en masse forslag, burde vi jo slet ikke have. For vi burde slet ikke drøfte problemerne i Folketingssalen. Det burde være sådan, at dyrevelfærden var i top, fordi regeringen havde klaret alle problemerne, inden de kom herned. Det burde i virkeligheden være sådan, at dyrene havde det godt. Men sådan er situationen ikke, og derfor har vi debatterne i Folketingssalen, og derfor er de nødvendige. Hvem der har æren for, at dyrene har det godt, synes jeg slet ikke vi skal drøfte hernede. Vi skal bare sørge for, at dyrene får det godt, for det er også levende væsener. Det her beslutningsforslag har jo også vist sig at være en nødvendighed. Det har det på baggrund af, at det er mange år siden, de første diskussioner om skuldersår kom op. Problemerne er bare ikke blevet løst. Jeg anerkender, at branchen er kommet med nogle tiltag, også den her tipunktsplan. Jeg synes, det er godt, at branchen laver disse ting, men når branchen gør det, så gør den det jo ikke for sjov, men i anerkendelse af, at der er et problem. Vi kommer med beslutningsforslaget fra oppositionens side: Det Radikale Venstre, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten. Det siger jeg, for når man siger oppositionen, siger man oppositionen plus Dansk Folkeparti, så derfor vil jeg have lov til at sige, at oppositionen - Det Radikale Venstre, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten - er kommet med det her beslutningsforslag. Når vi gør det, er det, fordi vi også synes, at det er et stort problem, der skal gøres noget ved. Det her beslutningsforslag ser jeg som et godt supplement til det, branchen selv gør. Det vil sige, at der nu er et beslutningsforslag og nogle tiltag fra branchen, som gør, at de kan gå hånd i hånd sammen og få løst problemerne med skuldersår. Der sker jo mange ting i Folketinget i øjeblikket, det må vi erkende. Nu er der også sket det, at ministeren har lovet, at der bliver nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe. Jeg tror, det er første gang, vi oplever, at vi nu får en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, men det takker jeg ministeren for.

     Så håber vi, at tidsfristen falder eller i det mindste bliver holdt, men det har ministeren jo svaret konkret på den vil blive. Det kunne ikke siges mere tydeligt. Der var i hvert fald ikke noget snakken udenom. Det var et kort og præcist ja. Så tak til ministeren for det.
     Nogle af de problemer, vi også i Dansk Folkeparti synes der er, er, at når dyrlægerne er ude for at kontrollere, så er de meget afhængige af svineproducenterne. Det er de jo rent økonomisk, og det har noget at gøre med, om man, hvis man konstaterer, at der er nogle problemer i en besætning, så
i virkeligheden også er villig til at anmelde det. Det tror jeg faktisk ikke man er, for det kan betyde, at man ikke har den enkelte gårdejer som kunde længere. Derfor er det også et meget vigtigt element i det her beslutningsforslag. Alle andre har været inde på mange af de andre punkter, der er i beslutningsforslaget, og det er også sådan, at sådan nogle beslutningsforslag er offentligt tilgængelige, så alle kan læse dem. Jeg kan se, at min lampe begynder at lyse, så jeg ikke har så meget taletid tilbage. Men vi håber i Dansk Folkeparti, at det her er med til at løse problemet. Jeg vil også godt sige, at hvis problemerne ikke bliver løst, og hvis de tiltag, branchen gør, ikke bliver løst sammen med beslutningsforslaget - hvis det ikke kommer til at gøre, at svinene får det bedre på det her område - så er vi i Dansk Folkeparti villige til at gå videre. For det, det handler om, er, vi får god dyrevelfærd i de danske svinestalde.

Den næste ordfører er hr. Allan Niebuhr.

Det er et udmærket beslutningsforslag, der ligger her. Det er et ganske udmærket stykke arbejde, der er lavet som forberedelse til et lovoplæg, som ministeren jo også har lovet os kommer i den kommende samling. Det er et beslutningsforslag, som i sin grundlæggende substans har vores sympati. Vi mener ligesom dem, der står bag beslutningsforslaget, at problemet med skuldersår er et problem, der skal gøres noget ved.
     Jeg vælger at betragte det her beslutningsforslags enkelte punkter som et idékatalog til, hvad der kan fremkomme
i det lovforslag. Når jeg siger det sådan, er det, fordi jeg jo selv for flere uger siden var ude med en idé om, at man i stedet for bare bevidstløst at lægge bødestørrelser op for de her overtrædelser af dyrevelfærd, hvad angår skuldersår, sagde, at de landmænd, der leverer dyr med skuldersår af kategori 3 og 4, hvad enten det er til slagteri eller destruktion, blev pålagt en brugerbetalt opgave, nemlig at få besøg af en staldindretningsekspert, en dyrlæge og en offentlig kontrollør. Det skulle finde sted, indtil den pågældende landmand havde vist, at han nu var i stand til at behandle sine dyr på en sådan måde, at de skuldersår ikke var til stede mere. Det var en brugerbetalt opgave og altså et af mine forslag til, hvordan man kunne komme det her til livs. Det har jeg også talt med Dansk Svineproduktion om, og de synes sådan set også, at det er et skridt i den rigtige retning. Dansk Svineproduktion har nu selv fremsat kontrolforslag til, hvordan den enkelte landmand i fremtiden skal sørge for en gennemgående egenkontrol af sine dyr, så vi undgår de her skuldersår. Alt det her synes jeg tilsammen er et ganske godt skridt
i den rigtige retning, og derfor er jeg også glad for, at vi nu tilsyneladende kan nå frem til, at der er tid til, at et hurtigtarbejdende udvalg kan sætte et ordentligt lovforslag sammen, så det her ikke skal blive en strid mellem handlekraft og risiko for lovsjusk. Jeg forstår godt, at justitsministeren har valgt at sige, at for at fremsætte et godt lovforslag, der er velbearbejdet, må man altså tage den tid, det skal tage. Det har ministeren så skønnet er frem til årsskiftet, og det er jeg vældig godt tilfreds med. Jeg synes, det er dejligt, at vi nu står sammen om at være med til at løse det her problem, og jeg synes, det er dejligt, hvis vi gør det i en tæt dialog med branchen, så det ikke bliver dem og os, men at vi sammen går ind for at prøve på at løse det her problem en gang for alle.

Når den konservative ordfører nu gentager det vældig gode i, at der nu sker noget, kan jeg jo sige, at ja, det gør der så endelig; det er jeg enig i, og jeg vil gerne kvittere for, at det så endelig sker - efter stort pres.
     Men jeg vil godt høre, om ikke det er sådan, at den konservative ordfører alligevel synes - også på baggrund af den ordførertale, han har holdt - at der var et par punkter, som man umiddelbart kunne tilslutte sig, så vi altså ikke skal vente 7-8 måneder, 9-10 måneder, eller hvor længe det varer, inden det her bliver lovkrav, f.eks. punkt 4 og punkt
5.
     Jeg vil godt bede den konservative ordfører om at se lidt nærmere på det. Det er vel ting, der umiddelbart kunne gennemføres bare ved at lave en bekendtgørelse, sådan som jeg ser det.

Punkt 4 og punkt 5 er dem, der omhandler dyrlægernes anmeldelsespligt. Der er for mig at se ikke nogen tvivl om, at enhver dyrlæge, der oplever, at der er misrøgt af dyr - og skuldersår kan jo også være misrøgt af dyr - allerede ifølge dyreværnsloven og sin dyrlægepligt skal anmelde de forseelser, som er begået.
     Så jeg synes, det allerede ligger implicit i det, at dyrlægen selvfølgelig har pligt til at anmelde det, når han oplever, at der er misrøgt af dyr.

Problemet er jo bare, at det i teorien er rigtigt, hvad den konservative ordfører siger, men at det i praksis viser sig ikke at være rigtigt. I praksis ser vi jo, at der er alle de her skuldersår. Der bliver afsløret en hel masse på slagterierne, men det bliver der ikke på samlestederne, for der har dyrlægerne faktisk ingen mulighed for det.
     Det er derfor, jeg godt kunne tænke mig, at De Konservative ville gå lidt mere ind i det sådan rigtige liv og ikke bare forholde sig til noget teori, men også til noget, der i praksis har at gøre med dyrevelfærd. Og så er det, jeg spørger: Var det ikke noget at overveje at gå direkte ind de her to steder og få ministeren til at lave en bekendtgørelse? For jeg tror, det er tilstrækkeligt; jeg tror ikke, der behøves en lovændring til det her.

Af gode grunde er det jo sådan, at når hr. Kristen Touborg fremfører nogle ting qua sit job ude i det civile liv, så er det praktiske forhold; når jeg siger noget, så er det teori. Sådan må det jo engang være, fordi jeg ikke har den samme baggrund i landbruget, som hr. Kristen Touborg har.
     Men jeg tror bare ikke på, at det bliver anderledes, ved at man laver det her cirkulære, fordi det jo allerede er sådan efter de gældende regler, at dyrlægen skal gøre det. Derfor mener jeg, at det er helt rigtigt, at det bliver indarbejdet i det lovforslag, der nu kommer her i løbet af den kommende samling. Jeg mener, at det her passer nøjagtig lige så godt ind som alle de andre forslag, der er nævnt, både af oppositionen og også af branchen selv, og de ting, som jeg bl.a. har nævnt, og de ting, som andre kunne finde på at nævne, kunne man få indarbejdet i et samlet grundlag. Det synes jeg kunne være fint nok, men at fremhæve ét forslag frem for andre synes jeg ikke at jeg er i stand til.

Der er tre mere, der ønsker ordet for korte bemærkninger. Det er først hr. Ole Glahn.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke han vil svare på de spørgsmål, som hr. Kristen Touborg stillede, nemlig om ikke der var punkter i dette forslag, som kunne gennemføres hurtigere, så man ikke skal lade det hele vente; det her drejer sig jo om søernes daglige velfærd.
     Jeg vil godt bede ordføreren om at kommentere de samme punkter, som hr. Kristen Touborg nævnede, punkt 3 og 4 - måske også punkt 5, men i hvert fald punkt 3 og 4 - og sige, om ikke der er noget, som kan løses meget hurtigt, og om De Konservative er indstillet på det, frem for at vi får sådan de brede bemærkninger, som vi selvfølgelig er glade for. Vi er glade for den positive stilling, men vil gerne have noget mere konkret.

