Den næste sag på dagsordenen var:
21) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 121:
Forslag til folketingsbeslutning om at overdrage lufthavnen på Vágar til de færøske myndigheder og at overflytte beslutningskompetencen over Investeringsfonden for Færøerne til Færøerne. Af Høgni Hoydal (TF). (Fremsat 22/3 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det foreliggende beslutningsforslag er for mig at se blevet overhalet af udviklingen. Jeg vil gerne kort gennemgå processen om overdragelsen af Vágar Lufthavn til Færøerne.
     På et møde den 4. april 2005 aftalte lagmanden og statsministeren, at man skulle se på en overdragelse af de danskejede dele af Vágar Lufthavn til Færøerne. Der blev nedsat en færøsk-dansk ekspertgruppe under færøsk formandskab, som skulle se på mulige opdateringsløsninger af Vágar Lufthavn. Rapporten offentliggjorde de i april 2006.
     På baggrund af rapporten traf Færøernes landsstyre beslutning om det valgte projekt til opdatering af lufthavnen, og ved en fælleserklæring den 27. juni 2006 indgik lagmanden og statsministeren en aftale om lufthavnens overdragelse, lufthavnens opdatering samt finansiering af lufthavnens opdatering.
     Folketinget vedtog den 29. marts i år lov om ændring af lov om Investeringsfonden for Færøerne, og med den lov har Folketinget sikret det økonomiske grundlag for en modernisering af udbygningen af lufthavnen i Vágar i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af lufthavnen.
     Færøernes Lagting har tilsluttet sig lovforslaget inden vedtagelsen i Folketinget. Endelig blev lufthavnen i Vágar overdraget til de færøske myndigheder den 1. maj i år helt i overensstemmelse med lagmandens og statsministerens fælleserklæring.
     De færøske myndigheder har som led i overtagelsen af lufthavnen besluttet at gennemføre en mere omfattende modernisering og udbygning af lufthavnen. Som det fremgår af de fremlagte erklæringer fra 2005 og 2006, har det været forudsat, at den nødvendige kapital til opdateringen tilvejebringes, ved at egenkapitalen i Investeringsfonden for Færøerne nedkapitaliseres med et tilsvarende beløb.
     Det valgte projekt til opdatering er bl.a. flere oplæg udarbejdet af den dansk-færøske ekspertgruppe med Færøerne for bordenden med repræsentation af særlig ekspertise på luftfartsområdet, og de færøske myndigheder og personer med sagkundskab har været inddraget i såvel valg af projekt som finansiering af projekt.
     I forbindelse med Vágaropdateringen har der været en fælles dansk-færøsk forståelse om ikke at udlåne penge til finansieringen af projektet, men gennem en lovændring at gøre det muligt at reducere fondens formue med de 365 mio. kr., som opdateringsprojektet er beregnet til at koste, en ændring, der blev vedtaget af Folketinget den 29. marts i år, og fonden er ikke forhindret i at yde lån til andre større anlægsprojekter. Det er korrekt, at fonden siden 1976 har været ledet af en bestyrelse, der er udpeget af det færøske hjemmestyre, men fundamentalt set er der tale om en fond, der er oprettet ved lov, og hvis vedtægter reguleres gennem lovgivning i Folketinget. Midlerne i fonden stammer grundlæggende fra statstilskud tilført i finansårene 1964-65 og 1979, og regeringen ser fondens virke som et dansk tilskud til erhvervsudviklingen på Færøerne. Jeg er bekendt med, at landsstyret tidligere, i 2002, har foreslået, at overtagelsen af Vágar Lufthavn kombineres med endelig overtagelse af Investeringsfonden for Færøerne. Statsministeren tilkendegav dengang over for den daværende lagmand, at regeringen ikke så noget behov for en færøsk overtagelse af fonden. Den finder ikke, at forholdene har ændret sig. Som sagt er det et forslag, som er overhalet af virkeligheden.

Nu var det her forslag jo oprindelig stillet som et ændringsforslag til det lovforslag, som regeringen kom med, og man kan derfor sige, at overdragelsen af lufthavnen er overhalet af virkeligheden. Men hovedformålet med forslaget er, at samtidig med at ansvaret for lufthavnen overdrages, overgår også den hele og fulde beslutningskompetence over fonden til Færøerne.
     Jeg vil gerne spørge ministeren om, hvorfor det egentlig er et problem, at hele kompetencen overgår til Færøerne. Det ville skabe mulighed for, at man på Færøerne kunne vælge en rigtig løsning, og at der ikke bliver truffet en afgørelse i et lukket rum, som kommer til at få stor betydning for Færøerne mange år fremover. Så hvad er egentlig problemet i at sige, at fonden overgår til Færøernes beslutningskompetence? Er man bange for, at den vil blive brugt til noget andet, eller hvad?

Det er en fond, der er finansieret af danske skatteydere, og hvis hr. Høgni Hoydal mener, at fonden blot skal overgå til Færøerne, kan man lige så godt bede om større bloktilskud fra Danmark.

Jeg må sige, at jeg undres lidt over argumentationen. Jeg ved ikke, om der er lignende eksempler i verdenshistorien. Jeg erindrer f.eks. ikke, at Norge, da Norge fik selvstændighed fra Sverige, i den sammenhæng skulle betalte for bygninger eller aktiver. Det er en helt normal procedure, at når man overtager ansvaret for en sag, så følges den politiske beslutning og det økonomiske ansvar ad.
     Den her fond har været færøsk i mange, mange år, hvad er problemet i, at færøske myndigheder får beslutningskompetencen over, hvad den skal bruges til? Det er egentlig kun det, forslaget handler om.

Jeg er fuldstændig uenig. Det her drejer sig om en fond finansieret af danske skatteydere, og fondens formål er jo netop at udlåne penge, som man har nedkapitaliseret i forbindelse med Vágar Lufthavns overdragelse. Så jeg er fuldstændig uenig.
     Det her er en fond, som også kan bruges til projekter på Færøerne. Men det er nu engang de danske skatteydere, der finansierer den, og så er det vel også rimeligt nok, at det er herfra, at man bestemmer, hvad fondens penge bl.a. skal bruges til.

