Den næste sag på dagsordenen var:
14) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 130:
Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold. Af Lise von Seelen (S) m.fl. (Fremsat 28/3 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Socialdemokraterne vil med dette forslag pålægge regeringen at fremlægge en handlingsplan inden den 1. september 2007 med forslag til forbedringer af blindes og svagsynedes muligheder for at deltage i alle områder af samfundslivet.
     Vi er i regeringen enige om, at det er en vigtig problemstilling, men vi foreslår at afvise forslaget. Der er på nuværende tidspunkt efter vores opfattelse ikke grundlag for at træffe en beslutning om, hvad der vil være en god model for blinde og svagsynede.
     I Transport- og Energiministeriet er vi allerede i gang med at se på, hvordan vi kan forbedre blindes og svagsynedes transportvilkår, og det skriver Socialdemokratiet i øvrigt i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Så man kan sige, at det er lidt ejendommeligt, at det fremsættes. Sidste år fik ministeriet, kan jeg sige, en bevilling på
3 mio. kr. til et projekt om handicappedes transportvilkår, som vi er i gang med at belyse. Projektet skal være med til at understøtte grundlaget for at udvikle transportmulighederne særligt for blinde og svagsynede. Dansk Blindesamfund deltager aktivt i dette arbejde, det understreger jeg. Jeg lægger stor vægt på, at arbejdet sker i tæt dialog med handicaporganisationerne og ikke mindst Dansk Blindesamfund. Transport- og Energiministeriet udgiver senere i denne måned, altså i maj måned, en analyse af blindes og svagtseendes transportmuligheder, der er baseret på et grundigt interview med medlemmer af Dansk Blindesamfund. Mine embedsmænd drøfter i øjeblikket mulige pilotprojekter, der kan belyse, hvordan blindes og svagsynedes transportmuligheder skal forbedres, eventuelt i form af en ordning tilknyttet de individuelle kørselsordninger, der eksisterer i dag. Et pilotprojekt vil kunne bidrage til at afklare blindes og svagsynedes efterspørgsel efter individuel transport, og resultaterne vil kunne indgå som grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Regeringen mener derfor, det er fornuftigt, at en politisk beslutning afventer resultaterne af dette pilotprojekt, som Transport- og Energiministeriet planlægger at sætte i gang i løbet af de kommende måneder. Vi skal jo også afdække, hvordan finansieringen skal finde sted. Så vi er faktisk meget, meget godt i gang, og det er jeg glad for at kunne meddele Folketinget.

Nu siger ministeren, at han synes, det er ejendommeligt, at vi fremsætter forslaget. Det mener vi selvfølgelig ikke selv, for vi mener jo, at vi har en lidt bredere tilgang til det end det udvalgsarbejde, som ministeren har gang i for øjeblikket. Noget af det, vi peger på, er, at der jo ikke bare er tale om fysisk transport og tog og veje og om, hvordan det ser ud der, men at der også er andre problemstillinger og ting, der begrænser, at blinde og svagsynede kan bevæge sig frit i det her land.
     Vi mener, at der på det sociale område kan være ledsageordninger, og hvad vi ellers peger på. Det er meget vigtige elementer, som vi mener skal inddrages i det arbejde, som pågår. Derfor skal der også være folk fra Socialministeriet til at vurdere, hvilke tiltag der skal til, for at vi kan sikre blinde og svagsynede en bedre adgang til det danske arbejdsmarked.

     Så jeg vil gerne høre ministeren, om ikke han kan følge vores forslag så langt, at den vinkel også er nødvendig, hvis vi ønsker, at flere blinde og svagsynede er aktive på arbejdsmarkedet

Det kan jeg godt, og det forsøgte jeg at sige her, men jeg har åbenbart ikke gjort det klogt nok. For når vi ønsker at gøre det netop i samarbejde med Dansk Blindesamfund og øvrige handicaporganisationer, er det jo netop, fordi vi siger, at vi ikke sidder med nogen embedsmænd, der ved mere end de organisationer, der er så tæt, som man overhovedet kan være på sine medlemmer. Vi mener faktisk, at vi netop skal gøre det i et meget godt samarbejde med dem, kan jeg hilse og sige. Jeg mener ikke, at vi kan komme tættere på det, end vi er, og det er derfor, vi synes, at man skal vente på de resultater af analyserne, der nås frem til.