Altså, nu blev der nævnt noget om, hvad der er praktisk, og hvad der er teoretisk, og i forbindelse med sygestier f.eks. føler jeg, det er utrolig teoretisk, når der i forslaget her står, at der skal være sygestier for 5 pct. af dyrene. For når der i loven står, at der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier - det vil sige, at der, som justitsministeren også var inde på før, altid skal være en ledig sygesti - hvem siger så, at 5 pct. lige nøjagtig er det rigtige tal? Hvad nu, hvis der pludselig bliver behov for 7 pct. i en periode? Altså, det er da efter min bedste overbevisning teori.
     Jeg synes også, at Venstres ordfører ganske udmærket gjorde rede for, at der er nogle problemer omkring gummimåtter. Gummimåtter kan være rigtig gode i nogle bestemte tilfælde over for dyr, der er følsomme og måske på vej til at få skuldersår, men i mange andre tilfælde kan dyrene ikke komme af med deres kropsvarme på grund af gummimåtterne, og derfor er der sat spørgsmål ved, om det er en god idé.
     Sådan nogle ting mener jeg vi skal have undersøgt til bunds, og derfor har jeg svært ved at gå ind i det enkelte punkt.

Nu afleder den konservative ordfører det jo lidt fra det, jeg spurgte om. Men jeg vil gerne stille den konservative ordfører et spørgsmål om det med gummimåtter. I det her tipunktsprogram, som er kommet fra Dansk Svineproduktion og Den Danske Dyrlægeforening skriver man, og jeg citerer:
     Information om anvendelse af hjælpemidler, herunder gummimåtter.
     Det vil sige, at der altså er en viden om, at gummimåtter - i hvert fald i nogle tilfælde, når det ikke er for varmt - er anvendelige. Hvad er så problemet med at gennemføre det?
     Vi kan jo glæde os over - og det var ordføreren også inde på - at branchen omsider selv er kommet i gang med at gøre noget ved det her. Kunne man ikke gå sammen og så hurtigere lave nogle forsøg med det og sætte det i gang og sige, at det eksempelvis kan være gummimåtter, for der står jo ikke her, at det skal være gummimåtter, det er et eksempel?

Nu er det jo sådan, at i det program om kontrol, som Dansk Svineproduktion netop har sat i gang, står der faktisk, at igangsætningstidspunktet er nu. Det vil sige, at man allerede nu med den kontrolfunktion, som Dansk Svineproduktion selv er ude med til sine medlemmer, beder dem om at komme i gang.
     Og så har jeg altså stadig væk en tro på, at landmænd ikke er ondskabsfulde individer. Jeg tror stadig væk på, at landmanden allerede nu vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at prøve på at komme det her problem til livs. For der er jo ikke nogen mennesker, som med deres sunde fornuft vil være bekendt at blive ved med at levere dyr, der lider af skuldersår af så grel karakter, som vi bl.a. har set det i fjernsynet.
     Jeg tror på, at det problem, der nu er rejst endnu en gang, og som vi meget tydeligt har vist at vi nu tager hånd om, får de enkelte landmænd til allerede nu at lave en ekstra egenkontrol.

Med hensyn til det der med det praktiske vil jeg gerne referere til et møde, hvor hr. Allan Niebuhr og undertegnede var med - jeg tror, det var den 19. juni i Padborg - og hvor vi hørte, at man eksporterede søer med skuldersår. Jeg vil godt høre lidt om De Konservatives mening om det, for man kan godt have nogle dyrevelfærdsmæssige problemer, og dem skal vi søge at løse, men jeg håber, at De Konservative er enige i, at vi ikke skal eksportere vores dårligdom.
     Vi så jo den der måde, man gør det op på, at hvis det handler om mere end en tokrone, så er det i orden med åbne skuldersår. Derfor håber jeg, at vi kan få stoppet det, og at produktionsdyr, der har haft en hård produktionsperiode i Danmark, ikke bare skal eksporteres til udlandet. Vi skal undgå det her, men frem for alt skal vi ikke eksportere vores dårligdom.

Det er, så vidt jeg husker, punkt 5 i det program, der er her i beslutningsforslaget, netop det med at man, når man på samlestederne oplever dyr med skuldersår, så skal sende dem til det nærmeste soslagteri. Det synes jeg er et rigtig sympatisk forslag; det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om.
     Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for - og det vil jeg også arbejde for i det videre arbejde, vi skal lave nu her - at vi så vidt muligt sørger for, at udtjente søer fra dansk landbrug bliver slagtet efter den kortest mulige transport til det nærmeste soslagteri. Jeg er ligesom spørgeren enig i, at der ikke er nogen som helst fornuftig eller gyldig grund - ud over hvis der er kapacitetesproblemer på slagterierne - til, at man skal eksportere udtjente søer, som man kun har det formål med, at de skal slagtes et eller andet sted. Det bør de gøre på det nærmeste slagteri.

Tak for det; det vil jeg gerne kvittere for, for jeg synes, der er mange sympatiske træk i det. Men problemet er jo, at de slet ikke skal til samlecentralen. Enten skal de aflives, eller også skal de til nærmeste slagteri. Det er jo det, vi skal nå frem til, i stedet for at man forsøger at tage den der mellemvej, hvor man først sender dem til grænsen og derefter et stykke vej, inden de så bliver slagtet. Altså, vi skulle jo gerne nå frem til helt at undgå det.
     Det håber jeg at ordføreren er enig i, også i, at hvis der er noget i vejen, skal de slet ikke den omvej, så skal de kategoriseres, og så skal de på nærmeste slagteri i Danmark. Det må være det, der er målet.

