Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt: 10. december 2006 20:43
Til: Nelly Terlaak; Svend Erik Hovmand
Cc: [email protected]; [email protected]
Emne: Børns rettigheder
Til
Nelly Terlaak med flere
Angående børns rettigheder (Lovforslaget B11).
Når et barn bliver til ved hjælp af anonym donorsæd (hvilket folketinget jo i sommer gjorde lovligt), bør dette barn have samme muligheder for at få et forhold til sine forældrer, uanset om disse forældre er af samme køn eller ej.
Under den nuværende lovgivning er dette i værste fald ikke muligt. For eksempel hvis den biologiske mor dør før stedbarnsadoptionen er gennemført, er barnet i lovens øjne forældreløst – dette på trods af at barnet fra undfangelsestidspunktet faktisk har to forældre.
Når minister Lars Barfoed siger, at jura ikke vil ændre på, hvordan barnet føler forældrenes kærlighed, kan han i bedste fald have ret og i netop en situation, som den skitserede tage grueligt fejl. Hvem garanterer, at barnet vil komme til at leve sammen med sin anden ikke-biologiske mor?
Og hvad hvis barnets ikke-biologiske mor dør, før hun har nået at stedbarnsadoptere? Så er barnet ikke tvangsarving!?
Hvorfor vil man overhovedet ligge den slags pres og bekymringer på en lille ny familie, som i de skitserede situationer i forvejen er i dyb sorg?
Folketinget har selv ved sin fjernelse af paragraf 3 erkendt, at der er andre familieformer end den der består af en kvinde og en mand og deres biologiske barn, og må derfor nu leve op til dette ansvar, og give alle familier uanset sammensætning eller struktur lige vilkår for at være familie.
En ændring må også finde sted så en lille familie bestående af to kvinder og en lille ny har samme muligheder for at finde fodfæste i hverdagen, og få en blid overgang for forældrenes vedkommende til at komme tilbage på job, og for den lille ny en blid start på livet i en børneinstitution. Derfor vil det eneste logiske være, at den ikke-biologiske mor får adgang til, hvad der svarer til fædreorlov de første uger efter fødslen. Det vil sige 52 ugers barselsorlov totalt set. Ligeledes bør der ses på en ensartet mulighed for omsorgsdage. Bliver barnet født sidst på året, så stedbarnsadoptionen først kan gennemføres i det nye år, kan det ikke være rimeligt, at en type forældre (en biologisk far) kan bruge dem eller overføre dem til det nye år, mens en anden forældre (en ikke-biologisk mor) mister sine omsorgsdage i fødselsåret.
Det synes ligeledes grotesk ulogisk, at en ikke-biologiske mor ikke kan få kan han få de 6 måneders ekstra SU-klip, som en far får – forpligtelserne og konsekvenser for et studielivet skelner ikke, om man er ikke-biologisk mor eller man er biologisk far.
Vi har i det danske samfund med ophævelsen af paragraf 3 sidste sommer anerkendt familieformer som er anderledes end den stereotype mor/far/barn-konstallation. Det virker på mig ulogisk, at vi så ikke kan følge denne anerkendelse til dørs, ved at give alle familier uanset form de samme grundlæggende rettigheder til at eksistere som familie.
Med håb om en godkendelse af B11,
De bedste hilsner
Mai Oest Olesen
(Cand. Mag., Konsulent)
Valby Langgade 253
2500 Valby