Jeg synes, det er rigtig godt, at Dansk Blindesamfund er med inde over. Jeg kan sige, at der til det her forslag, som vi har fremsat, også er kommet et høringssvar eller en tilkendegivelse fra Dansk Blindesamfund, der meget klart roser, at vi tager det her initiativ. Det er måske også ud fra en vurdering fra Dansk Blindesamfunds side af, at det arbejde, der er i gang under trafikministeren lige nu, er meget fokuseret på trafikken. Men der er også hele det sociale område, hvor vi jo har en socialminister og et Socialministerium, som vi mener bør inddrages i det her arbejde, og det svarede ministeren ikke på. Bliver de inddraget i det her arbejde, og hvornår kan vi regne med, at der kommer et samlet bud på den her problemstilling?

Som sagt har vi først dette pilotarrangement, som er den ene side af sagen - det bliver snart offentliggjort - og for det andet mener jeg faktisk, at når man i et ministerium som mit går i gang med det her, så gør man det så bredt som overhovedet muligt. Vi har jo også læst høringssvarene og selvfølgelig også taget de nødvendige kontakter.

Tak til ministeren, og så går vi i gang med ordførerne. Den første er Venstres fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Socialdemokraterne har fremsat et beslutningsforslag, som man næsten ikke kan være uenig i, og alligevel vælger Venstre at sige, at vi altså ikke kan bakke B 130 op. Og hvorfor så ikke?
     Som det ganske rigtigt står i det her beslutningsforslag, er Trafik- og Energiministeriet jo i gang med at færdiggøre en undersøgelse, som skal afdække blindes og svagsynede borgeres transportproblemer. Og når vi nu ved det, vil det faktisk fremstå meget uovervejet, hvis Folketinget går ind og træffer nogle beslutninger på det område, før resultatet foreligger. Når vi har de erfaringer samlet, der kommer ud af det arbejde, kan vi jo drøfte, hvordan vi kommer videre. Men det kan ikke nås inden september 2007, hvilket også er et krav i beslutningsforslaget.
     Så vi står altså med et beslutningsforslag, som vil negligere det rigtig grundige arbejde, som ministeriet har haft i gang sammen med Dansk Blindesamfund, og det vil komme til at ændre arbejdet i en betydelig grad og derved låse alle andre muligheder. Derfor siger Venstre: Vi kan ikke bakke beslutningsforslag nr. B 130 op.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Skau Björnsson, værsgo.

Jeg vil godt stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til ministeren, nemlig om ikke også Venstre er enig i, at det her ikke bare er et spørgsmål om de trafikale udfordringer, ikke bare et spørgsmål om tog og busser og hvordan de kører, men også et spørgsmål om, at den sociale lovgivning - de muligheder, som sociallovgivningen åbner op for til bl.a. ledsagelse - følger med. Derfor er det ikke nok, at det kun er ovre i Trafikministeriet, at man arbejder med det her, men vi skal også have andre på bedding. Dette beslutningsforslag sikrer, at det også kommer med ind i det arbejde, og at vi får en handlingsplan, der er bred og dækker hele området og ikke kun det trafikale.

Vi hørte jo lige ministeren sige, at der også bliver sat et pilotprojekt i værk, og derved har vi allerede en garanti for, at bredden er med. Jeg hørte også ministeren sige noget om et tæt samarbejde med andre ministerier, og det vil altid være sådan, at det område her vil berøre flere ministerier. Men det gør jo ikke noget, at et ministerium starter, og derfor ser jeg altså ikke en nødvendighed i, at vi overhovedet vedtager dette beslutningsforslag, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis fru Pia Christensen.

Jeg kan sige, at vi i Dansk Folkeparti faktisk er meget positive over for intentionerne i det her forslag. For der er behov for en handlingsplan, som kan sikre de 25.000 blindes og stærkt svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold, og jeg understreger: i alle samfundsforhold.
     Vi har længe følt, at der er behov for at række mennesker med et synshandicap en hjælpende hånd. Dansk Folkeparti var derfor initiativtager til, at Dansk Blindesamfund i 2002 og frem til i dag kunne etablere en konsulentordning, der sikrer, at alle nysynshandicappede får støtte fra kvalificerede konsulenter, ligesom vi i 2004 støttede en finanslovbevilling om, at blinde og svagsynede borgere skulle gives adgang til individuel transportstøtte, en beslutning, som desværre endnu ikke har udmøntet sig i konkret handling.
     Dansk Folkeparti er godt klar over, at der skal mange flere initiativer til, hvis vi radikalt skal forbedre forholdene for blinde og svagsynede. Derfor ønsker vi også ligesom forslagsstillerne, at der skal laves en handleplan. Vi mener dog ikke, at de retningslinjer, der er beskrevet i forslaget, er dækkende. Vi mener, at det er for spinkelt, ja, for uambitiøst. Vi ønsker at gå langt videre, så handlingsplanen ikke alene kommer til at handle om bedre muligheder for at færdes som blind. Vi mener, at blindes deltagelse i samfundet bør ses i en bredere sammenhæng, fordi blinde både er handicappede i deres færden og kommunikationshandicappede.
     Helt konkret kan man f.eks. se på, hvordan Danmarks Blindebibliotek fungerer, både generelt og i forhold til produktion af materiale til blinde i beskæftigelse. En handlingsplan bør efter vores opfattelse også omhandle mulighederne for en mere fleksibel anvendelse af reglerne om personlig assistance til blinde i erhverv samt en vurdering af tildeling af arbejdsredskaber og hjælpemidler.
     I den mere kulturelle afdeling handler det om synstolkning i teatret, i biografen og i tv, og jeg kunne nævne mange flere ting. En handlingsplan bør også sikre en analyse af, hvorfor blinde er så marginaliseret en gruppe, for det er de. Der er sket en marginaliseringsnedtur gennem de seneste 15 år. Jeg vil f.eks. gerne have afdækket, om det skyldes en uhensigtsmæssig lovgivning, eller om det er kommunens administration af lovgivningen, der er noget galt med. Måske bunder problemerne i kommunernes manglende forståelse for, hvor komplekst et synshandicap faktisk er, samt hvor forskelligartede former for synshandicap der eksisterer. Der er nemlig stor forskel på støttebehovene, alt efter om en person er helt blind eller fortsat har en synsrest. Forslaget til en handlingsplan foreslås finansieret af satspuljen, og den er vi helt med på. Der er jo ikke meget ved en handlingsplan, hvis den ikke også føres ud i livet. Nej, der er behov for reelle tiltag, eventuelt udmøntet i konkret lovgivning, og her rækker 3 mio. kr. næppe. Derfor er Dansk Folkeparti indstillet på, at der skal afsættes flere midler. Det er et område, vi prioriterer meget højt. Så er jeg i øvrigt meget enig med ministeren i, at vi skal afvente den analyse, der kommer fra Transport- og Energiministeriet, af blindes og svagsynedes transportmuligheder, som kommer senere i denne måned. Lad os få de oplysninger på bordet, og lad dem indgå i de videre overvejelser. Dansk Folkeparti kan altså ikke støtte det her forslag, fordi vi mener, at det er for uambitiøst. Vi ønsker, at blindes deltagelse i samfundet skal ses i en bredere sammenhæng. På den baggrund foreslår vi, at Folketingets partier sætter sig sammen og udarbejder en egentlig beretning over forslaget. I den forbindelse mener jeg faktisk, at det er meget, meget vigtigt, at vi husker at inddrage dem, der ved, hvor skoen trykker. Så det vil være yderst relevant at inddrage Dansk Blindesamfund i dette arbejde. Så synes jeg, at vi skal arbejde videre med forslaget til efteråret med nogle reelle tiltag, som kan sikre, at blinde og svagsynede borgere servicemæssigt kommer på højde med andre handicapgrupper.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, og det er hr. Tom Behnke.

