Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 127:
Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt netværk for undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger. Af Margrethe Vestager (RV) m.fl. (Fremsat 29/3 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det Radikale Venstre foreslår, at der efter forbillede fra KVIS-programmet på det sociale område skal oprettes et nationalt netværk for undervisning af børn med særlige talenter.
     Forslaget går ud på, at et netværk skal kunne give fagligt input til de lærere i folkeskolen, som skal undervise de særlig begavede børn. Det fremhæves i forslaget, at KVIS-programmet med stor succes har givet fagligt input til lærere, når de har skullet tilrettelægge en differentieret undervisning for elever med særlige behov. Udgifterne til et tilsvarende netværk for børn med særlige talenter skønnes ifølge forslaget at beløbe sig til ca. 5 mio. kr. fordelt på udgifter til et antal ekstra konsulenter, undervisningsmateriale og en udvidet webredaktørfunktion.

     Folkeskoleloven har siden 1993 pålagt skoler og lærere at differentiere undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever, såvel de meget stærke som de mindre stærke elever. Vi ved fra en række undersøgelser, at denne målsætning ikke er blevet opfyldt fuldt ud, men med en styrket evalueringskultur og indførelsen fra dette skoleår af en lang række initiativer til styrkelse af evalueringskulturen, herunder elevplaner og nationale test, har vi givet skoler og lærere nogle nye redskaber i hånden, som kan hjælpe dem med at tilrettelægge en undervisning, der giver udfordringer til alle elever.
     De nye test er som bekendt adaptive, og elevplanerne har som bekendt til formål, at der skriftligt skal ligge en melding om, hvad eleven skal arbejde med for at nå videre med faget.
     Ministeriet har støttet en række udviklingsprojekter, herunder ikke mindst på grundskoleområdet, som har betydet, at der er sat gang i talentplejeudviklingen rundtomkring. Der er allerede netværksdannelser i gang blandt de lærere, som har været længst fremme med talentudviklingen. Det kan man læse om på ministeriets hjemmeside om talentpleje, hvor der også er oplysninger med navn og adresse på flere af de involverede skoler og lærere. En af de lærere, der var særdeles aktive i den såkaldte talentcamp, og som startede denne aktivitet, sidder i øvrigt i det nye skoleråds formandskab.
     Regeringen har afsat i alt 10 mio. kr. over 2 år, i 2006 og 2007, til at understøtte en udvikling, der tilgodeser de talentfulde børn og unge. Puljen tager sigte på den cirka fjerdedel af en årgang, som med den rette stimulans og med de rette udfordringer kan komme længere inden for et eller flere fagområder, kan udfolde deres potentiale.
     De særlig begavede børn, en gruppe, som antages at udgøre mellem 2 og 3 pct. af en årgang, kan også drage nytte af initiativet, men målgruppen er altså bredere end som så. Det, vi skal opnå med en tydeligere satsning på talentpleje i bred forstand og over en bred kam, er uddannelse af de kvikke og dygtige elever til fremtidens job, ikke til fortidens. Derfor satser vi med talentplejepuljen i vidt omfang også på talenterne inden for de naturvidenskabelige fag.
     Der er masser af aktiviteter i gang, flere og flere kommuner bliver klar over nødvendigheden af at satse på de dygtige. Nogle af dem får støtte fra talentplejepuljen, andre gør det ikke. Fælles for dem alle er, at de erkender, at det er vigtigt for både eleverne og samfundet, at vi passer og plejer vore talenter, så de kan udvikle sig bedst muligt.
     Der er ikke tale om, at en sådan satsning sker på bekostning af andet eller andre. De bedste trækker flere med sig.
     De ildsjæle, som har været med til at løbe talentplejen
i gang, har på eget initiativ stillet deres viden og engagement til rådighed for andre på Undervisningsministeriets hjemmeside. Her finder man også artikler fra skoler og kommuner, der har iværksat talentplejeprojekter, som andre kan tage ved lære af. Jeg er indstillet på, at vi skal vedligeholde og udbygge hjemmesiden med gode eksempler, så den kan bruges til formidling og inspiration for andre, der ønsker at styrke skolens arbejde med de mest talentfulde. Netværk er oftest stærkest, når de dannes på frivillig basis og blandt mennesker, som har fingrene i virkeligheden, og som ønsker at udbrede deres viden til andre, fordi de synes, de har noget særligt at byde hinanden og byde andre. Derfor er jeg også tryg ved den nuværende ordning, hvor enhver skole og enhver lærer har mulighed for via hjemmesiden at komme i kontakt med de mennesker, der har erfaringer med talentplejen, og som hjertens gerne vil dele ud af deres viden uden behov for nye organisationer eller administrative foranstaltninger. Jeg er tryg ved, at de nye nationale test og den styrkede evalueringskultur kommer alle børn og unge til gode, både de meget talentfulde og dem, som ikke har lært, hvad de skal, og som ikke er rustet tilstrækkeligt til at tage en uddannelse i fremtiden.

Det er lige så stort et talentspild, at de bedste 15 pct. ikke får udviklet deres talenter, som det er, at de svageste
15 pct. ikke får de forudsætninger, der skal til, for at de kan tage en uddannelse. Vi skal gå på to ben og se på begge grupper.

     Som det fremgår, er regeringen enig med forslagsstillerne i, at der skal gøres noget mere for de elever, som kan komme længere, og som kan løbe hurtigere. Regeringen vil også gerne overveje nogle af de konkrete forslag, der stilles. Vi vil gerne overveje, om de radikale forslag kan supplere og forstærke den indsats, der allerede gøres, herunder også, om en form for netværk kan bidrage til at opsamle og udbrede god praksis.
     Så regeringen er altså enig i intentionerne i lovforslaget og vil gerne tage spørgsmålet op med folkeskoleforligskredsen med henblik på at søge tilslutning til en intensiveret indsats.

Der er en kort bemærkning til ministeren fra fru Margrethe Vestager.

Det er jeg i sagens natur utrolig glad for. Når jeg bad om en kort bemærkning, var det, fordi jeg undervejs under ministerens tale havde lidt svært ved at finde ud af, hvor den bevægede sig hen, fordi den også godt kunne have bevæget sig i retning af en afvisning.
     En af de ting, som vi lægger meget vægt på fra radikal side i forslaget, er at bruge nogle af de gode erfaringer, der har været med de opsøgende konsulenter, som har understøttet, at netværket faktisk har fungeret. For når man ser på noget af KVIS-netværkets succes, så synes den at dreje sig om en kombination af viden tilgængelig på en hjemmeside og mennesker, som vedligeholder den og er til stede i det læringslandskab, man kan sige vores folkeskoler udgør. Derfor er det med den inspiration, vi har lavet forslaget - og derfor også lavet en udvidelse af den hjemmesidetænkning, der er i øjeblikket. Hvis ministeren kan sige, om det også er den retning, man vil gå med hensyn til forslagets videre skæbne, så ville det være fint.

Min hensigt var ikke på nuværende tidspunkt at afvise noget som helst. Jeg benyttede lejligheden til at beskrive alt det, der er i gang, og som startede med de nævnte talentcamps. Og jeg har beskrevet, at vi på en vis måde allerede har et netværk, men jeg vil ikke afvise det radikale forslag, for jeg synes, at vi har brug for at udvikle det område, som har været forsømt, ikke mindst i Danmark.
     Jeg er faktisk meget glad for, at Det Radikale Venstre rejser den debat. Jeg synes, det er en vigtig debat. Om så lige alle de mekanismer og udgifter, der stilles forslag om, skal gennemføres, kan jeg jo ikke stå og love her, det skylder jeg at drøfte med skoleforligspartierne. Men jeg vil gerne sige, at det heller ikke skal være udgifterne, der skiller os ad, hvis de vel at mærke passer godt ind i en styrkelse af det, der allerede foregår.

Kan ministeren give et tidsperspektiv for, hvornår man vil kunne have den her drøftelse? Nu er det sådan en begrænset udgift. Vi har jo alt andet lige en finanslov foran os; jeg tror, at det også vil være muligt at finansiere den, hvis den ikke kan finansieres af de eksisterende talentplejemidler.
     Når vi har taget det op og synes, det er vigtigt, er det jo, fordi vi taler om en gruppe elever, som kan blive til en meget svag gruppe, hvis ikke deres måde at lære på tilfredsstilles. Vi ved fra mange undersøgelser, at de hurtigt kommer til at kede sig, finder undervisningen irrelevant og dermed jo også får en adfærd, som er uhensigtsmæssig, især for dem selv, men også for andre. Så hvis ministeren kan give et tidsperspektiv, vil det selvfølgelig være meget tilfredsstillende for den videre behandling.