Det kunne jeg sådan set ikke have sagt ret meget bedre selv. Jeg mener også, at det er unødvendigt at transportere de her udtjente søer over lange afstande, længere end til det nærmeste soslagteri. Jeg sagde også før, at hvis det er muligt at gennemføre det - men der er jo nogle handelsrestriktioner i det - mener jeg slet ikke, at udtjente søer overhovedet skal eksporteres, hvis de inden for kapaciteten kan slagtes på et dansk slagteri.

Per Clausen (EL):
Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Allan Niebuhr, om han selv har nogle konkrete forslag ud over dem, som ligger i det her beslutningsforslag, for jeg har forstået det på den måde, at De Konservative gerne vil føre an i det her, og så kunne det jo godt være, at der var nogle områder, hvor vi kunne gøre noget i forhold til skuldersår, og som vi ikke havde fået med i det forholdsvis beskedne forslag, der er lavet her.

Jeg sagde sådan set i min ordførertale, at jeg selv, uger før det her beslutningsforslag kom frem, meldte ud, at jeg mener, det kunne være en god idé, at man i stedet for bare at hæve bøder for at levere de her svin til slagterierne - både når det drejer sig om at levere dem til slagterierne, og når det drejer sig om destruktion af døde dyr - skulle pålægge den enkelte landmand, som afleverer de her dyr, selv at betale for, at en staldindretningsekspert, en dyrlæge og en offentlig kontrollant fulgte ham og hans produktion, indtil problemerne var løst, altså brugerfinansieret, således at den pågældende havde vist, at nu var han klar til at yde godt landmandskab igen, nu var han klar til at levere dyr uden skader.
     Den sammenhæng mener jeg faktisk ville være et godt incitament. Det ville være fremadrettet, i stedet for at man bare straffer med bøder, som jo i sig selv ikke gør noget ud over at straffe landmanden på pungen. Her ville man kunne hjælpe til at fjerne problemet omkring skuldersår. Det var et bud fra min side.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.

Jeg vil spørge, om jeg skal forstå hr. Allan Niebuhr sådan, at hvis man ikke i dansk landbrug er i stand til at komme ned på en nulfrekvens af skuldersår, vil Det Konservative Folkeparti være indstillet på at gå ind og pålægge landmændene at ændre deres produktionsformer og den måde, de har indrettet deres stald på.

Nu er det jo sådan, at vores fremgangsmåde er, at når vi tænker tanker og udarbejder ting, gør vi det i dialog med de berørte parter. Det er også sket i det her tilfælde, og som jeg også sagde i min ordførertale, har jeg været i dialog med Dansk Svineproduktion, og de har sagt, at de synes, nogle af de ting, jeg har nævnt her, kunne være en rigtig vej at gå, og det jo også passer meget godt ind i de retningslinjer, som Dansk Svineproduktion nu selv har bragt ud.
     Men jeg mener, det er vigtigt, at man er i dialog med parterne undervejs og ikke bare bryster sig af at komme først. Det lovforslag, vi gerne vil have skal fremsættes i den sidste ende, skal være velbearbejdet og velbegrundet, og på samme måde har vi arbejdet med tingene. Så vi vil meget gerne arbejde på en nultolerance over for skuldersår.

Tak til den konservative ordfører, og vi går videre til SF's ordfører, hr. Kristen Touborg.

Vi har i dansk svineproduktion, specielt i forhold til søerne, en generel situation, som er dybt betænkelig. Hver fjerde so, der forlader gården, bliver sendt til destruktion. Det er en voldsom stigning i forhold til de sidste 15 år. Derfor er der et generelt problem, som vi skal have løst.
     Vi er fuldstændig klar over, at det beslutningsforslag, vi har fremsat, ikke løser alle problemer. Det gør det langtfra. Når vi alligevel i oppositionen har besluttet at fremsætte forslaget her, er det for at få et delelement til at tage fat på det her problem og prøve at få det løst hurtigst muligt. Og så må vi jo vende tilbage til de lidt mere komplekse problemer efterfølgende.
     Der har været en del debat om, hvem der har æren for forslaget, men det vil jeg sådan set ikke snakke om. Jeg har selv været med til at åbne for debatten - det er jeg med på - men det mener jeg sådan set også at regeringen har fortjent. Jeg har registreret i de senere år, at når der er sket noget på dyreværnsområdet, så er det, fordi oppositionen har fremsat forslag, som har tvunget regeringen til tanker.

     Både ministeren og Venstres ordfører har anført, at der er gennemført flere dyrevelfærdsmæssige ting i denne regerings tid end i nogen tidligere regerings tid. Det tror jeg er rigtigt. Men jeg kan jo kun sige dertil, at det var, fordi vi havde så dårlig en opposition før - altså før 2001 - og derfor kunne vi jo dengang aldrig finde et flertal, der kunne sikre, at der skete forbedringer i rimelig udstrækning. Så det er nok en del af det.
     Jeg vil godt spørge, om ikke det trods alt er sådan, at man på enkeltpunkter kunne være indstillet på at tilslutte sig forslaget. Jeg ved godt, at vi sådan set har et flertal for det, og at vi godt kunne gennemføre det her forslag, men jeg mener ikke, der er belæg for at gennemføre forslaget i sin helhed, for i forhold til gummimåtter kan der være et problem, og det har vi også været opmærksomme på i oppositionen. Men vi har alligevel besluttet, at vi vil prøve at få det gennemført.
     Jeg håber meget, at vi kan få Venstre og Konservative med på at stemme for en række af de her forslag, men ellers må vi andre jo se, hvordan vi tager fat på det.
     Endelig vil jeg gerne sige noget om branchens initiativer. Branchen skal ikke have utak for, at man nu langt om længe er kommet med nogle initiativer. Det er bedre sent end aldrig. Det er dog, synes jeg, for lidt, og det største problem er, at det er frivilligt. Det er den helt store forskel mellem, hvad vi kan gøre her, nemlig lovgive på området, og det, branchen kan gøre, for branchen er jo af gode grunde ikke den lovgivende magt.