Vi er fra konservativ side for så vidt enige i hensigten med forslaget her. Vi er enige i, at det er vigtigt, at vi holder fokus på blinde og svagsynede, og at vi til stadighed går ind og diskuterer, hvordan vi bedst hjælper, og at vi også er opmærksomme på, at der kan være behov for en individuel hjælp. Det, at man er blind, betyder ikke, at man er ens og som alle andre, der er blinde, men netop, at der kan være behov for forskellige løsninger til forskellige mennesker i forskellige situationer. Derfor skal Socialdemokraterne sådan set have tak for at rejse debatten, for det er vigtigt, at vi hele tiden holder regeringen til ilden.
     Når jeg siger, at vi skal holde regeringen til ilden, er det jo ikke det samme, som at vi skal opfordre regeringen til at gøre noget, for regeringen er allerede i fuld gang med at gøre noget. Der sker en lang, lang række tiltag fra regeringens side, men det, som vi kan med det her forslag, er jo at holde regeringen til ilden og hele tiden minde regeringen om, at det her er noget, som vi er optaget af i Folketinget, og det er alle partierne, hører jeg. Vi er optaget af den her problemstilling. Derfor skal regeringen selvfølgelig holdes til ilden.
     Men det er jo ikke kun regeringen. Det er også sådan, at Folketingets partier, stort set alle partier, hvert år, når vi sidder og har satspuljeforhandlinger, jo er enige om, at det her er en gruppe, vi skal tage os af. Og satspuljebevillingerne bliver også brugt på det her område, og det er jo både i forhold til erhvervsministeren og socialministeren og transportministeren. Der er det jo ikke kun transportministeren, vi taler om. Jeg kan forstå, at forslagsstillerne er meget optaget af, at vi husker, at det her er bredere end kun et transportmæssigt anliggende.
     Men regeringen er altså på vej med en lang række tiltag og har allerede gennemført flere tiltag. Derfor kan man sige, at der for så vidt ikke er nogen grund til at stemme forslaget her igennem, hverken at stemme for eller imod eller lade det komme til en anden behandling i det hele taget, det er der ingen grund til, for det, der er meningen, og det, som forslaget kan være med til, er, at vi holder debatten i gang og sørger for at holde fokus på netop de blinde og de svagsynede og sørger for, at de har nogle rigtig gode forhold.
     Når vi ser på den måde, som Socialdemokraterne har udformet beslutningsforslaget på, så synes jeg, at man fokuserer meget på den ene mulighed for hjælp, nemlig den individuelle hjælp, hvor man går ind og tager den blinde i hånden og hjælper den blinde rundt i samfundet bogstavelig talt. Der synes jeg nok, vi skal huske, at der også findes andre muligheder. Der findes jo også muligheder for, at man kan uddanne og træne den blinde til på egen hånd at komme rundt i samfundet, og det er jo ikke uvæsentligt. Jeg ved godt, at det er to vidt forskellige ting. Det er ikke, fordi vi skal foretrække det ene frem for det andet, for jeg tror, at begge dele er nødvendige, men Socialdemokraterne glemmer den del, der hedder, at blinde og svagsynede selvfølgelig også har deres eget liv, de har da også en værdighed. Og det er altså en langt større succes for en blind eller svagsynet at blive trænet til og uddannet til at kunne færdes på egen hånd. Det er jo en kæmpe succes og ikke bare - i citationstegn - at man ringer efter en taxa, som kan køre en ned til busstoppestedet. Det ville jo være en langt større succes, hvis man selv ville være i stand til at finde derned.
     Så jeg tror, det er vigtigt, at vi også prøver at brede debatten ud på det her punkt, og ikke kun ser på, hvordan vi kan hjælpe direkte, men også på, hvordan man kan give hjælp til selvhjælp.
     Lad mig afslutningsvis sige, at et af de punkter, som Socialdemokratiet har listet op i forslaget, som jeg faktisk er meget enig i, er punkt 3, der handler om muligheden for at yde mere end 15 timers hjælp pr. måned. Jeg har altid haft lidt svært ved at forstå, hvorfor man enten skal give op til
15 timer pr. måned eller en fuldstændig hjælp 24 timer i døgnet, hver eneste dag i hele måneden. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan have et eller andet derimellem, for der kunne jo godt være nogle behov, der f.eks. tilsiger 20 timer eller
30 timer. Men man er faktisk i den situation, at hvis en person har brug for 30 timers hjælp, så skal vedkommende have døgnhjælp. Så skal en handicaphjælper kobles på 24 timer i døgnet, for ellers kan der ikke gives 30 timer om måneden. Det er jo helt vanvittigt, at man ikke har en større mulighed for fleksibilitet, men det er ovre i Socialministeriets regi, og jeg tror, at vi, når vi når frem til de næste satspuljeforhandlinger, skal prøve at se, om vi ikke ved fælles hjælp kan få blødt lidt op for den bestemmelse. Det vil vi i hvert fald fra De Konservatives side medvirke til. Men forslaget, som det ligger her, kan vi ikke støtte, for der er for så vidt ikke nogen grund til at vedtage forslaget. Vi er allerede i fuld gang.

