Beretning afgivet af Retsudvalget den 0. oktober 2007

2. udkast

(Beretningsbidrag fra V, DF og KF)

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv

[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. marts 2007 og var til 1. behandling den 2. maj 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til skriftlige besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslaget med det formål at sikre et tryggere natteliv for gæster, erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet.

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) har følgende bemærkninger for så vidt angår beslutningsforslagets punkt 1 og 2:

1. Restaurationsforbud

Politiet kan efter restaurationslovens § 31, stk. 2, forbyde personer, der i forbindelse med restaurationsbesøg har begået en strafbar handling at opholde sig i bestemte restaurationsvirksomheder. Forbuddet kan gælde andre restaurationsvirksomheder end den restaurant, hvor det strafbare forhold er begået.

Af justitsministerens svar på spørgsmål 8 (optrykt som bilag til beretningen) fremgår bl.a., at Nordjyllands Politi igennem de seneste år har udstedt flere forbud i medfør af restaurationslovens § 31, stk. 2. I 2006 er der således udstedt ca. 40 af disse forbud. Forbudene udstedes for et tidsrum af 2 år og omfatter restaurationerne i Jomfru Ane Gade og de nærmeste omkringliggende gader, som i denne forbindelse betragtes som et samlet restaurationsmiljø. Der udstedes kun forbud over for gæster, som færdes regelmæssigt i restaurationsmiljøet, ligesom politiet begrænser udstedelsen af forbud til et antal, der kan administreres af såvel politiet som dørmændene. Det bemærkes, at dørmændene af politiet bliver gjort bekendt med, hvilke personer der har fået forbud. Det er Nordjyllands Politis opfattelse, at navnlig udvidelsen af forbudsområdet til et større geografisk område har haft en øget præventiv effekt og har været medvirkende til et tryggere natteliv i Aalborgs midtby. Af svaret på spørgsmål 8 fremgår imidlertid, at andre større politikredse, herunder Københavns Politi, kun i yderst begrænset omfang har benyttet sig af mulighederne for at udstrække et forbud til et større geografisk område. Flertallet går ud fra, at dette må ses i sammenhæng med, at restaurationsmiljøet i disse kredse ikke er geografisk koncentreret på samme måde som i Aalborg.

Flertallet (V, DF og KF) opfordrer justitsministeren til om 2 år og på baggrund af indhentede oplysninger fra politikredsene og restaurationsbranchen at tilsende Retsudvalget en redegørelse om omfanget af udstedte restaurationsforbud og erfaringerne hermed, herunder antallet af overtrædelser af forbuddet.

 2. Registrering af forbud

Flertallet (V, DF og KF) har bemærket sig, at justitsministeren under 1. behandling har oplyst, at regeringen er enig i, at der kan være behov for at se nærmere på, om restaurationsvirksomhederne kan sikres bedre mulighed for at identificere personer, der er meddelt et restaurationsforbud. Flertallet forstår det således, at der kan være usikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang politiet efter den gældende lovgivning kan videregive oplysninger om restaurationsforbud til den eller de pågældende restauratører og ligeledes med hensyn til restauratørernes adgang til at videregive sådanne oplysninger til dørmænd og andre ansatte i restaurationsvirksomhederne.

Flertallet er samtidig opmærksom på, at etablering af en ordning, der kan sikre restaurationsvirksomhederne bedre mulighed for at identificere personer, der er meddelt et restaurationsforbud, rejser en række spørgsmål af praktisk og retlig karakter, herunder i forhold til persondatabeskyttelse. Flertallet (V, DF og KF) opfordrer derfor justitsministeren til at nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal overveje mulighederne for at etablere en sådan ordning og i givet fald komme med forslag til ordningens nærmere udformning og gennemførelse. Branchen bør være repræsenteret i udvalget, og udvalgets arbejde bør være færdiggjort inden udgangen af 2008 med henblik på, at der i givet fald kan gennemføres ny lovgivning i folketingssamlingen 2008-2009.

+++Bilag+++

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 112

Bilagsnr.	Titel
1	Kopi af svar på spørgsmål nr. S 4209 vedrørende Norges nultolerancepolitik over for knive i Oslos natteliv
2	Meddelelse om udvalgsbehandlingen indtil videre
3	Kopi af Spørgsmål nr. S 4114 stillet af Rasmus Prehn (S) til justitsministeren vedrørende etablering af metaldetektor i Jomfru Ane Gade
4	1. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 112

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om den oplysningskampagne, som Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet vil iværksætte for at få de unge til at indse det uacceptable i at gå med kniv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om, hvordan effekten af den oplysningskampagne, som nævnes i spørgsmål 1, vil blive målt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, hvor mange forbud mod ophold i bestemte virksomheder i følge restaurationsloven, politiet har meddelt, opgjort på årsbasis siden 2002, og i hvilke geografiske områder de pågældende tilhold er blevet givet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om hvilke strafbare handlinger, jf. restaurationsloven § 31, stk. 2, politiet typisk har meddelt forbud mod ophold i bestemte virksomheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om, hvor mange forbud mod ophold i bestemte virksomheder efter restaurationsloven § 31, stk. 2, man har registreret, opgjort på årsbasis siden 2002, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, hvilken straf overtrædelse henholdsvis gentagne overtrædelser af et af politiet meddelt forbud mod ophold i bestemte virksomheder efter restaurationsloven § 31, stk. 2, medfører, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om en redegørelse for, hvordan registrering og kontrol af gæster fungerer på kasinoer i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om erfaringerne med at give ballademagere forbud mod at komme på bestemte typer virksomheder i større områder, eksempelvis i Jomfru Ane Gade i Aalborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om, hvilke bestræbelser der gøres for at sikre, at den nuværende ordning med tilhold kan komme til at fungere, således at restaurationer, barer og diskoteker får et redskab, der reelt kan bruges, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om, hvor mange personer der er blevet idømt skærpet straf efter straffeloven § 247, stk. 2, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om, hvilke erhverv og jobfunktioner der er inkluderet i definitionen »en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold« i straffeloven § 247, stk. 2, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm., om det er en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis en dørmand udsættes for vold i hjemmet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om erfaringerne med visitationszoner i det indre København, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om anerkendelsesværdigt formål, jf. våbenloven § 4, stk. 1, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om, hvor mange overtrædelser af våbenloven § 4, stk. 1, man har registreret på årsbasis siden 2000, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om, hvilken straf der typisk tildeles for overtrædelse henholdsvis gentagen overtrædelse af våbenloven § 4, stk. 1, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om, hvordan uddannelsen til dørmand er opbygget, herunder konflikt- og krisehåndtering i uddannelsesforløbet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om, hvornår uddannelsen til dørmand sidst er blevet justeret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om knivoverfald i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om den norske ordning, hvor man har indført et totalt forbud imod knive i nattelivet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om de norske erfaringer med et totalt forbud imod knive i nattelivet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om en uddybelse af spm. 9, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra V, DF og KF.

Spørgsmål nr. 8:

Ministeren bedes redegøre for erfaringerne med at give ballademagere forbud mod at komme på bestemte typer virksomheder i større områder, eksempelvis i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Svar:

1. Det kan oplyse, at der efter praksis for udstedelse af restaurationsforbud ikke er grundlag for at antage, at det strafbare forhold, der ligger til grund for et restaurationsforbud, nødvendigvis skal være begået i den eller de restaurationer, som forbuddet vedrører. Der kan således efter omstændighederne udstedes forbud, som omfatter andre restaurationsvirksomheder end den restauration, hvor det strafbare forhold er begået.

I tilfælde, hvor et forbud efter restaurationslovens § 31, stk. 2, udstrækkes til at omfatte flere restaurationer, skal der for hver enkelt restauration omfattet af forbuddet anlægges en konkret vurdering af, om betingelserne i bestemmelsen er opfyldt i forhold til restaurationen - herunder om det af hensyn til lovlighed, sædelighed, ædruelighed eller opretholdelse af ro og orden må anses for nødvendigt at udstede et forbud.

For en nærmere beskrivelse af betingelserne for at udstrække et restaurationsforbud til at omfatte flere restaurationer kan der henvises til pkt. 2.1. i vedlagte cirkulæreskrivelse af 21. december 2006 om forbud efter restaurationslovens § 31, stk. 2. (Ikke optrykt her.)

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende om politiets praktiske erfaringer på dette område:

»Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Politi.

Vedrørende foranstaltninger i relation til Jomfru Ane Gade i Aalborg har Nordjyllands Politi oplyst, at der igennem de seneste år er udstedt flere forbud i medfør af restaurationslovens § 31, stk. 2. I 2006 er der således udstedt ca. 40 af disse forbud. Forbudene udstedes for et tidsrum af 2 år og omfatter restaurationerne i Jomfru Ane Gade og de nærmeste omkringliggende gader, som i denne forbindelse betragtes som et samlet restaurationsmiljø. Der udstedes kun forbud over for gæster, som færdes regelmæssigt i restaurationsmiljøet, ligesom politiet begrænser udstedelsen af forbud til et antal, der kan administreres af såvel politiet som dørmændene. Det bemærkes, at dørmændene af politiet bliver gjort bekendt med, hvilke personer der har fået forbud.

Det er Nordjyllands Politis opfattelse, at navnlig udvidelsen af forbudsområdet til et større geografisk område har haft en øget præventiv effekt og har været medvirkende til et tryggere natteliv i Aalborgs midtby.

Østjyllands Politi har oplyst, at man efter at have analyseret behovet for forbud mod adgang til restaurationsvirksomheder i større områder hidtil alene har kunnet konstatere et behov for mulig anvendelse i restaurationsgaden Storegade i Randers, hvorfor der er udstedt retningslinier herfor. Hidtil har muligheden for udstedelse af et mere vidtgående forbud dog kun været udnyttet én gang.

Fyns Politi har efter det oplyste kun i et enkelt tilfælde udstedt et forbud omfattende flere restaurationsvirksomheder i et større område.

Københavns Politi har oplyst, at man ikke ses at have udstedt forbud mod ophold i bestemte virksomheder i større områder af byen, men alene forbud mod ophold i specifikke virksomheder.«