Selv om jeg er medforslagsstiller, må jeg sige, at nogle af hr. Kristen Touborgs ord alligevel gjorde, at jeg er nødt til at komme med et spørgsmål. Det var nemlig, da han bevægede sig langt ud i det her med, at oppositionen var skyld i, at der skete meget under den her regering på dyrevelfærdsområdet, og at grunden til, at det ikke var sket før, jo var, at oppositionen ikke havde været vågen nok. Det vil sige, at hr. Touborg faktisk mener, at under den tidligere regering var SF ikke vågen nok, for da var SF jo parlamentarisk grundlag.
     Så må jeg spørge: Hvor mange forslag er SF kommet med på dyrevelfærdsområdet, da SF var parlamentarisk grundlag for en regering? Er det SF, der fik indført en såkaldt dyrevelfærdspulje på 7 mio. kr., som samtlige dyreorganisationer kan søge af?

Jeg tror, at også Dansk Folkepartis ordfører vil kunne huske, at vi adskillige gange har stemt sammen om dyrevelfærdsmæssige forslag, også da der var en anden regering. Det er rigtigt, at vi var parlamentarisk flertal for SR-regeringen, men det ændrer jo ikke ved, at man godt kan bevæge sig uden om det - en fuldstændig fasttømret blok - hvilket vi jo også ser på nuværende tidspunkt, ikke så tit, men vi ser det dog.

Jo, men alligevel må man sige, at det parti, som så er parlamentarisk grundlag for regeringen - nu er det jo Dansk Folkeparti, tidligere var det SF - er det trods alt lykkedes at få sådan noget som en dyrevelfærdspulje på 7 mio. kr. Så er det bare, jeg spørger: Hvor meget fik SF, da SF var parlamentarisk grundlag for den sidste regering?

Jeg vil gerne anerkende Dansk Folkepartis interesse for dyrevelfærdsområdet, og som jeg har sagt, er det også et område, som vi fra SF's side har samarbejdet med Dansk Folkeparti om på en række områder. Så derfor ser jeg ikke de store forskelligheder der.
     Mit udsagn gik fortrinsvis på, at når man bryster sig af, at man er den regering, der har gennemført flest dyrevelfærdsmæssige ting, bør man vel også have hele historien med.

Tak. Så er det hr. Allan Niebuhr for en kort bemærkning.
     Ordføreren må blive på talerstolen. Der er stadig væk en kort bemærkning fra hr. Allan Niebuhr.

Kristen Touborg (SF):
Jeg troede ikke, der var flere.

Ordføreren slipper ikke så let. Men så skal jeg nøjes med ét spørgsmål.
     Det har lidt at gøre med, at jeg jo meget gerne vil tilkendegive, hvis ikke det fremgik af min ordførertale, at vi synes, der er meget sympatisk i det her beslutningsforslag, og det mener vi også kan være idégrundlag for det endelige lovforslag; det vil jeg gerne slå fast. Der er meget af det her, vi synes er rigtig sympatisk, og som vil danne grundlag for det lovforslag; det er jeg helt sikker på.

     Jeg har et spørgsmål om sygestier. Nu snakkede vi før om teori og praksis. Jeg har stadig væk ikke fået svar på noget, som ligger i mit baghovede. Kan hr. Kristen Touborg fortælle mig, hvor grundlaget for valget af 5 pct. sygestier præcis er? Er det ikke et teoretisk valg, der kan være lige så godt, som det i den nugældende lov, der siger, at der altid skal være tilstrækkeligt med sygestier? Eller er der et rigtig godt grundlag for at sige, hvorfor man har valgt tallet 5 pct.?

Problemet med de nuværende og gældende regler er, at dem kan man aldrig håndhæve, fordi der kun er en teoretisk vinkel om, at der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier. Det er meget upræcist, og derfor kan man ikke sådan kontrollere det.
     Hvad angår det med de 5 pct., som vi har valgt, vil jeg bede hr. Allan Niebuhr om også at læse ordentligt efter - der står faktisk mindst 5 pct. Og det er naturligvis klart, at man aldrig kan sige, at det er nøjagtig 5 pct., men vi skriver mindst 5 pct., fordi der kan blive brug for væsentlig mere, hvis der er et stort sygdomsudbrud, men det har vi faktisk dækket ind. Så det er rigtigt, ja, 5 pct. er ikke et magisk tal. Det er valgt for at få et fast tal, som kan indebære, at der er sygestier til rådighed.
     Og så skal jeg lige tilføje, at det jo er et forslag, der umiddelbart kan gennemføres.

Så bliver jeg alligevel nødt til at tage ordet igen, for så vil jeg spørge direkte, hvad angår det med de mindst 5 pct. sygestier, når vi nu snakker lovgivning: Er det ikke fuldstændig identisk rent lovgivningsmæssigt at måle efter det som at måle efter begreber som et tilstrækkeligt antal sygestier eller tilstrækkeligt med halm? Vi har jo tidligere snakket om, at det her med et mål, som ikke er fastsat, er utrolig svært at lovgive ud fra og håndhæve en lov efter.
     Skal vi ikke blive enige om, at mindst 5 pct. er nøjagtig lige så konkret som tilstrækkeligt med halm og tilstrækkeligt med sygestier?

Nej, det kan vi slet ikke blive enige om. Det er meget stærkt forskelligt, for med hensyn til det nuværende lovgrundlag kan man i forbindelse med en dyrevelfærdskontrol ikke - når der kommer besøg af sådan en, hvad der sker meget sjældent, men det sker dog engang imellem - kunne gå ind og påpege, at der ikke er sygestier til rådighed. Det vil man kunne, når det er et fast tal, man går ud fra. Og derfor er det ret vigtigt, at vi har et fast antal stier til rådighed til de syge dyr.
     Det betyder nemlig også, at de bliver benyttet i langt højere grad, end hvis man ikke har et antal, der står tomme og er klar til at modtage syge dyr.

Så får ordføreren lov at smutte, tak til SF's ordfører. Og vi går videre til Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Enhedslisten opfatter spørgsmålet om søers skuldersår som et meget tydeligt symptom på, at der er noget grundlæggende galt med den måde, som vi driver landbrugsproduktion på i Danmark, og den måde, vi behandler dyr på i den sammenhæng.
     Vi mener sådan set også, at de informationer, der er kommet frem om væksten i mængden af søer med skuldersår, jo formentlig dækker over en langt mere alvorlig situation, og det baserer vi bl.a. på den viden, vi har om, hvordan antallet af søer, som bliver eksporteret, er eksploderet i løbet af de sidste 10 år, og også at antallet af søer til destruktion i de samme år siden 1996 er eksploderet. Så meget tyder altså på, at vi grundlæggende har at gøre med meget alvorlige problemer.
     Enhedslisten vil ikke forsøge at tage æren for det her forslag, og det vil vi ikke af den simple grund, at det jo er et meget beskedent forslag, og det er også et forslag, der næppe isoleret set vil kunne løse alle de problemer, der i dag eksisterer med skuldersår, og i hvert fald ikke alle de problemer, der eksisterer med dyrevelfærd i vores svineproduktion.
     Men der er ingen tvivl om, at forslaget vil kunne gøre livet mindre slemt for søerne, og derfor er der selvfølgelig tale om en forbedring. Samtidig med er det jo et forslag, som indeholder en række mindre, ikke særlig omkostningskrævende forandringer, og det synes jeg faktisk er ret vigtigt, for Enhedslisten ønsker ikke at medvirke til, at vi pålægger en masse store investeringer i forbindelse med ændringer af staldbygninger og staldinventar, som ikke afgørende løser de problemer, vi har med svineproduktionen i Danmark. For hvis man gennemfører nogle mindre forbedringer, som er meget omkostningskrævende, vil det jo for alvor udsætte muligheden for på lidt længere sigt at få gennemført en langt mere radikal omlægning af produktionen, som vi mener der er brug for. Men der er her tale om ting, som forholdsvis enkelt kan gennemføres; f.eks. kan kravet om sygestier opfyldes ved at inddrage nogle af de eksisterende stipladser til formålet.

     Det, som efter vores opfattelse er det grundlæggende problem i forbindelse med søerne og de vilkår, de har, er jo, at de simpelt hen har for lidt plads. Man siger jo populært, at søerne tager bøjlerne på, og at det også hænger sammen med, at søerne er blevet meget større i løbet af de senere år, uden at man har udvidet den plads, der stilles til rådighed for dem.
     Vi tror dog ikke, at det er nogen særlig god idé at gå i gang med at reformere, på den måde at man giver lidt mere plads til søerne. Vi synes i virkeligheden, at man, når man går i gang med at diskutere dyrevelfærd, skal diskutere, om det ikke bør være sådan, at man, ligesom der har været snak om, at man skal indføre et krav om, at køer skal have mulighed for at komme på græs, også opererer med en plan for omlægning af den danske svineproduktion, sådan at der bliver tale om, at de kommer på friland eller får mulighed for at komme på friland.
     Og det er jo radikale forandringer i vores produktionsproces, der er tale om, men vi tror, de er nødvendige, og derfor, kan man sige, støtter vi selvfølgelig alle små og mindre forbedringer, der kan gennemføres her og nu, men vil ikke lægge skjul på, at på bare lidt længere sigt har vi altså en vision, som er meget mere vidtrækkende.
     Der er tre ting, som vi i det fortsatte arbejde vil lægge vægt på, og dem vil vi selvfølgelig også lægge vægt på, når der kommer en ekspertredegørelse, nemlig om der er nogle af de områder, hvor vi kan komme længere end det, der ligger
i det her beslutningsforslag. Vi mener, at det er afgørende, at dyrene har plads nok, så de kan flytte sig væk, når de generes af andre dyr. Dyrene skal have mulighed for at regulere deres temperaturer, så de føler sig tilpas, både at have det for varmt og for koldt giver stor utilpashed for alle varmblodige dyr - hvad det angår, er der jo ikke forskel på svin og mennesker. Og det skal være praktisk muligt at håndtere de mængder grovfoder, der skal til, for at dyrenes maver kan fungere. I den sammenhæng ser vi altså adgang til friland som en nødvendig forudsætning. Men indtil vi kommer så langt, at vi kan få flertal for en sådan løsning af vores dyrevelfærdsproblemer i landbruget og sådan en organisering af svineproduktionen, vil vi selvfølgelig støtte alle initiativer, som handler om at skabe mindre forbedringer, og i den her sammenhæng har vi altså derfor også tilsluttet os det beslutningsforslag, som er udarbejdet i et samarbejde mellem alle oppositionspartierne og Dansk Folkeparti.

Tak til Enhedslistens ordfører, og så er det ordfører for forslagsstillerne, hr. Ole Glahn.

Jeg vil indledningsvis takke ministeren og partierne for den positive opbakning til beslutningsforslaget. Noget af opbakningen var jo ikke særlig overraskende, idet vi jo i dag er repræsenteret af det alternative dyrevelfærdsflertal, men opbakningen fra Venstre og De Konservative noterer vi os med glæde.
     Jeg vil sige, at jeg forstår, at man har diskuteret, hvem der kan tage æren for det her - jeg har jo selv været med til at overvære en diskussion om det. Jeg synes, at man
i relation til det skal sige, at dette parlamentariske system fungerer på den måde, at der er nogen, der stiller nogle krav og presser, og så giver det nogle reaktioner. Og i det her tilfælde har vi altså fra oppositionens side presset på for at få gjort noget hurtigt ved denne problemstilling, som vi ved optager mange inden for erhvervet, og vi kan se i den tipunktsplan, der er kommet, at det også optager mange forbrugere. Jeg har talt med utrolig mange forbrugere, som har været rystede over at se de eksempler på skuldersår, som man så i fjernsynet. Og vi har statistik, der underbygger det her, for vi er ikke et parti, der kommer med beslutningsforslag på grundlag af, hvad der har været vist i en enkelt fjernsynsudsendelse; vi er et parti, som underbygger behovet for, at der skal tages nogle initiativer. Der er et klart dokumenteret behov for, at det her skal der gøres noget ved. Jeg vil også godt sige - det var Enhedslistens ordfører, der var inde på det - at for Det Radikale Venstres vedkommende er det her ikke et spørgsmål om, at vi herved redder velfærden for søerne. Og når de, der følger med ude ved skærmene, ser den her reportage, må de ikke tro, at Det Radikale Venstre mener, at nu har vi løst alle problemerne vedrørende søers velfærd. Vi har faktisk den opfattelse, at den måde, produktionen af smågrise og dermed den produktion, som vi nyder godt af, når vi skal spise svinekød, foregår på, er dybt problematisk. Og vi har overordnet den opfattelse, at man skal fremme en økologisk produktion, som eksempelvis er karakteriseret ved, at der er meget få tilfælde af skuldersår. Så når vi er kommet med det her beslutningsforslag, er det for at komme med en hurtig indsats i forbindelse med et akut problem, som skal løses, og det er kun en del af problemet for søerne. Der er mange andre problemer, og det ser vi ud af den voldsomme stigning i antallet af søer, som er døde og dermed er kommet til destruktion.

I 1996 var det 82.979 søer, og i 2006 var det 169.499 søer, altså mere end en fordobling på 10 år af søer, som er selvdøde, fordi den produktion, som de har været udsat for, har gjort, at de ikke har kunnet klare den, eller at de er blevet syge, og så er de blevet aflivet.