Den næste er så den radikale ordfører, nemlig fru Bente Dahl.

I mange år har jeg haft en klaverstemmer, som er blind. I mere end 20 år er han kommet rundt til de forskellige steder, hvor jeg har boet i de år, og har stemt mit klaver. Han stemmer klaverer over hele landet, han reparerer og køber og sælger, og han har oparbejdet et firma, der blomstrer i en landsby midt i Sønderjylland. Han bevæger sig rundt i ind- og udland, helt selvhjulpen. Det er gået rigtig, rigtig godt i mange år. Men nu siger han, at det igennem de senere år er blevet sværere og sværere for ham at komme rundt. Det er der en række årsager til. Nogle ville blot kræve en anden planlægning, men de fleste problemer kan ikke klares med god planlægning, slet ikke.

     Der er meget at tage fat på, når vi nu skal give de synshandicappede rammer, så de kan bevæge sig rundt på lige fod med alle andre i det her samfund, for selvfølgelig skal vi indrette vores samfund, så alle kan bevæge sig rundt fra sted til sted. Det står vel ikke til diskussion.
     B 130 foreslår udarbejdelse af en handlingsplan, så der kunne komme helhedstænkning indover, og det virker umiddelbart tiltrængt at sætte ind med et sådant tiltag. Som jeg har nævnt, kan en række enkle ting umiddelbart rettes, men jeg er helt overbevist om, at der skal mere omfattende ændringer til, meget mere tilbundsgående ændringer.
     B 130 foreslår en del gode ting, men i Det Radikale Venstre vil vi egentlig også gerne diskutere, hvad andre handicapgrupper skal have for vilkår, som også skal være rimelige: Mennesker, der har nedsatte funktioner af den ene eller den anden art. Det ville være rimeligt at tænke igennem, hvordan deres hverdag kunne blive så lig andres som muligt.
     B 130 tager fat på problematikken vedrørende det problem, det er at færdes, når man er synshandicappet. Det er bestemt et stort problem, ingen tvivl om det. Et menneske, der ikke kan transportere sig af den ene eller den anden grund, kan nemt blive isoleret. Men der er også andre påtrængende problemer for handicappede. Et andet problem er den kommunikative ensomhed, som opstår, når man ikke kan bruge it-teknologien. Synshandicappede har ikke i fuldt omfang adgang til it-teknologien. I vore dage er det en kernekompetance for at få hverdagen til at hænge sammen. Meget kommunikation foregår via internettet, megen viden findes frem og oplysninger søges, og det er også et problem, som sådan en udarbejdelse af en handlingsplan kunne tage hånd om og fat på.
     I Det Radikale Venstre er vi bestemt positive over for alle de gode tiltag, der er nævnt. Vi efterspørger finansieringen. 3 mio. kr. virker som en forholdsvis lille sum penge til alle de gode tiltag. Vi går ind i udvalgsarbejdet spørgende, positive, specielt spørgende med henblik på finansieringen, altså om 3 mio. kr. er nok. Det må være op til arbejdet i udvalget, hvordan vi kan finde ud af at finansiere det med et eventuelt større beløb.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's hr. Steen Gade.

