Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 41, 42, 43, 44, 45, 46 og 47 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. september 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 41, 42, 43, 44, 45, 46 og 47 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. september 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 

Spørgsmål 41

 

Vil ministeren redegøre for udviklingen i taxametertallene på universitetsområdet siden introduktionen i 1994?

 

Svar

 

Ifølge universitetsloven § 21, stk. 2, disponerer universiteterne frit inden for deres formål ved anvendelse af deres økonomiske midler. Tilskuddene fra staten er således ikke øremærket til bestemte formål, men kan anvendes efter universitetsledelsens vurdering af, hvor de gør størst gavn. Der har siden 2002 været en betydelig stigning i universiteternes samlede bevillinger. Denne stigning vil fortsætte i de kommende år.

 

I 2007 blev der gennemført en taxameterreform, som betyder en væsentlig forenkling af takststrukturen ved brug af færre taksttyper og færre takstniveauer. Konkret blev undervisnings-, fællesudgifts-, bygnings- og praktiktaxameteret slået sammen til én enhedstakst med tre takstniveauer. Samtidig blev uddannelsestaksterne hævet med ca. 5 pct., svarende til ca. 225 mio. kr. som blev finansieret ved overførsel af midler fra universiteternes øvrige formålsbevilling til uddannelse.

 

På grund af taxameterreformen i 2007 kan man ikke sammenligne taksterne i 1994 med taksterne i 2007. Af denne grund skitseres udviklingen i to tabeller. Den første tabel viser udviklingen i uddannelsesbevillingerne fra 1994 til 2006 – det vil sige før taxameterreformen. Den anden tabel viser udviklingen fra 2003 til 2008, baseret på takststrukturen, som blev implementeret i 2007, og som i øvrigt afspejler takstudviklingen under den nuværende regering.

 

Som tabel 1 viser, har der været et fald i den gennemsnitlige takst per studerende på 15 procentpoint fra 1994 til 2006, hvoraf faldet på 12 procentpoint er sket, før den nuværende regering tiltrådte.

 

Tabel 1. Udviklingen i uddannelsesbevillinger per studerende i perioden 1994-2006 (2008-priser)

 

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003**

2004

2005

2006

Bevilling i mio. kr.

3.211

3.060

2.915

3.057

3.161

3.160

3.264

3.275

3.376

3.474

3.522

3.569

3.638

Uddannelsesaktivitet*

53.450

52.734

52.149

55.254

55.365

56.572

59.325

60.727

62.665

65.057

66.242

68.175

69.788

Gennemsnitlig takst pr. STÃ…

60.073

58.034

55.893

55.323

57.092

55.854

55.027

53.927

53.881

53.397

53.175

52.348

52.131

Indeks (basis år 2003)

113

109

105

104

107

105

103

101

101

100

100

98

98

*Angivet i årsstuderende (STÅ), 1 STÅ er lig med ét års normeret eksamensaktivitet.

**Inklusiv 49,6 mio. kr. til uddannelse, som på formålsfordelingen i finansloven er placeret under øvrige formål.

Kilde: FL 1994, FL 2000, FL 2001, FL 2002 og FL 2007.

 

 

Tabel 2 viser udviklingen i den gennemsnitlige takst per studerende under den nuværende regering, og korrigeret for taxameterreformen i 2007. Det vil sige, at uddannelsesbevillingerne er inklusiv bygningstaxametret, som ikke er indeholdt i tabel 1, blandt andet fordi der ikke blev ydet særskilte aktivitetsafhængige bygningsbevillinger før 2001.

 

Som det fremgår af tabel 2, er den gennemsnitlige bevilling per studerende under den nuværende regering steget med ca. 4 procent i 2007 i forhold til 2003. I den mellemliggende periode har der været et mindre fald på 1-2 procent.

 

Tabel 2. Udviklingen i uddannelsesbevillinger per STÃ… i perioden 2003-2008 (2008-priser)

 

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Bevilling i mio. kr.*

4.189,0

4.285,1

4.337,4

4.406,1

4.751,3

4.831,6

Uddannelsesaktiviteter (STÃ…)**

65.057

66.737

68.174

70.028

70.882

72.327

Gns. bevillinger pr. STÃ…

64.400

64.200

63.600

62.900

67.000

66.800

Indeks for gns. bev. pr. STÅ (2003=basisår)

100

100

99

98

104

104

* I 2003 er bevillingen inklusiv 49,6 mio. kr., som er en uddannelsesbevilling, der er placeret under øvrige formål på finansloven. I 2007 og 2008 er bevillingerne inklusiv nye uddannelsesbevillinger, på hhv. 70,9 mio. kr. og 62,5 mio. kr., som blev afsat i forbindelse med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen til ændring af undervisningsformer, styrket studievejledning mv. I 2009 er der i samme aftale afsat 76,8 mio. kr. til formålet – i alt ca. 200 mio. kr. over 3 år. Bevillingen fordeles ikke via taxametersystemet. Endvidere er bevillingen i 2008 inklusiv uddannelsesmidler i omstillingsreserven, som fordeles til universiteterne på ÆF 2008.

** Angivet i årsstuderende (STÅ), og svarer til den normerede eksamensaktivitet på et år. 1 STÅ er lig med ét års normeret eksamensaktivitet.

 

Spørgsmål 42

 

Hvor store ville universiteternes taxametre være i dag, hvis de havde fulgt pris- og lønudviklingen siden 1994, og hvor stor er forskellen på disse tal og det samlede tilskud der gives i dag?

 

Svar

 

Tabel 1 viser udviklingen i taksterne i 2008-priser. Det betyder, at det gennemsnitlige taxametertilskud pr. studerende ville have været 60.073 kr. i dag, hvis udviklingen havde fulgt den almindelig pris- og lønudvikling.

 

Det samlede taxametertilskud i 2006 var i alt på 3.638 mio. kr. Hvis de gennemsnitlige takster havde fulgt pris- og lønudviklingen, ville det samlede taxametertilskud i 2006 være på 4.192 mio. kr. med 2006 aktivitetsniveau. Der er således en forskel på 554 mio. kr.

 

I forbindelse med taxameterreformen i 2007 blev der, som beskrevet ovenfor, givet et samlet løft til universitetsuddannelse på ca. 225 mio. kr. Hertil kommer midlerne fra globaliseringspuljen, som i 2007 udgør 70,9 mio. kr. Tilsammen udgør det mere end en halvering af faldet i taxametertilskuddet, som oprindeligt stammer tilbage fra den tidligere regering.

 

Spørgsmål 43

 

Hvor meget er AC-lønningerne for universiteternes ansatte steget i procent siden 1994?

 

Svar

 

I perioden 1. oktober 1997 til 1. april 2006 var den centrale lønregulering for de offentligt ansatte for flertallet af overenskomsterne på 19,41 pct. Den centrale lønregulering angiver summen af årlige generelle lønforhøjelser samt særlige reguleringer på baggrund af lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

 

Det statslige lønsystem blev ændret markant i 1997, og derfor tager den centrale lønregulering udgangspunkt i lønniveauet i 1997. Det er problematisk at sammenligne lønudviklingen i staten før og efter 1997. Desuden har det vist sig at være vanskeligt at belyse lønudviklingen inden for de enkelte overenskomster, herunder AC-overenskomsten.

 

Spørgsmål 44

 

Hvor store ville taxametrene være, hvis de havde fulgt den reelle lønudvikling på AC-området?

 

Svar

 

Jeg henviser til svaret på spørgsmål 43, som beskriver, at det har vist sig at være vanskeligt at sammenligne de statsansattes lønudvikling inden for enkelte overenskomster.

 

Hvis taxametrene havde fulgt den centrale lønregulering siden 1997, ville den gennemsnitlige takst per studerende være 50.601 kr. i 2006. Til sammenligning var den reelle gennemsnitlige takst per studerende på 49.522 kr. i 2006 jf. tabel 3.

 

Tabel 3. Taxameterudvikling efter den centrale lønregulering i perioden 1997-2006 (Årets priser)

 

1997

2006

Gennemsnitligt taxameter pr. studerende i årets priser

42.374

49.522

Gennemsnitligt taxameter siden 1997, hvis denne havde fulgt den centrale lønudvikling*

 

50.601

* I perioden 1. oktober 1997 til 1. april 2006 var den centrale lønregulering for de offentligt ansatte for flertallet af overenskomsterne på 19,41 pct.

 

Spørgsmål 45

 

Hvor stor en del af globaliseringspuljen gik sidste år til undervisning eller vejledning på universiteterne?

Svar

 

Globaliseringspuljen er første gang blevet udmøntet i 2007, hvor den samlede pulje var på 2 mia. kr. Heraf var der afsat 200 mio. kr. over tre år til en styrkelse af undervisningsformer, studievejledning mv.

 

Af de 200 mio. kr. er der udmøntet 70,9 mio. kr. i 2007 (2008-priser) til universiteterne. For de efterfølgende to år er der fordelt henholdsvis 62,5 mio. kr. i 2008 og 76,8 mio. kr. i 2009 til universiteterne til samme formål.

 

Spørgsmål 46

 

Med hvilken begrundelse er taxametrene til universitetsuddannelserne skåret ned på regeringens finanslovsudspil igen i år?

 

Svar

 

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 41 viser indekset i tabel 2, at de samlede uddannelsesbevillinger pr. STÅ (årsstuderende) er uændret fra 2007 til 2008. Udviklingen rummer dog et lille fald på 200 kr. pr. studerende. Dette fald skyldes, at de nye midler til uddannelse, som er afsat i forbindelse med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, falder med ca. 8 mio. kr. fra 2007 til 2008. Derudover er der i forbindelse med Politiforliget fra efteråret 2006 og aftale af 30. maj 2007 om en styrkelse af fødevarekontrollen foretaget en indkøbsbesparelse på uddannelsesbevillingerne.

 

Spørgsmål 47

 

Hvor mange studerende er der i dag per ansat på universiteterne, og hvor mange var der til sammenligning i 1970?

 

Svar

Af nedenstående tabel fremgår antallet af studerende per ansat på universiteterne i henholdsvis 1970 og 2006.

 

Tabel 4. Antal studerende per ansat på universiteterne i henholdsvis 1970 og 2006

 

1970

2006

Antal ansatte (årsværk)*

8.673

20.921

Antal indskrevne studerende**

50.279

116.487

Antal studerende pr. ansatte

5,8

5,6

*) For 1970 er antallet af ansatte opgjort af det samlede antal heltidsansatte tillagt et anslået antal årsværk for deltidsansatte (kilde: FL 1971). For 2006 er benyttet det samlede antal af årsværk på universiteterne (Kilde: FL 2007)

**) STÅ-systemet blev først indført i 1993, hvorfor der er benyttet den samlede bestand af indskrevne studerende. Kilder: Statistisk årbog 1972 samt Rektorkollegiets nøgletal 2006 (Universiteternes statistiske beredskab)