     Så vi har en stor problemstilling. Og der vil jeg godt sige, at i relation til erhvervets forslag om tipunktsplanen hilser vi fra radikal side med stor glæde, at erhvervet nu kommer med en egen indsats. Vi hilser med stor glæde, at erhvervet nu har forstået det klare budskab, der kommer fra Folketinget om, at vi ikke længere fra Folketingets side vil acceptere velfærd for dyr, som er så ringe, som den har været for søers vedkommende.
     Vi er af den opfattelse, at det initiativ kan være med til at fremme dyrevelfærden, og vi håber, at man når langt inden for landbruget med det her, og at man også kan bidrage til at kvalificere det arbejde, som skal foregå i denne hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som ministeren har lovet at nedsætte på det her felt. Den hilser vi med tilfredshed kommer. Jeg vil ikke her stå og diskutere, hvornår det skal være - vi er kommet med et forslag til det i vores beslutningsforslag - men det er vigtigt, at det her bliver hurtigt, for behovene er store.
     Jeg vil godt sige, at når vi alligevel, på trods af at erhvervet selv er kommet med nogle forslag, fremsætter det her beslutningsforslag, er det ud fra en opfattelse af, der skal laves en knibtangsøvelse på de her områder, hvor erhvervet selv kommer med noget, men hvor vi også kommer med lovgivning, som gør, at de, som erhvervet ikke selv kan få til at rette sig ind efter de regler, erhvervet gerne vil have, kan blive tvunget til det af vores myndigheder. For al ære og respekt for svineproducenterne og deres organisation, men de kan jo ikke gå ud til den enkelte landmand og forlange, at den enkelte landmand skal overholde de regler, som de pålægger vedkommende, men det kan vi, og der ser jeg en vældig mulighed for, at vi samarbejder. Og jeg har forstået ved samtaler med både aktive svineproducenter og repræsentanter for deres organisationer, at de faktisk er tilfredse med, at man har den form for samarbejde, hvor vi kommer fra to sider og derved skaber en bedre dyrevelfærd.
     Der er tale om, at der er meget stor spredning på, hvilke landmænd der har søer, der har problemer med skuldersår. Det er faktisk sådan, at det svinger helt fra 16 pct. og endnu lavere i nogle besætninger og helt op til nogle og fyrre procent under de samme produktionsformer i andre besætninger; der er stor forskel på, hvor mange søer der får skuldersår. Og en del af årsagen til det, mener man i landbruget, er simpelt hen ledelsen, det er den måde, man fører kontrol med søerne på, altså hvor hurtigt man går ind og reagerer, når man ser den første fase, og også hvor meget forebyggelse man foretager.
     Så det her handler i høj grad om, at man også fra landbrugets side har en særlig opmærksomhed på det her problem. Og vi har overordnet den opfattelse, at man skal regulere så lidt som muligt over for erhvervene, så den dag, erhvervet selv er i stand til at håndhæve det her, er vi ikke indstillet på, at man skal fare ud med bål og brand. Men dertil er vi desværre ikke nået endnu, og derfor må vi se det her forslag til ekstra lovgivning, hvor man også på et ret detaljeret plan kommer til at tage nogle initiativer.
     Jeg vil godt lige knytte en kommentar til nogle af de punkter, der har været oppe. Jeg vil understrege meget kraftigt, at vi jo i vores forslag skriver, at der eksempelvis kan være skuldersår, der skal bekæmpes med gummimåtter eller halm, og der har jeg godt set, at landbruget siger, og at det har været fremme i debatten, at gummimåtter kan være et problem, når det er varmt. Det ved vi godt. Vi ved også godt, at halm kan være et problem, men vi siger jo, at der eksempelvis kan gøres dette på det her område. Vi anerkender også, at der er forskning på vej om årsagen til skuldersår, og den skal vi selvfølgelig tage ind, men der kan godt gøres noget på kort sigt. Vi glæder os over, at landbruget jo også selv peger på det i deres tipunktsplan, hvor man har forslaget med om gummimåtter.
     Så vil jeg også gerne knytte en kommentar til punkt 2, til dette med tilstrækkeligt med sygestier, dog mindst 5 pct. Det har været rejst fra den konservative ordfører i relation til det her spørgsmål, hvorfor der stod mindst 5 pct. Og det står der jo netop af den årsag, at hvis vi bare havde skrevet
5 pct., så ville man formentlig fra konservativ eller anden side have spurgt os: Jamen hvad nu, hvis der er behov for 8 pct., når I skriver, der bare skal være 5 pct.? Når vi siger mindst 5 pct., så er der netop taget højde for, at behovet kan være større. Men når vi så skriver 5 pct. og ikke bare tilstrækkelig, så er det netop, som det har været nævnt i debatten, fordi man, når man kommer ud og kontrollerer det, er i stand til at sige, at landmanden har overtrådt de bestemmelser, hvis vedkommende ikke har 5 pct. sygestier til rådighed. Man kunne måske med lidt dristighed sammenligne det med færdselsloven. Man skal altid køre efter forholdene, men i nogle tilfælde er der altså fastlagt, at forholdene igennem
f.eks. en landsby er sådan, at man må køre 50 km/t. Og det betyder jo ikke, at man ikke stadig væk skal køre efter forholdene, men man skal altså maksimalt køre 50 km/t. Det er det samme, vi siger her i vores forslag.

     Vi mener også, at det er meget vigtigt, at de landmænd, som ikke kan eller ikke vil opfylde kravene om at sikre dyrevelfærd for søerne og er blevet straffet, altså har fået bøder eller dom for skuldersår, får den nødvendige vejledning. Vi tror på, at det hjælper over for dem, der gerne vil, men ikke kan. Men vi synes, at det er vigtigt, at dem, der ikke kan, fordi de ikke vil, ikke skal ødelægge det for alle de andre landmænd, der måske godt vil, men ikke kan. Der skal vi så hjælpe dem til, at de kan foretage nogle forandringer, som sikrer, at søerne ikke får de skuldersår i tredje og fjerde grad.
     Der er meget stor opmærksomhed blandt svineproducenterne på, om vi sådan er med til at dæmonisere svineproducenterne, og det ønsker vi fra radikal side under ingen omstændigheder at gøre. Vi ved godt, at der er svineproducenter, som opfører sig ordentligt over for søerne, om man så må sige, men der er altså også nogle uheldige eksempler på, at nogle negligerer det her behov, og det er dem, vi først og fremmest er efter. Så er der en mellemgruppe, som formentlig gerne vil, men som ikke kan få det gjort effektivt nok, og dem vil vi gerne hjælpe.
     Vi synes også, at det er vigtigt, at vi får drøftet og undersøgt mulighederne for, at hvis der er mistanke om skuldersår, kan søerne komme til nærmeste soslagteri, så de ikke skal lide unødigt videre i processen.
     Med disse bemærkninger vil jeg gerne sige, at vi altså er glade for, at der er opbakning til det her forslag. Vi ser frem til at få møder og samtaler med ministeren om, hvordan vi kan få det her udvalgsarbejde hurtigt i gang, og vi stiller os positivt til rådighed sammen med den øvrige del af oppositionen og Dansk Folkeparti. Så vil jeg sådan set ikke sige mere.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Jens Vibjerg):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.