Uddannelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 7 (B 108) stillet af Uddannelsesudvalget den 7. maj 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 7 stillet af Uddannelsesudvalget den 7. maj 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (B 108)

 

 

 

Spørgsmål 7

 

Vil ministeren orientere udvalget om, for hvilke 4 fag på idræt, der er givet

dispensation, og hvorfor der ikke er givet dispensation for de sidste to fag på idræt? Vil ministeren samtidig eftersende afgørelsen vedrørende dispensationsansøgning fra Handelshøjskolen i København i forhold til eksamener på 1. og 6. semester HA (psyk.), der stadig er til behandling?

 

Svar

 

Ministeriet har givet dispensation for fagene ”Boldspil 1”, ”Boldspil 2”, ”Idrætsdidaktik og boldbasis” og ”Gymnastik” på uddannelsen i idræt ved Århus Universitet.

 

Ministeriet fandt ikke grundlag for at dispensere fra kravet om individuelle prøver i forhold til fagene ”Gymnastik og Gymnastikformidling” og ”Bevægelseskommunikation”.

 

Ministeriet fandt på det foreliggende grundlag, at en individuel prøve i de to sidstnævnte fag ikke vil være til hinder for, at den studerende kan dokumentere opfyldelse af fagenes formål i henhold til kursusbeskrivelserne, sådan som disse er formuleret.

 

Det fremgår således ikke af kursusbeskrivelserne, at det er en forudsætning for at  bestå fagene, at den studerende tilegner sig sådanne færdigheder, som vil indebære, at en individuel prøve ikke kan gennemføres.

 

Jeg henviser til, at ministeriet kun kan dispensere fra eksamensbekendtgørelsen, hvis det er helt uomgængeligt for at dokumentere opfyldelsen af fagelementets formål. 

 

Ansøgningen om dispensation fra Handelshøjskolen i København er fortsat under behandling i ministeriet, men vil blive eftersendt, når sagen er tilstrækkelig oplyst og færdigbehandlet af ministeriet.