Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. april 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 5 af 30. april 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111):

 

”Kan ministeren bekræfte, at der på trods af, at strafferammen for henholdsvis voldtægt og seksuelle overgreb mod børn er den samme, tilsyneladende er markant forskel på gennemsnitslængden af de straffe, der idømmes for disse forbrydelser (se f.eks. Horsens Folkeblad den 24. januar 2007)? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse den gennemsnitlige straflængde for henholdsvis voldtægt og seksuelle overgreb mod børn.”

 

Svar:

 

1. Til belysning af spørgsmålet om gennemsnitsstraffen for henholdsvis voldtægt og seksuelle overgreb mod børn er Justitsministeriet umiddelbart i besiddelse af tal for perioden 2001-2005.

 

Tabel 1 oplyser om antallet af ubetingede domme og de gennemsnitlige straflængder for henholdsvis voldtægt (straffelovens § 216) og samleje med barn (straffelovens § 222, stk. 1 og 2). Alle oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik.

 

Som det blev oplyst i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 119 af 13. december 2006 fra Folketingets Retsudvalg, omfatter kategorien ”§ 216” – ud over voldtægt – sager vedrørende anden kønslig omgængelse ved vold (§ 224, jf. § 216) samt sager vedrørende homoseksuel voldtægt (§ 225, jf. § 216). Både § 222, stk. 1, og § 222, stk. 2, omfatter ligeledes sager, der angår anden kønslig omgængelse med barn (§ 224, jf. § 222, stk. 1, eller stk. 2) og sager om homoseksuel kønslig omgængelse med barn under henholdsvis 15 og 12 år (§ 225).

 

Tabel 1. Antal ubetingede domme og den gennemsnitlige længde af de ubetingede fængselsstraffe fordelt efter kriminalitetens art og år.

	2001		2002		2003		2004		2005
	Antal ubetingede domme	Straf-længde (i mdr.)	Antal ubetingede domme	Straf-længde (i mdr.)	Antal ubetingede domme	Straf-længde (i mdr.)	Antal ubetingede domme	Straf-længde (i mdr.)	Antal ubetingede domme	Straf-længde (i mdr.)
§ 216	59	14,9	59	16,8	59	20,8	47	24,3	46	20,8
§ 222, stk. 1	26	15,0	14	13,6	18	21,7	15	17,6	47	9,3
§ 222, stk. 2	22	17,7	31	21,0	25	17,1	29	17,4	31	16,1

 

Det ses af tabel 1, at den gennemsnitlige straflængde for voldtægt er vokset fra knap 15 måneder i 2001 til godt 24 måneder i 2004, mens straflængden i 2005 i gennemsnit var på næsten 21 måneder svarende til den gennemsnitlige straflængde i 2003.

 

Straflængderne for § 222, stk. 1, varierer ganske betydeligt, idet gennemsnittet i 2001 var på 15 måneder, mens det i 2003 var på knap 22 måneder og i 2004 på knap 18 måneder. I 2005 var den gennemsnitlige straflængde derimod kun på godt 9 måneder.

 

For så vidt angår straflængderne for overtrædelse af § 222, stk. 2, viser tabel 1 et nogenlunde ensartet niveau i årene 2001-2005, dog er den gennemsnitlige straflængde lidt højere i 2002 end i de øvrige år.

 

Generelt er der for de omtalte forbrydelseskategorier tale om forholdsvis få sager årligt, hvorfor variationer i sagssammensætningen, sagernes karakter og grovhed vil influere betydeligt på de beregnede gennemsnitlige straflængder. De bagvedliggende tal (som ikke fremgår af ovennævnte tabel) tyder på, at en variation i sagernes karakter og grovhed især har betydning for fluktuationerne i den gennemsnitlige straflængde for seksualforbrydelser mod børn under 15 år. Således varierer den gennemsnitlige straflængde for heteroseksuelt samleje med barn under 15 år (§ 222, stk. 1) ganske stærkt: Fra omkring 10 måneder i 2001 og 2005 til knap 40 måneder i 2003.

 

2. Som det fremgår, er det vanskeligt at udlede præcise konklusioner af de udregnede gennemsnit af straflængderne for henholdsvis voldtægt og seksuelle overgreb mod børn. Navnlig straffelovens § 222 om seksuelt misbrug af børn omfatter sager af vidt forskellig karakter og grovhed. Bestemmelsen spænder således eksempelvis over sager om enkeltstående eller korterevarende seksuelle forhold til unge i alderen 13-14 år, hvor tiltalte og den forurettede har været følelsesmæssigt engagerede, til langvarige incestforhold og grove sager om misbrug af helt små børn.

 

Rigsadvokaten har senest i sin redegørelse fra juli 2006 om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn efter strafskærpelsesloven fra 2002 konkluderet, at der i langt hovedparten af disse sager i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes.

 

Der kan imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse være behov for mere generelt at overveje spørgsmålet om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn. Justitsministeriet har derfor som tidligere oplyst over for udvalget anmodet Straffelovrådet om at overveje, om der gennem lovgivning kan være anledning til at ændre eller justere strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn, herunder om der kan være anledning til yderligere at forhøje strafniveauet ud over den strafforhøjelse, der er gennemført på baggrund af forhøjelsen i 2002 af strafferammerne i straffelovens § 222.