Der vil i opspillet til den kommende folketingssamling blive drøftelser af det, som vi i ministeriet kalder lovpakke 3, og som rummer en række forskellige elementer på folkeskoleområdet. Det er ikke dramatiske ændringer, men nogle, der har at gøre med forenkling, større frihed til kommuner og skolestart. Og i den forbindelse vil jeg gerne anbringe et punkt på dagsordenen, hvor vi drøfter det radikale forslag.
     Jeg ved ikke, om der er brug for, at vi varmer op til et stort aftalekompleks. Jeg tager det radikale forslag som et inspirationskatalog, og der er ikke nogen af forslagene, jeg på forhånd vil afvise, især intentionerne er jeg i et og alt med på. Og det kan være, at det meste kan klares administrativt. Jeg ved endnu ikke hvordan, og derfor kan jeg heller ikke give en præcis tidsplan, for jeg ved jo endnu ikke, om det er et skolelovanliggende, og om det er et finanslovanliggende. Men én ting ved jeg, og det er, at det optager regeringspartierne. Vi er enige i intentionerne, og vi vil meget gerne drage nytte af den inspiration, der ligger
i det radikale forslag. Jeg er faktisk meget glad for, at De Radikale har fremsat forslaget.

Tak til ministeren. Og den første ordfører har jeg forstået bliver hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Ja, mange tak for den fleksibilitet.
     Beslutningsforslaget går ud på at lave løsninger, der kan stimulere børn med særlige talenter eller gode forudsætninger i folkeskolen. Konkret foreslås det at oprette et netværk, der kan give faglige input til lærere, der har særlig kloge børn i deres klasse. Målsætningen er at skabe en rummeligere folkeskole og give mulighed for mere differentieret undervisning. Der henvises til gode erfaringer med KVIS-programmet, der har givet input til lærere, der skal undervise børn med behov for specialpædagogisk støtte.
     Jeg synes godt om målsætningen, nemlig at gøre det attraktivt for flere befolkningsgrupper at sende deres børn i folkeskolen. Det er utrolig vigtigt, at folkeskolen bliver folkets skole, så det er naturligt for alle at sende deres børn i folkeskolen.
     Her i april måned kunne Ugebrevet A4 jo dokumentere, at det i høj grad er akademikerforældre, der sender deres børn i privatskole. Der er faktisk 38 pct. akademikerbørn i København, der i dag går i privatskole. Ifølge artiklen advarer ledere for begge skoletyper mod det, det kan føre til et usundt skolemiljø på både privatskoler og i folkeskoler. Ifølge den samme artikel går 56 pct. af eleverne i de fri grundskoler på skoler, hvor flertallet af forældrene har en videregående uddannelse, dvs. er akademikere, læger, sygeplejersker m.v. I folkeskolen går kun 26 pct. af eleverne på skoler med denne sammensætning.
     Opdelingen af elever på forskellige skoler gør, at vores samfund bliver mere opdelt i forskellige grupper, og det mindsker solidariteten. Det er vigtigt for samfundet, at alle samles i folkeskolen, og at børnene lærer hinanden at kende og kan knytte venskaber på tværs af kulturelle og økonomiske forskelle. Men den vigtigste grund til, at vi vil støtte beslutningsforslaget, er, at vi helt grundlæggende støtter tiltag, der tager hensyn til forskellige gruppers behov. Vi går ind for en mangfoldig folkeskole og et mangfoldigt samfund. Vi synes, at det er vigtigt, at der er undervisningstilbud til alle elever, der jo har meget forskellige behov.
     Enhedslisten støtter altså forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Troels Christensen.

I Venstre synes vi, at tanken bag dette beslutningsforslag er rigtig god, men umiddelbart rejser der sig det spørgsmål:
Skal Folketinget absolut lovgive på dette område, eller er det noget, vi kan klare administrativt? Det er sådan, at lærergerningen skal kunne favne alle elever og deres specielle behov for undervisning. De svage elever skal støttes, så de kan følge med gennemsnitet, og de mest og bedst begavede og talentfulde elever skal helst understøttes på en måde, så at alle udfordringerne bliver klaret. Ifølge forslagsstillernes forslag er det KVIS-netværket, der samler lærere med behov inden for specialundervisning, som skal være model for et tilsvarende netværk for lærere, der underviser de højt begavede børn. Spørgsmålet er, om ikke det kan gøres på andre måder, og om ikke det allerede på mange måder sker sådan i dag. Vi ved, at der findes ildsjæle
i skoleverdenen, der fortjener støtte på den ene eller anden måde, med henblik på at de faglige interesser samles op og gøres kendte for en bredere kreds. Selv om et netværk af lærere, der underviser begavede børn, ikke adskiller sig fra andre faggrupper, vil Venstre gerne medvirke til, at vi finder frem til en model på det her område, som forslagsstillerne bringer på bane.

I øvrigt tror vi på, at de adaptive test, der nu indføres sammen med elevplanerne, vil sætte fokus på, at også de særlig begavede børn sikres den nødvendige differentierede undervisning, og dermed målrette den faglige udvikling.

     Jeg ved, at der allerede i dag er mange aktiviteter i gang i kommunerne. Det ses af den interesse, der vises fra kommunernes side for at være med i og få penge fra puljen for talentplejeordningen, og der er jo som bekendt afsat 10 mio. kr. til dette formål.
     Som nævnt finder Venstre tanken fra Det Radikale Venstre rigtig god, og vi vil meget gerne drøfte en model i Uddannelsesudvalget for at kunne målrette det faglige samarbejde på dette felt.

Tak til hr. Troels Christensen. Og så kommer der en ny Troels på talerstolen, denne gang med efternavnet Ravn.
     Hr. Troels Ravn, værsgo.

Folkeskolen er for alle børn. Socialdemokraternes mål er at udvikle folkeskolen, så den giver grundlag for, at alle børn kan få forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse og lyst til at lære hele livet. Skolesystemet skal have ressourcer til at rumme alle børn.
     Den pædagogiske og faglige udvikling skal styrkes. Faglighed og kreativitet skal gå hånd i hånd, så skolen understøtter selvstændigheden og det skæve, skaber selvtillid og resultater hos alle børn, så der er udfordringer for både fagligt stærke og svage børn.
     Elever med særlige behov skal sikres specialpædagogisk hjælp til en alsidig udvikling, så de i videst muligt omfang kan fastholdes i den lokale folkeskole sammen med deres kammerater. Alle skoler skal have lærere og pædagoger med specialpædagogisk uddannelse og indsigt. Målrettet og fleksibel indsats med brug af nye metoder og værktøjer skal sikre mindst mulig udskilning fra fællesskabet. Børn med særlige behov skal fortsat kunne undervises i særlige undervisningstilbud af høj kvalitet.
     Når vi bruger vendingen børn med særlige behov, tænker vi som oftest på børn, der har svært ved at tilegne sig faglige kundskaber og leve op til de krav, de møder i undervisningen, eller på børn, der socialt fungerer dårligt i skolen. Men i virkeligheden bør gruppen af børn med særlige behov også omfatte børn med særlige forudsætninger, særlig begavede børn, kvikke børn, børn med særlige talenter.
     Lærerne i folkeskolen arbejder meget målrettet og dygtigt med at leve op til kravene om, at folkeskolen skal være rummelig, og at undervisningen altid skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Rummelighed og elevdifferentiering er nogle meget nødvendige, men også meget ambitiøse målsætninger for folkeskolen.
     Af flere grunde kan det være vanskeligt for lærerne at leve op til kravene. Tænk bare på den undervisningssituation, som bestemt ikke er så usædvanlig i dagens folkeskole, nemlig at én lærer i en klasse med 26-28 børn i sin undervisning skal kunne favne alle eleverne og stimulere den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Det er en meget vanskelig opgave. Og i sådan en klasse vil der gennemsnitligt være 4-6 børn med særlige behov for undervisning.
     Mens folkeskolen har en lang tradition for på kvalificeret vis at tilbyde specialundervisning til børn, som har svært ved fagligt og socialt at leve op til kravene, har der ikke helt været den samme opmærksomhed i forbindelse med også at give målrettede tilbud til de særlig begavede børn. Denne gruppe børn trives ofte ikke i folkeskolen, de keder sig, de kan ikke se meningen med at deltage i undervisningen eller det sociale fællesskab i klassen, og de bliver ofte urolige og forstyrrende. Det er derfor nødvendigt også at møde disse elever med særlig opmærksomhed og give dem faglige udfordringer, som passer til deres potentiale. Når elever bliver fagligt udfordret på det niveau, der passer til den enkelte, har de nemlig også de bedste muligheder for at fungere rent socialt.
     Socialdemokraterne mener derfor, at det er et godt beslutningsforslag, vi har her fra Det Radikale Venstre. Det er en god idé at etablere et nationalt netværk for undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger. Hermed opbygges et forum, der giver faglige input til lærere, der i deres klasser har elever, der er kendetegnet som børn med særlige talenter eller forudsætninger. Og den enkelte lærer kan så få konkret faglig rådgivning og hjælp, eksempelvis med materialer og metodevalg, til sit arbejde.
     Endelig skal det jo understreges, at beslutningsforslaget ikke betyder, at der flyttes ressourcer fra de børn, der i traditionel forstand har behov for specialundervisning.
     Med disse ord vil jeg slutte af med, at Socialdemokraterne giver sin støtte til beslutningsforslag nr. B 127.

Jeg skal ikke forlænge Folketingets behandling af vores forslag unødigt, men bare spørge som opfølgning på den her meget positive modtagelse, synes jeg, fra socialdemokratisk side: Vil Socialdemokratiet konkret fremme forslagets virkeliggørelse inden for en kortere eller længere tidshorisont? Ministeren lod det jo sådan brede sig et godt stykke hen over sensommeren, før man kunne gøre ting, og der er jo ikke desto mindre et stykke tid til. Specielt hvis det kan klares administrativt, altså uden lovændring, er det sådan set noget, man kunne gå i gang med at drøfte med en meget kort tidshorisont.

Socialdemokraterne vil gerne med en meget kort tidshorisont gå positivt ind i det her arbejde. Vi finder, at det er et nødvendigt og et vigtigt stykke arbejde, der ligger her.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

Dansk Folkeparti er grundlæggende positivt indstillet over for nye initiativer, som skal fremme og understøtte børn med særlige forudsætninger og talenter. Det er også derfor, vi er med i folkeskoleforliget og bl.a. har indført nationale og adaptive prøver i forskellige fag på forskellige klassetrin. Man kan så med rimelighed spørge, om vi ikke skulle være gået videre og have indført flere prøver på forskellige årgange, så vi kunne få endnu mere for pengene, end vi får i dag. Det må tiden dog vise.
     I Dansk Folkeparti er vi også tilfredse med de nye elevplaner, som vi håber vil være med til at fremme evalueringskulturen i folkeskolen og sætte fokus på den enkelte elevs forudsætninger, både hvad angår de fagligt stærke elever, og hvad angår den elevgruppe, som er stillet dårligere rent fagligt. Vi skal ikke kun fokusere på dem, som kan en masse, vi skal derimod løfte alle grupper i folkeskolen og i uddannelsessystemet generelt. De Radikales forslag indeholder en række sympatiske tanker, og vi er ikke afvisende over for fornuftige initiativer. Der er dog i forvejen fokus på området. I 2006 og 2007 er der afsat en pulje på i alt 10 mio. kr. til en særlig indsats over for talentfulde elever og studerende både
i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, og det er primært med henblik på fremme af de naturvidenskabelige talenter. Puljen tager sigte på de ca. 25 pct. af en årgang, som antages at have et særligt talent inden for et bestemt område, men kan også anvendes til de ca. 2-3 pct. af en årgang, som vurderes at være højt begavede. Flere skoler og lærere indgår allerede i dag i et særligt netværk med henblik på gensidig inspiration, udvikling og videreformidling af de gode eksempler. Det ville være oplagt, hvis vi under udvalgsbehandlingen eller på anden måde fik belyst de nuværende initiativer, og hvad der konkret er kommet og kommer ud af dem. Jeg er bekendt med, at forskellige undersøgelser viser, at vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag, men nu må vi selvfølgelig lige se tiden lidt an. Der vil også være bedre muligheder for holdopdeling i folkeskolen, for kan vi dele eleverne op efter deres faglige forudsætninger, vil vi både kunne løfte dem i bunden, fastholde de bedste i toppen og forhåbentlig rykke dem i mellemgruppen op til toppen osv. Dansk Folkeparti er således positivt indstillet over for forslaget, men er af den opfattelse, at udfordringen skal tages op i forligskredsen om folkeskolen og her gøres til genstand for en nærmere drøftelse. Afslutningsvis vil jeg opfordre ministeren og hans ministerium til på alle mulige tænkelige måder at fremme en kultur i folkeskolen, der giver plads til dem med særlige talenter, herunder i høj grad inden for de naturvidenskabelige fag.

Nu har flere ordførere været inde på, at det ikke er givet, at det er et lovgivningsspørgsmål. Jeg vil også være tilbøjelig til at mene, at det ikke er et lovgivningsspørgsmål, men at man kan løse det administrativt ved at sætte det i gang i ministeriet. Derfor kan man diskutere, om det partout er eller ikke er et forligskredsanliggende.
     Er det noget, som Dansk Folkeparti konkret vil tage op inden for en kortere tidshorisont, eller er man afventende over for et ministerinitiativ?

Vi synes fra Dansk Folkepartis side, at de ting, der foregår nu, er rigtig gode ting, og hvis man kan gøre det endnu bedre, vil vi sådan set gerne gøre det i morgen, hvis det kan lade sig gøre. Vi synes, det er helt afgørende, at de ting for elever, som har særlige forudsætninger og talenter - og så skal jeg ikke gøre mig klog på, hvordan man definerer særlig begavede børn, det er der nok andre, der ved mere om, end jeg gør - kommer i gang, og jo hurtigere man kan få det i gang, jo bedre vil det være.
     Jeg synes også - og så ved jeg ikke, om fru Margrethe Vestager vil give mig ret i det - at der i 1990'erne måske var en tendens til, at man fokuserede meget på de elever, som lå i bunden, og det synes jeg er rigtig godt. Og jeg synes faktisk, der er kommet en endnu bedre tendens nu, hvor vi også fokuserer på dem, der ligger i toppen. Jeg synes, man skal have det hele med, og kan vi gøre det, så synes jeg, at vi skal gøre det, og kan vi gøre det bedre, end vi gør det i dag, synes jeg, man skal gøre det så hurtigt som overhovedet muligt.

Jeg skal bare kvittere for svaret. Vi kunne godt kaste os ud
i en stor diskussion om, hvad der har været fokuseret på før, og om man kan fokusere på flere ting på samme tid. Men jeg vil bare konstatere, at uanset alle de her udenomsværker, og hvad man i øvrigt synes om skolepolitikken, oplever jeg, at der er støtte fra Dansk Folkeparti til, at vi gør noget,
f.eks. det her, som jo er en meget konkret ting at gøre i forhold til at sørge for, at den her gruppe af børn, som er en lille gruppe af børn, får en undervisning, der retter sig lige præcis mod deres behov.

Jeg vil bare bekræfte det, jeg sagde før, at jeg synes, at hvis man kan gøre mere på det her område, så skal man gøre mere på det her område. Jeg har set en liste over de initiativer, som er i gang, og jeg synes, vi i udvalgsbehandlingen skal bede om at få de eksempler, der er på de ting, som rent faktisk foregår, så vi kan se, hvad der er i gang, og så vi kan se, hvad det er, vi kan bygge videre på, og hvordan vi eventuelt kan gøre det på en anderledes måde. For hvis folkeskolen skal rumme alle elever, hvilket jo er en sympatisk tanke, skal der også være plads til dem, som kan noget mere, som kan noget anderledes, for det kan også være til ganske god gavn for samfundet og ikke mindst for deres egen selvtillid.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

Fra konservativ side er vi utrolig glade for dette, man fristes til at sige pludselige fokus på også at sikre de bedste og mest intelligente elever et godt forløb gennem folkeskolen, som kan være med til at sørge for, at også de føler, at netop folkeskolen er den rigtige hylde for dem.
     Desværre får man jo nogle gange lidt en fornemmelse af, at folkeskolen ikke altid har fået lov til at rumme de her særlig dygtige elever. Derfor kunne man f.eks. også i marts måned i Dagbladenes Bureau læse en artikel om Henrik, som var godt begavet, og som var en af de heldige, fordi han blev flyttet til en privat skole, hvor man tog godt vare på de højt begavede børn.
     Det er jo trist, at den danske folkeskole på nogle områder har udviklet sig sådan, og hvorfor har den så det? Et rigtig godt bud kommer i samme artikel fra Ole Kyed, som er skolepsykolog i Lyngby-Taarbæk Kommune og sideløbende har specialiseret sig netop i de intelligente børn. Han siger, at børnenes problemer tabuiseres og forværres i en skoleverden, der er præget af årtiers enhedstænkning og jantelov.
     Det her kunne så lyde, som om jeg stod og kritiserede den danske folkeskole - absolut ikke. Jeg vil gerne have lov at vende fokus herind mod denne Folketingssal. For der er jo ikke nogen tvivl om, at vi fra konservativ side i årevis har påpeget netop dette problem: for meget enhedstænkning og for meget jantelov i skolepolitikken. Der har ikke været plads til de kloge børn, der har ikke været plads til dem, der skilte sig ud.
     Derfor er det selvfølgelig utrolig glædeligt, at netop et parti som Det Radikale Venstre nu sætter dette i fokus. Det kunne jo give en lille smule håb om, at vi ikke kun i den borgerlige side af Folketingssalen, men bredt i folkeskoleforligskredsen rent faktisk kunne tage vare på også at hjælpe de kloge børn til at få et godt skoleforløb, så de ikke ender som lille Henrik, der ligger på gulvet og slås frem for at lære noget, fordi det ganske enkelt bliver for kedeligt, og fordi han ikke får lov at blive undervist på et niveau, der svarer til hans eget og sammen med elever, der har netop hans niveau.
     Jeg kan også høre på ministeren, at han meget gerne vil tage det her emne op i forligskredsen, og det vil vi fra konservativ side glæde os utrolig meget til. Vi er glade for at tage debatten her i Folketingssalen og også i forligskredsen, og vi håber sandelig, at dette beslutningsforslag kan gøre det bredt acceptabelt og legitimt, at vi også fokuserer på de bogligt dygtige elever og giver dem særlige redskaber, giver lærerne særlige redskaber til at hjælpe dem.
     Vi kan godt tale økonomi for min skyld, men det vigtige er jo også, at man får redskaberne derude lokalt, at vi
f.eks. kan lave holddeling på tværs af alder, at vi kan lave en niveaudeling i perioder, kortere- eller længerevarende, sådan at eleverne kan undervises, uanset om de er bogligt stærke, svage eller ligger i midten, netop efter deres behov og ud fra deres egne præmisser, sådan at hverken de stærkeste, de svageste eller dem i midten marginaliseres, hverken bogligt eller socialt. Gudskelov har vi en regering, der har indført elevplaner, og som har lavet nationale test, som netop har givet os nogle redskaber til at finde frem til disse elever, og på den baggrund og med de redskaber, vi nu endelig har fået skabt til at finde både de stærke og de svage elever, vil det være muligt også at dyrke det fokus, som De Radikale nu endelig lægger op til at sætte på netop de stærke elever og på at sikre, at de ikke bliver tabt, fordi de ganske enkelt keder sig i undervisningen.

     Fra konservativ side er vi meget glade for at se det her forslag, og vi glæder os til at tage drøftelsen i forligskredsen om, hvordan vi nøjagtig kan gøre.
     Der er ingen tvivl om, at man kan lære af hinanden, lære af de gode eksempler, og vi glæder os til at arbejde videre, efter både hvad ministeren har sagt, og hvad der ligger i beslutningsforslaget, på at styrke og underbygge lærernes indsats for at hjælpe både de stærke og de svage elever, for den danske folkeskole skal kunne rumme alle elever og ikke bare være præget af politisk enhedstænkning og jantelov.

Tak til ordføreren. Der ser ikke ud til at være nogen spørgsmål. Næste ordfører bliver fru Pernille Vigsø Bagge.

Folkeskolen skal være rummelig og inkluderende og have plads til alle børn, også børn med særlige talenter eller særlige forudsætninger. I praksis betyder det, at folkeskolen dermed også skal understøtte og udvikle alle børn både socialt og fagligt. SF ser oprettelsen af et nationalt netværk for lærere, der underviser denne gruppe børn, som en god idé.
     Det gør vi først og fremmest ud fra en betragtning om, at netværket kan bidrage til at fastholde bredden i folkeskolens elevsammensætning. Det ønsker vi, fordi det er vigtigt, at børn ikke udelukkende går i klasse med børn, der ligner dem selv. Tværtimod er det en styrke, hvis folkeskolen og dens enkelte klasser er mangfoldige, hvad angår børnenes faglige kompetencer, sociale baggrund og kultur.
     Det fællesskab, der i skoleklasserne opstår på tværs af forskelligheder, understøtter bl.a. udviklingen af værdier som tolerance, solidaritet og medmenneskelighed. Folkeskolen har nemlig også en dannende funktion, og den understøttes ved mangfoldighed i elevsammensætningen. Derfor er det vigtigt, at den også kan rumme gruppen af elever med særlige forudsætninger eller særlige talenter.
     Det er vigtigt, at alle børn oplever undervisningen i folkeskolen som sjov og udfordrende, ellers er der risiko for, at børnene bliver urolige og keder sig i timerne. Det smitter af på lysten til og glæden ved at gå i skole. Det er derfor, lærerne arbejder med differentieret undervisning og forsøger at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.
     Jeg er sikker på, at lærerne allerede i dag gør et godt stykke arbejde for elever med særlig stærke kompetencer, men det betyder ikke, at arbejdet ikke kan gøres bedre. Et nationalt netværk til at hjælpe lærerne med tilrettelæggelse af undervisningen for de her børn er en fin idé, for selvfølgelig skal arbejdet med differentieret undervisning også komme den her type elever til gode. De har også krav på at møde udfordringer i skolen, og hvis de ikke gør det, risikerer vi, at de og deres forældre søger mod private skoler, der har specialiseret sig i den her type elever, og en sådan udvikling er ikke ønskværdig for nogen parter, hverken for folkeskolen eller for de særlig talentfulde børn.
     SF er selvfølgelig for forslaget, for vi vil sikre fortsat mangfoldighed i folkeskolen, hvor alle elever skal udfordres og trives.

Tak. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Margrethe Vestager.

Først og fremmest naturligvis en varm tak til ordførerne, som alle har givet deres tilslutning til forslaget i forskelligt toneleje, bevares, og med lidt forskellige vinkler, men en, synes jeg, meget helhjertet tilslutning til forslaget. Det synes jeg er vigtigt, fordi det at arbejde på at sikre, at folkeskolen som en realitet er for alle børn, må være en fælles opgave for Folketinget.
     Hvis man vil have en bedre skole, må man jo se på, hvad der giver en bedre skole, og jeg tror, de fleste har en oplevelse af, at bedre skole kommer af bedre undervisning. Jeg synes ikke, det er tiden og stedet til at starte en stor diskussion om, hvad statens test og de statsligt pålagte elevplaner bidrager med, men det er i hvert fald svært for os at se, at de giver bedre undervisning, og vi deler ikke regeringens og forligspartiernes oplevelse af, at lærerne ikke kender elevernes faglige standpunkt.
     Tværtimod har vi den oplevelse, at hvis man gerne vil have bedre undervisning, skal man styrke lærernes muligheder for at give en bedre undervisning, fordi vi har den konkrete oplevelse, at lærerne faktisk godt ved, hvor eleverne er i deres faglige standpunkt, og gør sig meget umage med også at orientere sig om elevernese forskellige måder at lære på.
     Men jeg tror, det kan være meget vanskeligt, hvis man er lærer i en klasse med ganske mange børn. Selv om gennemsnittet stadig væk ligger på 19-20 elever i klassen, er der ganske mange klasser med både 26 og 28 elever.

Det er mange elever, og det er også mange elever, hvis der kun sidder én elev i klassen, som har et særligt talent eller en særlig forudsætning i matematik eller i andre fag, som gør, at læreren udfordres på sin faglighed. Derfor det her meget konkrete forslag, som ikke er abstrakt, som ikke er far-fetched, men som faktisk bygger på noget, som vi ved virker, fordi vi har de konkret gode erfaringer med KVIS-programmet og den måde, det har fungeret på.

     Når man ser på, hvor mange der har besøgt KVIS-programmet, også aflagt lange besøg, hvor man må formode, at de faktisk har haft lejlighed til at læse og sætte sig ind i det materiale, der ligger, når man ser på konsulenternes gode erfaringer, og når man ser på den egentlig meget enkle mekanik, der ligger i at have en velfungerende hjemmeside, en redaktør, som sørger for, at den er levende, og konsulenter, som kan forbinde hjemmesidens viden med den konkrete undervisning, så har vi jo en god model. Derfor synes vi også, det er oplagt at bruge denne gode model på de andre børn, som har særlige behov.
     Og det er et særligt behov. Som flere ordførere har været inde på, ved vi fra forskellige undersøgelser, at nogle børn med særlige talenter eller forudsætninger ikke får en undervisning, de oplever som motiverende og rigtig. Derfor keder de sig, de bliver urolige, de oplever det som irrelevant. De mister måske i virkeligheden motivationen for at lære. Samtidig er de aldersmæssigt og socialt på niveau med deres klassekammerater, og derfor giver det også begrænset mening at flytte dem til et fagligt miljø, hvor de er på fagligt niveau, men så måske hverken aldersmæssigt eller socialt passer ind.
     Derfor synes jeg, det er hensigtsmæssigt, at der har været den her konkrete og positive holdning til forslaget, sådan som det er fremsat. Vi tror, at den begrænsede økonomi, der er lagt til grund, også gør det realisabelt, og vi har bestemt ikke en opfattelse af, at det kræver lovgivning. Hvis man kan gøre det uden lovgivning og inden for en kort tidshorisont, er vi naturligvis meget indstillet på det.
     Vi håber så, at vi kan fortsætte diskussionen i udvalget. Det er selvfølgelig altid dejligt at opleve, at forligspartier sætter pris på hinandens selskab. Men det er jo lidt ærgerligt, hvis folkeskoledebatten skal monopoliseres
i forligskredsen, og vi derfor ikke kan have et arbejde om folkeskolen i udvalget, der, hvor vi kan finde enighed om det. Derfor ser jeg frem til udvalgsarbejdet og håber, at vi derigennem kan få afklaret nogle af de spørgsmål, som har været stillet, og også komme frem til, at der kan ske noget med en relativt kort tidshorisont, dels fordi det er vigtigt for de børn, som er derude, dels fordi vi har en velfungerende model, som vi kan udbygge på en relativt enkel måde. Det synes jeg er vigtigt, og jeg synes, det er et vigtigt signal at sende, at der er blik for ikke kun de mange, der har et talent, men også for den lille gruppe af børn, som har et helt særligt talent, og som derfor kræver mere af deres lærer, end det store flertal måske giver plads til at give.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.