Da mit partis ordfører ikke kan være til stede, skal jeg kun knytte nogle få bemærkninger til beslutningsforslaget fra Socialdemokraterne.
     Først vil jeg sige, at vi er meget positive over for forslaget og gerne vil være med til at gennemføre det. Jeg er enig med den sidste ordfører i, at 3 mio. kr. måske kan lyde af lidt lidt, men det er jo ikke sikkert, at det, der står i bemærkningerne, omfatter omkostningerne alle steder f.eks. i kommuner og andre steder, hvor man skal betale de forskelle, der kan være på f.eks. transportomkostningerne.
     Men vi er altså positive og synes faktisk, at det er en rigtig god idé at lave en handlingsplan, og sådan som jeg har siddet og lyttet til debatten, kunne det jo lyde, som om alle var enige, men jeg hørte faktisk, at der ikke var enighed om, hvorvidt der skulle være en handlingsplan, for jeg forstod, at ministeren var imod det, mens der måske er et flertal for, at der skal laves en handlingsplan.
     Alle er selvfølgelig enige i, at der skal gøres noget på området, men det vil nok være en god idé, at der blev en handlingsplan, så man også lidt lettere kan kontrollere og evaluere og kan se, om der er fremdrift i sagen.

Tak til SF's ordfører, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. René Skau Björnsson.

Jeg vil også gerne sige tak for debatten i dag. Den synes jeg
i hvert fald er optimistisk, og det giver håb om, at der sker noget på det her område. Jeg er glad for, at et stort flertal
i Folketinget har sagt, at vi skal gøre noget på meget kort sigt for at bedre forholdene for blinde og svagsynede i det her land. Vi ved jo, som vi har talt om, at der er en masse barrierer for at deltage i arbejde, uddannelse, foreningsarbejde, gå til sport, gå til kulturarrangementer og socialaktiviteter, og vi har med det her forslag ønsket, at vi får lavet en helhedshandlingsplan, som kan sikre blinde og svagsynede, at de får mulighed for at deltage i alle de her forhold. Jeg fandt tallene for beskæftigelsesfrekvensen for blinde og svagsynede, og selv om vi har haft enorm økonomisk fremgang de senere år i Danmark, som har medført, at flere er kommet i arbejde, så er det ikke tilfældet for blinde og svagsynede. Faktisk er deres frekvens for arbejde eller beskæftigelse faldet fra 14 pct. i 2000 til nu 12 pct. For alle andre handicapgrupper er den oppe på 58 pct., men altså meget lav for blinde og svagsynede. Det er præcis det, vi gerne vil tage fat på ved at få lavet en handlingsplan på området. Andre lande i Norden har gjort det. Norge og Sverige har lavet handleplaner, men i Danmark er vi bagud, og vi mener, vi skal sørge for, at der bliver handlet. I Danmark har vi ca. 25.000 blinde og stærkt svagsynede, som på grund af deres manglende syn har store vanskeligheder ved at komme rundt, fordi de ikke kan benytte de almindelige muligheder på samme måder som andre. Blinde og svagsynede ønsker ligesom andre med et handicap ikke at være afhængige af familie eller venner for at kunne komme rundt, men vil selvfølgelig gerne kunne klare sig selv i størst muligt omfang. Men de møder mange barrierer, når de skal rundt, barrierer, som vi let kan undgå, hvis vi tænker det ind i vores lovgivningsarbejde. Alle herinde kan vel forestille sig, at blinde og svagsynede, som lever uden for de store byer, har endnu større transportproblemer, f.eks. hvis busstoppestedet ligger langt væk, og selv om mange handicapgrupper kan køre i specielt fremstillede biler, er vi ikke nået så teknologisk langt, at blinde og stærkt svagsynede kan køre bil.
     I det omfang tilgængelighed endnu ikke er sikret eller ikke kan sikres, følger der et kompensationsprincip, som vi også har i vores handicappolitik, nemlig at man som handicappet får en eller anden form for kompensation, så man kan deltage. Med det her forslag har vi ønsket, at vi får indbygget en reel kompensationsmulighed for også blinde og svagsynede. Det gælder på en lang række områder. Lad mig nævne et enkelt, nemlig ledsageordningen, hvor vistnok hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti sagde, at den jo var meget begrænset, for man kunne højst få 15 timer pr. måned i ledsagelse, og vi har også en grænse på 16 år, som vi talte om forleden i Folketinget: Man skulle være mellem 16 og 65 år. Det er særlig mærkbart, når man er blind eller stærkt svagsynet. Hvis man har behov for ledsagelse, forsvinder det behov jo ikke, bare fordi man er under 16 år, eller fordi man er fyldt 65 år. Også her lyttede jeg og kunne høre, at der var positive toner i Tinget, som forhåbentlig gør, at det kommer med ind i en handleplan, som bliver lavet. Der er mange ting, der skal gøres noget ved, som vi har nævnt her i dag. Jeg er glad for, at der var meget bred opbakning til i hvert fald intentionerne i forslaget. Dansk Folkeparti var meget positiv. SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten formentlig også, sågar De Konservative og Venstre kunne finde noget at være enige med forslaget om. Jeg vil følge opfordringen fra Socialudvalgets formand, fru Pia Kristensen fra Dansk Folkeparti, om, at vi får lavet en beretning, som forpligter os til at få gang i arbejdet med en handlingsplan, så der sker noget til gavn for specielt de blinde og stærkt svagsynede i det her land. Tak for debatten.

Jeg kan ikke lade være med at beundre lidt, at Dansk Folkeparti får lidt ros her. Det er flot. Jeg vil sige, at det også er et flot forslag, der ligger. Jeg vil så spørge lidt ind til intentionerne, for som sagt, hvilket ordføreren selv nævnte, vil Dansk Folkeparti jo gå videre end til bare blinde og svagsynede. Problematikken ligger der jo også, hvis man går skridtet videre og spørger: Hvad med døve og hørehæmmede, hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for den gruppe, for gruppen ligger faktisk under samme sværhedsgrad som netop den gruppe, som vi fremhæver her i dag?

Det, der har været vigtigt for os med det her forslag, er at reagere på de meget, meget triste tal, der bl.a. er for beskæftigelsesfrekvensen for blinde og svagsynede, som virkelig har skilt sig ud fra alle de andre handicapgrupper. Der har vi sagt, at man er nødt til at handle på meget kort sigt, nødt til at bruge noget tid, nogle ressourcer og nogle penge på det, og derfor er vores primære fokus i det her beslutningsforslag på de blinde og svagsynede.
     Men det er klart, at de andre handicapgrupper skal der også laves forslag til gavn for. I sidste uge fremsatte vi fire forslag, som hjalp en del af de her grupper, og der kommer også flere forslag fra vores side i det kommende år.

Jamen det lyder da dejligt. Jeg kan jo så præcisere over for den socialdemokratiske ordfører, at vedrørende sådan nogle som døve og hørehæmmede ligger tallene faktisk på mellem
500.000 og 700.000 danskere, som enten er helt døve eller lider af en hørehæmning i en eller anden grad. Jeg mener, at de absolut hører ind under en kategori, hvor de skal kigges på lige nøjagtig på samme måde og have tilgængelighed på samme vilkår som blinde og de, der er svagtseende. Vil Socialdemokratiet så også arbejde videre med, at vi inden for den handlingsplan realiserer de muligheder, der kunne være for den anden gruppe også?

Vi kan i hvert fald godt prøve at tage snakken under arbejdet med den beretning, der skal laves, om, hvorvidt vi skal inkludere andre grupper. Det er svært for mig lige her på stående fod at sige, at det er oplagt, fordi det jo er helt andre udfordringer, der gør sig gældende.
     I første omgang og på baggrund af det arbejde, som har været i gang, og som Dansk Blindesamfund har lavet - de har jo over de sidste år lavet flere rapporter om forholdene for blinde og svagsynede - er det det, der har været vores primære fokus, men lad os tage debatten under arbejdet med den beretning, der skal laves til forslaget.

Jeg bliver nok nødt til her at understrege, at det forslag, vi behandler, som hedder beslutningsforslag nr. B 130, er et forslag om en handlingsplan, der helt klart alene går på blinde og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold. Og man kan nævne masser af andre grupper, som også har problemer, børn og kvinder og mænd osv., men det her forslag går på blinde og svagsynede, og det er blinde og svagsynede, vi diskuterer i det her forslag.
     Er der yderligere korte bemærkninger?
     Så er det fru Pia Kristensen, værsgo.

Jeg vil også holde mig til de blinde og svagsynede, for det er to forskellige udfordringer, vi står over for.
     Jeg er faktisk glad for, at det netop er den gruppe, det handler om, for der er 25.000 mennesker, som er blinde og svagsynede, og i de seneste 15 år er der sket en tilbagegang med dem. De er ikke blevet hævet op på samme niveau som andre handicapgrupper, så tak for, at forslaget handler om det.
     Jeg vil også sige tak for rosen til Dansk Folkeparti. Det er jo sjældent, man bliver rost af en socialdemokrat. Det er jeg meget glad for, tak.
     Jeg vil gerne spørge René Skau Björnsson, om han er enig med Dansk Folkeparti i, at vi, når vi nu skal lave en handlingsplan, både skal kigge på det færdensmæssige og på den kommunikationshandicappede, altså at vi tager begge dele ind i en handlingsplan?

Selv om jeg jo ikke er meget for at rose Dansk Folkeparti, gør jeg det så igen. Jeg synes faktisk, det der med at få kommunikationssiden ind i en beretning og i en handlingsplan, der skal laves, var et godt forslag, for jeg er enig i, at der er en meget stor udfordring her.
     Jeg så lige på tallene, der viste, at for 40 år siden var det 66 pct. af alle blinde og svagsynede, der var aktive på arbejdsmarkedet i en eller anden form. Sidste år var vi nede på 12 pct., der var aktive på arbejdsmarkedet, og det til trods for al den fremgang, vi har haft i beskæftigelsen. Der er jo mange ting, der skaber de barrierer, hvor vi også skal udnytte den nye teknologi til at sørge for, at man lettere kan komme ud på arbejdsmarkedet og blive aktiv i samfundet.

Jeg har også læst høringssvaret fra Dansk Blindesamfund, og de er selvfølgelig positive over for det her forslag, det siger sig selv. Jeg har også snakket med Dansk Blindesamfund forud for førstebehandlingen, og formanden, Jens Bromann, opfordrer os faktisk til at lade det ligge sommeren over og tage forslaget op igen til efteråret, så vi kan nå at få lavet en handlingsplan, hvor alle tingene kommer ind. Og der vil jeg høre René Skau Björnsson, om han er villig til, at Dansk Blindesamfund bliver inddraget i det arbejde.

For god ordens skyld hedder det hr. René Skau Björnsson.

Undskyld. Hr. René Skau Björnsson.

Jo tak.
     Jamen det mener jeg selvsagt er en god idé. Det er oplagt at inddrage Dansk Blindesamfund i det her arbejde. Det er vigtigt, at vi får dem med, der er tættest på det her, og som har erfaring på det her område. Jeg er jo meget glad for det høringssvar, der er kommet til forslaget. Og jeg er positiv over for, at vi nu bruger noget tid i Socialudvalget på at se på en beretning, der peger fremad, og som sikrer os en handlingsplan på meget kort sigt.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.