Fru Sofia Rossen har bedt om ordet for en kort bemærkning.

Sofia Rossen: (IA):
Som jeg forstår det, er fonden oprettet til investeringer i infrastruktur på Færøerne, og fonden har så gennem 50 år fungeret som færøsk fond med færøsk bestyrelse og vedtægter.
     Agter man fra dansk side at inddrage fonden til noget andet, så den ikke bruges på Færøerne? Og har Danmark nogen interesse i at have hånd i hanke med, hvordan man udbygger infrastrukturen på Færøerne?

Jeg kan sige, at Investeringsfonden i første række har til formål at yde lån til investeringer navnlig i større offentlige anlæg og lignende, som er nødvendige eller ønskelige af hensyn til det færøske erhvervslivs udvikling, som det er vanskeligt at finansiere på anden vis. Dernæst kan der også ydes lån til private virksomheder eller organisationer til løsning af større opgaver, som kan fremme forholdene for det færøske erhvervsliv som helhed.
     Jeg kan blot igen sige, at vi ikke finder, at forholdene har ændret sig siden 2002, og at vi ikke ser, at der skal ske en færøsk overtagelse af fonden.

Sofia Rossen: (IA):
Jeg spurgte til, om Danmark har nogen interesse i at have hånd i hanke med, hvordan man udbygger infrastrukturen på Færøerne.

Det er jo også Færøernes ønske, at det, der sker omkring udbygningen af Vágar Lufthavn, er en del af infrastrukturen. Jeg synes faktisk, at man skal ønske Færøerne tillykke med overdragelsen af Vágar Lufthavn, hvoraf de ca. 365 mio. kr., så vidt jeg erindrer, bliver finansieret.

Jeg bliver noget forundret over den argumentation, som ministeren bruger: Fordi det er danske skatteydere, der har været med til at betale nogle penge, kan man ikke overlade det at træffe beslutninger til Færøerne. Er det en holdning, som regeringen også har i forhold til Grønland? Og betyder det, at man også i forhold til bloktilskud til Færøerne og Grønland mener, at Danmark skal til at bestemme, hvordan disse penge skal anvendes?

Der foregår jo altid en forhandling, når der på den ene eller den anden måde overdrages ting. Jeg må blot endnu en gang sige, at vi ikke forventer at træffe andre beslutninger omkring overdragelse af fonden end den beslutning, vi traf i 2002, om, at vi ikke ønskede at overdrage midlerne i fonden.

Jeg har forstået, at regeringen ikke ønsker at ændre holdning, men det var ikke det, jeg spurgte til. Jeg spurgte til ministerens argumentation.
     Ministeren siger, at det er penge, der er betalt af danske skatteydere, og derfor skal Danmark bestemme. Så spørger jeg: Gælder det også bloktilskud til Grønland og Færøerne, der jo også er betalt af danske skatteborgere?

Er det også der efter ministerens opfattelse sådan, at det skal Danmark bestemme over, hvordan disse penge anvendes?

Jeg mener altså ikke, at man kan sammenligne de to ting. Det er at blande æbler og pærer. Vi står her med en investeringsfond, som skal bruges til udlån til infrastrukturprojekter.

Jeg synes, at ministeren svarer udenom eller undlader at svare, da fru Rossen spørger, om Danmark har andre planer end dem, Færøerne har med fondens midler. Det synes jeg måske at ministeren bør svare direkte på.

Det er jeg glad for at få lov til at gøre, for det har regeringen ikke.

Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi går nu til ordførerrækken, og den første ordfører er fru Joan Erlandsen.

Da Venstres ordfører på området desværre ikke kan være i Tinget i dag, har jeg fået overdraget denne tale her i eftermiddag, så jeg vil prøve at sige, hvad Venstre går ind for.
     Med beslutningsforslag nr. B 121 foreslår hr. Høgni Hoydal, at lufthavnen på Vágar skal overdrages til de færøske myndigheder, og at beslutningskompetencen over Investeringsfonden samtidig skal overgå fuldt og helt til Færøerne.
     Beslutningsforslaget er et tidligt udtryk for, at hr. Høgni Hoydal er af den overbevisning, at det tidligere fremsendte lovforslag L 121 vil betyde en fastlåsning af beslutninger om udbygning af lufthavnen og en afskæring af Investeringsfondens muligheder for at finansiere andre infrastrukturelle projekter på Færøerne.
     Venstre er ikke enig i den opfattelse og kan derfor ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag. Danmark er ligesom Færøerne en del af rigsfællesskabet, og vi handler alle i samme interesse. Lad mig derfor slå helt fast, at vi alle er interesseret i at se midlerne i Investeringsfonden blive brugt til samme formål, nemlig at finansiere infrastrukturelle investeringer på Færøerne.
     Når hr. Høgni Hoydal mener, at regeringens lovforslag, L 121, vil betyde, at Investeringsfonden bliver halveret, amputeret og fastlåst til opgradering af en lufthavn, så må der nødvendigvis være tale om en misforståelse fra hr. Høgni Hoydals side. Nedkapitaliseringen af Investeringsfonden i forbindelse med udbygning af lufthavnen på Vágar er en nødvendig investering, da lufthavnen er et af Færøernes vigtigste trafikale knudepunkter, men det betyder jo ikke, at Investeringsfonden bliver totalt tømt, så Færøerne fremover er afskåret fra at foretage nye infrastrukturelle forbedringer.
     Venstre kan således ikke tilslutte sig beslutningsforslaget om fuldstændigt at overflytte beslutningskompetencen for Investeringsfonden til Færøerne, da vi ikke kan se, at den nuværende struktur i fonden giver anledning til konflikt.
     Hertil skal jeg så tilføje, da ordføreren fra Dansk Folkeparti desværre heller ikke kan være i Tinget i dag, at Dansk Folkeparti støtter Venstres holdning. Dansk Folkeparti kan altså heller ikke gå ind for beslutningsforslaget, det skulle jeg herved meddele.

Nu ved jeg ikke, om jeg kan spørge fru Joan Erlandsen om både Dansk Folkepartis og Venstres holdning til det her spørgsmål, men jeg forstår ikke helt argumentationen. Er det ikke Venstres holdning - det har jeg i hvert fald hørt både statsministeren og andre fremtrædende personer fra Venstre sige igen og igen - at med politisk ansvar følger også det økonomiske ansvar, og at med politisk beslutningsret følger også kompetencen til at beslutte?
     Har Venstre og Dansk Folkeparti nogen interesse i at være med til at bestemme, hvad den her fond skal bruges til? Den er jo beregnet til infrastrukturelle udbygninger på Færøerne, og jeg er fuldstændig enig i, at det er helt nødvendigt, at vi får brugt pengene til lufthavnsudbygninger. Men vil det ikke være mere i tråd med folkeretlige eller demokratiske principper, om det færøske parlament selv bestemte, hvordan man ville udbygge sin lufthavn, og også hvordan man ville bruge de penge, der er til rådighed?

Hvad Dansk Folkeparti skulle mene i den forbindelse, vil jeg godt undlade at forholde mig til her. Men jeg vil så sige, at de penge bliver brugt til en udbygning af den lufthavn på Færøerne, og et flertal på Færøerne er gået ind for det - ud af syv er der fem, der er gået ind for, at beslutningen skulle være sådan. Samtidig har vi hørt, hvad ministeren siger: Det er altså danske skatteydere, der er med til at finansiere fonden, og derfor er det relevant, at man har den beslutningskompetence, som man har.

Jeg forstår fuldt ud, at fru Joan Erlandsen ikke kan svare på Dansk Folkepartis vegne, derfor spurgte jeg også specifikt til Venstres holdning. Skal jeg forstå det argument sådan, at det er danske skatteyderes penge, som oprindelig blev sat i en fond i et fuldstændig uudbygget samfund, at det også betyder, at når vi f.eks. skal overtage amtmandsboligen i Tórshavn, skal vi betale pengene tilbage til den danske stat? For den er jo også finansieret af danske skatteydere. Betyder det også, at vi, når vi overtager andre anlæg på Færøerne, så skal betale pengene tilbage til den danske stat, og at man stadig væk i Folketinget skal have beslutningsretten over de aktiver? Er det det, som jeg skal forstå også er princippet for Venstre?

Nu skal man jo ikke blande æbler og pærer. Jeg mener, at det, som vi beslutter her, jo altså er, at fondens formål er til infrastrukturelle forbedringer oppe på Færøerne, og det er det, som den fond bliver benyttet til på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg skal give ordet til hr. Arne Toft.

Socialdemokratiet meddelte allerede ved behandlingen af lovforslag nr. L 121, at vi kan tilslutte os aftalen, Færøernes lagmand og statsministeren har indgået om overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske myndigheder, samt at der gennemføres en tiltrængt renovering af lufthavnen, der finansieres ved nedkapitalisering af Investeringsfonden for Færøerne. Aftalen mellem lagmanden og statsministeren er forelagt for Folketinget i form af lovforslag nr. L 121, og aftalen er også blevet behandlet i det færøske Lagting.
     Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, har det formål at pålægge regeringen at ændre aftalen mellem lagmanden og statsministeren ved helt at overdrage lovgivningen og beslutningskompetencen for investeringsfonden til Færøerne.
     Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi kan fortsat støtte den aftale, som lagmanden og statsministeren har indgået. Ønsker det færøske Lagting aftalen genforhandlet, er vi i Socialdemokratiet indstillet på det, men så længe aftalen støttes af det færøske landsstyre og flertallet i Lagtinget, slutter vi op om aftalen. Vi kan således ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om det er en misforståelse. Altså, beslutningsforslaget pålægger regeringen at tage alle nødvendige skridt til at få overdraget lufthavnen - det er så sket - og så i øvrigt at få overført hele kompetencen over investeringsfonden til Færøerne. Det her forslag skulle have været behandlet samtidig med L 121, men lad det nu fare.
     I disse skridt, som regeringen vil tage, vil der jo indgå forhandlinger med det færøske landsstyre, som så igen er under kontrol af det færøske parlament, så jeg ser ikke det som et problem. Jeg vil i stedet spørge Socialdemokratiet om, hvad der egentlig er problemet. Hvad er det, man er bange for? Den her fond har været under færøsk rådighed, kan man sige, i mere end 50 år, så hvad skulle være galt med, at de færøske myndigheder selv bestemmer, om de ønsker at nedkapitalisere fonden eller fremdeles bruge den til lån, og ellers hvordan man skal udbygge lufthavnsfaciliteterne? Hvad er egentlig problemet med at sige: Jamen det er da helt i orden?

Jeg ser intet problem i det. Derfor siger jeg også, at hvis Færøernes landsstyre og Lagtinget kommer og siger, at de ønsker at genforhandle det her, så siger vi i Socialdemokratiet, at vi er villige til det. Men så længe Færøernes landsstyre og flertallet i Lagtinget slutter op om den aftale, der er indgået med statsministeren, så er der præcedens for, at Socialdemokratiet støtter det.

Så vil jeg meget gerne takke hr. Arne Toft for meget klar tale. Og hvis jeg kan konkludere, betyder det altså, at hvis der skulle komme et ønske fra et flertal i Lagtinget om, at man genforhandler det her og også overdrager hele investeringsfonden til færøsk kompetence, så ville Socialdemokratiet være meget positiv over for det.

Socialdemokratiet vil i hvert fald være meget positiv over for at tage sagen op igen og genforhandle den. Og jeg kan ikke se, at der er noget i vejen for, at man, hvis man fra Færøernes side ønsker en anden station, også går ind og støtter det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Wedell-Neergaard.

Jeg vil starte med at sige, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte dette beslutningsforslag.
     Man kan spørge hr. Høgni Hoydal, om vi i virkeligheden her i Folketinget ved at tilslutte os dette lovforslag ikke laver noget, der er i strid med ånden i aftalen om rigsfællesskabet om, at de beslutninger, som vedtages i Lagtinget, også gennemføres her. Gennemførte vi denne ordning, ville det ikke være noget, der var flertal for på Færøerne, og derfor ville det gå imod den måde, som vi normalt samarbejder på.
     Når vi behandlede lovforslaget her den 29. marts, var det jo på baggrund af, at der var tilslutning i Lagtinget og også tilslutning til denne måde at finansiere Vágar Lufthavn på. Det er jo ensbetydende med, at man for det første får en udbygning af Vágar Lufthavn, hvilket der er stort behov for, og dernæst at overdrage ejendomsretten til lufthavnen til Det Færøske Lagting, samt efterfølgende at det finansieres via en nedkapitalisering af fonden.
     Det foregår på den måde, at fonden over tre gange indbetaler midler til Vágar Lufthavn via Lagtingets kasse. På den måde er der skabt en løsning, som gør, at man får udbygget lufthavnen, hvilket der er stort behov for i et moderne samfund, og det finansieres via Investeringsfonden for Færøerne, som er beregnet til infrastruktur.
     Så lovforslaget lever jo fuldt ud op til den måde, vi normalt arbejder på i rigsfællesskabet, nemlig sådan at der ikke fremsættes lovforslag her, uden at det er i overensstemmelse med en aftale med Lagtinget, og det ville en sådan aftale som den, hr. Høgni Hoydal her foreslår, jo ikke være.

Jeg hører, at argumentationen er lidt den samme, som Socialdemokratiets ordfører havde, nemlig hvad ønsket i det færøske parlament, som jo er repræsentant for det færøske folk, egentlig er. Jeg vil gerne spørge hr. Christian Wedell-Neergaard: Hvis det er sådan, at han får konstateret, at der egentlig i det færøske parlament er et stort flertal, hvis ikke fuld enighed om, at man selvfølgelig samtidig med overdragelsen af lufthavnen også får fuld kompetence over Investeringsfonden, ville Det Konservative Folkeparti så sige: Det støtter vi?

Det lovforslag, vi vedtog den 29. marts, bygger på en aftale mellem Lagtinget og lagmanden og statsministeren. Og skulle det være sådan, at Lagtinget og lagmanden ønsker en anden aftale, så kan man henvende sig, og det vil vi naturligvis tage seriøst. Det er klart.

Jeg takker for det svar, og så vil jeg bare tilføje, at jeg godt forstår det her forsøg på ligesom at pakke det hele ind
i pæne gevandter, men hr. Christian Wedell-Neergaard er vel klar over, at der ikke har været nogen forhandlinger, at hele argumentationen blandt flertallet i Det Færøske Lagting har været: Jamen vi kunne ikke få det anderledes, for det ville regeringen ikke, og dermed har vi jo haft en fuldstændig umulig forhandlingssituation. Så jeg synes, det er en meget underlig begrundelse at sige, at det er et resultat af forhandlingerne, når vi ved, at de forhandlinger er så asymmetriske. Derfor siger det her beslutningsforslag jo egentlig bare, at det pålægger regeringen at tage forhandlingerne op igen, og dermed vil det så også blive klart, hvilken støtte en slig forhandling ville have i det færøske parlament. Så der er vel ikke noget modsvar imod forslaget og det, som Det Konservative Folkeparti fører frem her?

Det Konservative Folkeparti fører frem, at den aftale, som statsministeren har indgået, som der er støtte til i Lagtinget, støtter vi fuldstændig i overensstemmelse med den måde, vi normalt arbejder inden for rigsfællesskabet på. Og vi tager ikke den her sag op igen. Vi mener, at sagen er løst, og at Vágar Lufthavn nu udvides.

     Det er jo en myte, at der ikke er tale om en forhandling. Det er jo en myte, at der ikke er tale om drøftelse med Lagtinget, og det er fuldstændig forkert, når hr. Høgni Hoydal prøver at tegne et billede af en asymmetrisk forhandling og asymmetriske forhold. Der har længe været et behov for udvidelse af Vágar Lufthavn, og det sker nu, ved at den fulde ejendomsret overdrages til Færøerne. Efterfølgende er der fundet en nødvendig finansiering, og fonden er jo beregnet til infrastrukturformål, så jeg kan ikke se andet, end at formålet er opfyldt. Og derfor kan vi sige, at lovforslaget er fuldt dækkende, og dette beslutningsforslag har udviklingen længe overhalet.

Tak til ordføreren. Jeg skal give ordet til den næste ordfører, fru Lone Dybkjær.

Jeg skal lave en variation over temaet »da mit partis ordfører desværre ...«
     Da mit partis ordfører, hr. Niels Helveg Petersen, desværre på grund af, at han i øjeblikket sidder i formandsstolen, er ude af stand til at behandle det her lovforslag på Det Radikale Venstres vegne, skal jeg på partiets vegne afvise forslaget med henvisning til det, som ministeren har sagt.
     Jeg vil også med det samme sige med hensyn til eventuelle spørgsmål, at jeg nok skal forsøge at besvare dem, men at det her ikke lige er mit kompetenceområde. Jeg vil ikke forhindre nogen i at stille et spørgsmål, og jeg har sådan set forberedt et vist svar på et af dem, der eventuelt kunne komme. Jeg vil forsøge at gøre det så godt, jeg kan.

Jeg er helt med på den situation, ordføreren står i. Jeg skal bare høre, om den argumentation, Det Radikale Venstre har for at afvise at støtte forslaget, er den samme argumentation, som ministeren kom med om, nemlig at det er, fordi det er danske skatteyderes penge, og at Danmark derfor skal bestemme, hvordan de penge anvendes, eller om det er den argumentation, som vi har hørt både fra den socialdemokratiske ordfører og fra den konservative ordfører om, at det er, fordi man ønsker, at det skal være et ønske fra det færøske Lagting, før man vil gå ind og lave en sådan ændring.

Det er den sidste argumentation, der er vores begrundelse.

Jeg tør næsten ikke spørge, men når nu fru Lone Dybkjær næsten opfordrer til det, så vil jeg gøre det, og jeg er sikker på, at den ordfører, som det ellers skulle have været, også ville have kunnet svare på spørgsmålet. Det er jo om det samme, som jeg har spurgt andre ordførere om, at hvis Det Radikale Venstre får en klar indikation om, at der egentlig er fuld opbakning og et dybt ønske i det færøske parlament om at også få overdraget den fulde kompetence over Investeringsfonden i forbindelse med overdragelsen af lufthavnen, vil man så fra Det Radikale Venstres side sige, at man selvfølgelig så støtter det?

I hvert fald vil jeg gå så vidt, at jeg vil sige, at vi selvfølgelig vil kigge positivt på det. Det er klart, at det, der er en forudsætning her, har været, at der var en aftale mellem de to parter, om man så må sige. Men helt konkret vil vi jo tage stilling til det, når vi ser, hvad det er for en henvendelse, der kommer.

Nu er det ikke for at yppe kiv, men som jeg forstår argumentationen, som blev fremført fra bl.a. fru Lone Dybkjær, kører den hele tiden på, at der jo er enighed om det, og at Lagtinget har tilsluttet sig det.
     Derfor spørger jeg igen: Hvis der så er stor tilslutning til det her forslag i Lagtinget, også efter en mulig forhandling mellem regeringen og det færøske landsstyre, vil det næsten give sig selv, at man også næsten automatisk støtter det, for det har været argumentationen for at støtte det andet forslag.

Jeg bliver nødt til at sige, også fordi jeg ikke føler, jeg totalt kan binde partiet på det her område, at det er klart, at vi altid seriøst vil behandle en henvendelse. Nu er det jo desværre sådan, at det her med hviskeriet heroppe kan være en smule besværligt, og derfor er jeg ude af stand til at få den totalt fornødne hjælp. Men det er klart, at vi altid vil være lydhøre over for en henvendelse fra det færøske Lagting, det siger sig selv. Vi har ingen interesse i en konflikt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken. Det er nu hr. Kristen Touborg.

Det ene formål med beslutningsforslaget er jo blevet forpasset, hvad hr. Høgni Hoydal også meddeler her i dag. Det har taget lidt lang tid for beslutningsforslaget at nå hertil, og derfor er en del af forslaget ikke så aktuelt, som det har været.

     For os betyder det også en hel del, hvad det er, flertallet i det færøske Lagting kommer og forelægger. Derfor er det også afgørende for os i den debat, der nu har været om forslaget her i dag, hvordan flertallet i Lagtinget vil behandle forslaget, og hvilken indstilling man har til det.
     Jeg skal ikke sætte mig til dommer over, hvordan debatten har været i det færøske Lagting, hvad der har været afgørende elementer, men kun sige, at det, at fonden kan overgå til Færøernes egen beslutningsproces eller kompetence, synes jeg er meget relevant at diskutere under udvalgsbehandlingen og for den sags skyld efterfølgende, og for SF er det altså ret afgørende, hvad et flertal fra Færøerne kommer og beder om. Hvis der kommer et flertal og beder om en ændret procedure, en ændret kompetencefordeling, så vil SF absolut være positiv over for det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, fru Line Barfod.

Jeg kan sige, at Enhedslisten kan støtte forslaget, men naturligvis under den forudsætning, at der er et flertal i det færøske Lagting, som ønsker denne ordning. Det ville ikke give mening, hvis vi i det danske Folketing besluttede, at Færøerne skulle overtage noget, der ikke på Færøerne var et flertal for, at man ønskede at overtage.
     Det var jo også den melding, vi kom med, da vi behandlede det lovforslag, der er baggrunden for dette beslutningsforslag, nemlig at vi synes, det er noget underligt noget, at man siger, at det er midler fra Færøerne, der skal finansiere udbygningen af den lufthavn, som indtil nu har været dansk ansvar.
     Man kan sige, at i forhold til den grønlandske selvstyrekommission, hvor vi sidder og forhandler i øjeblikket, håber jeg, at det der ender med, at vi får fastslået princippet om, at det er Danmark, der har ansvaret for, at de områder, som Danmark stadig væk har, som ikke er overdraget til Grønland endnu, er på et niveau, der svarer til det niveau, vi finder er rimeligt i Danmark.
     Det samme mener jeg selvfølgelig må gælde i forhold til Færøerne, nemlig at så længe Danmark har nogle områder, der ikke er overdraget, så skal vi sørge for, at de er på niveau, sådan at det ikke skal være et økonomisk spørgsmål, om Færøerne eller Grønland overtager et område, ud fra at de måske skal indhente et kæmpeefterslæb, fordi Danmark ikke har sørget for, at niveauet er i orden.
     Det her er jo en væsentlig debat i forhold til, hvordan forholdet er i rigsfællesskabet, og derfor må jeg indrømme, at jeg synes, det var ret besynderligt at høre ministerens argumentation om, at når det er danske skattekroner, er det også Danmark, der skal bestemme.
     Jeg håber meget, at vi kan få en melding om, at det ikke er den danske regerings holdning, også jævnfør den debat, vi havde for nylig om bloktilskud til Grønland, hvor Dansk Folkeparti gav udtryk for, at de mente, vi skulle til at øremærke pengene fra Danmark, så Grønland ikke længere fuldt ud selv kunne bestemme over bloktilskuddet, men at den danske regering skulle bestemme det.
     Derfor er det ret væsentligt at få afklaret fra den danske regering, at det ikke er det, der ligger til grund for holdningen; at det altså ikke er et spørgsmål om, at Danmark vil til at bestemme i større omfang over de midler, som man giver til Grønland og Færøerne, for det ville jeg mene var et stort problem i forhold til rigsfællesskabet og den måde, vi hidtil har ment at tingene skulle styres på.

Økonomi- og erhvervsministeren har bedt om ordet, men lige inden jeg giver ordet til ministeren, vil jeg give ordet til hr. Anfinn Kallsberg.

Dette forslag er jo fremsat som en frustration over, at både Lagtinget og Folketinget har taget afgørelse om overtagelse af vor lufthavn, og at man også finder den finansiering, der skal til for udbygningen. Så vidt jeg husker, så var der enighed her i salen, med undtagelse af at hr. Høgni Hoydal var meget imod den her løsning.
     Dette forslag lægger jo op til at overtage flyvepladsen fra den 1. juni 2007. Som en del af det forslag, som blev vedtaget i slutningen af marts, så er vor lufthavn blevet overtaget den 1. maj i år, det vil sige, at den del af forslaget faktisk er ekspederet.

     Den anden del, om at færøske myndigheder nu skal have fuld ejendomsret samt lovgivnings- og beslutningskompetence over en statsfond på Færøerne, kan jeg ikke være uenig med forslagsstilleren om, men jeg vil ikke stemme for det her forslag. Og jeg vil meget gerne begrunde hvorfor.
     Det er sådan, at det har været meget vigtigt ud fra et færøsk synspunkt, at man holder fast ved, at vi ikke vil have noget trukket ned over hovedet, vedtaget i det danske Folketing, før efter at Færøernes Lagting og Færøernes landsstyre har vedtaget sådan en beslutning.
     Og som det er sagt her før mig, har diskussionen været oppe om overtagelse af investeringsfonden. Jeg har selv som lagmand på Færøerne rejst dette spørgsmål over for statsministeren, og det er rigtigt, som vicestatsministeren siger, at den danske regering svarede på det spørgsmål - det var også i forbindelse med overtagelse af vores lufthavn - at man ikke ville bruge den løsning.
     Hvis vi nu beslutter os for noget her i Folketinget, som ikke er vedtaget på Færøerne, så får vi jo en procedure, som
i fremtiden kan bruges i et eller andet forhold over for Færøerne, sådan at man her i Folketinget bestemmer, hvad man skal gøre på Færøerne, og jeg tror ikke engang, hr. Høgni Hoydal er glad for sådan en løsning. Derfor vil jeg stemme imod dette forslag. Jeg synes, at den rigtige måde at gøre det på er, at lagmanden tager dette her forslag eller den her sag op i forhandlinger med den danske statsminister. Jeg er sikker på, at man kan finde en løsning, så det ender med, at der bliver forelagt et forslag for Lagtinget, og jeg er sikker på, at det bliver vedtaget, og jeg er også sikker på, at der bliver enighed her i Folketinget, efter at man har fået sådan en aftale mellem færøske og danske myndigheder. Dette forslag er absolut den gale vej at gå.

Jeg er glad for, at hr. Anfinn Kallsberg bekræftede, at han egentlig støtter forslaget, og han udfører så et slags teknisk knockout på forslaget ved at sige, at det ville være et brud på principperne. Derfor vil jeg spørge hr. Anfinn Kallsberg, om han har læst det her som et lovforslag. Det her er et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at tage alle nødvendige skridt til at få anerkendt de ting, vi taler om.
     Det vil indebære en forhandling mellem regeringen og landsstyret. Det vil også indebære et muligt lovforslag, som selvfølgelig også bliver behandlet i Lagtinget, så alle de kritikpunkter, som hr. Anfinn Kallsberg afviste dette forslag på, kan jeg klart sige ikke er aktuelle. Dette er blot et beslutningsforslag, som vil igangsætte en procedure, som vil indeholde de elementer, som hr. Anfinn Kallsberg efterlyser.

Ja, men jeg synes, at den rigtige måde at gøre det på er, at man rejser det på færøsk side, at det er lagmanden, landsstyret og Lagtinget, som er aktører her, og ikke at det kommer ind ad bagvejen igennem et forslag fra et medlem i Folketinget, som så skal rejse dette spørgsmål over for Færøerne. Det synes jeg er helt galt.

Jeg tror ikke, vi kommer nærmere en afklaring af det spørgsmål, for man kan altid finde nogle tekniske finurligheder. Men jeg vil bare understrege, at det ikke er undertegnede, der er kommet i Folketinget med det oprindelige lovforslag. Dette beslutningsforslag blev lavet på baggrund af lovforslag L 121, og formålet var at få et ændringsforslag til det lovforslag. Det var ikke muligt af formelle årsager, og derfor nu det her.
     Og der er vel ikke noget galt i, at Folketinget udtrykker sin holdning til sådan en sag og siger til regeringen, jamen få gang i de forhandlinger. Og vedrørende at rejse det på Færøerne så ved hr. Anfinn Kallsberg godt, at det er blevet rejst utallige gange, men jeg kan ikke tvinge et flertal i det færøske parlament, når de henviser til, at det er umuligt, fordi Danmark siger nej. Sådan stopper sagen på Færøerne.

Jeg synes, at den debat her i dag i hvert fald viser, at hvis et forslag bliver rejst på Færøerne og man er enig på Færøerne eller har et flertal på Færøerne, er der bred støtte
i Folketinget til at gennemføre sådan en proces. Og jeg synes virkelig også, med den politiske erfaring, jeg i hvert fald har, at det er den rigtige måde at gøre det på, hvis man vil opnå nogle resultater.

Tak til ordføreren. Jeg skal nu give ordet til økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg ved ikke, om man føler sig en lille smule provokeret, men altså, jeg vil da gerne afkræfte, at regeringen blander sig i, hvordan man anvender bloktilskuddene. Men det, jeg slog fast, var jo, at statsministeren tilkendegav tilbage i 2002 over for den daværende lagmand, at vi ikke så noget behov for en færøsk overtagelse af fonden, og jeg må sige:
Forholdene har ikke ændret sig.
     Og så til den debat, der har været. Det er klart, at jeg synes, at vi er nødt til at sige, at den vedtagne lov jo bygger på en aftale mellem landsstyret og regeringen. Og det, jeg i hvert fald er oplyst om, er, at et flertal i det færøske Lagting indstillede, at loven blev gennemført, og det vil sige, at Lagtinget sluttede op bag det forslag til ændring af lovgrundlaget for investeringsfonden. Efter hvad jeg egentlig har fået oplyst, fordelte stemmerne sig med 16 for, 4 blanke og ingen stemmer imod. Det synes jeg egentlig også kunne være en lille smule interessant for den debat, vi har hørt her i dag. Det vil altså sige, at den forhandling og den lovgivning, der er gennemført med den nedkapitalisering af fonden, er tiltrådt af Lagtinget, som jeg netop har oplyst.

Jamen jeg tror, vi sejler lidt i ring her. Altså, problemet med disse sager - også med denne sag - er for det første, at når man overtager et område, så følger beslutningsretten vel også med. Det er mit første spørgsmål til ministeren.
     Det, der sker her, er, at vi overtager et anlæg i Vágar, hvor den, der overdrager området, har været med til at fastlåse, hvordan det skal udbygges. Det er vel for det første et problem.
     Det andet er, at selvfølgelig tager det færøske Lagting også beslutning på baggrund af, hvad der er nødvendigt for Færøerne, og når man får oplyst i Lagtinget, at der intet er at gøre, at det her er det eneste, man kunne opnå, så får vi jo en situation, hvor det næsten bliver et fait accompli og man siger, at det bliver man nødt til at gøre, selv om de allerfleste ville ønske, at den løsning, som her er foreslået, ville blive gennemført.

Det er så en måde at anskue det på.
     Jeg må konstatere, at der har været en forhandling mellem lagmand og Lagting og den danske stat, og jeg har også noteret mig, hvordan man har stemt på Færøerne i den her sag. Så jeg tror ikke, vi kommer det nærmere.

Tak til ministeren. Og jeg skal nu give ordet til ordføreren for forslagsstilleren, hr. Høgni Hoydal.

Jeg vil gerne først takke både ministeren og ordførerne for bidragene til debatten, som jeg synes har været saglig og også, kan man sige, har sat lys på, hvad der egentlig er formålet med forslaget. For jeg vil da med det samme understrege, at dette beslutningsforslag blev fremsat som en konsekvens af lov nr. L 121, fordi det ikke var teknisk muligt at komme med et ændringsforslag til loven om at lade hele fonden overgå til Færøerne, fordi lovforslaget var sammenskruet på den måde, det var. Og på grund af forslagets tid i systemet er der selvfølgelig kommet en overhaling af overdragelsen af lufthavnen, og jeg kan kun glædes over, at lufthavnen er overdraget.
     Jeg vil gerne understrege: Der er ingen uenighed, tror jeg, hverken her i salen eller i det færøske parlament om, at lufthavnen skulle overdrages; det har man ønsket meget længe. Det, som diskussionen har gået på, er, hvordan vi får en forhandlingsløsning, som er bygget på en værdig løsning og en ligeværdig løsning i forholdet mellem Danmark og Færøerne.
     Jeg skal ikke gentage alle argumenterne, men helt kort fortalt har vi i 30 år stået med en lufthavn under dansk ansvar, som ikke er blevet udbygget i forhold til kravene i et moderne samfund. Som ordførere har sagt og ministeren også siger, er det her det vigtigste trafikale knudepunkt i Færøerne. Og i hele den her periode, hvor Danmark har haft ansvaret, har man så ikke, kan man sige, brugt de nødvendige midler til at opdatere lufthavnen for.

     Vi er for længst kommet til den konklusion i Færøerne, at det får vi ikke igennem, selv om det er fuldstændig rigtigt, som fru Line Barfod var inde på, at princippet burde være, at når vi overlader et aktiv eller et anlæg eller et område til en anden, om det er en kommune, eller om det er Færøerne eller Grønland, så bør det selvfølgelig være i hvert fald i rimelig stand og ikke i nedslidt stand, ligesom en bil, når vi sælger den, vel skal være synet og ikke være et gammelt vrag, der kræver store investeringer. Men vi har opgivet den sag. Vi tror ikke på, at vi kan få Danmark til at betale for den forsømmelse, der er sket i forbindelse med lufthavnen. Derfor har man sagt: Jamen så kan vi finde en løsning, hvor vi får overdraget lufthavnen og bruger af de midler og aktiver, vi selv har at råde over, til at udbygge lufthavnen og vælge vores egen løsning for.
     Desværre er der så sket det, at man ikke er kommet til enighed om det, og vi har fået konstateret i svarene fra ministeren under lovforslagets behandling, at der jo ikke har været tale om nogen forhandlinger. Lagmanden og den danske statsminister har mødtes i København én dag til et såkaldt møde. Der var ikke nogen forhandlinger, men så aftalte man denne løsning, som jeg har sagt flere gange egentlig er en teknisk set meget genial løsning fra det danske embedsværks side, hvor man siger: Okay, Danmark slipper for at betale noget, og færingerne må så bruge af deres egen fond og deres egne husholdningspenge til at udbygge lufthavnen, og Danmark står som den glade giver. Jeg forstår godt, at man kan vælge sådan en løsning, men den er ikke værdig.
     Det eneste værdige ville selvfølgelig være, at mens vi overtager ansvaret for det her forsømte lufthavnsanlæg, så overgår hele beslutningskompetencen samtidig over den her investeringsfond, som jo har en længere historie. Jeg skal ikke gå i detaljer med den, men den blev oprettet efter anden verdenskrig i et samfund, der var fuldstændig uudbygget - der var ikke bygget havne, der var ikke bygget veje, der var intet. Og Færøerne var et dansk amt. Danmark bruger så forholdsvis meget små midler til at lave en investeringsfond. Og denne fond har så senere fungeret som en færøsk fond, hvor færingerne selv vælger bestyrelsen, laver vedtægterne og selvfølgelig har lånt penge ud og fået flere penge ind.
     Man kan diskutere, hvor fonden har ligget henne rent formelt, men under den færøske bankkrise i 1992 blev fonden brugt til at indskyde penge i den færøske bank, Sjóvinnubankin, og der var der intet forslag i Folketinget om, at der skulle nogle lovændringer til i den forbindelse. Og senere afskrev man de penge. Da var budskabet fra den danske regering: Det er jeres fond, det må I selv klare. Og det gjorde man så.
     Derfor er det utrolig, kan man sige, uværdigt, at man nu vælger en løsning, hvor man for det første overdrager lufthavnen uden nogle udbygninger eller nogle danske penge bag ved - det er så, hvad det er, men samtidig siger man: Nu stadfæster man formelt, at Folketinget har den fulde råderet og beslutningsret over, hvad der sker med fonden. Det er egentlig det, man har besluttet nu.
     Og det her forslag går egentlig bare ud på at ændre denne del af aftalen til at sige: Lad nu også denne fond komme under færøsk myndighed og færøsk kompetence, så kan det færøske parlament, de færøske, ansvarlige ministre og den færøske offentlighed selv debattere, hvordan man vil udbygge det nyovertagne område, nemlig lufthavnstrafikken.
     Jeg skal ikke her forsøge at være objektiv formidler af, hvad der sker på Færøerne, men der er ingen tvivl om, at der står et samlet Lagting bag sådan et ønske. Men argumentationen på Færøerne har været: Jamen det kan ikke lade sig gøre, for det vil Folketinget ikke, og det vil regeringen ikke. Når vi så kommer herned, så siger man: Jamen det har det færøske Lagting besluttet anderledes.
     Så hele det her spil med sådan nogle sager som den her, som har stor betydning for Færøerne og for forholdet mellem Danmark og Færøerne, kommer til at blive en slags skib, der sejler i en Bermudatrekant. Alt, hvad der kommer ind i det her system, bliver væk. Ansvaret bliver væk. Så ligger ansvaret på Færøerne, så ligger det her, så er det Færøerne, der har besluttet det, så er det regeringen, og det bliver umuligt at holde fast på en værdig løsning.
     Så derfor vil jeg appellere til, at vi i udvalgsbehandlingen får undersøgt disse muligheder. Nu er der selvfølgelig lidt kort tid, til Folketinget tager hjem, men det er da ikke umuligt for udvalget at få afprøvet, om også det færøske landsstyre støtter sådan en ordning, og om det virkelig bare er, som jeg siger, en asymmetrisk forhandlingssituation, hvor man er blevet desperat på Færøerne og besluttet at acceptere en aftale, som egentlig, sådan som jeg ser det, går ud på, at i går havde vi 800 mio. kr., som vi kunne udbygge infrastrukturen på Færøerne for.
I dag har vi 500 mio. kr., og de er danske. Sådan ser jeg sagen, og det synes jeg er en meget lidet attråværdig løsning for Danmark og Færøerne.

     Som jeg hører ordførerne her, og det vil jeg gerne takke for, er der stor forståelse for sagen, men som altid bliver det til tekniske finurligheder, kan man sige, og usikkerhed om, hvor ansvaret ligger, som ofte kommer til at afgøre sagerne. Derfor skal min sidste appel være, at man i udvalgsarbejdet vil prøve at se på substansen i sagen og få afprøvet, om det her ikke er en løsning, som også ville nyde fuld opbakning fra et samlet færøsk parlament og endog fra det siddende færøske landsstyre og den siddende færøske regering.

Det er altså uværdigt. Jeg ville kalde det meget værdigt, men der kan ikke være stemning for hr. Høgni Hoydals synspunkt på Færøerne. Der er tale om udbygning af det vigtigste infrastrukturanlæg næst efter havnen, og der er tale om et meget væsentligt element for det færøske samfund. Og var det rigtigt, hvad vi hørte fra ministeren, har ikke engang hr. Høgni Hoydals eget parti stemt imod i Lagtinget. Så det, hr. Høgni Hoydal gør her, er at fremføre nye ideer, som i princippet ligger helt uden for den aftale, som er indgået.

Ja, tak for det. Jeg vil understrege, at jeg selv har stemt blankt til det her forslag netop af den grund, at jeg ikke vil gå ind og yppe kiv i en så vigtig sag som den her, som vi alle er enige om. Men vi har samtidig fremført - både i, kan man sige, mine bidrag til debatten i det færøske parlament og
i de betænkningsbidrag, der er til hele sagen - disse samme synspunkter. Men jeg kan så fortælle hr. Christian Wedell-Neergaard, at i det færøske parlament var argumentationen mod, at man samtidig fik hele kompetencen over investeringsfonden over til Færøerne, at det ville man ikke fra dansk side. Derfor bliver den her bold spillet frem og tilbage hele tiden, og ansvaret fordufter. Det, at man har nedkapitaliseret fonden, betyder også, at der er andre vigtige infrastrukturelle investeringer, som ikke kan foretages i de nærmeste år. En ting er den videre udbygning af sammenbindingen af øerne, og det er én konsekvens af det her. Vi bruger egentlig de samme penge, som vi havde før, på et nyt område, og det skaber altså ringere investeringsmuligheder for den færøske infrastruktur på længere sigt.

Jeg er glad for at få konstateret, at det her er en så væsentlig sag, at hr. Høgni Hoydal har valgt at stemme blankt på Færøerne - også for at undgå den kritik, der kunne komme af, at man stemte nej til en så vigtig aftale som den her. Og dermed får vi også dokumenteret, at hr. Høgni Hoydal anerkender, at der her er tale om en helt vital og central del af det at udvikle situationen på Færøerne, som jo også den danske regering i samarbejde med Lagtinget tager ansvaret for.

Med al respekt for hr. Christian Wedell-Neergaards betragtninger vil jeg sige, at han ikke behøver at overbevise mig om eller nogen anden på Færøerne om betydningen af det her område, som har været forsømt i 30 år. Det er slet ikke det, sagen drejer sig om.
     Sagen drejer sig om, at den aftale, vi har indgået, betyder - hvis vi skal bruge billedsprog - at vi siger ja tak til at gå på pension, men afleverer vores pensionsopsparing hos en anden. Det er problemet.
     Vi ser mange muligheder i, at vi kunne bruge den her fond til måske også en anden løsning end den, der er foreslået i Vágar Lufthavn. Der er mange andre muligheder for at udbygge den end den, som man er kommet frem til mellem den danske regering og landsstyret. Og jeg kan ikke forstå, at man, når man overdrager et område til Færøerne, så også vil være med til at bestemme, hvordan det udbygges. Det virker for mig som et levn fra fortiden.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget vedrørende Færøske Forhold. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.