|
|
|
Folketingets Socialudvalg Christiansborg 1240 København k
|
Dato          13.  august 2007 J. nr.          004-u16-2  Â
|
|
I brev af 5. juli 2007 stiller Socialudvalget mig følgende spørgsmål nr. 21 vedrørende B 130: Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold, som jeg herved skal besvare:
Â
Ministeren bedes oplyse, om blinde og stærkt svagsynede er omfattet af ordninger i lighed med DSB's Handicapservice, uanset hvilken operatør der betjener de forskellige togstrækninger.
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Trafikstyrelsen, der oplyser, at ordninger svarende til DSB’s handicapservice indgår i materialet for udbuddet af Kystbanen og Øresundstrafikken, og at tilsvarende ordninger i dag anvendes af Arriva på strækningerne i Midt- og Vestjylland. Det kan derfor bekræftes, at blinde og stærkt svagsynede som minimum er omfattet af ordninger i lighed med DSB’s Handicapservice, uanset hvilken operatør der betjener statens forskellige togstrækninger.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen