Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen er helt enig med forslagsstillerne i intentionerne bag forslaget. Regeringen kan selvsagt fuldt ud tilslutte sig, at alle relevante redskaber må tages i brug for at sikre et trygt natteliv. Det skal naturligvis være sådan, at man både som gæst og som ansat trygt kan færdes i nattelivet.
Når regeringen alligevel ikke - trods de gode intentioner - kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det navnlig, at lovgivningen allerede indeholder de muligheder, som forslagsstillerne ønsker at opnå med beslutningsforslaget, og at regeringen allerede har iværksat initiativer på området.
I beslutningsforslaget foreslås det for det første at udvide restaurationslovens bestemmelser om forbud mod ophold, det såkaldte restaurationsforbud, så der bliver mulighed for at give et forbud mod at indfinde sig som gæst i samtlige restaurationsvirksomheder i en kommune eller i zoner. Efter de gældende regler i restaurationsloven kan politiet forbyde personer, der søger fortjeneste ved prostitution, eller som i forbindelse med restaurationsbesøg har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte restaurationer. Forbuddet kan meddeles af politiet, når det er nødvendigt af hensyn til lovlighed, sædelighed, ædruelighed eller opretholdelse af ro og orden. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret vurdering af de oplysninger, der indgår i sagen. Efter praksis forudsætter meddelelse af et restaurationsforbud ikke, at der skal være blevet begået flere strafbare handlinger i forbindelse med restaurationsbesøg. Det er heller ikke en betingelse, at det strafbare forhold nødvendigvis skal være begået i den eller de restauranter, som forbuddet vedrører. Det er faktisk allerede i dag muligt at udstrække et restaurationsforbud til at gælde flere restaurationer. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor de restaurationer, der er omfattet af forbuddet, er beliggende på en sådan måde, at de må anses for at udgøre et samlet restaurationsområde som
f.eks. Jomfru Ane Gade i Aalborg. Når Nordjyllands Politi udsteder restaurationsforbud i forbindelse med et strafbart forhold begået på én restauration i Jomfru Ane Gade, vil der altså, hvis der efter en konkret vurdering er grundlag herfor, allerede efter gældende regler kunne gives et forbud mod at opholde sig i alle restaurationer i gaden. De gældende regler giver også mulighed for at udstrække forbuddet til flere restaurationer på baggrund af konkret viden om den person, som forbuddet retter sig imod. Det kan
f.eks. ske i tilfælde, hvor den pågældende typisk indfinder sig på alle byens restaurationer i løbet af samme aften. Regeringen mener derfor ikke, at der er behov for at ændre restaurationsloven på dette punkt. Det foreslås for det andet, at der etableres et centralt register over restaurationsforbud, som restaurationerne har adgang til. Formålet er at forbedre restaurationsvirksomhedernes mulighed for at sikre, at personer med restaurationsforbud ikke bliver lukket ind. Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at der kan være behov for at se nærmere på, om restaurationsvirksomhederne kan sikres en bedre mulighed for at identificere personer, der er meddelt et restaurationsforbud.
Derfor bad Justitsministeriet også i marts måned Rigspolitiet om sammen med Horesta at overveje dette spørgsmål nærmere. Jeg vil dog her gerne understrege, at forslagsstillernes tanke om at etablere et centralt register på området efter regeringens opfattelse umiddelbart giver anledning til en række betænkeligheder, da det bl.a. vil indebære, at der videregives oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold til private.
I beslutningsforslaget foreslås det for det tredje at skærpe straffen for overtrædelse af et restaurationsforbud, herunder ved frihedsstraf i gentagelsestilfælde. Jeg kan hertil oplyse, at det fremgår af de gældende regler i restaurationsloven, at en overtrædelse af et restaurationsforbud straffes med bøde under skærpende omstændigheder, eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder. Rigsadvokaten har oplyst over for Justitsministeriet, at der i praksis i førstegangstilfælde fastsættes bøder på niveauet 500 kr. stigende op til 1.000 kr. afhængigt af omstændighederne ved overtrædelse af forbuddet. Rigsadvokaten har samtidig oplyst, at man for tiden overvejer at udsende en rigsadvokatmeddelelse om bødepåstande i bl.a. sager om overtrædelse af restaurationsloven, og at der i den forbindelse formentlig vil blive lagt op til, at praksis fremover bør være en bøde på 1.000 kr. for førstegangstilfælde af overtrædelse af et restaurationsforbud. Det vil dog selvsagt i sidste ende være op til domstolene at fastlægge bødeniveauet. For så vidt angår forslaget om at anvende frihedsstraf ved gentagne overtrædelser af et restaurationsforbud, er det som nævnt allerede muligt i dag. Rigsadvokaten har imidlertid ikke kendskab til konkrete sager, hvor der har foreligget sådanne skærpende omstændigheder eller et sådant antal overtrædelser, at der har været grundlag for at fastsætte frihedsstraf. Forslagsstillernes fjerde forslag går ud på, at straffen for vold og trusler mod dørmænd, næringsbrevsindehavere og bestyrere af diskoteker, cafeer m.v. bør skærpes. Det gælder ikke alene i tilfælde, hvor voldsudøvelsen finder sted i arbejdstiden, men også i tilfælde, hvor en dørmand f.eks. efter en episode i nattelivet efterfølgende udsættes for en hævnaktion uden for arbejdspladsen. Som det også er anført i bemærkningerne til beslutningsforslaget, gælder det allerede i straffelovens § 247, stk. 2, at straffen for vold kan forhøjes med indtil det halve, når volden er begået over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold. Det er fastslået i retspraksis, at bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med vold begået mod dørmænd, og der er således allerede i dag mulighed for at forhøje straffen for vold mod en dørmand med indtil det halve set i forhold til f.eks. straffen for vold begået mod en værtshusgæst. Justitsministeriet er endvidere mest tilbøjelig til at mene, at straffelovens § 247, stk. 2, efter omstændighederne
f.eks. også vil kunne anvendes i tilfælde, hvor en dørmand i umiddelbar forlængelse af arbejdstids ophør bliver udsat for vold, der har nær sammenhæng med vedkommendes erhverv som dørmand.
I de tilfælde, hvor vold mod en dørmand ikke måtte være omfattet af den særlige bestemmelse i straffelovens § 247, stk. 2, kan det alligevel på grund af bl.a. den almindelige bestemmelse i straffelovens § 81 om skærpende omstændigheder føre til en skærpelse af straffen, hvis volden har tilknytning til dørmandens erhverv. Det gælder f.eks., hvis der er tale om planlagt vold som f.eks. en hævnaktion over for vedkommende. Efter regeringens opfattelse er der på den baggrund ikke behov for yderligere at skærpe sanktionerne på dette område.
I beslutningsforslaget foreslås det for det femte at indføre et totalforbud mod at bære knive i nattelivet. Våbenloven indeholder allerede i dag et forbud mod besiddelse af knive og dolke på offentligt tilgængelige steder. Forbuddet gælder dog ikke for knive, som bæres, hvis man anvender dem til et anerkendelsesværdigt formål, f.eks. arbejde, jagt og fiskeri. Forbuddet omfatter heller ikke lomme- eller foldeknive med klinger under 7 cm, som ikke kan fastlåses i udfoldet position. Københavns Politi foretog i marts 2006 en gennemgang af de registrerede volds- og drabssager i politikredsen fra 2005, hvor gerningsmanden havde anvendt kniv. Det viste sig, at der i ingen af sagerne var tale om knive, der i dag er lovlige at bære uden anerkendelsesværdige formål, dvs. de små lommeknive, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Det illustrerer efter regeringens opfattelse, at et totalforbud mod besiddelse af disse små lommeknive, sådan som beslutningsforslaget lægger op til, næppe vil få nogen effekt
i forhold til trygheden i nattelivet. Derimod vil mange mennesker, for hvem det er almindeligt at bære en lille lommekniv, blive afskåret fra at have en sådan kniv i lommen eller i tasken. Et totalforbud vil f.eks. også ramme den person, der har medbragt en lille lommekniv på en skovtur, og som i forlængelse heraf tager ind på en restauration. Man må også gøre sig klart, at man ikke ad lovgivningens vej kan forhindre voldsudøveren i at bringe sig i besiddelse af andre genstande, der kan være farligere end de små lommeknive, hvis de anvendes som stikvåben, f.eks. skruetrækkere, flasker, sakse, glas m.v. Forslaget vil altså - sagt sådan lidt firkantet - ramme de forkerte, og det er efter regeringens opfattelse langt vigtigere, at vi sætter ind med øget kontrol og holdningsbearbejdelse i forhold til de unge mennesker, der synes, det er nødvendigt - ja, måske endda smart - at medbringe knive i nattelivet.
Netop derfor bad jeg også i efteråret politiet om i højere grad at gøre brug af målrettede kontroller på de steder i nattelivet, hvor man ved at de unge typisk bærer kniv.
Fordelen ved en sådan indsats er netop, at den kan målrettes mod de steder, hvor der er mest brug for det. Samtidig er Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med rigspolitiet gået i gang med en oplysningskampagne, som skal få navnlig de unge til at indse, at det er fuldstændig uacceptabelt at gå med kniv.
Det foreslås endelig, at straffen for overtrædelse af det gældende knivforbud skal skærpes. Jeg vil gerne erindre om, at Folketinget jo skærpede straffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder i 2004. Bøderne for at bære kniv på offentligt tilgængelige steder er
i dag, afhængigt af knivtypen, på mellem 3.000 kr. og 5.000 kr. i førstegangstilfælde, og allerede anden gang, man overtræder reglerne, er udgangspunktet en kortere frihedsstraf. Det er regeringens klare forventning, at strafskærpelsen
i 2004 sammen med den øgede kontrol og oplysningsindsats, som jeg har været inde på, vil have en præventiv virkning i de relevante miljøer. Regeringen finder derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for yderligere strafskærpelser. Som jeg startede med at understrege, lægger regeringen, fuldstændig ligesom forslagsstillerne, stor vægt på, at der sikres et trygt natteliv for alle, men af de grunde, jeg her har været inde på, kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.