Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 35 (UVT alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 8. august 2007

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 35 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 8. august 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (UVT alm. del)

 

Spørgsmål 35

 

Hvor mange penge har universiteterne brugt på studievejledning i 2000 og 2005?

 

Svar

 

Studievejledning er en integreret del af universiteternes virksomhed, og derfor er bevillingerne til studievejledning ikke adskilt fra undervisningsbevillingerne. Af denne grund har ministeriet ikke en opgørelse over de ressourcer, der bliver anvendt til studievejledning.

 

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i 2005 lavet en undersøgelse om studie- og erhvervsvejledning på universiteterne. Undersøgelsen konstaterer, at de enkelte fakulteter opgør ressourceforbruget til vejledningsindsatsen på forskellige måder, hvilket gør det vanskeligt for universiteterne at sammenligne ressourceforbruget og dermed lave en samlet opgørelse.

 

Undersøgelsen indeholder en opgørelse over antal vejledningstimer pr. studerende fordelt på de forskellige universiteter. Den viser, at universiteterne afsætter  mellem 1,4 og 3,1 vejledningstimer pr. studerende pr. år.