Folketingets Socialudvalg Christiansborg 1240 København k		Dato          13.  august 2007 J. nr.           004-u16-2 Deres ref.  Â

I brev af 5. juli 2007 stiller Socialudvalget mig følgende spørgsmål nr. 27 vedrørende B 130: Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold, som jeg herved skal besvare:

 

Spørgsmål 27:

 

Ministeren bedes redegøre for og kommentere de modeller for lettelse af befordringen, som blinde og stærkt svagsynede peger på i rapporten ”Blindes og svagtseendes transport – en kvalitativ interviewundersøgelse” (Transportministeriet, maj 2007).

 

Svar:

 

Ovennævnte interviewundersøgelse giver ikke grundlag for at pege pÃ¥ én løsning, som vil kunne komme alle blinde- og svagtseende til gode. 

Forskellige tiltag vil gavne forskellige grupper af blinde og svagtseende:

 

Jeg har med glæde konstateret, at de interviewede generelt synes at være tilfredse med DSBs ledsagerordning. Problemer i forhold til at rejse med tog relaterer sig især til den fysiske tilgængelighed til stationer og tog.

 

Jeg kan oplyse, at DSB har en løbende dialog med handicaporganisationerne for at sikre de bedst mulige løsninger i tog og på stationer indenfor de givne økonomiske og fysiske rammer. Forbedringer af tilgængeligheden vil fortsat kræve et tæt samarbejde mellem DSB, Banedanmark, Trafikstyrelsen, trafikselskaberne og kommunerne.

 

I bustransporten relaterer problemerne sig overvejende til den fysiske tilgængelighed og til forskellige billetsystemer og billetteringsmetoder.  Med hensyn til fysisk tilgængelighed, vil jeg derfor fortsat appellere til, at trafikselskaber og operatører i højere grad benytter sig af de teknologiske muligheder for automatisk stedfæstelse og for øget og pÃ¥lidelig højtalerinformation.

 

Flere af de interviewede ønskede mulighed for at kunne benytte den individuelle handicapordning. Hertil kan jeg oplyse, at mine embedsmænd i øjeblikket drøfter mulige pilotprojekter, der kan belyse hvordan blinde og svagtseendes transportmuligheder kan forbedres eventuelt i form af en ordning i tilknytning til de individuelle kørselsordninger, der eksisterer i dag. Et pilotprojekt vil kunne bidrage til at afklare blinde og svagtseendes efterspørgsel efter individuel transport, og resultaterne vil kunne indgÃ¥ som grundlag for fremtidige politiske beslutninger.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen